• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Pasta med sprøde tomat brødkrummer

2016-10-04 by Marina 4 kommentarer

Gå til opskrift Udskriv
Pasta med sprøde tomat brødkrummer

En lynhurtig pastaret til de sommerdage hvor man ikke vil stå for længe i køknet.

Denne nemme pastaret med sprøde tomat brødkrummer er ret skøn, selvom den er så simpel. Det er en af de der pastaretter som er så nemme at lave at man godt orker selv om man er helt alene, men samtidigt så lækker at man godt kan serverer den som aftensmad for hele familien. De sprøde tomatbrødkrummer giver knas, tomaterne bidrager sammen med basilikum til det friske og mozzarella giver et mildt creamet modspil til den intense tomatsmag.

tomater til pasta

Når det er sæson for de skønne tomater kan jeg næsten ikke få nok! De smager simpelthen vidunderligt af sommer.

Min ældste er 17 og er så småt begyndt at tænke på at hun lige om ikke så længe skal sætte grydeske i helt egen gryde. Samtidig er hun i modsætning til min yngste datter ikke så forfærdelig vild med at tilbringe længere tid end højst nødvendigt med madlavningen. Derfor har jeg lovet hende at skrive en lille håndfuld nemme opskrifter med grønsager, pasta og æg. I ved sådan nogle retter som man godt orker at lave selvom man skal spise dem selv og som der også er råd til i et stramt studenterbudget. Min opskrift på soufflé omelet med svampe er et forslag til sådan et måltid. Denne skønne pastaret er et andet forslag.

En god bonus er også at denne pastaret er nem at købe ind til og faktisk i en snæver vending kan laves i en forenklet udgave af ting du allerede har i køknet.

Alle mine børn elsker denne pastaret og især de sprøde tomatbrødkrummer. De yngste bliver dog glade hvis de friske tomater og mozzarellaen skiftes ud med sprødstegt bacon og reven parmasan. Det kan man gøre lidt som man vil, men her får I opskriften i den version som jeg selv synes er bedst.

Opskrift på pasat med sprøde brødkrummer

SÆSON

  • Pasta med sprøde tomat brødkrummer består i sin mest enkle form af pasta, daggammelt brød, hvidløg og soltørrede tomater i olie. Disse ingredienser kan man få fat på hele året. Den lidt opgraderede version jeg viser her hvor der indgår basilikum og friske tomater er selvfølgelig bedst om sommeren og i det tidlige efterår.

TIPS OG TRICKS TIL PASTA MED SPRØDE TOMAT BRØDKRUMMER

  • Der bruges daggammelt brød til at lave de lækre sprøde brødkrummer. Når man taler om daggammelt brød mener man brød der er blevet lidt tørt. I Italien, hvor ideen med de sprøde brødkrummer stammer fra, er de mest almindelige brødtyper tørt allerede dagen efter at de er bagt. Meget af det brød vi bager og køber i Danmark holder sig meget bedre og vil faktisk nok være bedst på anden eller endog trediedagen.
  • Har du ikke lige tørt brød kan du skære brødet i skiver og lade det lufttørre en time eller to. På den måde taber det hurtigt fugt. Toastbrød er også glimrende og behøver ikke lufttørre før du bruger det.
  • Man kan kombinerer retten lidt som man vil. Det smager fx også rigtigt godt at tilsætte en rest kylling eller lidt tun til pastaen.
  • De sprøde brødkrummer kan også bruges som drys på salater.
  • Pasta med sprøde brødkrummer er en klassisk italiensk opfindelse. Traditionelt serveres denne type pastaret med spagetti eller andre lange typer pasta. Vi synes nu også det smager udemærket med andre typer pasta, så det kan man gøre som man har lyst.
  • Frisk basilikum skal man nippe lige over et bladpar. Gør man det på den måde skyder planten igen.
  • Det ser smukt ud at blande forskellige typer af små tomater, men det går selvfølgelig lige så fint bare med store solmodne tomater skåret i både.
  • Jeg har skrevet opskriften til 2 personer, fordi det er sådan vi tit bruger retten. Er I flere (eller færre) kan du rette i antallet af personer i opskriften, så tilpasses mængden af ingredienser sig automatisk.
opskrift på nem pastaret

Opskrift på pasta med sprøde tomat brødkrummer

Nogle gange har man bare brug for et virkeligt nemt og hurtigt måltid! Denne lækre pastaret med sprøde brødkrummer er klar på den tid det tager dig at koge en omgang pasta. Altså ca 15 minutter. Det lækre i retten er de sprøde brødkrummer med tomatsmag. Det er selvfølgelig en italiensk opfindelse som erstatning for parmesan. 
Kombiner eventuelt pastaen og brødkrummerne med det du holder af og lige har i køleskabet. En rest kylling eller sprødstegt bacon smager fx dejligt.
Denne opskrift er skrevet så den også kan følges af de der ikke er så køkkenvante. Det er nemlig en opskrift mine børn kan lave på egen hånd.
No ratings yet
Udskriv
Tilb. tid 15 min
Samlet tid 15 min
Antal 2

Ingredienser

PASTA

  • 250 g pasta

SPRØDE TOMAT BRØDKRUMMER

  • 100 g daggammelt brød - uden skorpe. Se tips og tricks over opskriften.
  • 8 halve soltørrede tomater i olie - en rigtig god ting at have i køleskabet. Kan bruges til mange ting og holder længe.
  • 2 fed hvidløg
  • salt og friskkværnet peber
  • lidt olie - til stegning. Brug eventuelt lidt af den fra glasset med soltørrede tomater, den smager dejligt af tomat.

