
I februar lavede jeg rigtig vintermad med lidt tunge brune billeder. Øverst en hjort min mand har skudt i Skotland, nedenunder Fiskeburger med rejer, vildtpie og brownie med karamel og ristede hasselnødder.
Så er det igen blevet tid til et af de lidt blognørdede indlæg hvor jeg skriver om noget af det der foregår bag kulisserne på min lille madblog. Disse indlæg laver jeg en gang om måneden og her skriver jeg om alle mulige aspekter af arbejdet med at blogge og tage billeder. I denne måned handler denne del af indlægget om madfotografering. Desuden har jeg nogle faste punkter hvor jeg skriver om besøgstal, populære opskrifter og udgifter. Det er vigtigt for mig at være helt ærlig om de ting, fordi sådan en madblog godt kan blive lidt blankpoleret og upersonlig. Det prøver jeg at afbalancere dels ved altid at inkluderer et lille hverdagsglimt nederst i madplanerne og dels ved disse meget ærlige indlæg om at blogge. Man kan med god rette spørger hvorfor det med besøgstal og populære indlæg er vigtigt. Jeg har det med af flere grunde. For det første ved jeg fra min gamle blog at det er information som mange gerne vil have og for det andet vil jeg rigtigt gerne stå ved at bloggen bare er en lille madblog. Når det med populære indlæg er sjovt er det først og fremmest fordi det er interessant at der er så mange forskellige måder som et indlæg kan få læsere på.
MADFOTOGRAFERING
Nå men jeg vil springe ud i månedens blogger tekniske indlæg der, som jeg lovede i sidste måned, skal handle om madfotografering. Denne gang bliver det ikke egne erfaringer jeg deler ud af, men derimod erfaringer fra nogle af branchens sejeste. Tilbage i december var jeg nemlig så heldig at jeg brugte det meste af en weekend på at høre på fotografer, madbloggere, instagrammere, stylister og andet godtfolk, der lever af at lave smukke madbilleder til os andre. Det var faktisk virkelig intressant, omend også temmelig langtrukket, fordi fyren der arrangerede The Food Photography Summit stillede alle de samme spørgsmål, før de fik lov at snakke om det de hver især virkelig var gode til. I får nedenfor 10 af de ting som jeg især bed mærke i og stadigt går og tænker over her flere måneder efter.
1: Fejltagelser er nødvendige: Som sagt blev alle stillet nogle af de samme spørgsmål og et af de spørgsmål var hvilke fejltagelser de gerne ville have undgået. Langt de fleste svarede at de meget nødigt ville have undgået deres tidlige fejltagelser for hvis de ikke havde lavet dem havde de aldrig arbejdet sig hen mod den stil som de idag havde. Det er simpelthen deres tidlige fejltagelser der har lært dem deres unikke stil og gør at de idag kan leve af at fotograferer mad. Hvis de havde sprunget fejltagelserne over ville deres stil ligne alle andres. Dette synes jeg virkeligt er et fantastisk godt råd og jeg tror det gælder alt hvad man virkelig går op i. Jeg tænker det sådan at man skal tillade sig selv at lære langsomt og lave masser af fejl, fordi det faktisk er sådan man bliver sig selv og ikke bare en kopi.
2: Brug flest muligt penge på kamera: Alle blev selvfølgelig også spurgt hvad de ville gøre hvis de skulle starte i brancen med et beskedent budget. Stort set alle svarede at alle pengene bør gå til det bedst mulige kameraudstyr man kan få råd til. Køb gerne brugt og undgå de objektiver der følger med i standartpakker. Desuden var der mange der anbefalede at købe et 50mm objektiv, fordi man der får et virkeligt godt objektiv til få penge. Det er ganske vist ikke det bedste objektiv man kan få til madfotos, men til pengene er det et virkeligt godt sted at starte. Langt de fleste fotograferede iøvrigt med canon og kunne de kun vælge ét objektiv ville de vælge et macroobjektiv omkring 100mm. Alle sagde at de lavede 95% af efterarbejdet med billederne i ligthroom. Det er kun de allesidste detaljer der eventuelt laves i photoshop (typisk cloning og den slags).
