• Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to primary sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Madplaner
  • Mormor mad

Tomatsuppe med pasta og bacon

9. januar 2017 by Marina Leave a Comment

Gå til opskrift Udskriv
Pin
Share
Tweet
Email
Tomatsuppe

Tomatsuppe varmer dejligt på en kold dag

Tomatsuppe er en af de børnevenlige supper som hele familien elsker og da det tilmed er en suppe der kan stå på bordet på ca 20 minutter er det en af de retter jeg har i baghånden til ekstra travle hverdage.

Gå til opskrift

Tomatsuppe. Årstides opskrift.

Tomatsuppe med pasta og bacon er rigtig hyggemad, det som amerikanerne kalder comfort food

Vi danskere har udtrykket “hygge” der i disse år går sin sejrsgang i USA og England. Tilsvarende har amerikanerne et fantastisk udtryk for mad, der gør en tryg og glad og er sådan rigtig hyggelig at spise. De kalder det “comfort food” og det er ikke fastfood, men derimod mad som er enkel, hjemmelavet og minder en om gode barndomsdage ved køkkenbordet. Jeg kan ikke komme i tanke om et tilsvarende udtryk på dansk for “hyggemad” er lidt noget andet. Hvor om alting er så er denne dejlige tomatsuppe et perfekt eksempel på rigtig comfort food og det har også været det første vores nordamerikanske udvekslingsstudenter har sagt om suppen når jeg har serveret den.

Tomatsuppen kan stå på bordet på rekordtid og er det jeg kalder turbomad med hjerte, men som de fleste virkeligt gode ting kræver det lidt forarbejde at kunne trylle en virkelig god hjemmelavet tomatsuppe på bordet på den tid det tager at koge pasta. Hemmeligheden er selvfølgelig den gode hjemmelavet tomatsovs som er en af de vigtigste grundingredienser i mit køkken. Med jævne mellemrum laver jeg en kæmpe portion som jeg fryser ned i 5 dl portioner og bruger til alle mulige børnevenlige retter. Den nemmeste af alle retterne er nok denne tomatsuppe som kan varrieres i det uendelige, men som mine børn elsker allermest i denne udgave med pasta og bacon.

Børnevenlig suppe

Børnevenlig tomatsuppe med pasta og bacon

SÆSON

  • Man kan spise tomatsuppe året rundt men denne fyldige og mættende suppe synes vi passer bedst til den kolde årstid. Suppen er sund og billig og da den tilmed er så hyggelig at spise er den indbegrebet af januar mad.

TIPS OG TRICKS TIL TOMATSUPPE MED PASTA

  • Tomatsuppe laves af min gode tomatsovs. Se opskrift her.
  • Tomatsuppe kan varrieres i det uendelige og er perfekt til rester fra dagen før.
  • Det er oplagt at bruge en suppepasta, men alle slags pasta kan bruges. Har man ikke andet kan man også brække spagetti i mindre stykker og tilsætte det.
  • Pasta suger en del af suppens væde. Netop derfor kommer pastaen til at smage ekstra dejligt, men det betyder også at suppen skal være lidt tyndere når man putter pastaen i end man ønsker den færdige suppe.
  • Det er selvfølgelig bedst hvis man har husket at tage sin tomatsovs ud af fryseren dagen før man skal bruge den. Optør du den i køleskab (i en skål så den ikke drypper) spare du tilmed på energien. Har man ikke husket det går det fint at tø tomatsovsen op i microovnen.
Hjemmelavet tomatsuppe opskrift

Opskrift på tomatsuppe med pasta og bacon

Ret: Aftensmad, Børne livretter, Suppe
Antal: 4 personer
Du kan sætte denne tomatsuppe på bordet på 20 minutter hvis du har en portion tomatsovs klar.
Udskriv

Ingredienser

Tomatsuppe med pasta

  • 5 dl færdig tomatsovs se opskriften på tomatsovs over eller under opskriften
  • 10 dl god bouillon fx grønsags eller hønsebouillon
  • 250 g pasta
  • salt og peber

Til servering

  • 1 bundt forårsløg
  • 1 pakke bacon
  • groft brød

Redskaber

  • gryde gerne en der er pæn nok til at gå direkte på bordet. Denne suppe er sådan en man gerne spiser af gryden.
  • kniv og skærebræt

Sådan gør du

Arbejdsgang til tomatsuppe med pasta.

  1. Hvis du ikke allerede har en portion tomatsovs skal du selvfølgelig starte med at lave den, ellers er det simpelthen bare med at varme tomatsovs tilsat boullion op og tilsætte pasta. Mens pastaen koges mør sprødsteger du bacon og snitter forårsløg.

