• Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to primary sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Madplaner
  • Mormor mad

Julemad

Grønkålssalat med appelsin og æbler

22. december 2017 by Marina Leave a Comment

Opskrift på grønkålssalat

Den smukke grønkålssalat med appelsin, æble og tørrede frugter passer skønt til julemaden.

Jeg er ret vild med denne smukke grønkålsalat med æble, appelsin, tranebær og dadler. Den er frisk og lækker og passer så skønt til alle julens måltider.

…

Read More »

Filed Under: grønkål, Grønt, Julemad, Opskrift Tagged With: Grønkål, julemad, salatopskrift

Flæskesteg af kamsteg med knasende sprøde svær

22. december 2017 by Marina Leave a Comment

Opskrift på flæskesteg med sprøde svær fra Marinas Mad

Flæskesteg med sprøde svær smager bare fantastisk

Flæskesteg skal have knasende sprød svær og samtidigt være saftig. Opnår man det har man en perfekt flæskesteg! Når man steger kamsteg er de to ting desværre modsætninger for den magre steg kan let blive tør af den varme der er nødvendigt for de sprøde svær. Her får du min metode der lykkes hver gang!

…

Read More »

Filed Under: Gris, Julemad, Opskrift Tagged With: Flæskesteg, julemad, Mormormad

Julerødkål

20. december 2017 by Marina 2 Comments

Opskrift på hjemmelavet rødkål til jul

Hjemmelavet rødkål smager dejligt og denne julekrydrede version passer til alle julens klassiske retter

Hjemmelavet rødkål smager så skønt og giver en dejlig følelse af overskud selvom det faktisk ikke er spor svært at lave. Her får du opskriften på en dejlig julekrydret version der passer til alle julens livretter.

…

Read More »

Filed Under: Grønt, Julemad, Opskrift, Tilbehør Tagged With: Dansk julemad, juleaften, julemad, rødkål

Nougatbrud med peanuts

15. december 2017 by Marina Leave a Comment

Opskrift på nougatbrud med peanuts

Disse nougatstykker med peanuts har de sidste år været det mest populære stykke julekonfekt i vores familie.

Nougatstykker med blød nougat omsluttet af lag af knasende mørk chokolade er super lækker konfekt og altid populært på konfektfadet. Her er nougatstykkerne ekstra lækre på grund af de knasende nødder.

…

Read More »

Filed Under: Julekonfekt, Julemad, Opskrift Tagged With: Julekonfekt, Juleopskrifter

Marcipanhjerter med hvid chokolade

13. december 2017 by Marina Leave a Comment

Opskrift på marcipanhjerter

Yndige marcipanhjerter med hvid chokolade

De fine små marcipan hjerter er nemme at lave og ser yndige ud mellem det andet julekonfekt.

…

Read More »

Filed Under: Julekonfekt, Julemad, Opskrift

Fransk nougat med nødder og chokolade

12. december 2017 by Marina Leave a Comment

Opskrift på fransk nougat med nødder og chokolade

Blød og sej fransk nougat er skøn julekonfekt

Hjemmelavet fransk nougat smager forrygende dejligt, især når den som her er smukt marmoreret af chokolade og med lækkert knas af ristede hasselnødder.

…

Read More »

Filed Under: Julekonfekt, Julemad, Opskrift Tagged With: julehygge, Julekonfekt, julemad, Juleopskrifter

Jødekager

7. december 2017 by Marina Leave a Comment

Opskrift på jødekager fra Marinas Mad

De skønne jødekager er en klassisk dansk jule småkage. Nem at bage og med skøn smag af julehygge.

Jødekager var min fars yndlings julesmåkage og han var så sød at kalde mine for verdens bedste. Nu er jeg sikker på at den vurdering var farvet af kærlighed, men måske også af det faktum at udgangspunktet for min opskrift er min farmors gamle opskrift fra 1930erne. Jeg har opgraderet opskriften en lille smule og resultatet er skønne, sprøde jødekager med masser af kanelsmag. Jødekager er dejligt nemme at bage og det er heldigt for dåserne med jødekager bliver altid tømt på et øjeblik.

