• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Madplaner

Sommer madplan

Sommerens bedste opskrifter

2020-07-10 by Marina 2 kommentarer

Mine bedste sommer opskrifter
…

Read More »

Skrevet i: Madplaner, Sommer madplan Tags: De bedste opskrifter

Sommerferie

2020-07-05 by Marina Skriv kommentar

Skål med jordbær til min madplan med sommerferie mad

Idag får I den sidste madplan inden min årlige blogsommerferie. Det var oprindeligt min plan at udgive endnu en sommermadplan, men for at være ærlig har jeg meget lidt tid til bloggen i næste uge og har i stedet valgt at prioriterer at udgive et par opskrifter jeg rigtigt gerne vil dele med jer. Jeg skriver dem ind i denne uges madplan og satser benhårdt på at nå dem inden sommerfreden sænker sig over computeren.

Vi får en travl sommerferie for hidtil har året været helt sindsygt og der er så mange skønne mennesker vi har forsømt og som vi derfor gerne vil se hen over sommeren. Selvom kalenderen bliver godt pakket bliver det også rigtigt, rigtigt dejligt og jeg har ikke spor imod at vi denne sommer skal blive hjemme i Danmark. Faktisk har jeg altid følt at det var lidt trist at rejse fra den danske sommer når det nu er sådan et magisk og fantastisk kapitel i det danske år. Når vi en dag kan rejse igen håber jeg at det kan blive uden for højsæsonen og sådan at vi kan blive hjemme og nyde den danske sommer.

Til alle jer der læser med vil jeg ønske rigtig god sommer og sige mange TAK.

Tak fordi I læser med, skriver kommentarer og vurderer opskrifterne så positivt med stjerner. Det betyder virkelig så meget for mig og jeg er sindsygt glad og stolt over at så mange nu vælger at bruge mine opskrifter og kikker efter dem når de skal prøve noget nyt. Jeg arbejder hele tiden benhårdt på at blive dygtigere, skive bedre opskrifter, tage billeder med stemning og forstå alt det tekniske. Jeg har stadigt meget at lærer men al jeres dejlige opbakning er min drivkraft. TAK.

Rigtigt, rigtig god sommer til jer allesammen. Jeg håber det bliver nogle skønne og dejlige uger med mange gode oplevelser.

…

Read More »

Skrevet i: Madplaner, Sommer madplan Tags: Madplan, sommer, sommerferie

Sommermad i dejlige juli

2020-06-28 by Marina 2 kommentarer

Et glas iskold lemonade på bordet en varm sommerdag

Det er blevet sommer i Danmark. Studenterne er sprunget ud og skolebørnene har fået fri.

For de fleste bliver det en anderledes sommer end det plejer og jeg håber sådan at det bliver en skøn sommer hvor mange af os får oplevet nye hjørner af vores dejlige Danmark. Når jeg rejser er det jeg elsker allermest faktisk de små ting, alt det der ikke står i guidebogen og alle de små møder med mennesker. Dette gælder i min erfaring endnu mere når man rejser med børn. Man kan have planlagt nok så fine aktiviteter, men det der står tilbage som det bedste er faktisk ofte det uplanlagte. De små øjeblikke. Lad os få en masse af den slags oplevelser med hinanden denne sommer.

Den sidste uge har iøvrigt været så varm at der ikke har været nogen grund til at drømme sig sydpå og det eneste jeg selv har drømt om er skygge og iskold lemonade.

Derfor var det også opskriften på en helt klassisk og meget skøn lemonade I fik midt på ugen. Den smager som sagt helt klassisk, men lige lidt ekstra dejligt fordi jeg har et lille enkelt trick der booster citronsmagen. Jeg er vild med den lemonade, som jeg efterhånde har lavet i mange år og billederne er faktisk fra sidste år, hvor jeg tog dem på en dejlig solskinsdag, men aldrig nåede til at få opskriften udgivet før det pludselig blev efterårskoldt. Sådan kan sommeren jo lynhurtigt skifte her på vores bredtegrader. Det gør nu ikke så meget, for jeg synes faktisk at opskriften passer bedre ind her hvor vi går ind i skolesommerferien.

