• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Varme hveder

Bag om bloggen: glæden ved en lille blog

2016-12-14 by Marina 13 kommentarer

Bag om bloggen. Marinas Mad

På billedsiden har temaet om småkagebagning fyldt mest i denne måned. Jeg har brugt julekort og dims fra mine bedsteforældre og tipoldeforældre tilsat en enkelt julekugle med grangren fra min kalenderlys dekoration og en skuffe fra chatollet. I temaet vil jeg gerne give stemningen af en hyggelig stund med småkager og brevskriveri. Det er de samme farver og småting der går igen på billederne i hele serien, men alle billederne er alligevel forskellige.

En gang om måneden går jeg ind bag facaden på Marinas Mad og fortæller lidt om processen med at starte en ny wordpress blog. Hvert af disse indlæg indeholder oplysninger om udgifter og de mest besøgte indlæg og tager desuden ét blogrelateret emne om. I denne måned skriver jeg om glæden ved lige så langsomt at opbygge en blog fra bunden.

BLOGGERTANKER OM BESØGSTAL

I går var det fire månder siden jeg skrev mit første indlæg her på min lille nye madblog og lige godt tre måneder siden jeg åbnede for besøg. På de tre måneder har jeg haft lige godt 10.000 sidevisninger, hvilket meget pudsigt er omtrent det samme som min gamle blog Badut har på to dage her i december. Al almindelig fornuft ville tilsige at jeg burde bruge mine kræfter der hvor der er læsere, men jeg har aldrig været ret god til at være fornuftig og lægger i stedet kræfterne herover hvor færre finder det jeg skriver.

For mig har det aldrig været en målsætning i sig selv at have flest mulige sidevisninger og jeg har aldrig aktivt reklameret for nogle af mine blogs. Ja jeg er faktisk ikke engang på facebook og instagram. Måske er det en beslutning jeg ændre på i det nye år, men det jeg kan lide ved kun at have blogs er at der også er plads til det rigtige, udokumenterede liv, ved siden af bloggen. Det mener jeg er ekstremt vigtigt, især som børnefamilie.

Da jeg startede Badut for 8 år siden var der færre blogs i verden og man kunne som blogger vokse hurtigt uden at gøre nogen større indsats. Det oplevede jeg selv da jeg i 2008 delte et billed af min adventskrans. Af veje jeg ikke kender fandt det ret elendige billed vej til en amerikansk hjemmeside og jeg fik tusindvis af sidevisninger på en enkelt morgen, hvilket min hosting selvfølgelig ikke kunne klare, med det resultat at bloggen gik ned. Jeg tænkte ikke meget over det den dag, men ret hurtigt stod det klart at google meget venligt havde besluttet sig for at sende masser af julesøgninger i min retning og jeg måtte betale for at komme på typepads pro plan hvor jeg så har været siden. Det blev dyrt og det står klart for mig at en lignende historie ville være en økonomisk katastrofe på en wordpress blog. Skulle jeg idag hoste Badut som wordpress blog ville jeg uden diskusion være nød til at finde en eller anden form for indtægt til betaling af udgifterne. WordPress blogs har masser af fordele, men det står klart for mig nu at den hosting på typepad som jeg altid har tænkt var dyr, i virkeligheden er billig. Det synes jeg skal med når man som jeg, altid har afvist alle former for reklame og sponsorede indlæg. Det er nemt at sidde på den høje moralske hest når hesten er billig i foder og jeg tør slet ikke tænke på udgifterne til de mange blogs der er meget større end Badut!

Nu kommer det til at lyde som den rene ynk og klage og det er slet ikke meningen. Det er et kæmpe privilige og en stor ære at have besøgende på sin blog og jeg er taknemmelig og stolt over hvert eneste besøg både her og på Badut. Var det ikke sådan kunne jeg jo bare skrive dagbog! Det at der kommer mennesker og læser det jeg skriver er en kæmpe motivationsfaktor og gør at jeg gør mig umage både når det kommer til tekst og billeder. Især på billedsiden kan jeg mærke at det er det at dele billederne med jer der er det motiverende og jeg får simpelthen ikke taget ret mange billeder når jeg ikke blogger og tænker dem ind i de historier jeg vil fortælle. Da det samtidigt er det med at tage billeder, der virkelig gør mig glad er det jo en kæmpe, kæmpe gave at jeg får lov at dele med jer. TAK.

