Helligtrekonger

Helligtrekonger den 6. januar. Fejres i Danmark Helligtrekongersaften den 5. januar.

Funklende stjerner, tændte lys og kongekage. Helligtrekongers aften er en lille løsreven flig af det rene eventyr midt i den alvorstunge og fornuftige januar.

Her skriver jeg lidt om baggrunden for mærkedagen og om hvordan vi selv har valgt at fejre helligtrekonger. Du får selvfølgelig også et link til min opskrift på den franske kongekage.

DERFOR FEJRES HELLIGTREKONGER

Med helligtrekonger fejre vi at de vise mænd fra Østerland fulgte den klare stjerne og fandt frem til det lille jesusbarn som de tilbad og overrakte kostbare gaver: guld, røgelse og myrra.

Det er en smuk og eventyrlig fortælling med stor symbolværdi, og som med mange andre traditioner er historien udviklet hen over tiden til den symbolske fortælling vi kender idag.

JULEN VARE LIGE TIL HELLIGTREKONGER

Julen vare ikke lige til påske, men derimod lige præcis til helligtrekonger.

Før i tiden markerede helligetrekonger nemlig afslutningen på julen. Man regnede i mange lande med 12 juledage, der i Danmark startede juleaftensdag og sluttede med helligtrekongersaften den 5. januar. I andre lande gik de 12 juledage fra juledag og til helligtrekonger den 6. januar.

Når man i Danmark ofte har det med at fejre højtider om aftenen før den officielle helligdag, hænger det sammen med den gamle nordiske skik med at regne et døgn fra solnedgang til solnedgang. Det var både logisk og praktisk i tiden før det mekaniske ur, hvor det var svært at vurderer tiden om natten. Nu om stunder hvor vi for længst er gået over til at regne et døgn fra midnat til midnat holder vi fortsat fast i vores gamle nordiske traditioner og det betyder bla. at vi fejre juleaften frem for juledag og helligtrekongersaften fremfor helligtrekongersdag.

Julefejringen lå i gamle dage helt anderledes end vores moderne jul. I dag bruger vi hele december på at julehygge og gøre klar til juleaften og det er altså forberedelserne frem til julefesten, mere end fejringen af jesus fødsel der får lov at fylde. I ældre tider var det anderledes. Her begyndte julen først rigtigt juleaftensdag og varede til gengæld til helligtrekonger. Derfor er der en tradition for at julepynt og juletræ skal stå fremme til helligtrekonger. Idag er de fleste moderne mennesker dog godt julemætte når vi når om på den anden side af tredie juledag og derfor er det idag normalt at fjerne julepynten inden vi når til nytårsaften.

HVEM VAR DE VISE MÆND FRA ØSTERLAND?

Vi kender i dag de hellige tre konger under navnene Caspar, Melchior og Balthaza, hvilket meget praktisk og symbolsk kan forkortes til CMB ligesom den latinske velsignelse “Christus mansionem benedictat”, der betyder “Kristus velsign dette hjem.“

De vise mænd fra Østerland omtales i Mattæus-evangeliet, men blev først langt senere gjort til de konger vi omtaler dem som idag. Sandsynligvis er der tale om astrologer og ikke konger. Kongerne omtales første gang som Caspar, Melchior og Balthaza i den 6. århundrede. Den symbolske kraft i fortællingen var så stærk at århundreds kirkelige og folkelige fortællinger broderede videre på myten, således at de tre konger med tiden kom fra hver deres verdensdel og tilhørte hver deres livsalder. På den måde kom helligtrekonger myten med tiden til at rumme den symbolske fortælling om at hele verden tilbad det lille jesusbarn som en konge. Dette blev en vigtig modvægt til fortællingen om den ydmyge fødsel og hyrderne på marken.

STJERNEN OVER BETLEHEM

Stjernen over Betlehem, der ledte de vise mænd til barnet er en smuk og væsenlig del af fortællingen og frem til i dag er stjerner omgivet af mægtig magi i vores forestillinger.

Stjernen kan naturligvis være af guddommelig oprindelse, men det er nærliggende at tro at der er tale om et naturligt himmelfænomen, der derfor kan give os et fingerpeg om jesus fødeår.

Jesus er sandsynligvis ikke født i år 0, da Kong Herodes regerede i Judæa som romersk lydkonge i årene 37 f. kr. til 4 f.kr. Jesus er med alt sandsynlighed hellere ikke født om vinteren da der var hyrder på marken. I den tids Palæstina opholdt hyrderne sig udendøre med deres dyr fra ugen før påske og frem til midten af november og altså ikke minst i den koldeste vinter.

Mange kloge mennesker har i tidens løb forsket i sagen og der er flere sandsynlige muligheder på den magiske stjerne og dermed Jesus fødeår. Et af de bedste bud er år 7 f.kr. hvor de to lysstærke planeter Jupiter og Saturn stod tæt i en såkaldt “stor konjunktur”.