På madbloggens madplaner har jeg i skolesommerferien tradition for altid at bringe et forslag til en hyggelig ting man kan lave med børnene. Her passer det selvfølgelig perfekt med lemonade som er nemt, hyggeligt og populært hos stort set alle. Derfor bliver det helt naturligt årets første forslag.

Ugens madplan tager i det hele taget hensyn til at det er første uge i skolernes sommerferie og en uge hvor de fleste voksne ikke har fået fri. Sådan en uge vil man gerne have nem aftensmad så man får bedre tid til at være sammen med børnene. Derfor har jeg skrevet madplanen fuld af nem og dejlig hverdagsmad.

…

Read More »

Skrevet i: Madplaner, Sommer madplan Tags: Madplan, sommerferie, sommermad

Mad til Sankt Hans og hverdage i juni

2020-06-21 by Marina 2 kommentarer

Borddækning til Sankt Hans med bordkort og rosenkranse

I går var det sommersolhverv og på tirsdag er det Sankt Hans aften. Vi står midt i den lyse, lykkelige sommer hvor hylden blomstre og fuglene synge i den lyse nat.

Det er en årstid der er let at elske og om lidt venter sommerferien som jeg i år glæder mig helt umådeligt meget til. Ikke fordi vi skal noget særligt, men mere fordi jeg trænger helt umanerligt meget til at være sammen med min travle mand og have tid til at komme lidt ned i gear oven på et alt for travlt og hektisk forår.

Det er en årstid hvor maden gerne må være let og uformel og hvor råvarerne er så skønne at de faktisk taler for sig selv. Derfor er det også den tid på året hvor jeg bruger mindst tid i køknet. Der er bare så meget sommer der skal suges ind i kroppen inden vi igen går ind i den mørke (men hyggelige) årstid.

Ugens madplan er selvfølgelig centeret omkring dejlige Sankt Hans aften. Når sommerens store festaften ligger på en hverdag som i år bliver der selvfølgelig gjort mindre ud af festen, men hyggeligt er det alligevel og du får selvfølgelig alle mine forslag til mad og hygge. I år er der kommet en ny opskrift til, fordi det nu er lykkes mig at udgive opskriften til den velkomstdrink jeg har snakket om i flere år. Den er så god og selv hvis du ikke holder Sankt Hans vil jeg varmt anbefale den til hyggelige sommeraftner. Iøvrigt er Sankt Hans bålene mange steder aflyst men derfor kan man jo godt hygge sig alligevel.

…

Read More »

Skrevet i: Sommer madplan Tags: Madplan, sankt hans, sommer

Mad til sommersolhverv og den danske højsommer

2020-06-14 by Marina Skriv kommentar

Bordet er dækket med flag og blomster

Danmark er dejligt i højsommeren. De vilde blomster fylder grøftekanter og i haverne dufter rose og kaprifol, dagene er lange og nætterne korte. Vi trænger til det pusterum af lys og sollys og det er nu vi skal suge til os så vi har noget at stå i mod med i den lange mørke vinter.

På lørdag er det solhverv, årets længste dag, der i år falder på den 20. Det skal man lige vende sig til for solhverv falder som oftest på den 21 som er min ældste datters fødselsdag.

Uanset dato gymnastisk er sommersolhverv en vidunderlig tid med lys og lethed og den står i skarp kontrast til de korte mørke dage vi oplever omkring vintersolhverv.

Vi danskere er formet af denne dobbelthed. På den ene side de lange mørke vintre hvor vi kryber i hi og har lært at elske hyggen. Og på den anden side de lange lyse sommerdage hvor alt bliver sorgløst og er allermest perfekt når det er let og skødeløst.

Derfor synes jeg faktisk også at det er perfekt at det netop er på den tid på året vi fejre det danske flag. Dannebrog fyldte jo officielt 800 år sidste år og regnes for verdens ældste nationalflag. I følge legenden blev det født i krig og det levede sine første mange århundrede som symbol på kongemagten. Først i vores demokratiske tidsalder er vores flag blevet det fælleseje som vi allesammen må bruge til alt det vi gerne vil fejre. Jeg elsker det! Jeg er kæmpe fan af Danmark. Af de mennesker der bor i Danmark, af de danske landskaber, af dansk mad og af vores samfundsmodel. Jeg elsker at vi som folk har taget et magtsymbol og gjort det til et festligt og hyggeligt samlingspunkt. Det er for mig indbegrebet af Danmark og de små stille revolutioner, der er så kendetegnede for vores moderne historie.

