
Her er den skønneste thai inspirerede middagsret med ovnbagte kyllingelår. Super nemt at lave, smukt at servere og altid et hit.
…Opskrifter fra mit årstidskøkken
På tirsdag den 2. februar er det kyndelmisse og så er vi halvvejs gennem vinteren! Vi fejre det med tændte lys, pandekager og vinterblomster.
Mens jeg skriver dette lørdag eftermiddag kommer sneen hvirvlede udenfor mine vinduer, brændeovnen knitre og jeg har lige haft besøg af et egern, der kom hoppende forbi ude på altanen. Det er kort sagt rigtige hyggelige vinter vibes og det passer jo perfekt til kyndelmisse.
Fra oldgammel tid har man tænkt på kyndelmisse som den koldeste tid på hele vinteren og også på dagen som et vendepunkt hvor vi nu lægger den mørkeste del af vinteren bag os og går ind i den lysere del af vinteren. Det med lyset har jo altid været dejligt, men i gamle dage var den del af vinteren faktisk den hårdeste, fordi det var her man for alvor begyndte at mangle mad og brændsel. Det er derfor man skal gå ud og tælle sit foråd på denne dag og kontrollerer at man kun har brugt halvdelen. Ellers kom man simpelthen til at sulte og fryse inden det blev forår for alvor.
Med dette in mente bruger jeg altid kyndelmisse som en anledning til at være taknemmelig for mit moderne liv. Det er en næsten ufattelig gave at have varme og mad nok og også at jeg ikke skal bekymre mig om hvorvidt min nabo sulter. Mange ting kan stadigt forbedres, men helt grundliggende lever vi et meget bedre og tryggere liv i dag og for det er jeg uendeligt taknemmelig.
Til kyndelmisse gør jeg også altid lidt ekstra ud af at fodre fugle (og måske også mine egeren). Man skal huske at den del af vinteren, der ligger forude også er den hårdeste for dyrene. Meget af efterårsfedtet er nu brugt og det bliver stadigt vanskeligere at finde bær, frø og kerner. Det er en del af min øvelse i taknemmelighed at hjælpe en lille smule til at vinteren kan blive mere tålelig.
I ugens madplan fejre vi selvfølgelig kyndelmisse som vi har gjort det fra gammel tid. Det vil sige med flæsk og pandekager. Til resten af ugen har jeg valgt hyggelig vintermad. Med de sidste udmeldinger må vi jo forberede os på at blive længe i hulerne endnu og det kalder altså på mad der giver glæde.
…Min magnolia blomstre! Altså ikke den vindblæste uden for mit vindue, men de grene jeg klippede af og tog ind i stuevarmen. Jeg har altid elsket at drive grene om vinteren. Elsket det, fordi det minder mig om at foråret kommer tilbage og om at jeg selv kan gøre nogle små ting for at holde humøret oppe gennem vinteren.
Om lidt skal jeg pynte fastelavnsris! Hver dag kan jeg gå langs Åen og se på fuglelivet. Jeg kan lave friskpresset juice til min familie og grine med dem over aftensmaden. Små ting jeg ved det godt, men allesammen ting jeg glæder mig over og som gør mig dybt taknemmelig. Taknemmelighed er det vigtigste vi har. Ganske særligt i tider som disse og hvis man kikker godt nok efter kan man hver dag finde lidt at være taknemmelig for.
I sidste uge var jeg nød til at arbejde hårdt for at finde min egen taknemmelighed. Sådan er det nogle gange og det skal der også være plads til. I denne uge går det bedre.
Jeg er taknemmelig over de første spæde skridt mod forsoning i det USA jeg elsker. Jeg er taknemmelig over at bo i Danmark og taknemmelig over at det går den rigtige vej med smittetallene. Jeg kikker mig i spejlet og ser jeg bliver ældre, men også at min krop stadig er stærk og kan give mig mange gode år endnu. Også for det er jeg taknemmelig.
Det er de små ting. De små og ydmyge ting, der i virkeligheden er overfladen på langt dybere mere rodfæstede gaver. Min familie, mit liv, mit samfund og en verden der kan rumme både håb og poesi.
Her på bloggen er jeg taknemmelig over jer der læser med. Jeg ved godt at jeg skriver det ofte, men det er fuldstændigt sandt. Da jeg for godt fire år siden begyndte på denne blog havde jeg aldrig forvententet eller ture håbe at den ville vokse sig så læst som den er. Det gør mig ydmyg og dybt taknemmelig at så mange stoler på mine opskrifter og på dage hvor det er op af bakke tænker jeg på familier der samler sig om middagsbordet, på børn der bager kager og på små øjeblikke af glæde. Så får jeg energi også til de mange elementer af arbejdet der er mindre spændende. Så TAK! TAK for jer.
