• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Madplaner

Forårs madplan

Dejlig hverdagsmad til grundlovsdag og andre forsommerdage

2020-05-31 by Marina Skriv kommentar

Der er dækket op til maden først i juni bla med montaner der blomstre lige nu

Jeg elsker Danmark og er utrolig glad og stolt over at leve i et land med et velfungerende demokrati. Derfor synes jeg også at grundlovsdag 5 juni er en festdag som jeg godt kunne tænke mig at vi danskere gjorde noget mere ud af at fejre. Vi har jo ingen egentlig nationaldag og er på en sær måde også lidt flove over tanken om at være stolte af vores lille plet verden.

Jeg har aldrig forstået denne tøven over at omfavne det danske. Det er som om mange danskere opfatter det at elske Danmark som en afvisning af resten af verden. Sådan ser jeg det slet ikke! Jeg er så heldig at have rejst meget og drømmer stadigt om at rejse endnu mere. Verden er fantastisk og heldigvis fyldt med forskellige kulturer, landskaber og madvaner. Den forskellighed er en vidunderlig ting og vi kan lære så meget og blive så inspireret af hinanden. Vi skal aldrig lukke os om os selv, men vi skal kende og elske vores udgangspunkt. Og der er jo så meget at være stolt af og glad for i Danmark. Vores tillid til hinanden, vores demokrati og vores kreativitet, bare for at nævne nogle af de ting der først falder mig ind.

Til grundlovsdag foreslår jeg som altid dejlige danske frikadeller og kartoffelsalat. Simpelthen fordi det er sommer dansk og egner sig til at tage med ud i sommerlandskabet hvis det er sådan man fejre grundlovsdag.

5. Juni er jo også fars dag, fordi fædrene simpelthen har udvalgt sig selve grundlovsdag. Og far skal selvfølgelig også fejres, ligesom mor bliver det på mors dag. Her er jeg fuldstændigt demokratisk og foreslår præcis samme forkælelse med morgenmad på sengen og en lækker kage senere på eftermiddagen.

…

Read More »

Skrevet i: Forårs madplan, Madplaner, Sommer madplan Tags: fars dag, grundlovs dag, Madplan

Mad til pinsen og den sidste uge i maj

2020-05-24 by Marina 2 kommentarer

Bordet er dækket til pinse bla med en tallerken med pinseliljer

Udenfor mit vindue gør guldregnen klar til de gyldne kaskader, syrener og æbletræer dufter og Storåen spejler sig lysegrøn i nyudsprungne bøge. Det er så fint og forårsfriskt alt sammen at man kun kan blive glad og let om hjertet.

På søndag er det pinse og det er der vi danskere har tradition for at se pinsesolen danse. I virkeligheden har solens årlige danseforestilling ikke spor med pinsen at gøre. Oprindeligt var traditionen at solen dansede af glæde påskemorgen. Men altså, nu er det jo tit umanerligt koldt på vores bredtegrader i påsken og derfor valgte man at flytte danseriet til pinsen. Det passer meget bedre med den hyggelige (og ofte våde) nat det kræver at se solen danse. Godt at solen var så venlig at den uden protester flyttede sin dansen til en aften, der passede os nordboere bedre. Sig ikke at der ikke bliver taget hensyn!

Nu har jeg faktisk flere gange holdt mig vågen og også enkelte år vågnet med det ene formål at se pinsesolen danse. Alligevel er det endnu aldrig lykkes mig at opleve bare det mindste lille benspjæt. Måske er det bare mig, eller måske er solen blevet lidt mere stivbenet i min levetid?

Madplanen er selvfølgelig fuld af dejlig forårsmad og desuden en lille hyggelig fejring af pinsesøndag. God fornøjelse. Også med soldansen hvis du formår at holde dig vågen.

