• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Madplaner

Grønkålssalat med appelsin og æbler

2017-12-22 by Marina Skriv kommentar

Pin
Share
Email
Gå til opskrift Udskriv
Opskrift på grønkålssalat

Den smukke grønkålssalat med appelsin, æble og tørrede frugter passer skønt til alle julens måltider.

Jeg er ret vild med denne smukke grønkålsalat med æble, appelsin, tranebær og dadler. Den er frisk og lækker og passer så skønt til alle julens måltider.

Grønkålsalat med æble og appelsin

Man kan lave grønkålssalat på så mange måder. Denne version er med appelsin, æble, tranebær og dadler. Specielt sammensat så den passer dejligt til julemaden.

Jeg holder meget af den danske julemad, men jeg må indrømme at den godt kan blive lidt tung hvis den ikke suppleres med noget friskt og grønt. Derfor er jeg super glad for at det er stærkt på vej ind i de danske traditioner at sætte en frisk salat ind på julebordene.

Mest populær er nok den dejlige rødkålssalat, men grønkålssalater er også på vej frem og hurra for det! Rigtigt behandlet er grønkål nemlig en skøn spise og det er jo både sundt og friskt med grønkål.

Dagens grønkålssalat salat er en rigtig julet version af grønkålssalaten med både appelsin, æble og de skønne tørrede frugter som vi har tradition for at spise ved juletid. Har man lyst kan man gøre den endnu mere frisk ved at tilsætte lidt lynsyltede rødløg på toppen.

Julens grønkålssalat med appelsin og æble

Grønkålssalat passer perfekt til julemad og er meget smuk på middagsbordet.

Mange tror måske ikke at de kan lide grønkål i salater, men det er fordi grønkål lige skal have en hurtig lille massage for at blive tyggevenlig. Får grønkålen ikke den behandling er den ubehagelig at tygge på og det kan jeg godt forstå man ikke kan lide! Desværre er der stadigt en del der ikke er opmærksom på dette og så kan man få en salat der ikke er rar at spise. Denne grønkålssalat, derimod smager super dejligt og jeg oplever at de fleste er meget glade for den. Selv de der ellers ikke spiser mest af salaten! Desuden er salaten jo virkelig smuk og pynter så fint på julens borde med alle sine farver.

Opskrift på grønkålssalat med æble

Grønkålsalaten passer så dejligt til andesteg.

Salaten er rimelig nem at lave og ser altid smuk ud på middagsbordet.

Grønkålssalat med æble og appelsin. En sund opskrift fra Marinas Mad

SÆSON

  • Man kan spise denne smukke grønkålssalat i hele den mørke årstid fra november og til februar. Jeg har dog valgt ingredienser til salaten som jeg synes er meget julede og jeg holder især af denne grønkålsalat til alle julens lidt tunge måltider og til Mortens Aftens and.

TIPS OG TRICKS TIL GRØNKÅLSSALAT

  • Salat opskrifter er sjældent nogen facitliste og det er denne hellere ikke. Du kan let skifte ud og fx undlade en af ingredienserne.
  • Det er super vigtigt at kramme grønkålen som beskrevet i opskriften. Gør man ikke det kan grønkål godt være ret ubehageligt at spise.
  • Grønkål er virkeligt sundt med masser af mineraler, kostfibre og A og C vitaminer. Det er derfor en genial ting at spise om vinteren hvor vi trænger til vitaminer og især i julen hvor der måske ellers står lidt for meget fed og sød mad på menuen.
  • Opbevar din grønkål koldt og faktisk gerne udenfor. Grønkål kan tåle frost, men tåler varme dårligt. I modsætning til de fleste andre salatgrøntsager holder grønkål sig som oftest fint.
  • Det er vigtigt at ligge grønkål i blød i koldt vand. der sidder nemlig tit jord i bladene.
  • Nogle gange kan man få snittet og vasket grønkål i butikkerne. Det spare tid med tjek at grønkålen ser frisk ud og husk at den stadigt skal krammes!
Opskrift på grønkålssalat med æble og appelsin

Opskrift på grønkålssalat med æble og appelsin

Denne skønne grønkålsalat med æble og appelsin er fyldt med vitaminer og smager dejligt. Jeg synes den er helt perfekt til den tunge vintermad og især til alle julens måltider. 
Start mindst 20 minutter før du vil sætte salaten på bordet.
5 fra 6 stemmer
Udskriv
Forb. tid 5 min
Tilb. tid 15 min
Samlet tid 20 min
Antal 4 personer

Ingredienser

GRØNKÅLSSALAT MED ÆBLE OG APPELSIN

  • 80 g renset grønkål - ca det dobbelt i urenset vægt
  • 2 appelsiner
  • 1 stort sprødt og gerne syrligt æble
  • 3 store dadler
  • 2 spsk tørrede tranebær
  • 1/2 lynsyltet rødløg - Kan udelades. Se opskrift i link under opskriften.

DRESSING TIL GRØNKÅLSSALAT

  • overskydende saft fra appelsinerne - se opskrift
  • 2 spsk æbleedikke - eller anden mild eddike. Eddiken fra de lynsyltede rødløg kan fint bruges.
  • 2 spsk olivenolie
  • lidt salt og friskkværnet peber

ANRETNING

  • 1,5 spsk flydende honning

Sådan gør du
 

VASK OG RIB GRØNKÅL

  • Hvis du ikke har købt vasket og hakket grønkål skal grønkålen ribbes og vaskes. Det er ikke svært.
    Riv bladende af stokken og læg grønkålen i en stor skål med vand. Kasser stokken og eventuelt gule blade. Lad grønkålen ligge lidt i vandet så jorden forsvinder.  
  • Hæld vandet væk og skyl grønkålen i et nyt hold rent vand. Tør den.

