• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Grillede græske grøntsagsspyd

2021-07-06 by Marina 2 kommentarer

Gå til opskrift Udskriv
De grillede grøntsagsspyd ligger klar på et fad

Grønsagsspyd er en elsket klassiker på grillen og disse hvor grønsagerne har marineret i en skøn græsk marinande er blandt mine favoritter og et virkeligt godt bud på vegetarisk grillmad. Du kan lave grillspydene med eller uden halloumi og med de grøntsager du bedst kan lide.

De græske grønsagsspyd ligger på grillen
Her ligger de græske grøntsagsspyd på grillen. Den lækre marinade sørger for at grøntsagsspydene får masser af god smag. Jeg pensler med resterne af marinanden under grillningen.

Vegetarisk grillmad eller tilbehør

Vi er ikke vegetarer i min familie, men hvis jeg skal være ærlig er det jeg allerbedst kan lide at grille faktisk grøntsager og ofte er det stort set kun grillede grøntsager jeg spiser når vi griller.

Der er nemlig ikke ret meget, der smager så godt som grøntsager på grillen og det eneste man skal huske er at de skal behandles med samme omsorg som man behandler sit kød. Altså i mange tilfælde en god marinande, en god efter krydring eller en dejlig dip. Man siger nogle gange at græsset vokser der hvor man vander det og på samme måde kan man godt sige at det største grillhit ofte er der hvor man ligger energien. Misforstå mig ikke, grøntsager er også dejlige på grillen uden videre dikkedarer, men gør man sig lidt umage med en marinade bliver de bare endnu bedre. I dette tilfælde er marinaden græsk og det passer godt sammen med grillosten Halloumi der er en Cypriotisk specialitet.

Grøntsagsspydene er dejlige som vegetarisk hovedingrediens i måltidet men fungerer også super godt som tilbehør. Det synes jeg er perfekt fordi man jo netop ofte griller med venner hvor nogle er vegetarer og andre er kødspisere og så er det perfekt at nogle kan spise grøntsagsspydene som tilbehør mens andre spiser lidt flere og bruger dem som vigtigste ingrediens.

Et græsk pitabrød med grillede grøntsager og tzatziki
Her er de grillede grøntsager serveret i et af de gode græske fladbrød og med tzatziki. Et simpelt og dejligt grillmåltid.

Vegetarisk souvlaki pita

Souvlaki betyder på græsk “At stikke igennem noget” og refererer derfor til spydet. De små spyd er en af de mest elskede og populære græske retter, både i Grækenland og i resten af verden. Oftest spises souvlaki med græske fladbrød og tzatziki som et græsk svar på en burger.

Sidste år delte jeg den traditionelle opskrift på ægte græske souvlaki og den finder du her. Souvlaki er imidlertid så elskede at de laves på alle mulige forskellige måder og med både kød og grøntsager. Den opskrift du får her er mit bud på en vegetarisk souvlaki med en marinande, der gennem årene er inspireret af utallige græske opskrifter. Marinanden består selvfølgelig af olivenolie og citronsaft som i den traditionelle opskrift, men er foruden oregano også krydret med tørret mynte og lidt citronskal. Jeg synes det giver grøntsagerne en ekstra dejlig smag.

De græske grøntsagsspyd med græske pitabrød og tzatziki i baggrunden
Her er de græske grøntsagsspyd serveret med tzatziki og skønne hjemmelavede græske fladbrød. De græske pitabrød der kan foldes om fyldet er iøvrigt super nemme og lækre.

Sæson

Jeg laver de grillede græske grøntsagsspyd om sommeren i grillsæsonen. Det er her grøntsagerne smager aller dejligst.

Tips og tricks

Du kan bruger lide de grøntsager du holder af og som er gode på grillen. Mit valg i opskriften er meget klassisk græsk, men ville ofte inkluderer aubergine. Jeg synes kombinationen af grøntsager er god, fordi du får den lidt skarpe og friske smag fra den grønne peber og rødløget og alle de søde og bløde smage fra tomat, squash og rød peber.