…

Read More »

Skrevet i: Forårs madplan, Madplaner Tags: Madplan

Mad til Kristi Himmelfart og dejlige dage i maj

2020-05-17 by Marina 4 kommentarer

Bordet er dækket til Kristi Himmelfart med forårsblomster og musselmalet porcelæn

Foråret ruller sig ud, håbet spirer og Danmark er lysegrønt. Jeg orker ikke at høre mere om det forsømte forår, for vi bliver jo langt hen af vejen den historie vi fortæller om os selv og i det omfang man overhovedet kan, skal man derfor vælge at fortælle den positive historie. Så hos mig er det ikke et forsømt forår, det er et anderledes forår! Et forår hvor det var nogle andre ting der fik værdi og et forår hvor gode ting spirede. Lad os sammen prøve at passe på de gode små spirer – også fremadrettet når der nu igen kommer en anden rytme i samfundet.

I min egen lille verden er vi så småt ved at finde os til rette i den nye hverdag hvor min mand bor og arbejder på Frederiksberg, mens vi andre bor i den anden ende af landet. Det er fortsat mærkeligt og lidt ensomt. Også selvom vi er vant til at min mand er meget væk og det på den måde ikke er nyt. Men igen, også her prøver vi at se den gode side af historien, alle mulighederne og selvfølgelig især at min mand er så kisteglad for at kunne komme hjem til sig selv efter en lang arbejdsdag, for det med at bo på Wake Up bliver altså trist i længden. Jeg er så heldig at han savner mig og vi glæder os begge to til jeg snart skal være fem hverdage i den nye lejlighed. Børnene på deres side glæder sig til at have huset for sig selv og sådan har vi allesammen noget at se frem til.

Den kommende uge bliver også god for det er en af de dejlige danske forårs weekender der bliver ekstra lang og hyggelig af en lille helligdag. Det er nemlig Kristi Himmelfarts dag torsdag og det fejre jeg i madplanen med forårs minestrone og dessert. Der er nemlig ingen fastlagt tradition til Kristi Himmelfart, så der kan man gøre lige præcis det man selv synes er hyggeligst.

…

Read More »

Skrevet i: Forårs madplan, Madplaner Tags: Kristi Himmelfart, Madplan

Hverdagsmad til maj

2020-05-10 by Marina 2 kommentarer

Billet af ramsløgssmør med blomster som kan laves netop i begyndelsen af maj

Det har givet mig stor glæde at skrive overskriften til denne uges madplan. Da vi tog hul på 2020 var det min plan at fokuserer på hverdagsmaden, men som det ofte går med planer kom virkeligheden i vejen.

2020 har været (og vil fortsat være) et helt usædvanligt år. Et skelsættende år, der vil gøre vores verden anderledes i mange år fremover. På mange, mange måder et frygteligt og skræmmende år, hvor ensomhed, sygdom og økonomisk ruin er blevet hverdag for millioner af mennesker verden over. Vi er heldige i Danmark, men krisen er hellere ikke uden store omkostninger her. Samtidigt er det også en krise vi har lært af og hvor mange har bevist at smilet fortsat er den korteste afstand mellem to mennesker. Jeg håber som alle andre at vi kan bære nogle af de ting vi har lært videre med os ind i fremtiden.

Hverdagen som vi kendte den er jo på ingen måde tilbage. Store dele af vores samfund er stadigt lukket og vi skal fortsat holde den for de fleste helt unaturlige afstand til hinanden. Alligevel er vi så småt på vej tilbage til en hverdag og det føles fantastisk. Ikke mindst fordi det betyder at vi nu som samfund kan begynde at bygge op igen, tænke fremadrettet og give plads og luft til drømme.

Derfor må I tilgive mig at jeg glad springer til at tale om hverdag og hverdagsmad. Jeg ved selvfølgelig godt at udenlandske ferier er aflyst, at mange frygter for deres fremtid og at mange stadigt arbejder hjemmefra, mens andre fortsat er alt for alene. For alle de der ikke må komme tilbage til det arbejde og de aktiviteter de brænder for er det faktisk dobbelt hårdt at se samfundet åbne for andre.

Jeg ved det godt, men altså, jeg længes efter den hverdag vi før tog for givet og i denne uges madplan vil jeg glæde mig over at vi er på vej tilbage til en verden med hverdage.

