• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Kartoffelsalat med grønne bønner

2020-09-11 by Marina Skriv kommentar

Gå til opskrift Udskriv
Opskrift på kartoffelsalat med grønne bønner

Denne fransk inspirerede kartoffelsalat er fyldt med grønne bønner og derfor lige lidt sundere end den sædvanlige. Kartoffelsalaten bliver ekstra lækker, fordi jeg deler et lille frisk Bistro trick til marinaden.

Kartoffelsalat med grønne bønner serveret med frikadeller
Her er den lækre marinerede kartoffelsalat serveret med klassiske danske frikadeller. Få min gode grundopskrift her – fyldt med tips og tricks til de bedste frikadeller.

Fransk inspireret, let og lækker

Lad mig med det samme slå fast at jeg elsker den klassiske danske kartoffelsalat som jeg laver i en dejlig frisk (og lidt sundere) version. Den opskrift finder du lige her.

Men når det kommer til kartoffelsalater må man gerne elske mange og jeg er også vild med den franske måde at lave kartoffelsalat. Fransk kartoffelsalat er ofte meget lettere og sundere end den danske og amerikanske metode. Desuden putter franskmændene ofte mange flere grøntsager i kartoffelsalaten, noget der virkeligt taler til mit grønsagsglade madhjerte. Det bliver bare lige lidt sundere og lækrere på dén måde.

Opskrift på marineret kartoffelsalat med grønne bønner. På billedet kan man se noget af salaten blive løftet op så man kan se detaljerne.

Denne kartoffelsalat med de grønne bønner er min helt egen opskrift inspireret af at jeg lige nu kan høste grønne bønner i haven. De skal selvfølgelig i kartoffelsalaten og jeg er ikke den første i madhistorien, der har fået dén idé for kartoffer og grønne bønner kan virkeligt noget sammen.

Kartoflerne marineres lune i halvdelen af marinaden
Her står de lune kartofler og trækker smag fra halvdelen af den gode marinade.

Trick til en marineret kartoffelsalat

Når jeg kalder kartoffelsalaten for fransk inspireret skyldes det først og fremmest at det er en marineret kartoffelsalat og at jeg tilmed bruger et fint lille dobbelt fif jeg har fra Patricias Wells legendariske kogebog om Fransk Bistro mad. Wells rejste i 1980’erne rundt i Frankrig og samlede de bedste opskrifter op fra de bedste franske bistroer. Det blev til bogen “Bistro Cooking” udgivet i 1989 af forlaget Kyle Cathie.

Den kartoffelsalat jeg er inspireret af til denne opskrift er faktisk en kartoffelsalat, der serveres varm og med en helt anden marinade og grønsags besætning. Alligevel er selve grundtrækkene i den lækre kartoffelsalat nogle jeg har lært fra netop dén franske kartoffelsalat.

Opskriften fra Wells kogebog har givet mig to tricks til omgang med marinaden og begge tricks får du forærende med denne opskrift.

Det første trick er at marinerer kartoflerne, mens de er varme men kun i halvdelen af marinaden. På den måde suger kartoflerne nemlig smag af marinanden og bliver utroligt lækre og smagfulde. Men hvor den oprindelige opskrift server kartoffelsalaten varm, vælger jeg i stedet at lade kartoflerne køle ned i marinaden.

Den anden halvdel af marinaden tilsættes lige før servering sammen med dild, grønne bønner og lidt fint hakket rødløg. Det gør kartoffelsalaten frisk og lækker sådan som jeg godt kan lide det. Og se det er det andet trick som jeg også har fra den samme opskrift.

Jeg bruger altid begge trick når jeg laver fransk inspirerede kartoffelsalater, men min marinade og det grønne jeg putter i kartoffelsalaten varierer.

Frisk høstede grønne bønner fra køkkenhaven

Grønne bønner

Sidste år delte jeg min yndlingsopskrift på grønne bønner, nemlig min mors grønne bønner med valnødder og gremolata. I år skal I selvfølgelig have en anden favorit opskrift med grønne bønner og mon ikke der så kommer en ny igen næste år?

Mange af de ting jeg sidste år fortalte om grønne bønner gælder selvfølgelig altid når man laver mad med haricots verts som de grønne bønner hedder på Fransk. Du kan hoppe over til den opskrift hvis du vil have detaljerne men du får lige de vigtigste punkter i stikordsform igen:

Det er vigtigt at de grønne bønner er friskhøstede (ellers kan du ligeså godt bruge dem fra frost), at de behandles nænsomt og at man skære enderne af. Ellers er der ikke så meget hokus pokus med grønne bønner. De er faktisk et super nemt køkken bekendtskab og selvom du tænker at det lyder besværligt med isbad så er det faktisk virkeligt nemt når du står med det i køknet. Jeg lover dig, du fortryder det ikke for det gør så stor en forskel for de grønne bønners smag.