Der er bare det at med alle privilegier følger forpligtelser og hvis man kikker lidt for meget i besøgsstatestikken på en mellemstor blog kan man godt få lidt åndenød fra tid til anden. For mig er det ihvertfald sådan at jeg virkeligt gerne vil give folk det de kommer efter og det synes jeg godt kan ligge et vist pres på for igen og igen at finde på nyt. Når man tilmed skriver om et stort antal emner som jeg gør på Badut, ja så kan det faktisk godt blive helt stressende at nå at leverer nok indhold ene kvinde. Desuden sker der det lidt sære at jeg distancerer mig lidt når der dagligt er så mange besøg. Når jeg skriver på Badut kan det føles lidt som når man taler til en meget stor forsamling hvor man ikke kan se ansigterne. Det er faktisk ikke noget mennesker er skabt til eller har godt af, men man kan godt lære det. Af en gammel professor fik jeg engang to gode råd. Det første (og bedste) er at få øjenkontakt med nogen på første række og så tale til dem. Det andet er at tage en professionel maske på og bruge den som skjold. På den måde er det ikke dig alle de ansigtsløse kikker på, men derimod din maske og det er nemmere at håndterer. Disse to mekanismer er præcis de samme jeg bruger på Badut og som jeg ser andre bloggere bruge. For det første skriver man til de ganske, ganske få der kommenterer ens indlæg og for det andet passer man på sig selv og bliver semiprofessionel.

Netop derfor synes jeg helt ærligt at det er befriende at starte forfra herover på Marinas Mad. Det er ikke sådan at bloggen ikke gerne må vokse med tiden, men jeg vil rigtigt gerne have at det sker langsomt og i et tempo hvor jeg synes jeg kan følge med. Jeg har så meget at lære om at være wordpress blogger (og mere professionel i det hele taget) og det er en process jeg virkeligt nyder. Det sidste jeg ønsker mig er tusindvis af hit og run besøg (ala historien om adventskransen). Netop derfor er flere af mine mest besøgte opskrifter fra Badut ikke blevet flyttet som jeg oprindeligt havde planlagt. Jeg vil hellere vente til jeg føler at min nye blog har favnet alle årstiderne.

Jeg ved slet ikke om alt dette giver mening for andre end mig selv, men det er en vigtig målsætning for mig at finde den helt rigtige balance hvor min madblog er 100% mig, uden at være for personlig. Derfor er denne slags helt ærlige statusopdateringer vigtige for mig fra tid til anden. Jeg vil nemlig så gerne fortælle jer hvad der foregår inde bag den pænt fotograferede facade.

UDGIFTER

Jeg har brugt en del penge på bloggen i den måned der er gået:

Blade og bøger

Jeg har fornyet årsabonnementet på et af mine internationale madblade (150 kr), desuden har jeg på black friday købt en serie med bøger om madfotografering. Hele serien var sat ned til 260 kr og det var et fund for jeg har kikket længe på serien og ikke købt fordi den var virkelig dyr til normal prisen.

Regi til madfotos

Jeg har købt et sæt juletallerkner i genbrug til 15 kr og noget stof i Ikea til ialt 250 kr.

Teknik

Jeg har opgraderet mit jetpack abonnement så jeg nu har VaultPress, der sørger for dagelige sikkerhedskopier af bloggen. Det ville ligesom være lidt trist hvis det hele forsvandt… Pris 280 kr.

Alt ialt: 965 kr.

POPULÆRE INDLÆG

De fem mest læste opskrifter på bloggen i de sidste 30 dage er:

Børnevenlig småkage dej

Grunddej til småkager: Dette indlæg er meget nyt, men meget december aktuelt og får besøg dels fra Badut hvor der er link i sidebaren og dels fra mennesker, der har bogmærket det og vender tilbage til indlægget. Der er ingen google henvisninger. Jeg har valgt at sætte link i sidebaren på Badut, fordi jeg lidt forsømmer juleriet derover i år og nemme småkager er da om noget en juleglæde.

Syltede rødløg. Nem opskrift

Lynsyltede rødløg: Dette indlæg som er en af de allerførste opskrifter jeg delte er nået op på en god placering hos google. Så selvom “lynsyltede rødløg” ikke er noget, der har voldsomt mange søgninger, betyder den gode placering (især af billed) at indlægget får mange besøg.

Opskrift julebrownie

Julebrownie: Vores elskede julebrownie pyntet med udstikssmåkager får besøg dels fra placering i sidebaren på Badut, dels fra bogmærker og dels fra videreklik fra opskriften på vaniljesmåkager.

Opskrift på hjemmelavede pommes frites

Sprøde ovnbagte pommes frites: Dette indlæg overrasker mig faktisk og især fordi stort set alt trafik er det jeg kalder bogmærke trafik, altså mennesker der vender tilbage til den samme opskrift mange gange. Det betyder som oftest at det er en opskrift folk er glade for og så er jeg jo også glad!

