• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Silkepapirskvaster – til dit fastelavnsris

2021-02-13 by Marina Skriv kommentar

DIY på silkepapirskvaster til fastelavnsriset

Et klassisk fastelavnsris skal pyntes med fine frynsede silkepapirkvaster. Her får du en omhyggelig DIY med billeder. Du kan også gratis printe fastelavnspynt og se hvordan du laver de små poser til fastelavnsslik.

Men datter pynter fastelavnsriset med silkepapirskvaster
Her sætter min datter en silkepapirkvast fast på fastelavnsriset. På riset ses også de små fine tyl poser til fastelavnsslikket.

DIY på silkepapirkvaster til fastelavnsriset

Nedenfor viser jeg trin for trin hvordan du laver de fine frynsede silkepapirkvaster. Det er utroligt nemt og alt hvad du skal bruge er silkepapir i mange farver, en saks og nogle elastikker.

Her kan du se de ting der skal bruges: silkepair i mange farver, saks og elastikker

Trin 1: Lav eventuelt en skabelon

Et stykke pap klippes så det kan bruges som skabelon

Hvis du skal lave mange silkepapirkvaster kan det være en god ide at lave en skabelon i pap. Det gør det nemt at klippe silkepapiret i den rigtige størrelse. Her har jeg brugt bagsiden fra en blog.

Min skabelon er 17×20 cm. En størrelse jeg synes er god til kvasterne.

Trin 2: Klip silkepapir

Her kan man se silkepapiret der bliver klippet i den rigtige størrelse med hjælp fra skabelonen

Klip silkepapir i den rigtige størrelse. Jeg synes 17×20 Cm er en god størrelse. Du kan godt klippe i flere lag silkepapir på samme tid.

Trin 3: Vælg silkepapir

To stykker silkepapir laegges oven paa hinanden

Vælg to stykker silkepapir og læg dem ovenpå hinanden.

Trin 4: Buk på den korte led

Buk papiret sammen på den brede led

Buk de to ark silkepapir sammen midtpå. Den farve du har udad bliver den dominerende farve på din silkepapirskvast.

TIP: Hvis du vil have kvaster uden frynser undlader du næste trin med de to buk, der er beregnede på at give silkepapirkvasten det frynsede udseende.

Trin 5: Buk op to gange

Silkepapiret bukkes op

Læg silkepapirerne med den åbne side nedad. Fold den åbne side op til ca 1 cm fra toppen.

TIP: Det stykke du har foldet op bliver til frynser, det stykke du har ladet være bliver det stykke der skal holde sammen på kvasten. Jo større det øverste stykke er jo lettere er det at klippe sidenhen. Hvis du laver silkepapirkvasterne med mindre børn er det derfor en god ide at give god plads øverst.

Silkepapiret bukkes igen op

Fold igen op til samme punkt som før så du nu har to buk på det stykke der skal blive til frynser.

Trin 6: Klip frynser

Her kan du se hvordan der klippes frynser

Nu er du klar til at klippe. Klip gennem det foldede stykke og en lille smule op i det øverste stykke. Pas godt på ikke at klippe igennem. Klip en hel masse hak tæt på hinanden hele vejen ned gennem papirstrimlen.

Trin 7: Ret frynserne ud

Ret forsigtigt frynserne lidt ud

Ret frynserne forsigtigt ud.

Trin 8: Rul sammen

Her rulles silkepapirkvasten sammen

Rul papirstrimlen sammen i toppen. Gerne ret stramt men uden at ødelægge den.

Trin 9: sæt elastik på

Her er silkepapirkvasten samlet med en elastik

Til sidst samles enden med en elastik og nu er silkepapirkvasten klar til fastelavnsriset. Ryst den eventuelt lidt så den bliver mere fluffet i udtrykket.

Kvasten sættes fast på fastelavnsriset med elastikken
En silkepapirkvast på fastelavnsriset i baggrunden en fastelavnskat
De festlige farverige kvaster af silkepapir er en klassisk del af pynten på et fastelavnsris. I baggrunden en fastelavnskat som du kan udskrive gratis her.

Festlig fastelavns pynt

Det er ikke for ingenting man ret nedladende siger at folk “ligner et fastelavnsris” hvis man synes de er vel spraglede og festlige i tøjet. For sådan er det jo med et rigtigt fastelavnsris: der skal være fuld knald på og det behøver ikke matche.

Det festlige indslag på fastelavnsriset kommer først og fremmest fra de fine kvaster i silkepapir. Jeg har hele mit liv lavet dem frynsede som du ser her på billederne, men jeg har også hørt om andre der hellere vil have deres silkepapirskvaster lige. Uanset hvilken model man foretrækker skal man ikke holde sig tilbage for at blande farverne på kryds og tværs og lave kvaster i mange forskellige farver til fastelavnsriset. Ideen er jo netop at fastelavnsriset skal være flot og festligt midt i vinterkulden.

En færdig silkepapir kvast til fastelavnsriset

Nemt og sjovt for både børn og voksne

Min DIY på fastelavnspynt stammer faktisk helt tilbage fra 2009 hvor jeg udgav vejledningen på min gamle familie blog 2009. Det var helt rørende for mig at gense billederne med mine største børn, der dengang ikke var ret store, men fuldt udlærte i kunsten at lave silkepapirskvaster. Sådan har vi nemlig gjort hver fastelavn i hele deres levetid.

Nu er mine børn blevet så store at kun den yngste er med til at pynte fastelavnsris og det er hendes malede hænder du kan se på billederne. Hun er nemlig sådan en der stort set altid har tusch på hænderne og som ikke kan lade et stykke papir ligge. Hun har i anledning af årets tema med pynt til fastelavnsriset i øvrigt malet et ark med fastelavnspynt som du kan printe her.

Selvom børnene er blevet store pynter jeg stadigt fastelavnsris som jeg har gjort det hvert år så længe jeg kan huske. Jeg pynter ofte en stor vasefuld grene fra haven og gemmer både silkepapirkvaster og andet fastelavnspynt fra år til år i en lille æske. Når fastelavn er forbi tager jeg pynten af grenene og lader dem springe ud i stuevarmen.

DIY på pynt til fastelavnsris
Her er mit pyntede fastelavnsris og en fastelavnskat jeg har arvet fra min farmor. Den stammer fra 1920erne og jeg tager den altid frem til fastelavn. Udskriv fastelavnspynt her og se hvordan du laver slikposerne her.

Lige nu på Instagram. Klik og læs med:

Sea kissed in Skagen today. MARINEREDE JORDBÆR LØVSTIKKESALT
Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: DIY, Fastelavn Tags: Fastelavnskat, Fastelavnspynt, Kreativ med børn

Previous Post: « Slikposer til fastelavnsriset
Next Post: Mad til pandekagedagen og hele den dejlige vinterferie »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}