Håber du får en dejlig uge – også selvom jeg kan se i vejrudsigten at den bliver kold.

…

Read More »

Skrevet i: Forårs madplan, Madplaner

Madplan til den første majuge

2020-05-03 by Marina Skriv kommentar

To lys, bøgegrene og blomster sat frem i vinduet for at illustrerer Danmarks 4 maj tradition. Lysene skal tændes når det bliver mørkt

Så blev det maj. Den dejligste forårsmåned i Danmark, også selvom alt i år er anderledes end det plejer. Lad mig i år slå et ekstra kærligt slag for traditionen med at sætte tændte lys i vinduerne til minde om befrielsen. Der er mange former for befrielse og i år trænger vi mere end sædvanligt til det symbol på håb som denne tradition formidler. I år vil jeg tænde mine lys og tænke på de mange mennesker, der sidder alene og på de der frygter for deres fremtid. Når lysene tændes i skumringen symbolisere vi at der er lys og håb.

Ugen byder på usædvanligt mange ting at fejre. Foruden Danmarks befrielse er det Store bededag fredag og mors dag søndag. Det er kort sagt en uge hvor faste traditioner bestemmer en stor del af madplanen og hvor resten af ugens madplan, derfor tilpasses omkring mærkedagene.

Jeg er altid nysgerrig på traditioner og ville elske at høre hvordan I marker eller fejre disse mærkedage.

Hos os i vores familie holder vi fast i traditioner til mange af mærkedagene, også selvom vores familie ændre sig, børnene bliver større og min mand nu arbejder og bor i København. Som vi altid har gjort det samles vi om mærkedags middagene, også selvom vi nogle gange er nød til at flytte dem til andre dage i nærheden for at kunne være sammen.

I år glæder vi os særligt til torsdag hvor min mand køre hjem for at spise varme hveder og drikke te. Den middag jeg plejer at lave 5 maj bliver til gengæld nok flyttet til weekenden for han kan jo ikke køre hjem to gange på en uge. Og sådan har vi altid flyttet lidt rundt med det jeg kalder hverdagsfesterne så traditionerne bliver en glæde og ikke en stressfaktor.

…

Read More »

Skrevet i: Forårs madplan, Madplaner Tags: Danmarks befrielse, Madplan, mors dag, store bededag

Madplan til det skønne danske forår

2020-04-26 by Marina Skriv kommentar

Madplan til første maj

Det er forår derude. Solen skinner, fuglene synger og hele Danmark grønnes. Foråret er så smukt som aldrig før og i år er det en endnu større glæde end ellers. Jeg tror vi allesammen trænger til lyset og optimismen. Vi trænger til at blive mindet om at naturen gentager den samme cirkel år efter år og at alt er som før hvis vi spørg egernet, solsorten eller bøgen. De glæder sig over solen og varmen og længes netop nu efter regn. Det er som før, selvom alt føles forandret for os mennesker.

Foråret fylder mig med dyb og daglig taknemmelighed.

Det fylder mig også med taknemmelighed at leve i et velorganiseret land. Det ses på så mange måder og også på at vores butikkerne stadigt er velforsynede med alt hvad vi kunne ønske at indkøbe. Det er ikke en selvfølge! Alle mine internationale nyhedsbreve er i disse dage fyldt med snak om alt det man ikke kan købe og hvad man så kan gøre i stedet. Der er mangel på helt almindelige basisvarer som mel, æg, løg, dåsetomater og pasta mange steder i verden. Andre steder i verden har flere end sædvanligt vanskeligt ved at få råd til mad. Vi skal i Danmark ikke have dårlig samvittighed over at have det bedre. MEN vi kan godt glæde os og ikke regne det for en naturgiven selvfølge. Hver gang jeg laver mad er jeg taknemmelig over at leve i Danmark og for alt det mange gør for at vores butikker er velforsynede. I Danmark er grønsagshylderne stadigt fyldte og alle slags mel er klar til alle de brød og kager vi allesammen bager i disse dage. Det er altid en fest når der er rabarber, asparges og nye kartofler. I år er min taknemmelighed over disse råvarer endnu større end ellers.