3: Arbejd med fotos hver dag: Som alt andet man gerne vil blive god til skal man arbejde med madfotos hver dag. Det er selvfølgelig virkelig godt at tage billeder, men alle de kloge fortalte også at det er lige så vigtigt hver dag at se på billeder. Altså ikke bare se på billeder, men virkelig SE på de billeder der inspirerer en. Hvorfra kommer lyset? Hvorfor føler jeg mig draget af dette billed? Hvilken stemning tilføre denne farve. OSV. Flere sidder simpelthen stadigvæk og tager noter når de ser på andres billeder. Mange af de meget veletablerede fortalte også at det stadigt er vigtigt for dem at tage hele dage ud engang imellem hvor de bare leger og afprøver nye ting. Hvis ikke de sætter tid af til dette videreudvikler de ikke deres egen stil og tit bliver de billeder vigtige i deres portifolie mm. Instagram blev iøvrigt anbefalet som det nemmeste sted at se mange gode madfotos. I samme åndedrag skal det selvfølgelig understreges at man aldrig skal kopier andres billeder eller stil. Målet er at finde sin egen.
4: Madfotografering ligner ingen andre type fotos: Mange gjorde meget ud af at fortælle at man skal lære det hele fra bunden igen når man begynder at fotograferer mad. Mad er simpelthen anderledes end andre motiver og kræver at man går tilpas ydmygt til opgaven.
5: Props til madfotografering: Man skal ikke læse ret meget om madfotografering før man finder ud af at props fylder virkeligt meget i de flestes daglige arbejde. Man bruger laaaaang tid på at finde de rigtige ting og ligeså lang tid på at overveje de rigtige ting til hvert enkelt billed. Jamen I skulle se nogle af de samlinger der blev vist frem. Hele rum fyldt med tallerkner og reolsystemer med omhyggeligt farvesorterede stoffer i støvtætte gennemsigtige poser. Flere sagde direkte at det jo ikke bare var deres ekspertise kunderne købte, men også adgangen til deres helt personlige og unikke prop collection. De perfekte props skal helst være unikke og enten helt specielle (og kan så kun bruges få gange) eller så tilpas neutrale at de kan bruges mange gange. Flere fortalte om deres helt personlige fotobaggrunde som de ville rede ud af et brændende studio som det allerførste.
6: Props til begyndere: Når man læser ovenstående tænker man at man straks må fare ud og købe hele genbrugsbutikken, samt et smut omkring Inspiration, men sådan er det ikke. Tværdigmod er alle enige om at begyndere ikke skal bruge penge på props overhovedet. Langt de fleste kan nøjes med det de har og det eneste man virkelig SKAL bruge er et godt sæt hvide tallerkner og en god baggrund (mere om det nedenfor). Når det er sådan er det først og fremmest fordi du skal lære at fotografer mad og ikke props. Desuden skal dine props passe til den personlige stil du udvikler mens du øver dig. Og endelig er det sådan at mange af de virkeligt gode props til professionelle ikke er gode til begyndere. Du skal derfor IKKE hente alt din inspiration til prop indkøb i professionelle billeder, før du ved hvad du laver. Alt hvad der skinner er svært at håndterer, spejlinger er endnu værre og det samme gælder alt hvad der har mange farver eller meget personlighed. Disse ting er jo det der nogle gange får et professionelt billed til at poppe, men du skal vide hvad du laver før du kan bruge dem. Efterhånde som du bliver dygtigere og får din egen stil kan du begynde at arbejde fx med flere farver eller ting der skinner.