Halloumi er er en særlig cypriotisk ost lavet af gede og fåremælk. Osten har et højt smeltepunkt og er derfor velegnet til at grille. Du finder osten i større danske fødevarebutikker. Hvis du ikke kan finde osten eller gerne vil springe den over er det helt fint. Grøntsagsspydene smager også dejligt uden ost.

Tilberedningstiden i opskriften er selvfølgelig vejledende. Når man griller skal man altid selv holde godt øje for det er umuligt at vide præcis hvor varm din grill er. Hvis du ikke plejer at grille grøntsager vil det måske overraske dig at de ofte skal have ret lang tid sammenlignet med mange kødudskæringer. Disse vegetariske souvlaki skal dog have ca samme tid som de klassiske så hvis du vil grille begge slags samtidigt passer det meget godt.

Jeg anbefaler træspyd til grillede grøntsagsspyd. Grøntsagerne sidder nemlig bedre fast på dem end på grillspyd af metal. Brug af træspyd kræver dog at du sætter dem i blød i et glas vand. Har du glemt det er det bedre at bruge grillspyd af metal.

Her skal du være opmærksom

Det er meget nemt at lave vegetariske grillspyd. Hold øje med dem på grillen og lav eventuelt en smagstest, så er der ikke noget der kan gå galt.

Opskrift på grillede græske grøntsagsspyd

Opskrift på grillede græske grøntsagsspyd

Disse vegetariske grillspyd er en af mine personlige grill favoritter. Hemligheden til den gode smag findes i den gode græske marinande, der giver de grillede grøntsager en skøn smag.
Brug de vegetariske grillspyd alene fx med græske fladbrød og tzatziki eller server dem som tilbehør.
Udskift eventuelt grøntsagerne med dem du har eller bedst kan lide. Grillosten kan fint undlades.
Grøntsagerne skal marinerer i mindst 30 minutter og meget gerne i flere timer. Du skal derfor starte senest en time før måltidet og gerne tidligere.
Beregn ca 2 grillspyd per person hvis de bruges som grøntsagstilbehør og ca 4 per person hvis du bruger dem som grillmåltides vigtigste element.
5 fra 1 stemme
Udskriv
Forb. tid 15 min
Tilb. tid 15 min
Samlet tid 30 min
Antal 16 grillspyd

Ingredienser

Marinade til grøntsagsspyd

  • 4 spsk olivenolie
  • 1/2 økologisk citron - (ca 1/4 dl citronsaft + lidt fintrevet citronskal)
  • 2 tsk tørret oregano
  • 1 tsk tørret mynte
  • 1/2 tsk fint salt
  • friskkværnet peber

Forslag til grøntsager og halloumi (kan nemt varrieres med andre grøntsager og ost kan udelades)

  • 1 lille squash
  • 2 mellemstore rødløg
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 grøn peberfrugt
  • 16 små tomater - (dem der er lækrest, de skal forblive hele)
  • 200 g Halloumi

Eventuelt

  • tørret oregano - (til at drysse over de færdige grillspyd)

Sådan gør du
 

Forberedelser

  • Sæt træspyd i vand mindst en time inden du vil sætte grøntsagerne på.
    TIP: Træspyd er bedst til grøntsagsspyd, fordi grøntsagerne sidder bedre fast og derfor er nemmere at styre når du griller. Du kan dog også bruge metalspyd. Hvis du kun har 30 minutter til at have grillspydene i vand skal du vende dem om ca halvvejs.