Den bedste kartoffelsalat med grønne bønner i en skål klar til middagsbordet.

Sæson

Grønne bønner er i sæson i sensommeren og det tidlige efterår. det er en skøn ting at have i køkkenhaven fordi de er så nemme. Til gengæld kan det godt være lidt svært at finde friske grønne bønner i butikkerne.

Ny opgravede kartofler er selvfølgelig allerdejligst i en kartoffelsalat, men her kan man faktisk fint vælge dem butikkerne kalder nemme kartofler.

Flere tips og tricks til kartoffelsalat med grønne bønner

Højere oppe kan du læse mine bedste tricks til omgang med marinade i en fransk inspireret kartoffelsalat. Her er yderligere et par små tips:

Jeg har skrevet opskriften med dild, fordi jeg synes det passer så dejligt til sensommer, kartofler og bønner. Du kan sagtens erstatte dild med persille hvis du synes.

I franske kartoffelsalater bruger man oftest sennep i marinaden. Det har jeg udeladt i denne opskrift, fordi jeg synes kartoffelsalaten smager lækkert med citronskal istedet for sennep. Hvis du gerne vil have en eller to teskefulde sennep i gør du bare det. Det er dit køkken!

Jeg har valgt at have rigtigt mange grønne bønner i kartoffelsalaten. Jeg synes det er lækkert og gør også kartoffelsalaten mindre kalorietung. Men selvfølgelig kan du øge mængden af kartofler hvis du synes.

Sværhedsgrad – her skal du være opmærksom

Det er nemt at lave kartoffelsalat med grønne bønner. Også selvom du skal være opmærksom på at hverken kartofler eller grønne bønner får for meget tilberedningstid.

Kartoffelsalat med grønne bønner opskrift

Kartoffelsalat med grønne bønner

Denne skønne fransk inspirerede kartoffelsalat er med grønne bønner og dild. Den smager pragtfuldt alene som måltidssalat, men er også fantastisk som tilbehør til frikadeller, kylling eller en god bøf.
Da kartoflerne skal koge og køle ned i marinanden skal du starte mindst en time inden du vil sætte kartoffelsalaten på bordet.
Du kan godt øge mængden af kartofler hvis du synes, men jeg vil gerne have masser af grønne bønner i dennne kartoffelsalat.
5 fra 5 stemmer
Udskriv
Forb. tid 15 min
Tilb. tid 10 min
Samlet tid 25 min
Antal 4 personer (som tilbehør)

Ingredienser

  • 500 g små kogefaste kartofler
  • 250 g grønne bønner - (eventuelt fra frost hvis du ikke kan få friskhøstede, men friskhøstede er bedst)
  • 1 lille rødløg
  • 1 bundt dild

Marinade

  • 4 spsk olivenolie
  • 4 spsk rødvinseddike - (kan erstattes med anden vineddike eller med æbleeddike)
  • 2 fed hvidløg
  • Lidt revet økologisk citronskal - (du skal kun bruge skallen, ikke citronsaft. Man kan også tilsætte lidt sennep hvis man synes)
  • salt og friskkværnet peber

Til kogning

  • salt
  • dildstilke eller løvstikkesalt

Sådan gør du
 

Kartofler

  • Vask kartoflerne og skræl dem hvis det er nødvendigt.
    TIP: Det er ikke nødvendigt at skrælle tyndskallede nyopgravede kartofler eller den type kartofler butikkerne sælger som "nemme kartofler".
  • Kom kartoflerne i koldt velsaltet vand.
    TIP: Tilsæt meget gerne dildstilkene til kogevandet eller kog kartoflerne med løvstikkesalt.
    Kartoflerne koges med dildstilke e1599647067281
  • Lad gryden komme i kog og giv herefter kartoflerne 10 minutter. Tag gryden af varmen og lad kartoflerne stå med låg på i det varme kogevand til de er færdige.
    TIP: Mærk efter med en lille kniv. De skal føles møre, men der skal stadigt være modstand.
  • Lav marinade og kog bønner mens kartoflerne koger.

Grønne bønner

  • Vask bønnerne og nip enderne af
    TIP: Man kan nippe enderne af med fingerne eller noget nemmere skære dem af med en lille kniv. Hvis man skærre enderne af kan man godt tage et lille bundt af gangen.
    DIY billede af klargøring af de grønne bønner
  • Bring en gryde vand i kog, tilsæt lidt salt og kog bønnerne i ca 3-5 minutter til de er møre, men stadigt med bid. Hæld dem herefter med det samme op i en sigte og over i en skål med iskoldt vand. Lad dem være i det kolde vand til de er helt afkølede.
    TIP:
    Dette bevarer den flotte grønne farve og det gode bid i bønnerne. Det er en god ide at putte et par isterninger i vandet så du er sikker på det forbliver iskoldt.
    Kogetiden kan varrierer lidt afhængigt af bønnerne så hold øje og tjek eventuelt en bønne undervejs.
    De grønne bønner ligger i vand med isterninger
  • Tør de afkølede bønner i et rent viskestykke.
  • Skær de grønne bønner i mindre stykker.