Og med det hopper jeg videre til ugens madplan der selvfølgelig er tæt pakket med forslag til dejlig forårsmad. Man vil

…

Read More »

Skrevet i: Forårs madplan, Madplaner Tags: 1 maj, Madplan

Mad til påsken

2020-04-05 by Marina 4 kommentarer

Mad til påske

Idag starter påskeferien, men intet er helt som det plejer. I år bliver det jo en påske hvor vi skal “stå sammen hver for sig” og kun kan mødes til den traditionelle påskefrokost digitalt. For alle os der er heldige at bo sammen med nogle af dem vi holder af, kan det jo blive fint og hyggeligt alligevel, bare i mindre målestok.

For alle de der bor alene er det ensomt. Ensomheden kan være tung nok til daglig, men er endnu tungere når man skulle have hygget sig med familie og venner. Derfor sender jeg i denne uge ekstra mange kærlige tanker til de af mine læsere der holder påske alene. Jeg ville ønske jeg kunne sende påskeharen forbi med et kram og et ekstra stort påskeæg, men I må nøjes med de luftbårne tanker.

…

Read More »

Skrevet i: Forårs madplan, Madplaner Tags: Madplan, påske, påskefrokost

Mad til de første april dage

2020-03-29 by Marina Skriv kommentar

Mad til foråret

Den store verden er lukket ned. Til gengæld er det som om den helt nære verden åbner sig op og taknemmeligheden over alle de små ting folder sig ud. Vi lever i dage hvor et knus er blevet en luksus og vores helt rene hænder ikke længere må mødes med andres. Vi lever også i dage hvor det at gå i en bue udenom nu ofte ledsages med smil og ønsket om en god dag. Vi finder nye måder at give venlighed og det håber jeg vi husker når vi en dag vender tilbage til hverdagen.

Imellemtiden bliver der bagt som aldrig før og det er faktisk ikke så mærkeligt. Det at lave et måltid til andre har altid været noget af det mest omsorgsfulde man kunne give og det at bage er om muligt endnu kærligere. En kage er ikke fornuftig! En kage findes for at give kærlighed, lune friskbagte boller er et spiseligt kram og småkager bagt sammen med et barn er et minde man har sammen. Vi har altid bagt kage for at give kærlighed og undersøgelser viser at man føler man har haft social kontakt når man har spist hjemmebagt kage. Derfor giver det jo virkeligt god mening at vi bager mere i dage hvor vi savner den sociale kontakt vi før tog for givet. Desuden har nogle selvfølgelig bedre tid og bager de kager de måske ikke når til hverdag.

I ugens madplan er der selvfølgelig ekstra kage, sådan som jeg har valgt at gøre det i hvert uge i denne mærkelige tid. Vi skal spise sundt for helbredet og immunforsvaret og vi skal forkæle os selv og vores nærmeste for den kærlighed der ligger i det og for at holde humøret højt!

…

Read More »

Skrevet i: Forårs madplan, Madplaner Tags: Madplan

Dejlig mad til usædvanlige martsdage

2020-03-22 by Marina 2 kommentarer

Madplan med mad til april

Fredag kunne vi fejre forårsjævndøgn og dermed er vi nu i det lyse halvår hvor vi har mere lys end mørke. Normalt er det en tid hvor det er let at være optimistisk. Hvor fuglene fløjter og træerne lige om lidt springer ud. I øjeblikket er det selvfølgelig anderledes. Alligevel glæder jeg mig over det skud glæde og optimisme, der som altid kommer med forårsolen. Sjældent har vi haft mere brug for at holde fast i det gode humør og finde glæde i alle de små lykketing. Lad os sprede den varme og venlighed vi kan. Som ringe i vandet kan det vokse og skabe glæde, der hvor der er mest behov for det.

