• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Fisk en papillotes med hyldeblomst og citron – til ovn eller gril

2018-06-13 by Marina Skriv kommentar

Gå til opskrift Udskriv
Opskrift på fisk i sølvpapir med hyldeblomst og citron

Fisk en papillotes (som det hedder når man tilbereder fisk i en tætsluttende pakke) smager forrygende dejligt og er så nemt at lave.

Fisk med hyldeblomst smager af højsommer og når fisken som her laves i en foliepakke kan du selv bestemme om fisken skal tilberedes på grill eller i ovn. Server med helt enkelt sommerligt tilbehør og du har en fantastisk sommer middag med meget lille arbejdsindsats.

Opskrift på fisk med hyldeblomst og citron

Fisk med citron, hyldeblomst og timian. Simpelthen smagen af dansk sommer.

Denne tilberedningsmetode hedder “fisk en papillots” og er en klassiker, fordi det er en meget dejlig og nem måde at tilberede fisk i ovnen. Man pakker simpelthen fisken ind i en tætsluttende papirspakke sammen med forskellige smagsgivere som grøntsager, krydderurter, vin eller krydderier. Herefter putter man fisken i ovnen hvor den damper sig mør og lækker. Det allerbedste er oplevelsen ved bordet hvor alle de spisende åbner hver deres lille pakke og duften stiger lifligt op i næsen.

Sommer middag med fisk, dildkartofler og asparges

Jeg server fisken helt enkelt med dampede grønne asparges og dildkartofler

Som man bemærker er fisken på mine billeder ikke pakket i papir, men derimod i sølvpapir. Det er nemlig så genialt at hvis man pakker fisken i sølvpapir kan man smide den på grillen og det er ret dejligt. Ikke fordi fisken sådan set kommer til at smage af grill, det gør den ikke for den er jo beskytttet inden i pakken. Men det er alligevel smart, dels når man gerne vil grille andre ting og have det hele på grillen og dels når der kommer gæster, der ikke spiser kød, men gerne fisk. Så kan alle få den der dejlige oplevelse af at have fået grillmad. Endeligt må jeg indrømme at det er noget nemmere at få lavet en helt tætsluttende pakke når man bruger sølvpapir frem for det traditionelle bagepapir.

Opskrift på fisk en papillotes. Med hyldeblomst og citron

Fisk der tilberedes på denne måde bliver saftig og lækker.

Som man kan tænke sig til kan fisken inden i pakkerne krydres med alt muligt dejligt. Her er det med hyldeblomstsaft (og faktisk min egen hjemmelavede). Det passer overraskende dejligt til fisken, især når sødmen får lidt modspil fra citron og timian. Den lille sauce der dannes af hyldeblomst, smør og fiskesaft er virkelig dejlig og en perfekt lille smørrelse til dampede (eller grillede) asparges og dejlige danske kartofler. Senere på sæsonen kan asparges med fordel erstattes af ærter eller stegt spidskål.

Fisk en papillots til ovn eller grilll

SÆSON

  • Fisk en papillots kan man selvfølgelig lave året rundt, men fisk på gril er nok en sommerting. Fisk med hyldeblomst synes jeg smager allerdejligst i højsommeren. Smagen af hyldeblomst er iøvrigt ret dejligt til nye kartofler.

TIPS OG TRICKS TIL FISK I FOLIEPAKKER

  • Denne tilberedningsmetode er god til mange slags fisk, men jeg synes især at den er genial til magre torskefisk, fordi det er vanskeligere at stege dem for tørre på den måde.
  • På billederne er det kulmule, men torsk, sej, kuller, lange eller brosme er lige så gode.
  • Brug en god hyldeblomstsaft, der rent faktisk smager af hyldeblomster og ikke bare af sukker. Din egen er allerbedst.
  • Vi skal selvfølgelig begrænse brugen af sølvpapir, men hvis man gerne vil grille magre fisk på grillen er dette den bedste metode. Tilbereder du fisken i ovnen kan du istedet bruge bagepapir. Husk dog at pakken skal være helt tætlukket så dampen ikke slipper ud under tilberedningen.
Opskrift på fisk i sølvpapir med hyldeblomst og citron

