Opskrifter fra mit årstidskøkken
Nu er det midsommer! Den smukkeste lyseste tid på det danske år og i den kommende uge fejre vi det både med Sommersolhverv fredag og Sankt Hans aften søndag.
Det bliver så fin og festlig en uge for det er jo sommerens pendant til juleugen. Derfor er der selvfølgelig også masser af dejlige søde, lækre og skønne indslag på madplanen.
…
Det går over stok og sten i vores lille familie for tiden. Vi flyver og farer i alle retninger og lige om lidt skal vi holde tre runde/vigtige fødseldage + et studentergilde. Det er med andre ord meget dejligt og meget festligt, men af og til kunne man godt trænge til en lille pause med helt almindelig hverdag på programmet.
Den flittige læser af min lille madblog vil have bemærket at det er gået noget ud over opskriftsfrekvensen, men jeg håber selvfølgelig at det bliver bedre når jeg hen på sommeren er færdig med at holde fester og fare afsted til andre menneskers dejlige fester og hyggelige selvskab.
Forløbigt er det dog lykkes mig at finde tid til at skrive madplanerne og det ugenlige nyhedsbrev. Det er mit indtryk fra besøgsstatstikken at I er mange der er glade for begge dele så jeg prøver virkelig at få prioriteret tiden til at nå begge dele også i de næste uger der bliver helt usædvanligt hæsblæsende.
…
I denne opskrift har jeg forkælet den klassiske marmorkage med store lækre chokoladestykker og dejlig rabarberkompot. Det klæder i den grad den klassiske skærekage og hjemme hos os er kagen altid spist før jeg kan nå at blinke!
…
I denne uge bliver der virkelig gang i den med hele fire ret forskellige ting at fejre! På søndag er det således pinsesøndag hvor man kan være så heldig at se solen danse — hvis man ellers bliver længe nok oppe og er i tilstrækkeligt festligt selvskab. Onsdag fejre vi far med fars dag og samtidigt demokratiet både med valg til folketinget og med selveste grundlovsdag.
Det er med andre ord lidt en mundfuld at forsøge at skrive madplan der tager hensyn til det hele, men jeg har forsøgt efter bedste evne.
Jeg håber alle får en særlig dejlig uge. I denne omgang kan vi ihvertfald roligt sige at der er noget til os allesammen, både de festtossede, de fartossede og de demokratitossede!
…
Vi er altså ret heldige med det danske forår. Ikke alene er det bedårende smukt (især når vejret arter sig). Vi er også så heldige at have en kalender fyldt med fine små fridage, der bliver til dejligt lange weekender. Det kan man virkeligt godt glæde sig over.
I denne uge er det således Kristi Himmelfartsdag torsdag og dermed får vi en weekend fuld af flyvedage som den lille miniferie hedder i folkemunde. Jeg har altid syntes at det var ret fint udtryk for jeg kan lige se for mig hvordan man kan flyve rundt i den forårsfine himmel og måske tage sig en lille lur på en sky. Alligvel ved jeg jo godt at flyvedagene for rigtigt mange i stedet bliver noget med at flyve og fare for at få gjort hus, have, båd eller sommerhus sæsonklart. Der er altid nok at rykke i når det er forår…
Ugens madplan er som altid fyldt med dejlig sæsonmad og selvfølgelig også med en særlig lille menu til Kristi Himmelfarts dag. Ikke at man mig bekendt har tradition for at spise noget bestemt, men det skal jo ikke forhindre mig i at lave en særlig lille mærkedags menu!
…
Jeg er fuldstændigt pjattet med denne nemme asparges ret som kan laves på ganske kort tid og som smager så forrygende dejligt friskt og lækkert af chili, punzu og appelsin.
…
Selvom maj i år for det meste har været kold og lunefuld elsker jeg hende alligevel. Det er jo bare svært andet når alt blomstre og det dufter så smukt af syrener og æbleblomster hvor end man går. I ugen der gik har vi da også været ekstra heldige og haft nogle virkeligt smukke dage og det gode ved at der også ind i mellem er lidt triste dage, er jo at man så skønner ekstra på de smukke.