…

Read More »

Filed Under: Julemad, Opskrift, småkage Tagged With: Jødekage, Julebag, Julesmåkage, Småkage, småkager

Juledessert med mandariner

29. november 2017 by Marina Leave a Comment

Juledessert med mandariner

Denne juledessert består helt enkelt af mandariner, der er marineret i en skøn julesirup. Smager forrygende til en god vaniljeis og er let at lave. Her er så kun to mandariner tilbage. Resten er spist…

Mandariner i julesirup er en dejlig juledessert, der er nem at lave og smager skønt og friskt. De julemarinerede mandariner er dejligt til de middage hvor man gerne vil serverer noget lidt anderledes, der stadigt smager dejligt af julekrydderier. Desserten er desuden perfekt til gæster, fordi den er så nem og kan laves på forhånd.

Gå til opskrift SPRING AL SNAK OG BILLEDER OVER OG GÅ DIREKTE TIL OPSKRIFTEN

…

Read More »

Filed Under: Dessert, Julemad, Opskrift Tagged With: Juledessert, julemad, julesirup, mandariner

Julesirup

28. november 2017 by Marina 4 Comments

Opskrift på hjemmelavet julesirup

Hjemmelavet julesirup smager vidunderligt og er let at lave.

Julesirup er krydret med alle julens skønne krydderier og smager så dejligt af jul. Brug den fx til pandekager, is, klatkager og i alle decembers hyggelige drikke. Selv holder jeg fx virkeligt meget af at give min æblegløgg et ekstra lille skvæt julesmag og julesiruppen smager også fantastisk til en portion skyr med frisk frugt. Endelig bruger jeg faktisk også nogle gange min julesirup som tilsmagning i dressingen til kålsalater og julens rødkål.

Gå til opskrift SPRING AL SNAK OG BILLEDER OVER OG GÅ DIREKTE TIL OPSKRIFTEN

Julekrydderier til hjemmelavet julesirup

Julesirupen er krydret med alle julens dejlige krydderier: kanel, stjerneanis, vanilje, nelliker, kardemomme og appelsin

Hvis du har læst med på bloggen i et stykke tid vil du have opdaget at jeg elsker alle de små ting man kan gøre for at komme lidt på forkant. Det er de små nemme småting, der er nemme at lave, men som gør en kæmpeforskel i køknet på en travlt hverdag. To rigtigt gode eksempler er mit løvstikkesalt og mit citron vaniljesukker. Begge dele er noget som jeg selv har fundet på og som nu indgår flittigt i den daglige madlavning.

Julesirup derimod har jeg ikke selv fundet på! Min opskrift på julesirup er nemlig opstået som videreudviklingen på en juledessert jeg har lavet hvert eneste år siden børnene var små. Den opskrift får du lige her, men fordi julesirup er en vigtig del af den opskrift synes jeg lige at du skulle have opskriften på den hjemmelavede julesirup som en seperat opskrift. Julesirup kan nemlig så meget andet end at julemarinerer frugt og det er et princip her på bloggen at skrive opskrifterne som byggeklodser, så du selv kan sætte sammen på kryds og tværs hjemme i dit eget køkken.

Julesirup med kanel, vanilje og stjerneanis

Hjemmelavet sirup er let at lave og smagen kan tilpasses til det man ønsker sig. Her er det en dejlig julesirup.

 

Opskrift på sirup med julesmag

SÆSON

  • Sirup kan man lave året rundt, men julesirup er selvfølgelig en juleglæde.

TIPS OG TRICKS TIL JULESIRUP

  • Du kan krydre din julesirup med det du bedst kan lide (og lige har ved hånden). Jeg foretrækker at koge smag ud af hele krydderier så der ikke kommer for meget grums i siruppen, men det er dig der bestemmer hvilke krydderier du bedst kan lide smagen af. Lav eventuelt julesiruppen efter min opskrift en gang eller to og tilpas så til dine yndlingskrydderier.
  • Hvis du er vant til at koge din egen sirup vil du måske synes at jeg har meget væske til sukker i denne opskrift. Det er sådan jeg har gjort i årevis (fordi det var sådan der stod i den opskrift jeg startede med). Fordelen er at kogetiden bliver forlænget sådan at man kan nå virkeligt at få kogt masser af smag ud af krydderierne. Med kortere kogetid får man ikke helt nok ud af de tørrede krydderier synes jeg.
  • Der bruges rørsukker i opskriften, fordi det giver en bedre, mere karamelagtig smag.
  • Det er et super godt sted at bruge en vaniljestang hvor man har brugt vaniljekornene til noget andet. Hvis du bruger en tom vaniljebælg skal du bruge en hel i stedet for en halv. Du får hellere ikke så mange fine vaniljeprikker i din sirup.
  • Man kan ikke angive en helt præcis kogetid på julesiruppen for det afhænger selvfølgelig både af dit komfur og din gryde. Til gengæld er det nemt at sige hvornår den hjemmelavede sirup er klar. Det er den nemlig når et sukkertermometer viser 105 C. Hvis du ikke har et sukkertermometer holder du øje med farven og boblerne i gryden og når det begynder at nærme sig det rigtige tidspunkt tager du en lille dråbe op på en tallerken og ser på hvordan siruppen opføre sig når den bliver kold. Det er ikke svært og det er faktisk ikke altid jeg orker at grave sukkertermometeret frem når jeg skal lave sirup.
  • Får du ikke givet siruppen helt nok vil den være tynd (og holde sig dårligere). Løsningen er at hælde den op i en gryde igen og koge den lidt længere. Det sker der ikke noget ved. Får du omvendt givet siruppen lidt for længe vil den være for tyk. Tilsæt lidt vand eller appelsinsaft og kog den igennem til konsistensen er passende.
Opskrift på hjemmelavet julesirup