Alt denne snak om Dannebrog er selvfølgelig afledt af at jeg i år fik delt opskriften på min lette flagkage. En kage jeg de sidste år har foreslået her i madplanerne til at fejre Valdemarsdag, der altid falder den 15. juni. Kagen er selvsagt også perfekt til fejring af studenter, fødselsdage eller andre festlige begivenheder hen over sommeren.

Og med det ønsker jeg jer allesammen den smukkeste højsommeruge. I anledning af Valdemarsdag har jeg fyldt madplanen med dejlige danske klassikere og et par fordanskede internationale indslag. For sådan er mit Danmark! Inspireret og åben mod verden, men stadigt fyldt med kærlighed til de danske klassikere.

…

Read More »

Skrevet i: Madplaner, Sommer madplan Tags: Madplan, Sommersolhverv, Valdemarsdag

Hverdagsmad til Juni

2020-06-07 by Marina Skriv kommentar

Madplan med hverdagsmad til juni. På billedet blomstrende hyld fordi det er nu hylden blomstre

Det er nu hylden blomstre i Danmarks smukke landskaber og nu man kan plukke sig lykkelig i blomsterduft og lave magisk hyldeblomstsaft.

Fra oldgammel tid har vi danskere hyldet hylden og elsket den for alt det den giver uden at kræve noget igen. Derfor var det også i gamle dages overtro forbundet med ulykke og uheld at skade hyldebusken. 

Hyld er formodentligt indført til Danmark i oldtiden og findes i dag forvildet overalt i det danske landskab. Der dyrkes også hyldebuske både i haverne og kommercielt. Her i Holstebro er blomsterklasserne små og der skal bruges flere, på Fejø hvor vi boede tidligere var blomsterklasserne kæmpestore og der var hyld overalt. Derfor var det selvfølgelig også i vores år på Fejø, jeg udviklede min helt egen opskrift på hyldeblomstsaft. En opskrift jeg stadigt bruger og som så mange mennesker er blevet glade for gennem årene. Jeg elsker at jeg på den måde får lov at være en del af mange menneskers sommer!

Da hylden blomstre ved midsommer og desuden er heksens særlige træ er det selvfølgelig naturligt at drikke hyldeblomstsaft på heksenes festaften Sankthans! Og den hjemmelavede version af hyldeblomstsaften smager bare så utroligt meget bedre end den købte. Derfor er det netop nu vi skal ud i landskabet og få plukket hyldeblomster til både eddike, saft og andre lækkerier.

Men mennesket lever ikke af hyldeblomst alene og derfor er der selvfølgelig også en masse dejlige, men mindre romantiske hverdagsretter på madplanen i denne uge. Min egen favorit er nok fiskefadet med de sprøde brødkrummer, men de græske frikadeller og pitabrødene har også en særlig plads i mit madhjerte.

Sider: Side1 Side2

Skrevet i: Madplaner, Sommer madplan Tags: Madplan

Dejlig hverdagsmad til grundlovsdag og andre forsommerdage

2020-05-31 by Marina Skriv kommentar

Der er dækket op til maden først i juni bla med montaner der blomstre lige nu

Jeg elsker Danmark og er utrolig glad og stolt over at leve i et land med et velfungerende demokrati. Derfor synes jeg også at grundlovsdag 5 juni er en festdag som jeg godt kunne tænke mig at vi danskere gjorde noget mere ud af at fejre. Vi har jo ingen egentlig nationaldag og er på en sær måde også lidt flove over tanken om at være stolte af vores lille plet verden.