Tomatsuppe

  1. Hæld tomatsovsen i en gryde og tilsæt bouillon. Bruger du vand tilsat herbamare kan du tilsætte kogende vand og så herbamare direkte til gryden.
  2. Bring i kog.
  3. Når suppen koger tilsætter du pasta og koger for middelvarme til pastaen er kogt al dente. Den kogetid der er angivet på din pastapose er en god rettesnor men det er vigtigt at smage på pastaen til den smager som du kan lide den.
  4. Når pastaen er kogt færdig smager du suppen til. Ofte mangler den lidt salt og peber men det kan også være den mangler lidt sødme eller lidt syre. Tilsæt så en lille smule sukker (vær forsigtig) eller en lille smule citronsaft.

Tilbehør

  1. Sprødsteg bacon på en pande. Når det er færdigt tager du det af og lader det dryppe af på fedtsugende papir.
  2. Vask forårsløg og skær i tynde skiver på skrå.

Servering

  1. Drys forårsløg ud over suppen umiddelbart inden servering. Server suppen med sprødstegt bacon og godt groft brød.

Opskriftsnoter

Du kan regulerere mængden inden du vælger print hvor du får opskriften i et mere udskriftsvenligt format. Husk også at læse tips  til tomatsuppen over opskriften. Klikker du på opskriften til tomatsovsen er der mange flere ideer til opskrifter du kan lave med den hjemmelavede tomatsuppe. 

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA

Tomatsuppen er en af de utallige måder jeg bruger min gode tomatsovs på. Det er min egen opskrift.

HVAD GØR DU VED RESTERNE

Tomatsuppen kan sagtens spises dagen efter, men pga pastaen vil den være ret tyk hvis man lader den stå.

KOM PÅ FORKANT

Dette er en af de hurtige hverdagsretter jeg laver af min gode tomatsovs. At have tomatsovsen klar i fryseren er perfekt hverdags første hjælp.

Til opskriften bruges hjemmelavet tomatsovs:

Opskrift. Tomatsovs

Opskrift på sund tomatsovs

Pin
Share
Tweet
Email

Relateret

Filed Under: Opskrift, Suppe Tagged With: børnevenlig suppe, brug af rester, hverdagsmad, Suppe, vintermad

« Madplan uge 2: Vintermad
Soyamandler – super nem opskrift på lækker snack »

Reader Interactions

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primary Sidebar

Hej og velkommen til mit årstidskøkken

Min madblog

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt både at spise til helbredet og humøret og derfor spiser vi altid masser af grønt, men deler også opskrifter med kage, kød og fisk. Følg med og få gennemprøvede opskrifter, årstidernes madplaner samt tips og tricks til at bruge dine rester til nye nemme måltider.

Abonner på blog via e-mail

Indtast din e-mail adresse her. Så modtager du en email når der kommer nyt på bloggen.

SØG

Lækre varme hveder til Store Bededag

Hjemmelavede hveder opskrift

Bag sprøde skønne hveder til torsdag aften og nyd dem med te og godt selvskab.

SÆSON FOR RAMSLØG

Opskrift på ramsløgspesto fra Marinas Mad

Nordisk ramsløgspesto

MAD DER SMAGER AF FORÅR

Marinas opskrift på ærtesuppe

Nem og skøn ærtesuppe. Her serveret med rugbrødscroutoner. Laves på frosne ærter men smager af forår.

Opskrift på Marinas forårsminestrone

Den smukke forårs minestrone smager mildt og dejligt.

Marinas opskrift på kalvefrikasse med forårs grøntsager

Kalvefrikassé med forårsgrønt.

Opskrift på lækker citronkage fra Marinas Mad

Den skønne engelske citronkage "lemon drizzle cake" er skøn til de første forårsdage.

SNART ER DET SÆSON FOR RABARBER

Marinas opskrift på rabarberkompot

Skøn rabarberkompot med vanilje. Nænsomt syltet så de hele stykker rabarber bevares.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest fem opskrifter jeg har gennemtestet. Typisk vil der være små nye fif og tricks skrevet ind i opskrifterne.

Opskrift på Lammegryde med ærter.

Gryderet med lam, kartofler og ærter smager så skønt af forår.

Opskrift på hakkebøf med bacon og svampesovs

Hakkebøffer med svampesovs er en livret. Min datter sad og sagde mmmm under hele måltidet så vi næsten ikke kunne snakke med hende. Det er da en anbefaling!

Mad som i Lady og Vagabonden

De lækre italienske kødboller i tomatsovs er netop testet med oksekød fra supermarket og toastbrød. Det fungere fint. Ellers køber jeg fars fra slagteren og bruger mit eget brød og den slags kan jo godt have betydning for en opskrift. Næste gang skal opskriften testes med en købt tomatsovs.

Hjemmelavede kyllingenuggets med sprøde pomfrit

Det er nemt at lave sprøde og lækre chicken nuggets derhjemme. Også opskrifter på lækker dip og ovnpomfritter.

Opskrift på boller i karry fra Marinas Mad

Boller i karry. Klassisk børnelivret der kan serveres helt enkelt eller som ristaffel med masser af skønne toppings. En hel lille hygge fest!

Copyright © 2018 · Foodie Pro Theme by Shay Bocks · Built on the Genesis Framework · Powered by WordPress