Opskrift på julesirup

Ret: Julemad, Sirup, Tilbehør
Forb. tid: 2 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 32 minutter
Antal: 2 dl

Julesirup smager så dejligt af alt det bedste i julen. Brug den på pandekager, til morgen skyr eller i julens varme drikke.

Det er virkeligt nemt at lave hjemmelavet julesirup, men det tager noget tid. Lad siruppen stå og koge ind, mens du alligevel laver noget andet i køknet. 

Udskriv

Ingredienser

SIRUP

  • 7 dl vand
  • 1 dl friskpresset appelsinskal ca fra en appelsin
  • 2 dl rørsukker kan erstatte af hvidt sukker, men rørsukker smager bedre.

KRYDDERIER TIL JULESIRUP. UDSKIFT GERNE EFTER DIN EGEN SMAG

  • 4 hele stjerneanis
  • 2 kanelstænger
  • 1/2 vaniljestang eller en hel med kornene skrabet ud og brugt til noget andet godt.
  • 4 nelliker
  • 7 kardemommekapsler
  • 1 spsk. citronvaniljesukker Kan udelades. Se opskrift i link under denne opskrift

Sådan gør du

  1. Hæld vand, rørsukker, friskpresset appelsinsaft og krydderier i en gryde.

  2. Skrab kornene ud af vaniljestangen og gnid dem ud i citronvaniljesukkeret (eller lidt sukker). Tilsæt citron vaniljesukker, vaniljekorn og den tomme vaniljebælg til gryden. 

  3. TIP: Når du gnider vaniljekornene med lidt sukker bliver de bedre adskildt når du koger siruppen. 

  4. Varm op til kogepunktet og lad herefter siruppen simre lige omkring kogepunktet. Jeg koger min sirup mellem 20 og 30 minutter, men tiden kan være anderledes i dit køkken.  

  5. Kik til siruppen af og til. Når den begynder at blive smukt lysebrun og boblerne på overfladen bliver større og ligesom mere holdbare er det tid til at teste om julesiruppen er ved at være klar. Tjek med et sukkertermometer der skal vise 105 C eller ved at lade en lille dråbe køle af på en tallerken. Hvis den lille dråbe har den rigtige konsistens er siruppen færdig. 

  6. Lad sirupen køle ned i 5 minutter og si den herefter.

  7. Hæld julesirupen på en skoldet flaske og sæt den i køleskabet.

Opskriftsnoter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA

Min julesirup er en videreudvikling af en opskrift jeg engang så i et madblad. Siruppen indgår her i en dessert med mandariner (hvor du også kan læse mere om kilden). Siden har jeg år for år ændret lidt i opskriften og er blevet rigtig glad for at bruge siruppen andre steder end i den oprindelige dessert. 

HOLDBARHED

Julesirup holder sig fint i køleskabet og kan ihvertfald holde julen over hvis din flaske er skoldet og ren. Husk at holde god hygiene når du tager af siruppen. 