Opskrift på andebryst i appelsinsovs

Andebryst á l’orange: Billeder fra opskriften har fået en rimelig placering i googles billedsøgning og det bringer besøgende.

 

TAK til alle der læser med her på min lille blog. Jeg håber I har en forrygende dejlig december derude. 

Bag om bloggen: Én gang om måneden fortæller jeg om arbejdet med min nye madblog. Sådan nogle indlæg elsker jeg nemlig selv at læse hos andre bloggere. Man kunne jo godt tænke at det gav mere mening at skrive den slags indlæg om blogging når bloggen var blevet større og ældre, men jeg synes faktisk at det bliver sjovt at se tilbage på de indlæg om nogle år og jeg kan se at I er mange der også læser med i denne kategori.  

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Bag om bloggen, bloggertanker Tags: bag om bloggen, bloggertanker, Blogging

Previous Post: « Madplan uge 50: Lucia dag og december hygge
Next Post: Lynstegt rødkål »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. www.skøreliv.dk skriver

    2016-12-14 kl. 13:31

    Jeg fangede på ingen måde der med de Google-søgninger, er det noget du har mulighed for at uddybe? Jeg gik helt i stå ved ‘økonomisk katastrofe….’
    Jeg synes det er en fantastisk dejlig lille blog du har! ❤️

    Svar
    • Marina skriver

      2016-12-14 kl. 22:07

      Hej

      Allerførst TAK.Det betyder så meget for mig at I der læser med her kan lide bloggen.

      Og så må du selvfølgelig undskylde hvis jeg fik formuleret mig lidt voldsomt. Det er selvfølgelig ingen økonomisk katastrofe som i gå fra hus og hjem, men kan bare godt være lidt mere end man har lyst til at betale for at blogge.

      Man betaler jo for den kapacitet man bruger og det der kan ske er at man pludselig får langt flere besøg end forventet. Her taler vi ikke om nogle få 1000 ekstra besøg en formiddag, men om 10.000 vis af besøg. Alt afhængigt af den aftale man har med sit webhotel kan det betyde at bloggen går ned eller at man får en ekstra regning. Det med pludseligt at få uventet og ekstremt mange besøg sker efter min erfaring kun af to grunde: 1: en ekstremt populær side henviser til et eller andet på ens blog 2: Google beslutter sig af uransagelige grunde for at man er det bedste sted at søge hen for at få vejledning om et eller andet. Stort set alle blogs med virkeligt mange besøg har mange af den slags sider som google kan lide. Normalt er det ikke noget problem, fordi man er forberedt på det og typisk også har indrettet sin indtjening så man kan betale for at få alle de besøg. Problemer opstår kun hvis man fx pludselig er bedste bud på risalamande lillejuleaften, men den slags sker ikke mere for der er hård kamp om alle virkeligt populære søgninger idag. Jeg tror ikke man skal frygte at der pludselig bliver ekstremt mange der søger på lågeproblematik omkring vuggestuer på Frederiksberg, heller ikke selvom det ellers er meget morsommere end risalamande….

      Hele snakken om udgifter er måske mest en øvelse jeg laver med mig selv, fordi jeg altid har været så ekstremt fast i kødet omkring al reklame og sponsorerede indlæg. Det er jo pludselig gået op for mig at udgiften til hosting af Badut ville være langt højere end jeg har lyst til at betale hvis bloggen skulle hostes som wordpress blog.

      Svar
  2. Anette skriver

    2016-12-15 kl. 10:14

    Spænende læsning, økonomien og det at jeg har førtidspension gør at jeg selv har valgt den gratis (lur mig om jeg ikke kommer i klemme med udbetaling af pension hvis jeg bliver sponsoreret… så det hopper jeg over, skulle det tilbydes)
    som sådan har jeg intet mod reklamer på blogs (de som i blade) men de bliver irreterende når a) det næsten kun er sponsorerede indlæg og en del virker malplacerede og b) reklamerne på bogen konstant laver popuppen og ikke vil lade en se blogger indhold ordentligt.
    den med hvem man skriver til og hvordan, sammenlignet med foredrag/undervisning.. tak rigtig godt råd.
    jeg tror mad og livstilsblogs generelt har det nemmere end mange andre (flere potentielle besøgende) men jeg ved det ikke…. 10.000 virker som mange på mig, i samme tid har jeg haft knap 2.500 men jeg også glad for at tage det langsomt, og for alle mine besøgende.
    rart at møde en anden blogger uden facebook.
    Ved du noget om hvordan Google finder søge ord? For det har jeg ikke forstået.
    Glædelig jul