Hvide tallerkner og baggrund til begyndere: De hvide tallerkner er en videnskab for sig. Prøv først med dem du bruger til dagligt, men det er ikke usædvanligt at de ikke er så gode. De perfekte hvide tallerkner er ret små (tænk frokost tallerken), skinner ikke for meget og er neutralt hvide. De må hellere ikke have riller som gør det svært at styre væsker. Desuden kan profilen på tallerknen spille en role. En begynder baggrund skal være neutral og gerne tilføre struktur til dine billeder. Stofstykker med struktur (men uden for voldsomme mønstre), marmorplader og træplanker er de klassiske og gode valg. Hertil tilføjes gerne en enkel stofserviet for at skabe stemning. Papirs servietter er ikke gode.
7: Fotografer i naturligt lys: Stort set alle foretrækker at fotograferer i naturligt vindueslys og det er en videnskab at skaffe det bedste. Prøv dig frem i dit hus/lejlighed. Det kan være de mest overraskende steder at du finder det bedste lys til din stil og det varierer også henover året/dagen. Undtagelsen til det naturlig lys er mange af de dramatiske billeder der er lavet med speciel lyssætning og nogle af de store produktioner, der tager så mange timer at lave at lyset vil varierer for meget.
8: MADEN SKAL ALTID VÆRE DET VIGTIGSTE: En af grundende til at man ikke skal arbejde med for mange props som begynder er at man skal lære at sætte maden i centrum for fotograferingen (ikke nødvendigvis i centrum af billedet). Det er fuldstændigt ligegyldigt hvor godt stylet dit billed er og hvor smukke dine props er hvis ikke maden ser helt vildt lækker ud. Maden skal ligne noget man har lyst til at spise og gør den ikke det er billedet lige til at kasserer. Hav altid hovedfokus på maden og sørg for at fotograferer den mens den er mest appetitlig. For det meste mad betyder det lige ud af ovnen/gryden, men for nogle ting betyder det når maden har sat sig lidt og ikke flyder ud. Lav altid maden mindst en gang inden du fotograferer den så du ved hvordan den opføre sig (skriver du en opskrift skal du selvfølgelig lave den flere gange end to). Vær også virkelig opmærksom på detaljer. Der er en grund til at der er hele hold af mennesker om at fotografere den mad du ser i bladene. Prøv at være opmærksom på at få pillet de ting ud af billedet, der ser mindre lækre ud og fokuserer på det der ser allerbedst ud.
9: Komposition: Det er sjældent at det ser godt ud at have maden i centrum af billedet. Derimod er det som oftest godt at bruge “rule of thirds”. Tænk på dit billedareal som inddelt med to streger på tværs og to streger på langs og sæt det vigtigste motiv i et af skæringspunkterne. Det er også her at dit billed skal være skarpest hvis du arbejder med lille dybdeskarphed. Det er også altid godt at tænke på antal når man konstruerer sit billed. To af en ting kan være godt, men som hovederegl skal der være et ulige antal.
10: Mode. Der er helt vildt meget mode i madfotografering som i det meste andet. I mange år har maden været stylet så lyst og fejlfrit som muligt. Moden svinger ifølge eksperterne nu i den anden retning så de mørkere mere stemningsmættede billeder er dem med mest waw faktor. Det er der flere grunde til. For det første har vi nu set på de andre billeder i mange år og tiltrækkes af noget nyt. For det andet og nok så vigtigt er det langt vanskeligere rent teknisk at lave den type billeder så de fungere (det er nemt nok at fotograferer et dårligt mørkt billed!). De mørke stemningsmættede billeder viser derfor større fotografisk overskud.
BONUS:
Der var ikke direkte nogen der sagde det her men jeg tænker man skal huske proportionerne i tingene. Nogle af de professionelle fotografer kunne fortælle om hvordan de brugte flere uger med hele hold af mennesker på at tage fem billeder til en fotoserie. Det skal du selvfølgelig ikke kunne gøre lige så smukt hjemme på spisebordet!
BAG OM BLOGGEN
Besøg

Screenshot fra 1 marts hvor man kan se besøg i den tid jeg har blogget
Marinas Mad havde i februar 6511 sidevisninger fordelt på 3,426 besøgende. Mest populære dag er søndag hvor jeg udgiver madplanen og mest populære tidspunkt er kloken 17 hvor folk laver aftensmad.
