Opskrift på chokoladesovs med mars

Opskrift på chokoladesovs med mars

Denne nemme chokoladesovs er lavet på marsbars og smager virkeligt skønt. Alle børn jeg kender elsker den.

NB: Denne chokoladesovs bliver lidt grynet. Vil man gerne have en fin og glat chokoladesovs hjælper det at si den, men den bliver aldrig helt så blank og lækker som den helt klassiske chokoladesovs.

Ret Dessert
Køkken Amerikansk
Keyword Chokoladesovs, is, Isdessert
Forb. tid 1 minute
Tilb. tid 4 minutter
Samlet tid 5 minutter
Antal 2 dl

Ingredienser

CHOKOLADESOVS MED MARS

  • 2 almindelige marsbars
  • 50 g mørk chokolade
  • 1 1/2 dl piskefløde

Sådan gør du

  1. Hak chokolade og marsbars i små stykker.

  2. Varm piskefløden op til kogepunktet og tag gryden af varmen.

  3. Tilsæt først marsbars og rør til chokoladebaren er smeltet meget ind i piskefløden.

  4. Sæt gryden tilbage på varmen og varm op under omrøring til piskefløden igen når kogepunktet og marsbaren er helt smeltet ind i piskefløden.

  5. NB: Der vil stadigt være lidt af det hvide af marsbaren der ikke vil smelte. Sådan er det. Det bliver tilbage som et lidt grynet element hvis du ikke hælder chokoladesovsen gennem en sigte. 

  6. Tag gryden af varmen og tilsæt den mørke chokolade. Rør til chokoladen er helt smeltet ind i chokoladesovsen. 

  7. TIP: I New York tilsatte mine venner ikke mørk chokolade, men jeg synes chokoladesovsen smager bedre når den får lidt mørk chokolade. Du kan undlade det hvis du synes.

  8. Server chokoladesovsen varm eller lun, fx til pandekager eller is.

Opskriftsnoter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA

Jeg har lært at lave denne type chokoladesovs da jeg bode i New York. Det er ret typisk uhøjtideligt amerikansk. 

HOLDBARHED

Chokoladesovsen holder sig 4-5 dage i et rent glas i køleskabet.

Direkte fra køleskabet er den mere flydende end den klassiske chokoladesovs, men har stadigt godt af at blive varmet op.