Julesirup bruges til at marinerer mandariner i denne opskrift

Opskrift på juledessert med mandarinerOpskrift på juledessert med mandariner

Julesirup smager også skønt til pandekager:

Opskrift på danske pandekager fra Marinas MadOpskrift på skønne pandekager

Jeg foreslår citron vaniljesukker i opskriften


Opskrift på citron vanilje sukker

Se hvor let det er at lave her

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

Filed Under: Julemad, Opskrift, Tilbehør Tagged With: julemad, julesirup, Sirup

Risengrød: Nemt og sikkert i ovn

23. november 2017 by Marina Leave a Comment

Opskirft på risengrød i ovn

Risengrød er indbegrebet af dansk julehygge

Her får du min gennemprøvede opskrift på lækker creamet risengrød, lavet i ovnen så du slipper for at røre og undgår at risengrøden brænder på. Jeg har eksperimenteret med alle de gode råd jeg har læst mig frem til og er nået frem til denne metode som giver dejlig risengrød hver gang. Som en bonus smager risengrøden som om den er kogt på sødmælk, selvom det meste af mælken faktisk er minimælk.

Gå til opskrift KLIK HER HVIS DU BARE VIL HURTIGT IGANG MED AT KOGE SKØN RISENGRØD OG IKKE HAR TID TIL SNAK OG BILLEDER. LIGE OVER OPSKRIFTEN HAR JEG LAVET SÅDAN EN RISENGRØDSGUIDE TIL TING DER KAN GÅ GALT NÅR MAN KOGER RISENGRØD. IKKE BARE MED MIN OPSKRIFT MEN MED OPSKRIFTER PÅ RISENGRØD I ALMINDELIGHED. DER ER OGSÅ TIPS OG TRICKS TIL DIN RISENGRØD.

…

Read More »

Filed Under: Julemad, Opskrift Tagged With: Dansk julemad, dansk mad, julemad, Mormormad, risengrød

  • Page 1
  • Page 2
  • Page 3
  • Next Page »

Primary Sidebar

Hej og velkommen til mit årstidskøkken

Min madblog

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt både at spise til helbredet og humøret og derfor spiser vi altid masser af grønt, men deler også opskrifter med kage, kød og fisk. Følg med og få gennemprøvede opskrifter, årstidernes madplaner samt tips og tricks til at bruge dine rester til nye nemme måltider.

Abonner på blog via e-mail

Indtast din e-mail adresse her. Så modtager du en email når der kommer nyt på bloggen.

SØG

Lækre varme hveder til Store Bededag

Hjemmelavede hveder opskrift

Bag sprøde skønne hveder til torsdag aften og nyd dem med te og godt selvskab.

SÆSON FOR RAMSLØG

Opskrift på ramsløgspesto fra Marinas Mad

Nordisk ramsløgspesto

MAD DER SMAGER AF FORÅR

Marinas opskrift på ærtesuppe

Nem og skøn ærtesuppe. Her serveret med rugbrødscroutoner. Laves på frosne ærter men smager af forår.

Opskrift på Marinas forårsminestrone

Den smukke forårs minestrone smager mildt og dejligt.

Marinas opskrift på kalvefrikasse med forårs grøntsager

Kalvefrikassé med forårsgrønt.

Opskrift på lækker citronkage fra Marinas Mad

Den skønne engelske citronkage "lemon drizzle cake" er skøn til de første forårsdage.

SNART ER DET SÆSON FOR RABARBER

Marinas opskrift på rabarberkompot

Skøn rabarberkompot med vanilje. Nænsomt syltet så de hele stykker rabarber bevares.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest fem opskrifter jeg har gennemtestet. Typisk vil der være små nye fif og tricks skrevet ind i opskrifterne.

Opskrift på Lammegryde med ærter.

Gryderet med lam, kartofler og ærter smager så skønt af forår.

Opskrift på hakkebøf med bacon og svampesovs

Hakkebøffer med svampesovs er en livret. Min datter sad og sagde mmmm under hele måltidet så vi næsten ikke kunne snakke med hende. Det er da en anbefaling!

Mad som i Lady og Vagabonden

De lækre italienske kødboller i tomatsovs er netop testet med oksekød fra supermarket og toastbrød. Det fungere fint. Ellers køber jeg fars fra slagteren og bruger mit eget brød og den slags kan jo godt have betydning for en opskrift. Næste gang skal opskriften testes med en købt tomatsovs.

Hjemmelavede kyllingenuggets med sprøde pomfrit

Det er nemt at lave sprøde og lækre chicken nuggets derhjemme. Også opskrifter på lækker dip og ovnpomfritter.

Opskrift på boller i karry fra Marinas Mad

Boller i karry. Klassisk børnelivret der kan serveres helt enkelt eller som ristaffel med masser af skønne toppings. En hel lille hygge fest!

Copyright © 2018 · Foodie Pro Theme by Shay Bocks · Built on the Genesis Framework · Powered by WordPress