…Det er vinter i ordets egentlige forstand. Vinter hvor vi kryber i hi og prøver at holde humøret oppe. Vi sætter hyggen i højsædet, prøver at overleve fra dag til dag og længes inderligt mod foråret.
Det slog mig i denne uge at denne vinter er den første af den slags i min levetid og at det på mange måder minder mere om vores forfædres januar end de vintre jeg plejer at gennemleve. Bevares der er ingen mangel på mad, mit hus er varmt og underholdning og selvskab er nemt at finde på min iPad, hvor jeg med få klik er i forbindelse med hele verden.
De vigtigste bekymringer er jeg foruden. Alligevel er det usædvanligt at være lukket inde i sin egen lille minibobbel. Det føles lidt som at være sneet inde og selve det at man ikke kan rejse ud i verden, grine højt i biografen eller glemme hverdagen for en aften på en god restaurant er mærkeligt klaustrofobisk. Det er ikke sådan at jeg normalt ville gøre meget af det i fornuftige januar, men muligheden ville være der og alene det at en dør står på klem gør på en måde min verden større. Samtidigt er det jo det, der nu er vores normal standart og når jeg ser film sidder jeg hele tiden og tænker: “så hold da afstand” når folk står i store forsamlinger eller synger højt i kor. Vi skal have det her til at gå væk, det tænker jeg alle må kunne blive enige om.
Denne vinter er noget for sig selv og den kræver derfor også en helt anden tilgang end de sædvanlige. Ved nedlukningen talte vi i vores lille familie med hinanden og lovede at gøre os umage med at være gode ved hinanden. Vi aftalte også små rutiner som jeg synes vi har været gode til at holde fast i. Jeg tror mange familier har gjort det samme og jeg kan fx se at der bliver bagt flere småkager, lavet flere hjertevafler og lavet mere hyggemad end der plejer i januar. Og det er så fint. Sund mad er så meget mere end bare ernæring. Var det så enkelt kunne vi bare udvikle og spise perfekt sammensatte kosttilskud. Det kan vi ikke for mad skal ud over ernærning give os sammenhold, nærvær, omsorg og minder. I denne tid skal den også af og til give os en lille dør, der står på klem mod den verden der ellers er lukket.
Det er med det tankesæt jeg har skrevet ugens madplan og jeg håber du kan finde noget der inspirerer.
…Her er en nem og lækker broccolisalat med masser af smag og dejligt meget knas. Broccolisalaten er uden bacon og smager fantastisk året rundt. Den er perfekt som tilbehør fx til grillmad, men også skøn som måltidssalat til frokost.
Alle kender den klassiske broccolisalat med bacon og rosiner vendt i en cremet dressing. Den er selvfølgelig også god.
Alligevel må jeg personligt indrømme at jeg er fuldstændigt vild med denne variant uden bacon og med masser af krydret smag og gode strukturer. Ligesom klassikeren har denne broccolisalat alle de forskellige smags elementer. Der er noget salt, noget surt og noget sødt. Desuden har denne broccolisalat også noget styrke fra den særlige dressing.
Både min mand og jeg er vilde med den. Både som tilbehør og som selvstændigt let måltid fx til frokost. Ud over den oprindelige opskrift laver jeg salaten i en række varianter og lidt længere nede får du to gode bud.
Opskriften stammer oprindeligt fra mit yndlings madmagasin Bon Appétit hvor den kaldes “Broccoli Spoon Salad With Warm Vinaigrette“. I det øjeblik jeg først læste opskriften vidste jeg at det ville være et hit i mit køkken og det viser sig at jeg ikke var alene om at tænke sådan, for salaten er netop kåret som en af årets mest populære BA opskrifter (og der skal meget til!). Flere kommenterer og skriver at det er den bedste salat de har lavet og at der ikke er grund til nogensinde at spise broccoli på andre måder!
I respekt for den originale opskrift har jeg valgt topbilleder, der ligger ret tæt på originalen, men jeg laver faktisk meget ofte broccolisalaten i variationer alt efter hvad jeg har lyst til og alt efter hvad jeg sådan lige har i skabe og køleskab. Her er foreløbigt to eksempler:
Den originale opskrift er født med letristede pistacienødder og det er super godt. Jeg synes dog pistacienødder er lidt kostbare, så i min daglige omgang med broccolisalaten har jeg udskiftet dem med peanuts, der også bidrager med salt som klæder salaten.
I denne variation er der tilføjet en stor saftig appelsin skåret i fileter samt tranebær i stedet for dadler og pistacienødder i stedet for peanuts. Da appelsinerne er saftige er det ikke nødvendigt at tilføje yderligere dressing.
Denne broccoli salat er dejlig frisk og jeg føler mig vildt sund og glad når jeg spiser den.
Hvis man synes pistacienødder er for dyre er denne variant også god fx med ristede mandler eller med honningglaserede valnødder. Peanuts synes jeg ikke passer.