De mest besøgte opskrifter i den forgangne måned er:
Chicken Nuggets. Den opskrift har simpelthen bare været populær siden jeg udgav den og det fortsætter den med at være i denne måned. Opskriften har dels en del google besøg og dels genganger besøg.
Til Chicken nuggets høre der hjemmelavede pommes frites og de to opskrifter har da også fulgtes ad som topscorere i min besøgsstatestik længe.
Nu sker der noget nyt i besøgsstatestikken for mine lækre luftige boller er pludselig blevet populære. Det er faktisk ret sjovt for i månedesvis fik opskriften stort set ingen besøg. Når bollerne nu pludselig er populære skyldes det mund til mund metoden hvor opskriften er blevet rost i debatforaer og på facebook. Det er jeg faktisk ret stolt over for det er min helt egen metode til at bage særligt lækre boller jeg deler i denne opskrift. Når vi taler om madfotos er det iøvrigt interessant at billederne til denne opskrift faktisk ikke er særligt gode (især ikke fordi jeg har valgt at fotograferer dem som brydeboller), så i modsætning til de andre opskrifter klare de sig ikke godt i googles billedsøgning, men altså godt hjemme i folks køkner, hvilket altid bør være det vigtigste!
Helt modsat er næste nummer på listen Andebryst med appelsinsovs, der simpelthen klare sig godt fordi billederne er pæne. Hvis man laver en billed googeling på retten finder man masser af billeder der ikke er så appetitlige og det er fordi det er svært at fotograferer rosastegt andebryst med sovs og tilbehør. Jeg arbejdede meget med de billeder for at lave nogen der virkede hverdagsagtige men som samtidigt var appetitlige. Fra det øjeblik det første lille bitte billed fandt vej ind nederst i billedsøgningen har det bragt folk ind på bloggen.
I denne måned vinder min nemme småkage opskrift med ganske få besøg over min slutty brownie. Der er virkelig tale om målfoto. Småkagerne får fleste besøg fra mennesker der har bogmærket eller på anden måde gemt opskriften og det er tit de samme der kommer igen og igen. Det er jo et tegn på at folk bruger ens opskrift og det gør mig selvfølgelig glad.
UDGIFTER

Indkøb i Februar: opbevaringskasser, smukke gamle glas, tallerkner og en kurv.
Apropos afstående gode råd burde jeg nok stoppe med at slæbe ting til huse og istedet fokuserer på at fotograferer mad. Det er bare svært for når man finder en ting med personlighed er det så utroligt inspirerende.
I denne måned har jeg brugt alle pengene i Kirppu. De fleste penge er gået til tre opbevaringskasser fra 1960erne. Med alle de ting jeg finder er det jo nødvendigt at have opbevaringsløsninger og jeg har længe ledt efter det helt rigtige. Jeg vil nemlig helst have kasser med solide hanke og så må det rigtigt gerne være sådan at de samtidigt kan bruges som fotobaggrunde. Disse kasser kan det hele (og min brownie med karamel blev fotograferet på den nederst i billedet for nyligt). Jeg gav 150 kr stykket for 2 af kasserne og 175 kr for den sidste (den mest slidte og rustne…). Glassene er gamle danske glas: Mågeglas (til 50 kr stykket), Amager Twist glas (til 40 kr stykket), nogle små mågeglas (til 10 kr stykket). Endelig er der nogle virkeligt gamle glas med smukke slibninger (60 kr for dem øverst i billedet og 25 kr stykket for de andre to. Kurven kostede 5 kr, lommetørklædet 11 kr. og tallerknerne mellem 9 og 20 kr stykket (ialt 58 kr). Tallerknerne er mest købt for de smukke kanter. Sien kostede 10 kr og glasskålen som man kun næsten kan se 2 kr. Ialt 868 kr. Det er vist godt min mand har dyre hobbies!
