Nudelsuppe opskrift
5 fra 3 stemmer
Udskriv

Opskrift på nudelsuppe med kylling og masser af grøntsager

Vi er vilde med denne nemme nudelsuppe med kylling og masser af grøntsager. Det er sådan et måltid der er nemt og hurtigt at lave og som hele familien elsker.

Jeg laver næsten altid nudelsuppen med min gode hjemmelavede asiatiske kyllingefond. Her har kyllingefonden allerede dejlig asiatisk smag og det giver masser af smag til grøntsagerne og nudlerne.

Har du ikke en god hjemmelavet kyllingefond kan du bruge en købt. I så fald vil jeg anbefale at du lader fonden koge i ca 20 minutter med stjerneanis, ingefær, chili og meget gerne citrongræs. Hvis du koger kyllingebryst kan du koge det samtidigt. Ellers kan du lade fonden koge alene med de asiatiske smagsgivere.

Husk at smage fonden godt til, den er en væsenlig del af suppen!

Arbejdsindsaten er lille men hvis du skal koge kyllingebryst bør du starte ca 40 minutter inden du vil server nuddelsuppen.

Ret Aftensmad
Køkken Asiatisk
Keyword Suppe
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 35 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Marina

Ingredienser

Suppe

  • 2 store skalotte løg (eller flere mindre)
  • 2 store fed hvidløg
  • Lidt smagsneutral olie
  • 12 dl asiatisk kyllingefond (kan erstattes af anden velsmagende kyllinge fond)
  • 2 styks stjerneanis (hvis du koger kyllinge brystfilet)
  • 5 tykke skiver ingefær (hvis du koger kyllinge brystfilet)
  • soya, salt og måske chilisovs eller fiskesovs (som tilsmagning. Afhænger af din kyllingefond)

Kylling

  • 2 kyllingebryst filet (eller meget gerne rester af kylling hvis du har)

Forslag til grøntsager (som på billederne)

  • 1 bundt forårsløg (skal trimmes og ender skæres af, herefter skæres i skrå skiver)
  • 3 små gulerødder (skal skrælles, top og bund fjernes og skæres i tynde skiver)
  • 100 g aspargesbroccoli (skal vaskes, bund skæres væk og skæres i mindre stykker, halver stænglerne)
  • 5 champinonner (skal vaskes og skæres i skiver, halver gerne)
  • 100 g sukkerærter (skal vaskes og skæres i mindre stykker)

Nudler

  • 150 g æggenudler (kan erstattes af andre nudler)

Servering

Sådan gør du

Forbered suppen

  1. TIP: Hvis du bruger almindelig kyllingefond kan du tilføje lidt mere stjerneanis, ingefær og soya eller fiskesovs samt meget gerne citrongræs for at give mere smag. Lad stjerneanis og ingefær simre i kyllingefonden i ca 20 minutter (fx mens du koger kyllinge brystfilet).

  2. Hak løg og hvidløg fint.

  3. Varm lidt olie op i en gryde der kan rumme hele suppen. Tilsæt de hakkede løg og hvidløg og steg ved middelvarme i 2-5 minutter til de er bløde. Rør jævnligt.

  4. Hæld asiatisk kyllingefond i gryden.

Kylling

  1. Du kan fint erstatte kyllingebrystfileten med rester af kogt eller stegt kylling. Så kan du springe direkte til grøntsagerne og undlade at koge med ingefær og stjerneanis.

  2. Hvis du vil koge kyllingebryst tilsætter du 1 to hele kyllingebrystfileter, 2 stjerneanis og 5 skiver ingefær. Læg låg på gryden, bring suppen i kog og lad kyllingebrystfileten simre for middel varme i ca 20 minuter til den er mør.

    TIP:

    Det er ikke nødvendigt at skrælle ingefæren hvis du bruger økologisk ingefær.

    Kyllingebrystfileten skal være dækket af suppen mens den simre. Derfor må din gryde ikke være for bred.

  3. Tag kyllingen op på en tallerken og riv den i strimler med to gafler.

    Kylling til nudelsuppe
  4. Fjern stjerneanis og ingefær fra suppen.

Grøntsager

  1. Mens kyllingen simre kan du forberede grøntsager. Vask og klargør alle grøntsagerne, og skær dem i små mundrette stykker. Se billede.

    Grøntsager til opskrift på nudelsuppe

Suppe

  1. Tilsmag suppen med salt, soya og måske chilisovs og fiskesovs.

    TIP: Hvordan suppen skal tilsmages afhænger fuldstændigt af din kyllingefond. Smag dig frem ved at tilsætte smagsgivere lidt af gangen til suppen smager dejligt.

  2. Tilsæt grøntsager og varm op til suppen igen er på kogepunktet.

  3. Tilsæt nudler og kog til nudler og grøntsager er møre.

    TIP: Se kogetid for dine nudler på pakken, det plejer kun at være nogle minutter.

  4. Tilsæt kylling og varm igennem.

Servering

  1. Server suppen med det samme. Det smager dejligt med ristede sesamfrø og chili.

Opskriftsnoter

HVOR STAMMERE OPSKRIFTEN FRA

Dette er mit eget bud på en asiatisk inspireret nudel suppe. 

KOM PÅ FORKANT

Grøntsagerne kan være klargjort på forhånd.

HVAD GØR DU VED RESTERNE

Rester kan fint spises næste dag. Nudlerne vil suge lidt mere af suppen så det vil mest være nudler med grøntsager. Det smager stadigt skønt!

HAR DU PRØVET OPSKRIFTEN PÅ NUDELSUPPEN

Så vil jeg meget gerne høre din mening. Du er altid velkommen til at skrive en kommentar og du kan også vurderer opskriften med stjerner.