Hjemmelavet varm chokolade opskrift

Opskrift på fødselsdagschokolade

Denne opskrift er den varme chokolade vi laver til fødselsdage. Den er ekstra god og meget lækker. Der bruges både kakao og chokolade og derfor er opskriften et miks mellem de to andre opskrifter. Jeg bruger en blanding af minimælk og sødmælk for ellers synes vi at den varme chokolade bliver for tung. 

Ret Varme drikke
Samlet tid 10 minutter
Antal 6 personer

Ingredienser

  • 1 liter sødmælk
  • 2 dl mimimælk
  • 2 spsk rørsukker kan erstattes af almindeligt hvidt sukker
  • 2 spsk kakaopulver
  • 120 g mørk chokolade

Sådan gør du

  1. Hak chokoladen mellem groft.

  2. Put sukker og kakaopulver i en lille kasserolle og hæld lidt minimælk i gryden. Rør kakao og sukker ud i mælken med piskeriset mens du langsomt varmer mælken op. Pisk til der ikke er nogen klumper.

  3. Når kakaopulveret er opløst tilsættes resten af minimælken og sødmælk. Varm op til ca 85 C. Husk fortsat at piske jævnligt.

  4. Træk gryden af varmen og tilsæt den hakkede chokolade. Rør til chokoladen er helt opløst. 

  5. Server straks.

Opskriftsnoter

Fødselsdagschokolade skal smage luksusagtigt og dejligt, men skal hellere ikke være så fed, sød og mættende at man ikke kan spise kager. Smag dig lidt frem. Vores familieopskrift er med årene blevet lidt mindre fed.

Man kan godt lave chokoladen klar ca 30 minutter inden servering og så varme den op igen under omrøring, men husk at den ikke må koge.

Ofte servere man fødselsdagschokolade af chokoladekander. Hæld eventuelt lidt meget varmt vand i den for at varme kanden op. Ellers stjæler den kolde kande meget af varmen.

Til fødselsdag servers den varme chokolade med flødeskum.