
En gang om måneden fortæller jeg lidt om det der sker bag kulisserne her på Marinas Mad. Det er nemlig lidt et paradoks at jeg gerne vil tage flotte billeder af lækker mad, samtidigt med at jeg gerne vil have at bloggen er ærlig. Netop derfor tiltaler ideen om at dele ud af arbejdet med bloggen mig så meget. Tanken er hver måned at dele besøgstal, omkostninger og de mest besøgte indlæg. Desuden er det min ambition hver måned at skrive om et blogrelateret emne. Jeg forestiller mig at det kan være alt fra udvælgelse af food props til snak om skriveblokering. Én ting som flere har ønsket sig, er at jeg skriver lidt om baggrunden for mine billeder. Derfor får I i denne måned en lille bag om billedet snak.
BAG OM BILLEDET: MORTENS AFTEN TEMA
På min gamle blog Badut skrev jeg nogle gange lidt tekniske detaljer om at fotograferer. Det vil jeg nok også af og til gøre i fremtiden, men denne måneds bloggersnak handler i stedet om at skabe et overordnet tema i en række individuelle madfotos. Det er noget jeg tidligere har arbejdet med på Badut og som jeg også af og til vil arbejde med fremover her på min madblog.
Udfordringen var at skabe en naturlig sammenhæng mellem fire billedserier: mine gamle billeder af den gammeldags æblekage, Mortens aften menu billed af en tallerken med ænder, billeder af festmenu bestående af and á l’orange og billed af en hurtig hverdagsret med and.

To elementer var afgørende for mine valg til disse madfotos: brunt ædeltræ i de gamle billeder af gammeldags æblekage og en tallerken med ænder der passer perfekt til Mortens aften.
Udgangspunktet var den billedserie jeg allerede havde taget for år tilbage. Herfra hentede jeg det brune ædeltræ som jeg fik ind i de nye billeder ved at bruge en Quistgaard tallerken som dækketallerken og underlag til de fleste af billederne. Desuden valgte jeg at bruge en meget mørkegrøn serviet der lå i samme farvetoner. Til at matche flødeskummet valgte jeg en gammel blonde, der spiller på efterårstemaet. Blonden er en del af det enorme lager af dims, dut og smukke stoffer som jeg har arvet og som oprindeligt stammer fra min farmor.

Appelsinsovsen bestemmer valget af farver i borddækningen
Borddækningen måtte gerne være lidt 70er agtig for at matche and á l’oranges storhedstid i Danmark. Samtidigt skulle den gerne være festlig og efterårsrustik. Det helt afgørende hensyn var at bordpynten skulle matche den smukke orange appelsinsauce. Blomster og efterårsblade har derfor samme farve som appelsiner. Iøvrigt er bordet dækket med en af min mands Mads Stage tallerkner, et glas fra genbrug, en sovsekande vi har arvet fra min mands farmor og sølvbestik, der har været min fars barndomsbestik.

Fra festmiddag til hverdagstallerken
Den sidste og sjoveste udfordring var at fotografer en hverdagssalat der i udtryk skulle matche billederne af festmåltidet. Jeg valgte at beholde de samme blomster, fordi det er det jeg altid gør i virkeligheden: klipper bordpynten til og bruger den i små hverdagsbuketter. Farvetonerne holdt jeg selvfølgelig fast i og dermed i servietten og Quistgaard tallerken, der vel strengt taget ikke er så hverdagsagtig. Tilgengæld er den rustikke gaffel og den rå keamikskål fra genbrug meget hverdagsagtige. Efterårsstemningen forsøgte jeg at understrege med dækkeservietten fra Søsterne Greens. den er vævet af søgræs, der matcher de græsstrå der er i kanten af Mads Stage tallerknen.
Som man måske kan fornemme bruger jeg faktisk noget energi på at tænke på den stemning jeg forsøger at skabe i mine billeder. For mig er det vigtigt at hverdagsmad ser hverdagsagtigt ud, men også at der sker nogle sjove ting på billedet som øjet kan gå på opdagelse i. Denne del af processen med billederne er helt klart min yndlings opgave når jeg fotografer mad og jeg vil rigtigt gerne lære at tage meget personlige billeder. En af de måder jeg gør det på, er ved næsten altid at have regi på mine madfotos som jeg oprigtigt elsker og som meget gerne må være ting med historie. Som læser kender du jo ikke historien bag tingene, men jeg tænker alligevel at det på en eller anden vis skinner igennem i billederne.