Opskrift på fisk en papillotes med hyldeblomst og citron

Denne nemme tilberedningsmetode er lige velegnet på grillen som i ovnen. Det er derfor en dejlig måde at server fisk på hele sommeren. Fisk med hyldeblomst kan både serveres som en nem hverdagsret og som gæstemad. Til gæster synes jeg fx at det er ret smart at server fisken som en skøn lille forret, men metoden er også god hvis man har en gæst eller to der ikke spiser kød men gerne fisk.
Fiskepakkerne kan samles på forhånd og tilberedes på under 10 minutter. 
5 fra 3 stemmer
Udskriv
Forb. tid 5 min
Tilb. tid 10 min
Samlet tid 15 min
Antal 4 personer som aftensmad

Ingredienser

FISK MED HYLDEBLOMST OG CITRON

  • 600 g torskefilet - gerne pæne og ikke alt for tynde. Andre torskefisk kan fint bruges.
  • 100 g smør
  • 8 tsk hyldeblomstsaft
  • 1 citron - økologisk
  • lidt frisk timian
  • salt og friskkværnet peber

Sådan gør du
 

Forbered fiskepakkerne

  • Start med at rive 4 stykker sølvpapir af. De skal hver være ca 30 cm lange.
  • Smør hvert stykke sølvpapir med smør. 
  • NB: Sørg for at underlaget er helt rent og glat så der ikke kommer huller i sølvpapiret. 
  • Skær pæne ensartede stykker torsk. Læg hvert stykke på et stykke sølvpapir.
  • Kryd med salt og friskkværnet peber.
  • Skær smør i små stykker og anbring dem oven på fisken.
  • Drys med lidt frisk timian.
  • Skær citronen i tynde skiver og læg et par citronskiver på hver stykke fisk.
  • Saml sølvpapiret lidt op om fisken og hæld 2 tsk hyldeblomstsaft ned til hvert stykke fisk.
  • Saml sølvpapiret helt tæt.

Tilbered fisken

  • Gril fiskepakkerne eller put dem i en 200C varm ovn. 
  • TIP: Husk at vende åbningen på pakkerne opad så du er sikker på at saften ikke løber ud.
  • Tilberedningstiden afhænger af størrelsen og tykkelsen på dine fiskestykker. Regn ca med 7-10 minutter.
  • TIP: Det kan være svært at vide hvornår fisken er færdig og fisk må bare ikke få for meget. Du kan eventuelt åbne en af fiskepakkerne og se om fisken er klar. Fisken er færdig når den let deler sig i lækre flager når man trykker på den.

Servering

  • Server fiskepakkerne straks og lad alle åbne deres egen ved bordet. På billederne server jeg helt enkelt med dampede asparges og dildkartofler.

Noter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Jeg har spist fisk en papillots hele mit liv. Ideen med at grille fisk i foliepakker med hyldeblomst som er en variation af denne ide, har jeg fra den geniale grilbog "Genial Gril" af Tina Scheftelowitz. 
KOM PÅ FORKANT
Noget af det geniale ved denne tilberedningsmetode er at man kan tilberede de små fiskepakker en times tid inden de skal i ovnen eller på grillen. Det gør dem meget velegnede til gæstemad.
HVAD GØR DU VED RESTERNE
Hvis du holder af kold fisk smager fisken også dejligt dagen efter.
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

På billederne er fisken serveret med dildkartofler

Dild kartofler. Årstidens opskrifter.

Find opskriften på de lækre kartofler her

Der bruges hyldeblomstsaft i opskriften

Opskrift på hyldeblomstsaft.

Find opskriften på hjemmelavet hyldeblomstsaft her

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Fisk, Opskrift, Sommer Tags: en papillotes, grill, Torsk

Previous Post: « Mad midt i juni
Next Post: Solhverv og Sankt Hans aften »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}