Jo ældre jeg bliver jo mere føler jeg at taknemmelighed er nøglen til det bedste liv for mig. Taknemmelighed er måske ikke så påskønnet som ideal i vores moderne verden, hvor alt ustandseligt skal optimeres og forbedres og man derfor aldrig helt føler at noget er godt nok. De fleste har så meget og pudsigt nok kan det nogle gange få mennesker til at føle at det er uretfærdigt at der er noget de måske ikke har. Alt det prøver jeg lidt at vende på hovedet når jeg gør taknemmelighed til et kernebegreb i min verden. Jeg er taknemmelig over alt det meget jeg har, jeg påskønner de små lykketing som blomstrende æbletræer og jeg kikker mere på det der lykkes i mit eget liv end på det andre ser ud til at have. Hver dag kan jeg finde noget at være taknemmelig over og hver dag er det et lys, der gør dagen bedre — også selvom den måske ellers er af den mørke slags.
En af de ting der glæder mig på daglig basis er når jeg kan forkæle min familie med mad de holder af. Det at vi de fleste dage kan samles om aftensmaden og grine og snakke og diskuterer er bare et af dagens højdepunkter. På andre dage er det ikke muligt at samle familien fordi alle skal noget forskelligt og på forskellige tidspunkter, men så glæder jeg mig alligevel over at der er god mad til dem når de kommer hjem. På samme måde kan man gå og glæde sig over at der i øjeblikket er asparges og at vi lige om lidt kan lave hyldeblomstsaft.
På den måde bliver livet fyldt med små bitte hverdagsglæder og hvis det er dem man holder øje med bliver det også dem der kommer til at fylde.
Det blev en lidt lang og filosofisk snak i denne uge, men nu skal jeg nok komme til madplanen der forhåbentligt kan inspirerer dig til at sætte hverdagsglæde på bordet hjemme i din familie.
…Alt magt til lækre boller…
Store bededag er vores mærkeligste helligdag. Den har sin rod i ældre tiders behov for at afholde bod og bedringsdage og engang var der mange af disse i det katolske Danmark. Idag giver begrebet ikke så meget mening for moderne danskere, men vi er glade for fridagen, for de varme hveder og for at fejre konfirmanderne som der er mange af på denne smukke forårs fredag.
Store bededag falder altid fredag før fjerde søndag efter påske og fordi påsken flytter sig fra år til år flytter datoen for store bededag sig også. Store bededag kan tidligst ligge den 17. april og senest den 21. maj.
Store hvedeaften er torsdag aften før store bededag og det er her der bliver spist allerflest varme hveder, selvom de nu også smager dejligt på selve store bededag.
Store bededag er indført af Christian den V i 1686 som erstatning for de tidligere bod og bedringsdage. Det er ikke en dag med stor folkelig forankring og det kan være et stort problem for traditioner. Det er nemlig sådan med traditioner og helligdage at de kun overlever hvis de er morsomme eller bærere af symboler som folk kan bruge. Store bededag, der ikke er særligt symbolbærende, kan til sit held prale af sin ganske særlige bolle og det er formodentligt en stærk medvirkende grund til at at vi stadigt har en fridag den fjerde fredag efter påske.
Kort fortalt gik det sådan til:
I gamle, gamle dage da Danmark var et katolsk land var der mange bededage. På disse dage gik præsten og menigheden omkring i marker og landsbyer i højtidelig procession med røgelse og hævet kors. På den måde blev alt velsignet og det var af meget stor betydning for en befolkning der levede konstant på randen af overlevelse og som havde brug for alt den guddommelige, heldbringende velsignelse som de kunne få.
Da Danmark efter reformationen i 1536 vendte katolicismen og alt dens hellige magi ryggen nægtede man på landet at acceptere at man fremover skulle klare sig uden heldbringede bededage og derfor fortsatte man mere eller mindre officielt med at gøre som man plejede. Der var derfor fortsat mange bods og bededage og de var forskellige fra by til land.
Over tid var der flere forsøg på at få orden og begrænsning på antallet af bededage, men det var først i 1686 det lykkes at få rigtig orden på bededagene ved at få dem erstattet med én og kun én bededag. Den dag som med tiden har fået tilnavnet den store og som i gamle dage blev højtidligholdt meget strengt.
Der var på store bededag forbud mod næsten alt. Man måtte ikke handle, arbejde, rejse eller lege og bededagen blev varslet allerede aftenen før hvor kirkeklokkerne ringede som tegn til at foretninger og kroer skulle lukke. På den måde var der håb om at alle var ædru når der blev indkaldt til gudstjeneste dagen efter.