Marinade til grøntsagerne

  • Put alle ingredineserne til marinaden i en skål med plads til alle grøntsagerne. Bland det hele godt sammen med en gaffel.
    TIP: Riv lidt af citronskallen inden du presser saften af citronen. Rul hverefter citronen hårdt mod bordet så du får mest muligt citronsaft ud af den.
    Put alle grøntsagerne op i marinanden efterhånden som du er klar. Vend dem godt rundt hver gang du tilsætter nyt. Jeg har skrevet opskriften så de ingredineser der har mest gavn af marinanden står først.
    Marinade til vegetarisk souvlaki

Marinerede grøntsager

  • Vask og skræl squash og skær den i tern.
    TIP: Det er faktisk ikke nødvendigt at skrælle squash, men nogen synes at skrællen bliver lidt bitter når den grilles.
    På billedet kan man se squash skåret i tern til grillspydene
  • Skær top og bund af rødløg og del dem i kvarte. Fjern skrællen og del løgstykkerne i både.
    Rødløg gøres klar til grill. På billedet kan man se rødløget skåret i kvarte og en del delt i både
  • Vask og rens begge peberfrugter og skær dem i store tern.
    Peberfrugt skæres i store tern til grillspydene
  • Vask tomaterne. Tilsæt dem hele.
  • Vend alle grøntsagerne godt rundt i marinanden og lad dem stå i marinaden i mindst 30 minutter og meget gerne i et par timer.
    TIP: Marineringstiden er vigtig for den bedste smag. Grøntsagerne kan stå overdækket på køkkenbordet i marinanden i op til en time. Marinerer du i længer tid skal skålen i køleskabet.

Grøntsagsspyd

  • Skær Halloumi i store tern og dub den lidt tør med køkkenrulle.
    TIP: Skær ikke osten i for små stykker for den skrumber lidt når den grilles. Nogle gange flækker den lidt når den sættes på spyd, så kan man forsigtigt prøve fra den anden side.
    Her kan man se grillosten skåret i stykker
  • Fordel grøntsager og grillost på spyd.
  • Gem overskydende marinade fra grøntsagsspydene til at pensle med når du griller.
    Grøntsagsspyd er klart il grill man kan se resterne af marinanden i det lille glas

Grillede grøntsagsspyd

  • Varm grillen godt op og skru ned til middelvarme når du er klar til at grille.
  • Grill grøntsagsspydene i ca 15 minutter til grøntsagerne er møre, men stadigt med bid og osten har fået farve. Pensl undervejs med resterne af marinaden og vend grøntsagspydene efter behov.
    TIP: Grill ikke ved for høj varme.
  • Drys eventuelt de færdige grøntsagsspyd med lidt oregano.

Servering

  • Server med græske pitabrød og tzatziki eller som en del af et større grillmåltid. De vegetariske grillspyd er også gode som tilbehør.

Noter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Dette er min egen version af græske grønsags spyd. Opskriften er gennem årene inspireret af mange autentiske græske opskrifter. Se fx opskriften her hos “My Greek Dish“.
KOM PÅ FORKANT
Grøntsagerne kan fint marinere i flere timer, eventuelt natten over. Grøntsagsspydene kan gøres færdige og opbevares tildækkede i køleskabet i et par timer.
HVAD GØR DU VED RESTERNE?
De grillede grøntsager smager super dejligt dagen efter. Jeg bruger rester som tilbehør eller bruger dem i en salat, en pastaret eller en æggekage. 
HAR DU LAVET VEGETARISKE SOUVLAKI SPYD EFTER MIN OPSKRIFT?
Så vil jeg virkeligt gerne høre din mening. Disse grøntsagsspyd er en af mine egne grillfavoritter og jeg håber også du bliver glad for opskriften. Brug et øjeblik på at trykke på det antal stjerner du synes opskriften fortjener eller skriv en kommentar. Hav en skøn sommer.
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

Netop nu på Instagram. Klik på et billede og læs med:

Sea kissed in Skagen today. MARINEREDE JORDBÆR LØVSTIKKESALT
Græske opskrifter
Græsk opskrift på tzatziki

Tzatziki: Den skønne græske dip

Opskrift på græske pitabrød

Græske pitabrød – de nemmeste fladbrød

Opskrift på græsk inspirerede kyllingelår med kartofler

Græsk inspirerede kyllingelår med kartofler

Opskrift på souvlaki

Souvlaki med nem græsk marinade

Grillede græske grøntsagsspydGrillede græske grøntsagsspydGrillede græske grøntsagsspydGrillede græske grøntsagsspydGrillede græske grøntsagsspyd
Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Grill opskrifter, Grønt, Opskrift Tags: Græske opskrifter, Grillede grøntsager, Vegetarisk