TIL SERVERING

  • 10 små tomater - eller et par store. Se tips og tricks over opskriften.
  • frisk basilikum - Du kan eventuelt bruge en lille smule god basilikumpesto hvis du ikke har frisk basilikum, men frisk basilikum smager bedst og er smukkest.
  • 1 frisk mozzarella

Sådan gør du
 

Pasta

  • Sæt vand over til pasta. 
  • TIP: Som oftest går det hurtigst at koge vandet i en elkedel. Mens det koger sætter jeg en gryde over et blus med lidt vand i (ellers ødelægger du gryden). Når vandet i elkedlen koger hælder jeg det op i gryden der på det tidspunkt næsten er i kog.
  • Når vandet spilkoger puttes godt med groft salt i gryden. 
  • TIP: Man siger at pastavand skal være lige så salt som havet. Det smager også godt at putte en lille bitte smule herbamare i vandet.
  • Put pastaen i vandet og rør rundt så den ikke klumber sammen. Rør rundt igen efter et par minutter.
  • TIP: Til denne opskrift skal der ikke bruges pastavand og pastaen skal være kogt helt færdig. Kik på pakken for at se ca kogetid. Smag lidt på pastaen når den nærmer sig det tidspunkt hvor den er færdig og hæld vandet fra når den smager som du bedst kan lide det.

Sprøde tomat brødkrummer

  • Mens pastaen koger laver du de sprøde brødkrummer.
  • Skær skorpen af dit daggamle brød.
  • Skær dine hvidløgsfed i kvarte og pil skrællen af.
  • Put daggammelt brød, soltørrede tomater, hvidløgsfed og lidt salt og friskkværnet peber i en lille foodprocessor og hak det sammen til det bliver små ensartede krummer.
  • Steg brødkrumme mikset på en pande i lidt olie til det bliver sprødt og gyldent. Det tager ca 5 minutter.
  • Læg til side på en tallerken med køkkenrulle. 

Tomater og basillikum

  • Vask og tør tomater og basilikum. Halver tomaterne.

Servering

  • Hæld den afdryppede pasta op i dybe tallerkner. Fordel halve tomater, basilikumblade og mozzarella ost revet i mindre stykker hen over pastaen. Slut af med at drysse de sprøde tomat brødkrummer ud over retten.

Noter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Ideen med at bruge daggammelt brød til at lave sprøde brødkrummer som pasta topping er selvfølgelig italiensk. Italienerne er verdensmestre i den slags enkel genialitet. Særligt de fattigere familier i det sydlige Italien er kendt for variationer af denne klassiske ret. Allermest klassisk er det nok at lave pasta med sprøde brødkrummer med ansjoser og chili, men variationen med citron er også en klassiker. Ideen til denne version af pastaretten hvor der bruges soltørret tomat i olie har jeg engang set i en Donna Hay bog. Jeg kan ikke lige huske hvilken. Tilføjelsen af de friske tomater og basilikum er min tilføjelse, men det klæder retten helt enormt.
HVAD GØR DU VED RESTERNE
De sprøde tomatbrødkrummer holder sig fint i et par dage i køleskabet. De skal bare i en dåse med helt tætsluttende låg hvis de skal bevare sprødheden. Brødkrummerne er også gode som salatdrys. Pasta kan sagtens gemmes i køleskabet og varmes næste dag. Spagetti er dog knap så velegnet så kog en anden slags pasta hvis du ved at du gerne vil gemme rester til dagen efter. Med denne ret er det bedst at opbevare pasta og brødkrummer hver for sig. Brødkrummerne bliver bløde hvis de opbevares sammen med pasta. Skal du have pastaen med på madpakken er det også bedst at vente med at drysse brødkrummer over til sidste øjeblik. Rester af tomater, basilikum og mozarella er selvfølgelig oplagt til en lille lækker tomatsalat.
OPSKRIFTEN ER SENEST TESTET OG REVIDERET 28/6/18
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

 

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Grønt, Opskrift, Pastaret, Sommer Tags: hverdagsmad, pastaret, stop spild af mad, studentermad

Previous Post: « Madplan uge 40
Next Post: Bedstefars æble skæg »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Linn skriver

    2016-10-06 kl. 10:49

    Hvor lyder det lækkert med brødkrummer! Jeg skal helt sikkert snart prøve den her opskrift.

    Svar
    • Marina skriver

      2016-10-06 kl. 16:38

      Kære Linn

      Det er simpelthen sådan en dejlig og meget nem pastaret. Det vil glæde mig så meget hvis du synes om min version af retten. Jeg har iøvrigt set at din kogebog har fået så fine anmeldelser og har den helt klart i tankerne når hende på 17 skal flytte hjemmefra. En rigtig god begynder kogebog er bare det bedste når man står der i sit første køkken.

      Svar
  2. MilieSmille skriver

    2020-02-06 kl. 10:14

    Hejsa.
    Bruger du daggammelt rugbrød eller hvidt brød?

    Svar
    • Marina skriver

      2020-02-06 kl. 11:57

      Hej

      Det er en gammel italiensk ide og det giver en meget god ide om det mest velegnede brød. Det er nemlig hvidt brød (dog gerne surdej eller lignede). Jeg har aldrig overvejet at prøve det med rugbrød men det er faktisk en sjov ide.

      Tak for spørgsmålet. Det er sådan jeg bliver klogere.

      Februar hilsner

      Marina

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}