UDGIFTER
Jeg har tegnet endnu et års abonnement på et internationalt madblad til 150 kr. Desuden har jeg i genbrug købt en helt fantastisk gryde som jeg glæder mig til at fotografer. Med lidt yderligere småting har jeg brugt 100 kr i genbrug på regi i denne måned. I USA købte jeg desuden tre tallerkner til en samlet pris på ca 200 kr. Udgifter ialt 450 kr.
BESØG
Marinas Mad har fortsat kun en brøkdel af Baduts besøgende og sådan vil det formodenligt være i lang tid, måske for altid. Det gør mig faktisk ikke spor. Marinas Mad havde i hele oktober 3165 besøgende, hvilket svare nogenlunde til det Badut har på en god november dag.
Jeg har for ca en uge siden installeret statcounter som jeg er vant til at bruge på Badut og det betyder at jeg nu kan følge den enkelte besøgende tættere. Det betyder noget for mig, fordi jeg på den måde kan se hvordan folk bruger bloggen. Ikke fordi jeg vil stalke mine læsere, men fordi jeg gerne vil se om det jeg skriver og den måde jeg organisere bloggen på, giver mening for mine læsere. Jeg er fx fuldstændigt ligeglad med om et indlæg får 1000 vis af besøg, hvis ikke folk bruger det jeg har skrevet. Om en opskrift bliver brugt kan man bla se på om folk har haft den bogmærket og på om de kommer igen med de naturlige mellemrum som vil passe til at folk laver opskriften. Det er den slags små ting jeg altid har nørdet med at følge med i, udelukkende med det formål at skrive den bedst mulige blog til mine læsere.
De sidste 30 dage har følgende indlæg haft flest besøg:
Bedstefars æbleskæg. En meget populær opskrift hentet fra Badut så det er ikke en overraskelse.
Slutty brownie. Den ultimativt lækre brownie med oreos og cookiebund. Denne opskrift er skrevet til Marinas Mad og får det meste af sin trafik fra de mennesker der besøger bloggen. Mange er vendt tilbage en del gange for at se netop denne opskrift, hvilket altid er et godt tegn på at folk faktisk bruger opskriften.
And á l’orange. Opskriften har kun været på bloggen i godt en uge og startede med slet ingen trafik at få. Siden fandt et enkelt billed plads langt nede på googles billedsøgning og det har givet en del trafik og mennesker som tilsyneladene laver opskriften, idet de kommer igen med de mellemrum man kan forvente når man laver en opskrift. En del af de samme mennesker ser også ud til at have valgt at lave den dessert jeg har foreslået til Mortens aften.
Lyn syltede rødløg. Denne opskrift får trafik både fra mennesker der vender tilbage til den og fra søgninger. De er altså også gode de syltede rødløg. Jeg kan slet ikke undvære dem i mit køkken.
Det glæder mig meget at se at det med “årstidens opskrifter” (som er bloggens undertitel) virkelig virker, idet antallet af besøg på de forskellige opskrifter faktisk ser ud til at følge årstiderne, sådan som jeg hele tiden har håbet. Det bliver selvfølgelig først rigtigt sjovt når jeg har blogget mig gennem et helt år og har alle sæsoner med.
I dag har jeg blogget på Mainas Mad i tre præcis tre måneder og bloggen har været offentlig i lidt over to måneder. Jeg synes faktisk at det går fint med min lille nye madblog. Jeg er glad for mit lille univers og især taknemmelig for alle jer søde mennesker som finder herind. TAK til her eneste af jer!
BAG OM BLOGGEN: Én gang om måneden fortæller jeg lidt om arbejdet med min nye madblog. Det ville måske give mere mening at gøre dette på en større blog, men jeg tænker på den anden side at det er sjovt at følge den slags overvejelser på en blog helt fra begyndelsen. I alle indlæg vil jeg dele oplysninger om udgifter (og indtægter hvis jeg noglesinde får nogle), besøgstal og de mest populære indlæg. Desuden vil jeg hver gang tage et emne op. I denne måned var det “bag om billedet,” men det kan også være andre emner. Se alle bag om bloggen indlæg her.
Jeg kan super-godt lide disse bagom bloggen-indlæg, som giver din blog en helt anden dimension. Det er dejligt at hænge ud her på din side, selvom jeg nok aldrig bliver den skarpeste kniv i køkkenskuffen!