LYNSYLTEDE RØDLØG

  • Hvis du vil have lynsyltede rødløg i din salat laver du dem mens grønkålen ligger i blød.

APPELSINER

  • Skær skrællen af appelsinerne og skær forsigtigt ind mellem lammelerne så du får de fine appelsinfileter uden hinder. Læg appelsin fileterne i en skål.
  • Pres appelsinsaften fra "appelsinskrogene" op i det glas eller skål du vil bruge til dressing.

ÆBLE

  • Vask æblet. Skær det i tern og kasser kernehuset.

DADLER

  • Skær dadlerne i fine stimler. Kasser stenene. 

DRESSING

  • Tilsæt eddike, olivenolie, salt og peber til appelsinsaften. Rør grundigt sammen med en gaffel.

Masser grønkålen

  • NB: Det lyder fjollet at man skal massere sin grønkål men det er nødvendigt hvis salaten skal smage godt. Grønkål der ikke får denne behandling bliver noget underligt stift noget at tykke på.
    Put grønkålen op i en skål. Tilsæt 3 spsk af dressingen og kram grønkålen med den til du kan mærke at kålen bliver mere føjelig og falder sammen.

ANRETNING AF GRØNKÅLSSALATEN

  • Fordel grønkålen i en skål eller på et smukt fad.
    TIP: Hvis du bruger en lidt dyb skål som på billederne er det en god ide at fordele ca halvdelen af fyldet i salaten ellers kan man slet ikke se grønkålen for bare fyld.
  • Læg æbletern, appelsinfileter og dadlestimler ovenpå. Drys med tranebær og kom eventuelt lynsyltede rødløg øverst. 
  • Pres flydende honning ud over salaten i tynde stråler sådan lidt på kryds og tværs.
  • Lige inden servering hælder du resten af dressingen over grønkålsalaten. 

Noter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Denne grønkålsalat er inspireret af salater jeg har fået hos venner og af de grønkålssalater jeg selv har lavet gennem tiden. 
KOM PÅ FORKANT
Salaten kan fint stå overdækket og på køl i et par timer. Vent med at hælde det sidste af dressing over til sidste øjeblik. Grønkålen har kun godt af at stå med det af dressingen du har brugt til at kramme den. 
HVAD GØR DU VED RESTERNE
Grønkålsalaten kan fint spises dagen efter, men er bedst den dag den er lavet.
OPSKRIFTEN ER SENEST GENNEMTESTET OG REVIDERT 13/11/18.
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg deler hver uge billeder i stories og bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

GRØNKÅLSSALATEN ER EN DEL AF MIT TEMA MED SALATOPSKRIFTER. SE DE ANDRE SALATER HER

Salat med grønkål, æble og appelsin

Der bruges lynsyltede rødløg i opskriften

Syltede rødløg. Nem opskrift

Se den nemme opskrift her

Pin
Share
Email

Skrevet i: grønkål, Grønt, Julemad, Kålsalat, Opskrift, Salat Tags: Grønkål, julemad, Kålsalat, salatopskrift

Previous Post: « Flæskesteg af kamsteg med knasende sprøde svær
Next Post: Glædelig jul »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

BAG MED BØRN

Opskrift på børnevenlig småkagerdej

Nem og lækker småkagedej der kan bruges til udstikssmåkager. Perfekt til en hyggedag med børnene.

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Gammeldags havregrynskager smager dejligt og er super nemme at bage. Opskriften har masser af DIY billeder så større børn selv kan bage småkagerne

Opskrift på chokolade cookies

Disse lækre chokolade cookies er vores egen yndlingssmåkage

DEJLIG MAD I JANUAR

Marinas opskrift på dejlig dansk hønsekødssuppe.

Klassisk dansk hønsekødssuppe. En ægte sjælevarmer. Opskriften er nyudgivet med masser af tips og DIY billeder

Opskrift på den franske gryderet Daube

Den Franske gryderet Daube smager fantastisk

Sådan koger du torskerogn

Torskerogn smager helt fantastisk og er så sundt. Se hvordan du koger den friske torskerogn her

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

GOD MAD TIL HVERDAG

Opskrift på nem ærtesuppe

Nem og billig ærtesuppe lavet på frosne ærter. Smager af forår men kan laves om vinteren.

Opskrift på kartoffel porre suppe

Kartoffel pore suppe er skøn og billig mhverdagsmad der bare smager fantastisk

Nem og virkelig lækker opskrift på kyllingelår

Kyllingelår med chili og lime smager fantastisk og er super nem aftensmad.

Opskrift på ovnbagt frittata

Nem og lækker fritatta med ærter, squash og porre

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på gammeldags frikadeller

Min populære opskrift på gammeldags frikadeller er gennem redigeret med masser af DIY billeder. Få alle mine tips og tricks.

Min bedste opskrift på hjemmelavede pommes frites

Min populære opskrift på super lækre, sprøde ovn pomfritter har fået DIY billeder og lidt flere tricks.

Glasur til småkager

Min populære opskrift på glasur til småkager er opdateret med DIY billeder og masser af gode små tips.

Opskrift på gastrik

Gastrik er den rene sovsmagi og dejligt nemt at lave selv. Få alle mine tips i den nemme opskrift der har fået lidt mere tekst og et nyt billede.

Opskrift på tomatsovs med grøntsager

Min gamle opskrift "hjemmelavet tomatsovs" er erstattet af en ny "tomatsovs med grøntsager". Samme gode opskrift men nu med masser af omhyggelige DIY billeder.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2019. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.