Spaghetti med kødsovs. Opskrift
0 fra 0 stemmer
Udskriv

Opskrift på kødsovs

Denne lækre og ret sunde kødsovs er alle børns favorit. Det er allerbedst at lave kødsovsen nogle timer inden den skal spises, men i en snæver vending kan den stå på bordet på 30 minutter.
Ret Aftensmad
Køkken Dansk mad
Keyword Børnevenlige opskrifter
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 40 minutter
Antal 8 hvis kødsovsen serveres til spaghetti
Forfatter Marina

Ingredienser

Kødsovs

  • 500 g hakket oksekød
  • 5 dl færdig tomatsovs se opskrift over eller under opskriften
  • olie til stegning
  • salt og friskkværnet peber

Til servering med spaghetti

  • 4 spsk. pasta kogevand blandes i kødsovsen når pastaen er kogt færdig. Se tips og tricks over opskriften.
  • spaghetti beregn ca 100 g pr voksen, mindre til små børn
  • friskrevet parmasanost
  • frisk basilikum til dem der holder af det

Redskaber

  • 1 Gryde med låg gerne en der kan gå i ovnen

Sådan gør du

  1. Start med at tænde ovnen på 150 C hvis du vil lade kødsovsen simre færdig i oven. Vil du i stedet lade den simre på komfuret er det selvfølgelig ikke nødvendigt!
  2. Varm en gryde op med lidt olie og brun kødet godt af. Smider kødet voldsomt meget væde må du hælde det fra, men som oftest smider ordentligt kød ikke mere væde end at det hurtigt vil fordampe. Kryd undervejs med salt og friskkværnet peber.
  3. Når kødet er brunet tilsætter du 5 dl hjemmelavet tomatsovs og røre rundt.
  4. Nu skal kødsovsen bare have lov at simre færdig. Smid den i oven eller pas den på komfuret. Det er bedst hvis kødsovsen kan få lov at simre i en times tid, men ned til 20 minutter kan gå an hvis du har travlt. Hold lidt øje. Afhængigt af din gryde kan det måske være nødvendigt at tilsætte en lille smule ekstra vand undervejs.

  5. Umidelbart inden servering smager du kødsovsen til med ekstra salt og peber samt måske en smule eddike eller en knivspids sukker. Hvis I kan lide krydret mad kan det også være en mulighed at tilsætte en lille smule chili.
  6. Servere du kødsovsen til spaghetti tilsættes 4 spsk. af kogevandet umiddelbart inden servering. Rør godt rundt. Bruger du kødsovsen til andre ting skal du selvfølgelig ikke bruge pastakogevand.

Opskriftsnoter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA

Vi vil gerne tænke at spaghetti bolognese er italiensk, men det passer ikke. Der er flere ting ved retten der ikke stemmer med traditionel italiensk madlavning. Fx vil man ikke servere så tyk og tung en sovs til spaghetti. Ingen ved helt hvor det verdensomspændende børnehit er opfundet, men det bedste bud er at det er en amerikansk fortolkning af klassisk italiensk køkken. Siden skulle amerikanske turister så have bragt retten tilbage til Italien så ringen blev sluttet. I norden har vi den lidt sære vane at vi server kødsovs og spaghetti hver for sig. Det gør man mig bekendt ingen andre steder i verden. Denne opskrift er min egen udgave af den elskede kødsovs. Jeg har flere grønsager i min udgave end de fleste, men pga metoden fremstår kødsovsen ikke som en grønsagssovs.

HVAD GØR DU VED RESTERNE

Kødsovsen smager bedre dag 2 og fryser ganske fortrinligt. Det er lykken at have sådan en portion i fryseren til en travl dag.

KOM PÅ FORKANT

Ved at lave tomatsovsen på forhånd er du næsten færdig med kødsovsen.