    Svar
    • Marina skriver

      2016-12-16 kl. 9:31

      Kære Anette

      Allerførst undskyld hvis jeg kom til at lyde arrogant med hensyn til de ca 10.000 sidevisninger. Det var slet ikke min mening. Alt er jo relativt og hver eneste besøg er en stor ære synes jeg. Det er bare fordi min anden blog har haft rigtigt mange besøg stort set siden december 2008 og det jeg ville sige i denne blogpost er at jeg denne gang gerne vil have tid til at lade bloggen vokse langsommere så jeg ikke får sceneskræk. Du har iøvrigt fuldstændigt ret i at blogs med opskrifter eller DIY får langt mere trafik, men det er jo ikke nødvendigvis bedre trafik. Masser af de mennesker der hopper ind på Badut, fordi de har set et eller andet på pintrest eller har søgt på noget hopper jo bare ind uden intresse for resten af indholdet. Faste læsere er langt mere værd for det er dem man kan give hele historien og ligesom få ting til at vokse.

      Du har fuldstændigt ret i at man skal passe på med hvad man siger ja tak til når det oftenlige kikker en over skulderen. Det synes jeg der er skræmmende eksempler på og jeg ville helt sikkert ikke selv tage changsen. Endnu mindre fordi rigtigt mange af de ting man tilbydes ikke er ret meget værd. I oktober, november sidder jeg hvert år og siger nej tak til så mange mærkelige tilbud hvor alle mulige forestiller sig at de kan få omtale for et meget lille, nærmest symbolsk beløb. Selvfølgelig er der af og til virkelig fristende og attraktive tilbud imellem, men Badut har jo også virkligt en stærk position på nogle områder så jeg tror ikke at min nye blog eller de fleste andre mindre blogs vil få ligende tilbud. Iøvrigt siger jeg nej tak til det hele og har også en klart formuleret reklame politik på kontaktsiden af min blog, men de skriver alligevel og siger at jeg jo bare kan lade være med at fortælle at det er sponsoreret. Når jeg så senere ser omtale af de produkter på en anden blog tænker jeg altid mit…

      Lige som dig er jeg efterhånden ok med reklamer så længe de ikke larmer for meget. Problemet er bare at der ikke er så voldsomt mange penge i den slags reklamer mere. I dag skal de hoppe rundt eller have rigtig omtale hvis man skal have andet end småpenge for at have reklamer og jeg gider personligt ikke ødelægge det design som jeg arbejder hårdt på for småpenge. På Badut vil der aldrig komme reklamer. På Badut har jeg skrevet personlige historier om mine børn og vores liv og der skal der ikke være en reklame hen over billeder af dem.

      Dejligt at du kunne bruge min gamle professers ord om at tale til store forsamlinger. Jeg har selv været glad for de råd.

      Google er et kapitel for sig og vel at mærke i en bog som konstant ændre sig. Jeg ved efterhånden nogen ting om hvordan det fungerer (der er fx en grund til at alle opskrifter altid skal hedde verdens bedste), men er ingen ekspert.

      Jeg håber du har en dejlig december og får en hyggelig jul

      Svar
      • Anette skriver

        2016-12-16 kl. 15:32

        du lød ikke arogant, det satte bare ting i perspektiv
        argh det svært at se hvad jeg skriver,lysegrå på hvid…
        din proffesors ord giver nok bedst mening hvis man har undervist/holdt foredrag, men det gør dem jo ikke dårlige. jeg plejede at have 3 fix punkter (for så bevæger man hovedet)
        glædelig jul

        Svar
        • Marina skriver

          2016-12-16 kl. 18:49

          Tak fordi du fortæller mig at det er svært at se hvad man skriver når man skriver en kommentar. Normalt svare jeg inde fra “kontrolrummet” men nu er jeg hoppet ud på forsiden af bloggen for selv at se hvad du mener gråt på hvidt. Jeg synes du har ret og vil se om det kan ændres. Det er et tema jeg har købt (og det fortryder jeg faktisk lidt) og det er ikke alt jeg kan ændre på men hvis jeg kan gøre skriften større/mørkere så gør jeg det.

          Du har ret i det med at man skal bevæge sig og kikke rundt ellers virker man stiv. 3 mennesker der sidder forskellige steder at kikke på er også rigtigt godt. Nogle gange kan man bare slet ikke se noget hvis lyssætningen er forkert. Det er det værste!

