Opskrift på blomkålssuppe med bacon

Opskrift på blomkålssuppe med bacon, nødder og persilleolie

To ting gør denne blomkålssuppe til noget særligt dejligt. For det første er den lavet på bagt blomkål hvilket giver den en dejlig intens smag af blomkål uden at det bliver for meget. Bagt blomkål får nemlig sådan en dejlig nøddeagtig smag der virkelig kan smages i denne suppe. For det andet er suppen toppet med skønne ristede nødder, sprød bacon og frisk persilleolie. Simpelthen så lækkert!

Opskriften er fra en prisbelønnet restaurant men er ikke svær. Da blomkålen både skal bages og koges tager det imidlertid lidt tid. Start helst 1 1/2 time inden du vil sætte suppen på bordet.

Ret Suppe
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 15 minutter
Antal 4 personer som hovderet, 6 som forret

Ingredienser

TIL BLOMKÅLSSUPPEN

  • 1 mellemstort blomkål
  • 2 spsk olivenolie
  • Salt og friskkværnet peber
  • 1 lille fenikle
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 dl Noilly Prat eller hvidvin
  • 1 1/2 liter kogende vand
  • 1 spsk. Herbamare Vand og herbamare kan med fordel erstattes af en god kyllinge fond
  • 1 dl piskefløde
  • 2 laurbærblade

TIL TOPPING

  • 75 g hasselnødder
  • 140 g bacontern 1 pakke. Kan erstattes af bacon i skiver.
  • persilleolie se opskrift i link under denne opskrift

Sådan gør du

RIST HASSELNØDDER

  1. NB: Dette kan også gøres på pande men da ovnen alligevel skal varmes op er det nemmest at gøre det i ovnen.

  2. Varm ovnen op til 175 C.

  3. Put hasselnødderne på en bageplade med bagepapir og rist dem i ovnen i ca 10 minutter til de er ristede omen ikke brændte. Ryst lidt med pladen ca halvvejs.

  4. Tag nødderne ud af ovnen og put dem på et rent viskestykke. Gnid nødderne i viskestykket så du kan gnubbe skallerne af. De skaller du ikke kan få af gør det ikke noget med.

  5. Når nødderne er kølet lidt af hakker du dem groft.

  6. TIP: Hasselnødder hakkes best med en savtakket kniv, fx en brødkniv. Ellers har de det med at springe rundt i køknet. Hak ikke nødderne så fint at de helt forsvinder i suppen men heller ikke så groft at de synker til bunds. 

  7. Læg nødderne til side.

BAG BLOMKÅL

  1. Skru ovnen op på 200 C.

  2. Kvardre blomkålen og skær blomkålsbuketterne fra stokken. Skær eventuelt store buketter i mindre stykker så alle har nogenlunde samme størrelse. Skær også stokken i mindre stykker.

  3. Skyl det hele i koldt vand og hæld blomkålen over på et rent viskestykke så den kan tørre.

  4. Hæld blomkålen op på en bageplade med bagepapir. 

  5. Put olivenolie, salt og friskkværnet peber på og vend det hele rundt så blomkålen får et tyndt lag.

  6. Sæt blomkålen i ovnen og bag den i ca 30 minutter til den er mør og brun i kanterne. Tag ca halvvejs bagepladen ud og vend blomkålen med en spartel. 

  7. NB: Mens blomkålen er i ovnen laver du resten af suppen klar. 

GROV PERSILLEOLIE

  1. NB: Den oprindelige opskrift bruger bare olivenolie men jeg synes persilleolien er bedre. Jeg laver persilleolien på olivenolie i dette tilfælde fordi det passer godt til suppen.

GRØNSAGER TIL SUPPEN

  1. Pil og hak løg og hvidløg.

  2. Vask feniklel og skær den i tynde skiver.

RIST BACON

  1. Ris bacon i en gryde med plads til suppen. Når baconen er sprød og lækker tager du den op og lægger den til side på fedtsugende papir. 

  2. NB: Lad fedtet blive i bunden af gryden. Det skal du bruge til at stege i om lidt.

GRØNSAGER

  1. Tilsæt de fint hakkede grøntsager til gryden og steg dem i baconfedtet til de er helt møre. Det tager ca 5-8 minutter.

  2. TIP: Det er meget forskelligt hvor meget baconfedt man får afhængigt at mærke. Hvis der ikke er nok må du tilsætte lidt smør. 

  3. Hæld Noilly Prat eller hvidvin i gryden og kog til vinen er kogt ind til 1/3.

  4. NB: Det er smagen fra vinen vi gerne vil have og ikke alkoholen. Det er derfor den næsten skal koge væk.

BLOMKÅLSSUPPE

  1. Tilsæt den bagte blomkål, kogende vand, herbamare, piskefløde og laurbærblade og lad det hele simre uden at koge i 25 minutter.

  2. Pil laurbærbladene op af suppen og blend suppen til den er helt glat og ensartet. 

  3. TIP: Dette går nemmest med en stavblender, men du kan også bruge en almindelig blender.

  4. Smag suppen til med salt og peber.

Servering

  1. Umidelbart inden servering hælder du blomkålssuppen i skåle og topper hver skål med hakkede hasselnødder, ristet bacon og persilleolie. Du kan også stille toppingen på bordet og lade alle selv pynte deres suppe.

  2. TIP: Suppen kan serveres med lækkert brød men det er ikke nødvendigt.

Opskriftsnoter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA

Opskriften er fra den prisbelønede Canadiske restaurant "Waterfront Wines". Jeg har set opskriften i Bon Appétit (dec-jan 2017). Jeg har selvfølgelig tilpasset suppen til danske råvarer og også ændret lidt i den. Der er fx lidt mere piskefløde i den oprindelige opskrift og der bruges olivenolie i stedet for persilleolie.

HVAD GØR DU MED RESTERNE

Suppen smager skønt dagen efter og kan også fryses.

KOM PÅ FORKANT

Som mange andre supper smager denne blomkålssuppe næsten bedre dagen efter. Den kan derfor med fordel laves dagen inden den skal serveres.