Intet er som det plejer og vi er allesammen ved at navigerer og finde ud af vores rolle i den nye verden. Her på min madblog har jeg besluttet at behandle situationen som enhver anden faktor, der påvirker vores madvaner. Jeg skriver madplaner, der tager hensyn til årstider, mærkedage og råvaresæsoner, fordi det jo helt naturligt påvirker det vi har lyst til at spise. På samme måde vil jeg forsøge at tænke den nye situation ind i mine madplaner og i mit valg af nye opskrifter. Jeg vil ikke lukke øjenene for situationen, men jeg vil fremover hellere ikke dvæle unødigt ved alt det tunge. Jeg har altid blogget med solskins briller, netop fordi jeg ofte selv har brug for aktivt at tilvælge det positive. Sådan vil jeg fortsætte!

Og med det rykker vi direkte videre til madplanen som du måske kan bruge til inspiration til den kommende uge. Husk at det lige nu er meget vigtigt at skrive madplaner og at handle efter dem så du kommer så lidt som muligt i butikkerne (og/eller belaster udbringningssystemet så lidt som muligt). Om det er min madplan eller en anden du bruger er lige meget, men du bør prøve at tænke ihvertfald 4-5 dage frem. Det er ikke nødvendigvis nemt når vi danskere er vant til at handle nærmest dagligt, men det er vigtigt og vil faktisk også spare dig penge. Af samme grund er strukturen i madplanerne nu lidt anderledes end den plejer, så jeg prøver at gruppere opskrifterne efter råvarernes holdbarhed og fremover vil rykke ugens “kom på forkant måltid” til om mandagen, istedet for som hidtil søndag. Simpelthen fordi jeg tror det er mere overskueligt for dig som læser.

…

Read More »

Skrevet i: Forårs madplan, Madplaner Tags: Madplan

Mad til forårsjævndøgn – og dage hvor vi skal holde humøret højt

2020-03-15 by Marina 2 kommentarer

Mad til forårsjævndøgn

Det har været en ufattelig uge for os allesammen. En uge der på mange måder forandre den grundvold vi står på, både som individer og som samfund. Heldigvis har det også været en uge med meget menneskelig varme, fleksibilitet og kampånd. Det gør mig faktisk glad midt i den frygt og afmagt vi vel allesammen i et eller andet omfang deler.

I ugerne og månederne fremover vil nogle blive alvorligt syge, nogle vil arbejde sig selv halvt ihjel og atter andre vil have mere tid mellem hænderne end de plejer. Det er en forandret hverdag for os allesammen. Det bedste vi hver især kan gøre er at holde humøret så højt som vi kan og at udvise varme og venlighed, der hvor det er muligt for os. Når vi ikke kan kramme må vi smile des mere. Nærvær og kontakt må finde nye veje.

Nu er det jo en madblog jeg skriver, men jeg må indrømme at opskriftsudviklingen de sidste uger ikke har haft de bedste vilkår. Nye opskrifter har virket sært uvirkelige set i lyset af den situation jeg vidste var under opsejling. Men nu er samfundet lukket halvvejs ned. Planen virker rigtig og jeg ved hvor hårdt der arbejdes på at sikre et velfungerende samfund – også på den anden side af denne situation. Vi håber det bedste selvom vi står på ukendt grund.

Det er vigtigt at hverdagen fortsætter og faktisk også rigtigt vigtig at vi spiser mad der samler os, hygger om os og styrker vores immunforsvar. Vi skal have lidt af det hele, netop fordi vores humør og generelle sundhedstilstand er så vigtig.

Derfor får du selvfølgelig også en madplan i denne uge og jeg har fyldt den med mad jeg selv har lyst til at spise i disse dage, samt selvfølgelig med mad til min lille hverdags fest til fejring af forårsjævndøgn. Lad os håbe at foråret kommer til at hjælpe på situationen!

Nu ved jeg godt at vi skal handle som vi plejer, men lad mig alligevel foreslår to ting der måske er lidt anderledes end det du plejer.