          Glædelig jul til dig også

          Svar
          • Anette skriver

            2016-12-16 kl. 20:11

            ja så har jeg valgt punkter (en søjle, en dør m.m.) selv det kan give indtryk af øjnkontakt… men der er stor forskel på at holde foredrag for 150 fremmed eller undervise sine egen 24 elever i det daglige… alligevel kan noget af det jo overføres til bloggen.
            og at blive blændet når man står og holder foredrag er bar IKKE sjovt

            du velkommen, vil selv gerne have sådan info
            for du har helt ret det svært at vide hvordan bloggen ser ud for gæster, også på forskellige aperarter… men du ikke den eneste med det grå/hvid tekst…

  3. www.skøreliv.dk skriver

    2016-12-15 kl. 18:47

    Ahhh!… Tak fordi du tog dig tiden til at uddybe, nu er jeg straks langt mere rolig! Jeg ser klart din pointe nu, og nej, jeg forventer absolut hverken massiv søgning på lågeproblematikker eller tilsvarende tusindvis af besøg! På den konto er der vist ikke udsigt til hverken nedbrud eller økonomisk katastrofe på bloggen.. Tak for dit svar igen, Marina! ❤️

    Svar
    • Marina skriver

      2016-12-16 kl. 9:36

      Hej

      Nogle gange hopper man lidt i den der “overdrivelse fremmer forståelsen” fælde. Beklager igen. Jeg elsker simpelthen din blog og går ofte og smågriner lidt over ting du har skrevet også længe efter at jeg har læst det.

      Svar
  4. Linn skriver

    2016-12-17 kl. 15:52

    Hvor er det fint med de små analyser hver måned! Synes det er så spændende at læse med og høre, hvilke tanker du gør dig! 🙂

    Svar
    • Marina skriver

      2016-12-17 kl. 18:09

      Kære Linn

      Mange tak. Jeg elsker selv den slags indlæg når jeg kan finde dem hos andre så det er derfor jeg har valgt at skrive dem her. Jeg ved også fra Badut at mange intressere sig for det at bloggen og især at for at blive bedre til at fotograferer og i stedet for at skrive lange mails med enkelte kan det jo være at flere kan bruge det jeg skriver når jeg skriver det her. Denne månedens indlæg tog mig lang tid at skrive fordi det faktisk er ret personligt.

      Svar
  5. Anne skriver

    2017-09-12 kl. 1:37

    Hvor er det bare fedt du deler lidt statistikker. Det er altså guld værd for en relativ ny blogger, som mig.
    Og så bliver jeg da vildt nysgerrig på, hvordan tallene mon ser ud, her snart et år efter.

    Vh Anne

    Svar
    • Marina skriver

      2017-09-12 kl. 9:35

      Kære Anne

      Det var jo lige præcis det jeg selv tænkte da jeg begyndte på disse indlæg. At det var dejligt at kunne følge med fra starten af en lille blog. Ellers er det jo mest meget store bloggere der af og til laver den slags indlæg. Jeg må se og få taget mig sammen og skrevet de indlæg igen, især fordi der tilsyneladende er mange der er glade for dem. Med hensyn til tallene synes jeg det går som jeg ønsker mig. Det er vigtigt for mig at det ikke går for stærkt og det synes jeg ikke at det gør, men det er klart at der efterhånden er nogle flere besøgene især på de opskrifter jeg skrev sidste år.

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Forårs frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

PORRESILD

Opskrift på porresild

Min moster Bodils opskrift på porresild er så dejlig på frokost bordet

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Jordbærlemonade

Jordbær lemonade

Sommerens bedste lemonade er nok jordbær lemonade. Opskriften har fået lidt nye billeder fra min søns studenter tid

RABARBERCRUMBLE

Opskrift på rabarbercrumble

Det her er min svigerindes opskrift og det er helt enkelt den bedste rabarber crumble jeg kender. Opskriften har fået lidt nye billeder og DIY billeder

Rabarberkompot

Opskrift på rabarberkompot

Gammeldags rabarberkompot. Nem og super populær opskrift på den bedste rabarberkompot med vanilje.

Lammegryde

Opskrift på lammegryde

Lammegryden med ærter og kartofler er en af mine egne yndlings opskrifter. Det er også en af de første jeg delte på bloggen. Opskriften har fået nye billeder, nye DIY billeder og nye tips. Kort sagt samme gode opskrift men totalt gennemskrevet.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

ÆRTESUPPE

Ærtesuppe opskrift. På billedet kan man se den flotte grøne farve

Min populære opskrift på nem ærtesuppe har fået DIY billeder.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}