Marinade

  • Put olie, eddike, presset hvidløg, revet citronskal samt salt og friskkværnet peber i et glas med låg. Skru låget på og ryst det godt sammen.
    TIP: Tilsmag dressingen ved at smage på den med en bønne eller et stykke kartoffel. Tilpas eventuelt med mere salt, peber eller eddike.
    Marinade til kartoffelsalat med groenne boenner DIY

Vend kartoflerne i marinaden

  • Hæld vandet fra kartoflerne og lad dem køle en smule af til du kan røre ved dem.
  • Skær kartoflerne i halve eller kvarte afhængigt af størrelse.
    Kartoflerne skaerre i stykker til kartoffelsalat med groenne boenner
  • Vend kartoflerne med halvdelen af marinaden mens de stadigt er lune. Lad dem herefter køle ned. 
    TIP: På denne måde suger kartoflerne marinaden til sig og bliver ekstra smagfulde. 
    Kartoflerne ligger i skålen med marinanden og køler ned

Rødløg

  • Skær rødløg i fine små tern.

Dild

  • Skyl dild.

Kold kartoffelsalat med grønne bønner

  • Put afkølede kartofler, grønne bønner og finthakket rødløg i en skål. Klip det meste af dilden ned i skålen.
  • Ryst dressingen sammen igen og hæld den ned i skålen. Vend rundt og rundt til alle ingredienserne er dækket af dressing.
  • Drys kartoffelsalaten med det sidste dild og server straks.

Noter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Dette er min egen opskrift. Metoden med at marinerer kartoflerne i marinaden, mens de er lune har jeg oprindeligt fra Patricia Welles: “Bistro Cooking” (1989). 
KOM PÅ FORKANT
Både de grønne bønner og kartoflerne kan gøres klar timer inden servering. Kartoffelsalaten bør dog først vendes sammen umiddelbart inden servering. Det tager kun minutter.
HOLDBARHED
Kartoffelsalaten smager bedst og friskest den dag den er lavet. Den kan dog udemærket spises de næste to dage.
HAR DU LAVET KARTOFFELSALAT MED GRØNNE BØNNER EFTER MIN OPSKRIFT?
Så gør du mig utrolig glad hvis du vil dele din mening. Brug gerne et lille øjeblik på at vurderer opskriften med stjerner eller skriv en kommentar. Jeg bliver klogere af det hele og svare alle der skriver til mig. 
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

Netop nu på Instagram

Lidt om Marinas Mad

Marinas Mad er en madblog med fokus på de danske årstider. Året rundt deler jeg opskrifter med årstidsaktuelle råvarer. Jeg skriver desuden hver uge en madplan med fokus på årstiden og de aktuelle mærkedage.

Alle opskrifter på bloggen er gennemtestede og med masser af tips.

Madplanerne er mere end en opremsning af opskrifter. Her finder du fx baggrunds information om alle danske mærkedage, årstidsinspiration og råd om brug af rester fra det ene måltid til det næste.

Jeg gør mig meget umage med mine opskrifter og gennemtester før jeg deler. Alligevel er det jo først når opskriften virker hjemme i dit køkken at den er en succes. Derfor vil jeg virkeligt gerne høre fra dig og lære af dine erfaringer. Skriv meget gerne en kommentar, som selvfølgelig besvares. Det gælder også selvom du helt enkelt bare er glad for opskriften.

Bloggen har desuden et stjernesystem hvor du kan trykke på det antal stjerner du synes den fortjener. Det gør mig altid meget glad når jeg ser at nogen har givet en opskrift en top vurdering. TAK.

Jeg er ikke aktiv på Facebook, men jeg skriver et nyhedsbrev og deler bag om bloggen glimt mm på Instagram.

TAK fordi du læser med.

Grønne bønner

Opskrift på grønne bønner med valnødder

Opskrift på min mors grønne bønner

Kartoffelsalat

Mormors kartoffelsalat opskrift

Opskrift på min bedste danske kartoffelsalat

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Grønne bønner, Grønt, Kartofler, Opskrift Tags: Grønne bønner, Kartoffelsalat, salatopskrift, tilbehør

Previous Post: « Hverdagsmad til septemper
Next Post: Aftensmad midt i septemper »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}