• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Ramsløg: sæson, fakta og opskrifter

2021-04-16 by Marina 8 kommentarer

Friskplukkede ramsløg er klar på køkkenbordet

Ramsløg kaldes ofte for nordens hvidløg og de lækre grønne blade er en fantastisk forårsbebuder, fordi det er en af de første danske råvarer vi kan plukke og spise i foråret. De sunde grønne blade kan bruges i masser af dejlige opskrifter hvor de giver en god smag og masser af vitaminer.

Her får du først en oversigt over bloggens opskrifter og herefter en grundig gennemgang. Jeg har bestræbt mig på at have rigtigt mange billeder af ramsløg og på forskellige vækststadier. Derfor er det helt naturligt et billedetungt indlæg.

Ramsløg: opskrifter

År for år bliver ramsløg mere og mere populære og det er med god grund, for efter den lange vinter smager ramsløg simpelthen af forår og giver os den første forsmag på den vækstsæson der ligger foran os. Desuden er det nemt og dejligt at plukke sine egne ramsløg i skoven.

Ramsløg smager af hvidløg, men også meget grønt, nærmest som purløg eller rå porre tilsat hvidløgssmag. Brug ramsløg som du vil bruge purløg til drys, som du vil bruge spinat i wokretter eller sauteret og selvfølgelig til den skønne ramsløgspesto.

Opskrift på ramsløgs pesto. Du kan klikke på billedet for at finde den
Den mest populære opskrift med ramsløg er uden tvivl ramsløgspesto. Min opskrift er med hasselnødder. Find opskriften her.

Ramsløgspesto

Den mest populære opskrift med ramsløg er uden tvivl ramsløgs pesto og det er ikke uden grund for ramsløgspestoen smager simpelthen fantastisk og kan bruges så mange steder i køknet. Hvis man bare bruger en helt traditionel opskrift på pesto og erstatter basilikum med ramsløg synes jeg personligt at ramsløgspesto kan blive lidt for skarpt i smagen. Derfor har jeg udviklet en mere nordisk opskrift med hasselnødder. Opskriften har til min glæde fået meget ros.

Find min opskrift på ramsløgspesto her

Opskrifter hvor der bruges ramsløgspesto

Nye kartofler vendt med ramsløgspesto

Mange af de bedste opskrifter med ramsløg er dem hvor man bruger ramsløgspestoen på forskellig måde. Personligt er jeg fx helt vild med nye kartofler vendt i ramsløgspesto og med at bruge ramsløgspestoen sammen med rørt ricotta og æg. Ramsløgspesto smager også fantastisk med pasta og i brød.

Opskrift på forårsmad med ramsløgspesto
Forårsmad med sauteret ramsløg og ramsløgspesto
Opskrift på brød med ramsløgs pesto
Fougasse med ramsløgspesto. Super dejligt madbrød

Ramsløgssmør

En anden populær og lækker grundopskrift er ramsløgssmør som du kan lave hele sæsonen og som jeg holder særligt meget af at lave når jeg også kan få ramsløgsblomster med ind i smørret. Det er ganske enkelt at lave ramsløgssmør og det er en genial måde at gemme ramsløg i fryseren. Brug dit ramsløgssmør som det er til lækkert brød eller oven på sommerens grillmad (både bøffer og grøntsager). Ramsløgsmør er også genialt til at stege grøntsager i.

Find min opskrift på ramsløgssmør her

Opskrift på ramsløgssmør
Ramsløgssmør
opskrift på sprøde brød med ramsløg
Sprøde ramsløgsbrød

Sauteret ramsløg

Når man sauterer ramsløg får de en meget mildere smag, men stadigt med lidt kant og hvidløgssmag. Jeg synes det er super lækkert og er virkeligt glad for at sauterer ramsløg på forskellige måder. Til at illustrerer metoden (og fordi det er super lækkert!) har jeg valgt at udgive en opskrift hvor de sauterede ramsløg serveres i citron fløde. En nem lille ret der kan bruges som sovs og tilbehør i ét.

Opskrift på sauteret ramsløg i citron fløde

Find min opskrift på ramsløg i citron fløde her

Fakta om ramsløg

Blomstrende ramsløg

Beskrivelse af planten

Sådan ser ramsløg ud

Ramsløg er som navnet angiver en flerårig løgplante og både løg, blade, blomster og frø er spiselige.

Ramsløg med løg, blade og knopper
Her har jeg gravet en klump ramsløg op i min have og skyllet dem så du kan se hele planten. Hvert lille løg har to til tre blade og en blomsterknop.

Hvert fuldvoksne løg sætter to til tre lange ellipseformede blade og senere på sæsonen en smuk hvid blomsterskærm. Små nye løg sætter kun et enkelt lille blad og ingen blomst.

To ramsløgsplanter
Her kan man sammenligne en fuldvoksen ramsløgsplante med en lille ny. Den fuldvoksne har to blade og en blomsterknop, den nye plante kun et enkelt blad.

Ramsløg vokser i små grupper, der kan ligne en større plante, men som i virkeligheden består af en masse løg hvert med sit sæt af blade og blomst. Hvor ramsløg trives vokser mange grupper af ramsløg tæt.