Jeg har aldrig forstået denne tøven over at omfavne det danske. Det er som om mange danskere opfatter det at elske Danmark som en afvisning af resten af verden. Sådan ser jeg det slet ikke! Jeg er så heldig at have rejst meget og drømmer stadigt om at rejse endnu mere. Verden er fantastisk og heldigvis fyldt med forskellige kulturer, landskaber og madvaner. Den forskellighed er en vidunderlig ting og vi kan lære så meget og blive så inspireret af hinanden. Vi skal aldrig lukke os om os selv, men vi skal kende og elske vores udgangspunkt. Og der er jo så meget at være stolt af og glad for i Danmark. Vores tillid til hinanden, vores demokrati og vores kreativitet, bare for at nævne nogle af de ting der først falder mig ind.

Til grundlovsdag foreslår jeg som altid dejlige danske frikadeller og kartoffelsalat. Simpelthen fordi det er sommer dansk og egner sig til at tage med ud i sommerlandskabet hvis det er sådan man fejre grundlovsdag.

5. Juni er jo også fars dag, fordi fædrene simpelthen har udvalgt sig selve grundlovsdag. Og far skal selvfølgelig også fejres, ligesom mor bliver det på mors dag. Her er jeg fuldstændigt demokratisk og foreslår præcis samme forkælelse med morgenmad på sengen og en lækker kage senere på eftermiddagen.

…

Read More »

Skrevet i: Forårs madplan, Madplaner, Sommer madplan Tags: fars dag, grundlovs dag, Madplan

Mad til den sidste uge i skolesommerferien

2019-08-04 by Marina Skriv kommentar

Madplan til august

I den kommende uge begynder mange voksne på arbejde, mens børnene har deres sidste skoleferie uge. Det er bittersødt for de fleste. Den lange endeløse sommer og dage hvor man glemmer tiden er pludselig bag os og foran har vi et helt langt år før det igen bliver sommer.

Det er svært ikke at komme til at tænke sådan, men det er en følelse man helst skal ryste af sig hvis hverdagen skal blive god. For mig skal der være noget godt og dejligt at se frem til hele året og det er netop derfor jeg går så meget op i alle mærkedagene og årets skiftene sæsoner.

Min mand har lært mig altid at se frem til den næste positive glæde når noget godt er forbi og det virker virkeligt livsgivende. Så det lille lavpraktisk råd vil jeg nu give videre til dig der læser med her på bloggen. Lav dig et glas limonade eller en god kop kaffe og brug et lille øjeblik her på kanten af hverdagen. Sæt dig ned alene eller med din partner og tænk på lyspunkter der er foran jer. Så er det altså nemmere mandag morgen når hverdagen rammer for fuld og ubarmhjertig kraft!

For mig er mad ret vigtigt! Derfor kan jeg godt hente glæde i at gå og glæde mig over ting jeg har puttet ind i min madplan og nu glæder mig til at lave til familien. Måske kan du på samme måde bruge ideer fra ugens madplan til at gøre din næste uge lidt bedre?

…

Read More »

Skrevet i: Madplaner, Sommer madplan Tags: Madplan

Sommer, sol og madglæde

2019-07-28 by Marina 6 kommentarer

Madplan til juli måned
Morgenmad i haven med solbærsyltetøj og nybagte boller. Det er da sommer!

Jeg håber I allesammen nyder sommerferien derude. Selv er jeg virkelig så glad for at holde sommerferie i Danmark i år og skal jeg være helt ærlig foretrækker jeg en sommer som i år hvor vejret veksler mellem sol og regn.

Det er ligesom der bliver bedre plads til de forskellige ting jeg elsker at lave om sommeren. Nogle dage vil jeg bare sidde ved åen og læse i en god bog med et glas koldt hyldeblomstsaft ved hånden. Andre dage vil jeg gerne kunne gå i køknet og finpudse en opskrift til jer og atter andre dage vil jeg måske overkomme en af de opgaver jeg ikke synes jeg når omkring til dagligt. Det sidste orker jeg virkeligt ikke hvis det er meget over 25 grader varmt!

Ugens madplan er endnu en sommerferie madplan fyldt med nem og hyggelig mad der passer til den danske sommer. Suppler med vandmelon, jordbær (sæsonen er dejlig lang i år) og frisk bælgede ærter. Så er hele familien sommerlykkelige med et minimum af bøvl!