Previous Post: « Jordbær lemonade: den dejligste sommerdrik med jordbær og citron
Next Post: Sommermad i juli »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Lone Schytte skriver

    2021-07-12 kl. 9:09

    Hej Marina
    Endelig har jeg tid til at give dig respons på dine opskrifter på tzatziki, græske pitabrød og keftedes, som jeg fik lov at låne til til mit madkundskabshold- 5. Kl.😃

    Måltidet var en succes. Stort set alle kunne lide alle tre ting, og det er virkelig usædvanligt! Endvidere blev der også spist næsten op i alle grupper😃 De kommenterede, at en anden gang ville de ikke bruge helt så meget mynte( hvad jeg selv synes, overhovedet ikke var gennemtrængende )

    Jeg havde forklaret eleverne, at jeg havde lovet at fortælle dig, hvad de syntes om opskrifterne, og de sagde 👍😃 og flere nævnte, at de kunne tænke sig at lave måltidet derhjemme!!! Nok den største ros du kan få😃

    Et minus var dog de lange opskrifter. Eleverne synes, de var for lange, og det er generelt, at de gider ikke læse for meget opskrift. Tit spørger de mig om noget, der står i en opskrift, og så må jeg sige “se i opskriften”
    Så hvis jeg en anden gang vil bruge en af dine opskrifter, vil jeg nok redigere lidt i den/dem.

    Tusind tak for lån af opskrifter 😃 og fortsæt endelig din stil med opskrifterne for jeg ELSKER dine kommentarer og gode råd 😍👍

    God sommer til dig og dine😎

    Hilsen
    Lone Schytte

    Svar
    • Marina skriver

      2021-07-12 kl. 10:25

      Kære Lone

      MANGE TAK for fantastisk tilbagemelding. Jeg blev selvfølgelig helt vild glad for at dine elever var glade for opskrifterne og kunne lide maden. Det gør mig virkelig glad og stolt og fantastisk at høre at der blev spist op.

      Med hensyn til den måde jeg skriver opskrifter forstår jeg virkeligt godt tilbagemeldingen. Den gruppe brugere jeg helst vil skrive opskrifter til er netop begyndere i et køkken og derfor vil jeg rigtigt gerne have mange råd med. Jeg vil gerne have at man lige har lært et lille køkkentrick af opskriften og at man får svar på sine spørgsmål undervejs. MEN jeg kan også godt se at opskrifterne ofte bliver lange og med mange ord. Det er faktisk noget jeg har tumlet med i lang tid (nærmest siden begyndelsen af bloggen) og jeg har ikke rigtigt svaret endnu. De mange billeder i mine nyere opskrifter er et forsøg på at imødekomme især yngre læsere som jeg godt ved hellere vil kikke på et billede end læse en tekst. Jeg gør mig her rigtigt meget umage med at forsøge at vise hvad man skal gøre, men måske bliver det også for meget? En anden overvejelse jeg har haft er at udgive opskrifterne i to versioner. En lang med alle råd som nu og en kort hvor der kun står det mest nødvendige. Jeg gav det et forsøg i sin tid med min hamburgerryg sandwich hvor jeg udgav alle opskrifterne i kort version samlet, men de opskrifter bliver ikke brugt nær så meget som de oprindelige lange. Jeg arbejder stadigt hver dag på at blive bedre til at skrive blog og især til at formidle opskrifterne. Derfor er dine kommentarer virkeligt fantastiske for mig. Hvis du har en ide til hvordan jeg kan gøre det bedre eller en holdning til mine forsøg på at gøre opskrifterne mere pædagoiske vil jeg rigtigt gerne høre fra dig der er jo er ekspert i køkken formidling.

      Rigtig god sommerferie til dig og tak endnu engang fordi du gav dig tid til at give mig så god og konstruktiv en tilbagemelding.

      Mange sommer hilsner

      Marina

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}