TAK
Som altid slutter jeg disse indlæg med en kæmpe stor TAK til alle jer derude. Tak for alle besøg og kommentarer. Det betyder så meget for mig! Uden jer derude var der ingen blog!
Bag om bloggen: En gang om måneden på bloggens fødselsdag den 13 (eller ca deromkring) udgiver jeg et bag om bloggen indlæg. Ud over de faste punkter er der varierende emner om alt fra madfotografering til skriveblokering og teknik. Se alle indlæg i serien ved at klikke her
Bruger du også Canon, og hvilken model? Jeg drømmer om en dag selv at få fingre i et rigtig godt kamera, men det er en udgift jeg ikke har prioriteret endnu. Heldigvis er det jo ikke helt så nødvendigt på min type blog, som det er hos dig! Som jeg har skrevet før, så nyder jeg meget at smutte forbi din blog, men får desværre ikke så ofte kommenteret på opskrifterne!
Hej Maude
Nej jeg har et Nikon kamera som jeg elsker. Det er kæmpe, stort, tungt og dyrt men jeg elsker det som mit fjerde barn! Heldigvis for selvtilliden var der også et par af de allerbedste der var Nikon folk, men ellers var det Canon all the way. Fraregnet selvfølgelig topfotgraferne der bruger ægte fullframes som Hasselback. Jeg elsker, elsker, elsker mit kamera. Når jeg skriver rør jeg alle de tunge sorte følelser i mig og kommer helt tung og trist fra det hvis jeg skal skrive noget godt. Når jeg fotograferer er det helt modsat sådan at jeg altid søger glæde og de smukke motiver. Derfor bliver jeg simpelthen så vildt glad af at tage billeder. Den vigtigste grund til at begynde at blogge igen er simpelthen at jeg ikke rigtigt under mig selv tiden til de fotos hvis de ikke skal deles og når det nu er det der gør mig så glad og nogen gange helt høj på humør er det jo fjollet….
Og ja din blog står smukt og skarpt uden billeder men man kan ikke rigtigt madblogge uden billeder. For mig er det jo ovenikøbet så fjollet at det faktisk er billederne der er den vigtigste drivkraft. Jeg vil nemlig så gerne lære at blive god til det der svære madfotografering.
Spænende læsning
Sjovt at fotograferne i nr 9 ikke bare kaldte det for det gyldnesnit, hvorfor give det et nyt navn/tage det engelske ?
Vidste du at kernerne i en solsikke sider efter den matematiske formel for det gyldnesnit, og snoninger i sneglehuse? Det over alt i naturen og drager de fleste væsner til sig.
Kære Anette
Det er ikke fotografernes skyld. De taler jo alle sammen engelsk enten fordi det er deres modersmål eller simpelthen fordi det er kommunikationssproget. Det er kun min skyld at jeg ikke lige huskede det danske udtryk da jeg skrev listen. Jeg læser jo aldrig om fotografi på dansk så det er tit svært for mig at huske hvad tingene hedder på dansk også selvom det som her er et gammelt og elsket dansk udtryk (som iøvrigt også bruges på engelsk nogle gange). Og ja naturen er fuldstændig forunderlig og vidunderlig også med ting som det gyldne snit. Hav en skøn weekend.
ah det giver mening, tak.
Hi Marina!
Thank you for attending The Food Photography Summit back in December and linking to it here in your post.
I asked those questions upfront because they were the ones that everyone kept asking about online through my research. I was doing my best to really get them answered.
In the future, I might not ask everyone but a few people instead. Just wanted to clear up why I did that but thank you for the feedback!
Best regards,
Farouk
Hi Farouk
I was so glad you did the summit and I learned a lot from it. As I wrote you right after the weekend I truly admirer the courage and talent it takes to get that many amazing people to talk to you. I guess you also learned a lot yourself, not only about photography but also about interviewing people. It was clear to see that the interviews got better and more focused as you got used to it. I would love to see you do it again at some other time. Best regards and thank you once again.