Opskrift på lasagnesuppe

Opskrift på lasagnesuppe

Lasagnesuppe er et stort børnehit og tilmed dejligt nemt at lave. Suppen smager virkeligt af lasagne og selvom det måske lyder lidt mærkeligt at kombinerer lasagne og suppe så er den meget populær hos både børn og voksne. 

Start ca 40 minutter inden du vil have suppen på bordet. Det meste af tiden er simretid hvor du kan hygge med familien eller få noget praktisk fra hånden.

Suppen smager dejligt serveret med hvidløgsbrød.

Ps: : Der er lidt grundige forklaringer i denne opskrift, fordi jeg ved der er børn der laver suppen på egen hånd. 

Ret Aftensmad, Børne livretter, Suppe
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 40 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

Lasagnesuppe

  • 1 løg skal finthakkes
  • 3 fed hvidløg skal finthakkes
  • 300 g hakket oksekød
  • 1 lille dåse tomatpure 70g
  • 1/2 spsk. Tørret oregano
  • 1 stor gullerod skal skrælles og rives groft
  • 1 mellemstor pastinak skal skrælles og rives groft
  • 1 dåse tomater skal være finthakket. Hak dem selv med en stavblender hvis de ikke er finthakkede.
  • 5 dl. hjemmelavet tomatsovs se opskrift i link under opskriften. Kan erstattes med endnu en dåse tomater
  • 8 dl. bouillion Jo bedre din bouillion smager, jo bedre smager din suppe. Du kan eventuelt bruge kogende vand med hønsebouillon eller herbamare. Se dosering på dit produkt og smag dig frem. Det varrierer meget.
  • 1/2 tsk. æbleeddike eller vin eddike
  • 1/2 tsk sukker
  • 1/4 tsk sød paprika
  • 5-6 plader lasagne kan erstattes af pasta
  • salt og frisk kværnet peber
  • lidt olivenolie til stegning

Til servering

  • 1 kugle mozzarella
  • frisk basilikum eller lidt pesto fra glas
  • brød lækkert med hvidløgs fluets eller ligende

Sådan gør du

Inden du går igang med lasagnesuppen:

  1. Hvis du ikke er så vant til at lave mad er det en god ide at starte med at ordne alle grønsagerne så de er klar når du skal bruge dem. Det er nok også en god ide at afsætte lidt mere tid, især den første gang du laver suppen.

    Er du hurtig i et køkken kan du sagtens nå at rive rodfrugter mens løgene klare og kødet steger. 

     Lasagnesuppen er nem at lave men skal selvfølgelig lige nå at simre længe nok til at trække smag ud af kød og grønsager. Når suppen smager godt efter ca 20-25 minutter tilsætter du lasagnepladerne. 

Lasagnesuppe

  1. Hak løget fint.

  2. Sådan hakker du løg: Skær toppen af løget, skær det igennem og pil skrællen af. Hak løget fint med bunden på, den hjælper dig nemlig med at holde sammen på løget mens du hakker. Kasser til sidst bunden.

  3. Skær enderne af hvidløgsfed. Skær dem igennem, pil skrællen af og hak fint.

  4. Kog vand og rør bouillon ud i vandet. 

  5. Varm lidt olie op i en gryde. Steg finthakket løg og hvidløg for svag varme i ca til de er klare og dufter godt.

  6. TIP: At klare løg betyder at man steger dem til de bliver bløde og lidt mere gennemsigtige i det (=klare). De begynder også at dufte godt. Dette er en af de vigtigste ting i mange opskrifter fordi løg der steges på denne måde bidrager med en rigtig god grundsmag til maden.

  7. Tilsæt det hakkede kød og lad det brune godt af. Kryd godt med friskkværnet peber og forsigtigt med salt.
  8. TIP: Når du skal være lidt forsigtig med saltet er det fordi nogle bouillioner er meget salte. Derfor er det bedre at justerer med mere salt senere.

  9. Sådan bruner du hakket kød: Put lidt olie i gryden og lad det blive varmt. Tilsæt det hakkede oksekød og fordel det ud i et jævnt lag i hele gryden. Lad det stege til det danner en brun stegeskorpe nederst. Vend det med en bred palet kniv og lad det stege på den anden side. Der vil dannes lidt væske som du skal lade koge væk. Fortsæt med at stege kødet til det er brunt og lækkert på alle sider. Rør af og til i det og bræk større kødklumper i stykker. 

  10. Skræl imens gullerod og pastinak og riv dem groft.
  11. Når kødet er brunet godt af tilsætter du tomatpurre og oregano. Lad det stege under omrøring i [timer minutes=1]1 minut.

  12. Tilsæt de revne rodfrugter og rør rundt.
  13. Tilsæt dåse tomater, bouillon, æble edike, sukker og sød paprika.

  14. TIP: Erstat gerne den ene dåse flående tomater med 5 dl hjemmelavet tomatsovs.

  15. Lad det hele simre i 20-25 minuter.

  16. Smag på suppen. Skal der tilsættes mere salt, peber, syre (fra eddike) eller sødme (fra sukker)?

  17. Bræk lasagnepladerne i mindre stykker og sæt stykkerne enkeltvis ned i suppen. Det er vigtigt de ikke røre ved hinanden for så klistre de sammen. Efter nogle øjeblikke kan du godt røre i suppen uden at de klistre sammen.
  18. Kog suppen til pastaen er mør. Det tager ca 10 minutter men smag dig frem for at være sikker. Det afhænger af mærket på din pasta.

Severing

  1. Skyl og tør basilikum og læg den i en skål.
  2. Bræk (eller skær) mozarellaen i små stykker og læg den i en skål.
  3. Lad alle lægge lidt mozarella i bunden af en suppeskål, øs den varme suppe over. Pynt hver skål med frisk basilikum.
  4. Spis med hvidløgs fluets eller andet dejligt brød.

Opskriftsnoter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA

Ideen til lasagnesuppe er selvfølgelig amerikansk, selvom den er italiensk inspireret. Amerikanerne har en respektløs vane med at genopfinde andre landes køkner og har på den måde opfundet nogle af verdens mest populære retter. Lasagnesuppen blev første gang præsenteret i en bog der hedder 300 Sensational Soups (Carla Snyder) og har derfra spredt sig. Klikker du her kan du se den oprindelige opskrift (stort set). Mit første møde med lasagnesuppen var i Brooklyn for år tilbage hvor den var på menuen på en lille cafe. Jeg lagde mærke til at det var den ret alle børnene skulle have og fik lyst til selv at prøve. Siden har jeg læst virkelig mange opskrifter på lasagnesuppe og er efterhånden nået frem til denne opskrift. Den adskiller sig især fra originalen ved at bruge hakket kød i stedet for pølseindmad og så ved at der er lidt flere grønsager i suppen.

HVAD GØR DU VED RESTERNE

Lasagnesuppe kan sagtens spises dagen efter. Lader du den stå med pastaen i vil den dog blive meget tyk og ikke længere minde så meget om suppe fordi pastaen suger væden til sig.

KOM PÅ FORKANT

Suppen kan laves klar på forhånd, men det er bedst at vente til umiddelbart inden servering med at tilsætte og koge lasagnepladerne.

OPSKRIFTEN ER SENEST TESTET OG REVIDERET 5/3/18.