Irish Coffee klassisk opskrift
5 fra 3 stemmer
Udskriv

Opskrift på Irish Coffee

Det er let at lave en helt klassisk Irish Coffee og det er ganske enkelt altid hyggeligt.

I opskriften får du målene oversat og tilpasset fra den originale opskrift. I virkeligheden skal du selvfølgelig bare regulerer op og ned på ingredienserne så de passer til det du kan lide. På festlige aftner kan du også lade gæsterne om selv at hælde wiskey mm i glasset!

Bemærk at du ikke kan undlade sukker. Så vil dit flødeskum synke.

Hvis du vil lave en varriant med Baileys røre du lidt af det i flødeskummet og river lidt friskrevet muskatnød over når du servere. Det smager også fremragende!

Ret Varme drikke
Køkken Irsk
Keyword Kaffe, Whiskey
Forb. tid 5 minutter
Samlet tid 5 minutter
Antal 1 glas klassisk Irish Coffee
Forfatter Marina

Ingredienser

  • 0,5 dl piskefløde (der skal bruges 0,4 dl. Jeg runder lidt op så der er lidt til skålen og jeg er sikker på at have nok til at fylde glasset op)
  • 1,5 dl kaffe (God og stærk)
  • 2 tsk brun farin (jeg foretrækker dark muscovado sukker)
  • 0,6 dl Irsk Whisky (Tullamore, Jamerson og Paddy er klassiske valg)

Sådan gør du

Forberedelser

  1. Hæld varmt vand i et Irish Coffee glas så det er varmt når du skal bruge det.

  2. Lav kaffen.

  3. Pisk fløden til meget letpisket flødeskum.

Sådan laves Irish Coffee

  1. Hæld vandet ud af glasset. Tilsæt sukker og kaffe og rør rundt til sukkeret er opløst.

  2. Tilsæt whisky og rør rundt.

  3. Fordel forsigtigt flødeskummet oven på whiskykaffen. Helt klassisk gøres det ved at lade flødeskummet løbe ned over bagsiden på en ske. Flødeskummet skal ligge sig som et klart adskildt lag oven på Wiskeykaffen.

Servering

  1. Drik med det samme. Der skal ikke bruges rørepinde eller sugerør!

Opskriftsnoter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA

Læs hele historien og se mine kilder i selve blogteksten.

KOM PÅ FORKANT

Du kan piske flødeskummet lidt før det skal bruges og det er faktisk en fordel fordi det så kan nå at blive koldt i køleskabet.

HAR DU PRØVET OPSKRIFTEN

Så bliver jeg glad hvis du vil bruge et lille øjeblik på at rate opskriften med stjerner. Jeg bliver også altid virkelig glad for kommentarer som altid bliver besvaret. 

P:S: Bemærk at det helt rigtige Irish Coffee glas er på stilk mens dem vi danskere oftest bruger er i beholder. Du skal dog ikke bare bruge et andet glas ukritisk. Hvis glasset ikke er beregnet til varme drikke kan det revne.