…

Read More »

Skrevet i: Madplaner, Sommer madplan Tags: Madplan, sommerferie

Dejlig sommermad

2019-07-21 by Marina Skriv kommentar

Hvide ustrøgne duge, vilde blomster og porcelæn fra genbrug. Så sommerfint og hyggeligt på den nemme måde.

I sommerferien vil vi spise nem og dejlig mad og server den smukt og helt uformelt. Det er blevet dejligt trendy at ligge farmors smukke hvide duge ustrøgne på bordet og at dække op med vilde blomster og service der ikke matcher. Om nogle år rammes vi helt sikkert af en modtrend (for det sker jo altid) men jeg må indrømme at jeg stornyder det ukomplicerede og uformelle look og især i sommerferien hvor tingene helst ikke skal blive for stive og formelle.

Sådan er ugens madplan selvfølgelig også. Ugens nye opskrift er en af mine yndlings sommersalater. En helt ukompliceret, enkel og smuk salat der skal serveres lige nu hvor jordbær og tomater er i topform. Og resten af madplanen følger trop med nem og ukompliceret mad, der er et hit hos hele familien. Det eneste der er lidt tidskrævende er de to søde indslag, for det er selvfølgelig en smule tidskrævende at plukke solbær til solbærsyltetøj og et lille projekt i sig selv at pynte de vildt flotte milkshakes ala amerikanske Black tap. Men det er jo netop pointen! De søde indslag laver man jo netop for fornøjelsen skyld og helst sammen med børnene. På den måde bliver det en del af ferien og ikke et arbejde.

…

Read More »

Skrevet i: Madplaner, Sommer madplan Tags: Madplan

  • Go to page 1
  • Go to page 2
  • Go to page 3
  • Go to Next Page »

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

BAG MED BØRN

Opskrift på børnevenlig småkagerdej

Nem og lækker småkagedej der kan bruges til udstikssmåkager. Perfekt til en hyggedag med børnene.

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Gammeldags havregrynskager smager dejligt og er super nemme at bage. Opskriften har masser af DIY billeder så større børn selv kan bage småkagerne

Opskrift på chokolade cookies

Disse lækre chokolade cookies er vores egen yndlingssmåkage

DEJLIG MAD I JANUAR

Marinas opskrift på dejlig dansk hønsekødssuppe.

Klassisk dansk hønsekødssuppe. En ægte sjælevarmer. Opskriften er nyudgivet med masser af tips og DIY billeder

Opskrift på den franske gryderet Daube

Den Franske gryderet Daube smager fantastisk

Sådan koger du torskerogn

Torskerogn smager helt fantastisk og er så sundt. Se hvordan du koger den friske torskerogn her

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

GOD MAD TIL HVERDAG

Opskrift på nem ærtesuppe

Nem og billig ærtesuppe lavet på frosne ærter. Smager af forår men kan laves om vinteren.

Opskrift på kartoffel porre suppe

Kartoffel pore suppe er skøn og billig mhverdagsmad der bare smager fantastisk

Nem og virkelig lækker opskrift på kyllingelår

Kyllingelår med chili og lime smager fantastisk og er super nem aftensmad.

Opskrift på ovnbagt frittata

Nem og lækker fritatta med ærter, squash og porre

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på gammeldags frikadeller

Min populære opskrift på gammeldags frikadeller er gennem redigeret med masser af DIY billeder. Få alle mine tips og tricks.

Min bedste opskrift på hjemmelavede pommes frites

Min populære opskrift på super lækre, sprøde ovn pomfritter har fået DIY billeder og lidt flere tricks.

Glasur til småkager

Min populære opskrift på glasur til småkager er opdateret med DIY billeder og masser af gode små tips.

Opskrift på gastrik

Gastrik er den rene sovsmagi og dejligt nemt at lave selv. Få alle mine tips i den nemme opskrift der har fået lidt mere tekst og et nyt billede.

Opskrift på tomatsovs med grøntsager

Min gamle opskrift "hjemmelavet tomatsovs" er erstattet af en ny "tomatsovs med grøntsager". Samme gode opskrift men nu med masser af omhyggelige DIY billeder.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2019. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.