Hej
Hvor er du bare sød. Jeg elsker selv den slags indlæg og det er derfor jeg har valgt at skrive dem her. Jeg er så glad for at du kan bruge disse indlæg, der måske ellers godt kan være lidt nørdede. Det er faktisk super vigtigt for mig at fortsætte med at være mig selv også selvom jeg ikke vil dele så meget ud om min familie og de her indlæg er ét af flere elementer i mine forsøg på at vise at der stadigt er et helt ægte menneske bag bloggen.
Jeg er iøvrigt sikker på at du laver dejlig mad og den her blog er netop tænkt til dem der står ved de travle hverdagsgryder så forhåbentligt er der en gang imellem en opskrift du kan bruge.
Kære Marina
Din nye blog er også en rigtig skøn og æstetisk fornøjelse at besøge. Ligesom Badut. Jeg synes det er en virkelig god ide med bag om bloggen indlæggene. Kh Dorte
Kære Dorte
Hvor er du bare sød. Det er jo i virkeligheden projektet med at lære at fotograferer mad og opbygge en smuk madblog hvor man kan mærke årstidernes skiften der driver arbejdet med min nye blog. Derfor betyder det helt vildt meget for mig når du og andre kan lide det jeg får bygget op. Forhåbentligt vil man efter et år kunne se årstidsskiftene mere tydeligt både i typer af opskrifter, men også i den måde jeg fotograferer dem på. Det er ihvertfald ambitionen og nu må vi se om jeg kommer i hus med den.
Jeg elsker selv denne type af indlæg og synes jeg lære meget af dem. Derfor syntes jeg at det kunne være sjovt at lave dem helt fra begyndelsen.
Hej Marina.
Jeg finder dine indlæg bag om bloggen særdeles interessante. Fortsæt endelig med dem.
Du skriver at du har abonnement på et udenlandsk madblad. Må jeg spørge til hvilket?
Solskinshilsner
Lottie
Kære Lottie
Hvor er du sød tak. Jeg er kommet noget bagefter med disse indlæg men skal have fundet tid til at skrive dem igen for jeg ved at der er mange der holder af dem. Via digitale abonnenter på ipad holder jeg faktisk ret mange udenlandske blade: Donna Hay (både det traditionelle og “fresh+ligth”), delicious og Bon Appétit. Desuden har jeg haft Jamie Olivers men da de i forbindelsen med en omlægning af appen behandlede mig og andre læsere virkeligt dårligt (slettede alle vores gamle numre uden varsel og tilmed havde elendig og ubehagelig kundeservis) stoppede jeg med det. Jeg savner det faktisk så måske vender jeg tilbage til det. Jeg holder allermest bladene for at se på billeder og være lidt på forkant med trends.
Måske laver jeg et af disse bag om bloggen indlæg om bladene engang. Det har jeg faktisk tænkt på før.
Solskinshilsner ti dig også
Hej Marina
Jeg havde slet ikke tænkt at man kunne finde det digitalt, smart. Men rart at vide, ang. appen. Jeg gemmer også mine madblade, således at jeg kan genlæse dem/ se billeder.
Jeg har suset lidt rundt på din blog. Jeg kan desværre ikke genfinde det eksakte sted, tror det var et svar du gav en anden læser. hvor du nævner at der er en grund til at du skriver “bedste” foran dine retter. det har så ligget og puslet i mit baghovede… hvorfor skriver du bedste foran?
Solskinshilsner Lottie
Kære Lottie
Ja det er smart med blade på ipad og de udenlandske blade koster langt mindre end de danske (især når man køber dem i årsabonomenter eller når der er tilbud) så det hygger jeg mig med. Det med at skrive “verdens bedste” foran opskrifter sådan som stort set alle madbloggere gør hænger sammen med at google i mange år tog det for pålydende og rykkede det op i statestikkerne. Desuden har folk en tendens til at trykke på opskrifter der hedder sådan noget når de søger. Jeg skriver af princip ikke at mine opskrifter er “verdens bedste” men af og til skriver jeg bedste et eller andet sted i beskrivelsen hvis jeg nu synes at det ER den bedste måde at gøre noget på. Den pavlova opskrift jeg delte i sidste uge er fx langt bedre end de utallige andre jeg har prøvet (og det er vel og mærke ikke min egen men en jeg har fra et stort australsk madblad). Som madblogger er det jo min opgave at skrive hvorfor du som læser skal prøve opskrifterne.