De varme hveder er blevet spist i Danmark i flere hundrede år. Traditionen siges at være opstået fordi store bededag blev højtideligholdt så strengt at bagerne ikke kunne komme til at bage på store bededag. Derfor opfandt man hvedeknopperne der smager bedst ristede og derfor kan bages dagen før.
Varme hveder er ret lækre, men var et dyrt stykke bagværk der mest blev spist i København. Her fik det bedre borgerskab med tiden den hyggelige vane at spadserer på voldene mens kirkeklokkerne ringede bededagen ind aftenen inden store bededag. Herefter gik de hjem til te og varme hveder og det var så hyggeligt at det spredte sig til andre sociale lag og til andre dele af landet.
Da voldene blev nedlagt fandt man andre steder at spadserer og den dag i dag er det en tradition mange steder i landet at gå en tur i det smukke forår torsdagen før store bededag.
Med de varme hveder og den hyggelige gåtur fik helligdagen den folkelige forankring som den havde manglet fra starten.
Tre gange har store bededag været alvorligt truet på sin status som arbejdsfridag. Den første gang var da man med kalenderreformen i 1770 afskaffede en lang række andre helligdage. Mange af disse var dybt forankret i befolkningen og flere havde også stor religiøs betydning. Da formålet med kalederreformen var at skabe flere dage til nyttig gering havde det måske været rimeligt at afskaffe den lidt underlige store bededag. Når det ikke blev sådan skyldes det måske den lækre bolle som Københavnerne meget nødigt ville undvære og som derfor gjorde det upopulært at fjerne store bededag.
Hvedeknopperne var også med inde i diskussionen da man efter anden verdenskrig gjorde sig seriøse overvejelser om at afskaffe store bededag og istedet højtideligholde 5. maj. Bagerne, der kun havde den ene fridag om året, foreslog i denne forbindelse at hvederne så skulle rykke med, en tanke som mange sikkert bifaldt.
Til gengæld blev hvederne ikke nævnt med et eneste ord da der i 2012 blev talt om at afskaffe store bededag som fridag.
Trods forsøgene på at afskaffe store bededag blev dagen liggende hvor den hele tiden har ligget og mens der næppe er ret mange i dagens Danmark der afholder sig for alt arbejde, leg og rejse for at hellige sig bod og bøn, så spises der virkeligt mange af de lækre varme hveder.
Oplysningerne er delvis baseret på Ib Askholm: “Danmarks Højtider og Festdage.”
På fredag er det Store Bededag og det betyder nok så hyggeligt at det er på torsdag at der skal spises varme hveder. Min mand har glædet sig i flere måneder for han elsker simpelthen det hyggelige og ret specielle måltid hvor vi spiser varme hveder med lækkert slagter pålæg og gode oste i stedet for aftensmad. Sådan gjorde vi det i mit barndomshjem og det er en tradition min mand i høj grad sætter pris på.
Ellers har vi i den sidste uge mest haft travlt med at forberede og glæde os til Annas nonfirmationsfest. Det er utroligt hvor mange små sære detaljer der skal på plads til sådan en dag, men det er jo så fint at fejre de unge mennesker og nu er vores yngste så også over den tærskel. Så mangler vi bare en 18 års fødselsdag og en studenterfest før forårets fester er godt i hus!
I ugens madplan bytter jeg en smule rundt på tingene, fordi der skal være plads til de varme hveder torsdag.
…
Normalt er maj det allerdejligste der findes i Danmark, men i år er det altså lidt som om vejrguderne har ombestemt sig og mens jeg skriver dette lørdag morgen sner det ligefrem udenfor vinduerne. Altså jeg kan godt lide sne, men ikke lige i maj måned vel?
Det er lidt synd med vejret, fordi det hele jo ellers er så ualmindeligt fint derude. Alt er sprunget tidligt ud på grund af den varme april og der er fyldt med blomsterne æbletræer i min have. Jeg ved næsten ikke noget finere i hele verden. Prøv lige at se på dem! Så yndige i hvidt og lyserødt at man faktisk kunne vælge at have æbletræer i haven alene for blomstringes skyld.
Da vejr udsigten for den kommende uge er meget våd og kold har jeg lavet en ret hyggelig maj madplan med mad der smager af forår, men som også giver varme på de kolde dage.
…