For det første at du ikke handler sådan dag til dag som mange af os normalt gør. Alle de danske fødevare kæder er velforberedte og lige om lidt når der kommer ro på vil der igen være masser af mad i butikkerne. Så er det altså ikke at hamstre at købe ind til mange dage af gangen. Det er tværdigmod at vise hensyn, fordi du så ikke skal ud i butikkerne mere end højst nødvendigt. Skriv en madplan og køb det du har brug for. Ikke det du tænker du sådan måske kunne få lyst til at få brug for! Det samme gælder hvis du får maden bragt til din hoveddør. Også her er det at vise hensyn til udbringnings kapaciteten at handle ud fra en gennemtænkt plan og så få gange som det nu er muligt.

Det andet jeg vil foreslå er at fryse færdige retter ned. Det er ALTID en god ide at fryse rester ned så man har til dage hvor man af den ene eller anden grund ikke vil stå i køknet. I øjeblikket er det en ekstra god idé, fordi det kan vise sig at være fantastisk hjælp hvis I bliver syge. God mad kurerer selvfølgelig ikke voldsomme tilfælde af nogen sygdom, men god mad er en stor hjælp for alle de der kun bliver smittet i mindre grad. I madplanen skriver jeg hvilke måltider der er fryseegnet så du kan vælge at lave en lidt større portion og få lidt til fryseren. Det værste der kan ske er at vi kan holde fryser fest i en uges tid engang hen på foråret!

…

Read More »

Skrevet i: Forårs madplan, Madplaner Tags: Madplan

  • Go to page 1
  • Go to page 2
  • Go to page 3
  • Go to page 4
  • Go to Next Page »

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

BAG MED BØRN

Opskrift på børnevenlig småkagerdej

Nem og lækker småkagedej der kan bruges til udstikssmåkager. Perfekt til en hyggedag med børnene.

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Gammeldags havregrynskager smager dejligt og er super nemme at bage. Opskriften har masser af DIY billeder så større børn selv kan bage småkagerne

Opskrift på chokolade cookies

Disse lækre chokolade cookies er vores egen yndlingssmåkage

DEJLIG MAD I JANUAR

Marinas opskrift på dejlig dansk hønsekødssuppe.

Klassisk dansk hønsekødssuppe. En ægte sjælevarmer. Opskriften er nyudgivet med masser af tips og DIY billeder

Opskrift på den franske gryderet Daube

Den Franske gryderet Daube smager fantastisk

Sådan koger du torskerogn

Torskerogn smager helt fantastisk og er så sundt. Se hvordan du koger den friske torskerogn her

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

GOD MAD TIL HVERDAG

Opskrift på nem ærtesuppe

Nem og billig ærtesuppe lavet på frosne ærter. Smager af forår men kan laves om vinteren.

Opskrift på kartoffel porre suppe

Kartoffel pore suppe er skøn og billig mhverdagsmad der bare smager fantastisk

Nem og virkelig lækker opskrift på kyllingelår

Kyllingelår med chili og lime smager fantastisk og er super nem aftensmad.

Opskrift på ovnbagt frittata

Nem og lækker fritatta med ærter, squash og porre

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på gammeldags frikadeller

Min populære opskrift på gammeldags frikadeller er gennem redigeret med masser af DIY billeder. Få alle mine tips og tricks.

Min bedste opskrift på hjemmelavede pommes frites

Min populære opskrift på super lækre, sprøde ovn pomfritter har fået DIY billeder og lidt flere tricks.

Glasur til småkager

Min populære opskrift på glasur til småkager er opdateret med DIY billeder og masser af gode små tips.

Opskrift på gastrik

Gastrik er den rene sovsmagi og dejligt nemt at lave selv. Få alle mine tips i den nemme opskrift der har fået lidt mere tekst og et nyt billede.

Opskrift på tomatsovs med grøntsager

Min gamle opskrift "hjemmelavet tomatsovs" er erstattet af en ny "tomatsovs med grøntsager". Samme gode opskrift men nu med masser af omhyggelige DIY billeder.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2019. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.