I denne skønne måltidsvariant laver jeg dobbelt portion dressing så der også er nok til edamamebønner og avocado. Trods det er det stadigt en lidt mildere og mere cremet variant.
Start med at lave honningglaserede valnødder og læg dem til afkøling.
Hæld kogene vand over ca 100 g kogte og pillede edamamebønner fra frost. Dryp af.
Lav salaten efter opskriften, men vend edamamebønnerne sammen med broccolien inden du hælder dressingen over. Gem en smule dressing.
Skær avocado i fine både og vend dem forsigtigt i dressingen. Anbring dem øverst på salaten og drys med de honningristede valnødder.
Broccolisalaten kan spises hele året og tilpasses sæsonen. Den er skøn til grillmad og dejlig når man trænger til noget sundt og grønt i januar.
Jeg anbefaler på det varmeste at bruge Ras el Hanout i dressingen. Man kan godt lave dressingen med andre krydderier, men den bliver bare ekstra særligt god med Ras el Hanout. Du kan købe Ras el Hanout færdigblandet eller du kan lave en hjemmelavet version efter min opskrift.
Men altså står du en tirsdag og har lyst til salaten uden at have Ras el Hanout så har jeg med succes også lavet den med andre krydderier.
Det er vigtigt at broccolien er skåret i meget små buketter og at du kun bruger den møre del af stokken. Bruger du i stedet den skønne aspargesbroccoli kan du bruge det hele.
Vær opmærksom på dressingen. Krydderierne skal have varme og hvidløget blive gyldent, men ingen af delene skal have for lang tid i varmen. Tilsæt med det samme de kolde elementer så du undgår at brænde din krydring på.
Jeg gør mig meget umage med mine opskrifter og gennemtester dem før jeg deler. Alligevel er det jo først når du bruger opskriften i dit køkken at jeg for alvor kan vide om opskriften virker.
Derfor vil jeg rigtigt gerne høre fra dig!
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar og jeg har stort udbytte af dine erfaringer når jeg udvikler og reviderer opskrifter. Det gælder også selvom du helt enkelt bare er glad for opskriften.
Bloggen har også et stjernesystem hvor du kan rate opskrifterne. Jeg er ikke tilhænger af at alt skal rates hele tiden, men det giver faktisk mening med opskrifter at man kan se om andre bruger dem og er glade for dem. Derfor bliver jeg virkelig glad hvis du vil bruge et øjeblik på at vurderer opskriften ved at trykke på det antal stjerner du synes den fortjener.
Vinteren er altid smukkere med et drys sne og i denne uge var de fleste af os danskere så heldige at vi fik lov til at opleve et fint hvidt drys. Nogen fik meget, andre mindre, men for de fleste var det et velkomment lille eventyr midt i en januar hverdag, der i år er mere udfordrende og bekymrende end den plejer.
Så er det på en måde ekstra dejligt at der i den kommende uge er en oldgammel lejlighed til at ønske. På onsdag er det nemlig “Nytårsny” den første nymåne, der fra gammel tid er blevet tillagt særlige kræfter til at indfri ønsker. Desværre ikke de kæmpe store som “Politisk samarbejde og forståelse” eller “En verden hvor vi kan rejse og kramme“. Ønsker som vi nok kunne have brug for magisk månemagi til at fremme, men hvor det nok kræver mere arbejde. Nytårsny er til de personlige nære ønsker og blev i gammel tid især brugt til at sikre at der var tilstrækkeligt med mad og penge i en husstand:
Britta Larsfn skrev midt på ugen til mig og fortalte om hendes mor der altid markerede nytårsnyet:
Tak for din historie.
Min mor som døde for halvandet år siden 98 år gammel, har altid snakket om nytårsny. Så stod hun med – og jeg tror det var salt, og ikke flæsk- og med en mønt i døren.
Så fint at læse, at der er flere der kender til det.
Så fra nu af, vil jeg videreføre min mors tradition
Jeg blev utroligt glad for den historie for jeg er selv kommet til at holde meget af Nytårsny. Dels fordi det er så smukt et ord og dels fordi den lidt senere dato giver mig lidt ekstra tid til at tænke over min prioriteter for året. Jeg bruger jo selv nytårsnyet noget anderledes end Britta Larsfns mor og tolker det lidt frit som du kan læse i dette indlæg. Alligevel er det til ære for Brittas mor og den fine historie at jeg til denne uges madbillede har fotograferet en mønt sammen med et af de kort du kan printe. Læs meget mere om nytårsny, print kort og lister og se også datoerne for de kommende år i dette indlæg.
Ugens madplan er januar dejlig med masser af god hverdagsmad. Den sædvanlige struktur er lidt i opløsning fordi de fleste danskeres hverdag er anderledes end den plejer. Det er således fint nok at vende lidt op og ned på hvilke dage vi spiser hvad. Håber der er noget imellem der kan inspirerer og at du får en god uge.
…