Længe regnede man den dag hvor de vise mænd fandt Jesusbarnet for Jesus fødselsdag og først langt senere valgte man i dele af kirken at fastlægge Jesus fødselsdag til den 25. december og de hellige tre kongers besøg til den 6. januar. Sådan kom Jesus fødselsdag praktisk nok til at ligge samtidigt med de oldgamle traditioner for at fejre solhverv på den mørkeste tid af året og mange af de traditioner der var knyttet til de gamle hedenske fester kan da også fortsat ses i vores moderne jul. På den måde smeltede nyt og gammelt sammen på fineste vis.

HELLIGTREKONGER TRADITIONER

Mange steder i verden er helligtrekonger en meget stor festdag, der fejres med gaver og store optog. Et af de steder hvor helligtrekonger er allerstørst er i Spanien hvor børnene nogle steder først får deres julegaver til helligtrekonger. Her går de tre konger i spektakulære karamelkastene optog og om aftenen gør børnene klar til de hellige tre konger og deres sultne kamelers besøg med mad, vand og hø, lidt ligesom amerikanerne sætter julesmåkager frem til julemanden. Næste dag kan børnene finde hø og mad spist og dejlige gaver lagt frem. Så kan man da kun tro på stjernemagi og hellig kongemagt!

I Danmark har helligtrekonger aldrig været en tilsvarende stor festdag, hellere ikke selvom man på Askø og Omø holder helligtrekongersløb. I resten af landet har helligtrekongersaften som nævnt været en aften man fejrede som markering af julens afslutning. Det var skik at tænde juletræet en sidste gang og at tænde lys. Nogle gange lavede man det helt særlige tregrenede lys, der skulle brænde til de tre lys blev til ét. På det punkt kunne lyset have lidt krudt indstøbt sådan at der lød et lille knald. Så var julen forbi! Man kan stadigt købe de fine lys, men til min ærgrelse uden indstøbt krudt!

Vi danskere er glade for at spise og derfor synes jeg faktisk også at det er lidt mærkeligt at vi aldrig har haft særlige traditioner for maden til helligtrekongersaften.

FEJRES HELLIGTREKONGER I DAG?

Der er ikke mange der fejre helligtrekongersaften i dag. De fleste moderne danskere er godt igang med januars fornuftige og sparsommelige hverdag og er helt og aldeles fejringsmætte ovenpå jul og nytår. Kirkerne marker dagen og enkelte danskere fastholder traditionen med at beholde julepynten fremme til helligtrekonger. Der er også en del danskere der hyggede sig med at bage den franske helligtrekongers kage og med at lege den hyggelige leg hvor den der finder den indbagte bønne bliver konge for en aften.

SÅDAN FEJRE VI HELLIGTREKONGER I MIN FAMILIE

I alle de år hvor børnene var mindre fejrede vi helligtrekongersaften som en af de små hverdagsfester. Hos os er en hverdagsfest sådan en ting der kræver et minimum af forberedelse og ikke tager længere tid end der kan afses midt mellem alle de andre ting der skal nås i en moderne familie. Vi kan også sagtens finde på at flytte fejringen til en anden aften hvis vi lige synes det passer bedre ind i ugen. Hverdagsfesterne er bare noget vi er sammen om og må ikke blive et stresselement.

Vi fejre helligtrekongersaften ved at pynte op med de stjerner, kroner og konger som børnene har lavet og ved at tænde tre lys (eller et helligtrekongers lys hvis jeg er stødt på ét og har husket at købe det). Desuden spiser vi hønsekødssuppe og kongekage. Det er ikke altid jeg laver den nordfranske kongekage. Nogle gange har jeg fx bagt en kringle og jeg tænker også en brownie i stjerneform kunne være et hit. Det vigtigste er bare at der skal være en bønne eller mandel så vi kan finde en konge for en aften. Kongen bestemmer hvad vi skal lave sammen og det har altid været et hit. Læs meget mere om traditionen (der har inspireret til mandlen i vores risalamande) her i min opskrift på Galette des rois.

Nu hvor mine børn er blevet teenagere er vores traditioner under forandring og selvom vi stadigt spiser hønsekødssuppe og kongekage er det muligt at legen i fremtiden bliver erstattet af en stjernekikketur.

Alle årets traditioner: Jeg er et årstidsmenneske og fejre mange små mærkedage året rundt. Jeg synes nemlig at det er hyggeligt med små afbræk i hverdagen og med den forbindelse jeg får til årets gang og gamle danske traditioner. I år er det min plan at skrive små baggrundstekster om de danske mærkedage og komme med forslag til mad man kan spise. Nogle af teksterne henter jeg fra min gamle familieblog Badut. Meget af denne tekst stammer således fra Badut. Som jeg husker det læste jeg en del bøger og tekster på nettet for at kunne skrive teksten men det er så længe siden at jeg ikke længere kan angive kilderne.