Ramsløg i skovbunden
Her ses en karakteristisk gruppe ramsløg i skovbunden. Det ligner at gruppen er en hel plante med mange blade, men gruppen består i virkeligheden af en masse små løg, hvert med to til tre blade. Se billede højere oppe af en opgravet og skyllet gruppe ramsløg.
Grupper af ramsløg i skovbunden
Her kan man se hvordan ramsløg vokser i mange grupper i skovbunden. Hver enkelt gruppe er tæt fordi løgene deler sig. Det får gruppen til at ligne en samlet plante.

Når planten er højest bliver den ca 20 – 40 cm høj afhængigt af voksested. Oversiden på bladene er mørkegrøn, undersiden en smule lysere og man kan allerede tidligt se den kommende blomst som en lille knop nede mellem bladene. Læs eventuelt en mere detaljeret beskrivelse her eller her. Du kan også kikke på billederne som jeg har forsøgt at gøre så beskrivende som muligt.

Tidlige ramsløgsblade
Allerførst på sæsonen ser ramsløg sådan ud. På dette tidspunkt kan man ikke se blomsterknopperne og må alene gå efter lugten hvis man vil være sikker på at det er ramsløg man plukker.
Ramsløgsknopper mellem ramsløgsblade
Senere vokser bladene op og knopperne viser sig. Her ses ramsløgsknopperne på et tidligt stadie hvor man finder dem nede mellem bladene.
Her kan man se ramsløgsknoppen klar til at folde sig ud
Her er vi senere på sæsonen og knoppen er nu næsten klar til at folde sig ud i en stjerneformet skærm. Bemærk hvordan stilken er vokset.
Ramsløg i skovbunden
Blomstrende ramsløg i skovbunden. Her i Riss Skov, Aarhus. Skovbunden i Riss Skov er dækket af ramsløg i foråret og den fine byskov er et af de mest berømte steder at plukke ramsløg i Danmark. Alle billederne i indlægget er taget i Riss Skov eller i min egen baghave.

Voksested

Ramsløg holder af løvskove, hegn og parker og foretrækker let fugtig jord, meget som anemoner.

Det er ikke på forhånd til at vide om der er ramsløg i en tilfældig skov, hellere ikke selvom jordbunden er velegnet. I nogle skove og parker er der masser af ramsløg i andre kan man ikke finde planten.

Ramsløg har vokset i Danmark siden stenalderen og er formodentligt blevet brugt og spist af datidens mennesker. Den har dog aldrig været udbredt i alle danske skove og det er godt nok.

Hvor ramsløg vokser er der nemlig ofte rigeligt af planten for den breder sig flittigt både ved at løgene deler sig og ved frø. Den kan blive så dominerende at den helt overtager et område som derfor står bart når planten visner ned. Man skal derfor tænke sig om inden man planter ramsløg i et nyt område, for selvom ramsløg smager dejligt vil vi jo også gerne have andre planter i de danske forårsskove.

Ramsløg i Riss skov
Tidligere på sæsonen er skovbunden i Riis Skov grøn af ramsløg. Bemærk hvordan træerne endnu ikke er sprunget ud og sammenlign med billedet hvor ramsløgene blomstre i samme skov.

Risiko for forveksling

Ramsløg kan forveksles med liljekonval og høsttidsløs som begge er giftige. Især bladene på liljekonval kan ligne ramsløgsblade, men duften er helt anderledes og liljekonvalens blade folder sig senere ud. Ramsløg lugter meget karakteristisk af hvidløg, hvilket de andre planter ikke gør. Duften kan fornemmes i hele området og kommer endnu tydeligere frem hvis man gnider på bladene. Derfor er det let at kende forskel, fordi kun ramsløg dufter af hvidløg. Når du sanker bør du tjekke hver enkelt plantegruppe da ramsløg nogle steder vokser sammen med de andre planter.

En anden nem måde at kende ramsløg er ved at kikke efter knopperne som man allerede tidligt kan se mellem bladene. Se masser af billeder på forskellige stadier højere oppe.

Når ramsløg blomstre er der ingen tvivl, fordi ramsløgsblomsterne er helt anderledes end de andre planter. Vil du være på den helt sikre side kan du derfor vente og holde øje med dit udvalgte område. Bliver det i blomstringstiden til et hav af hvide stjerne skærme som på billedet, kan du plukke løs og vende tilbage året efter.

Ramsløg i Riss Skov

Sæson for ramsløg

Ramsløg har sæson i det tidlige forår.

Hvor tidligt sæsonen starter afhænger af vejret, men ofte kan man finde de første spæde skud på lune pletter allerede i januar. Først er ramsløg kun at se som små grønne spirer, men efterhånden som planten vokser til kan man se de slanke ellipseformede blade.

De grønne blade smager bedst inden planten blomster og det vil sige at ramsløg har højsæson i marts og april.

Ofte kan sæsonen forlænges ved at kikke efter ramsløg på køligere steder hvor væksten kommer senere i gang. Derfor kan man plukke blomster og lækre blade samtidigt og sæsonen kan strækkes til hen i maj.

En god håndfuld ramsløg plukket i min baghave
Her står min mand med et bundt nyplukkede ramsløgsblade sanket i vores baghave.

Sådan plukker og opbevare du ramsløg

Det er ganske let at sanke ramsløgsblade. Alt hvad du skal gøre er helt enkelt at plukke et bundt blade og det kan gøres med hænderne alene. Skal jeg plukke mange foretrækker jeg dog at bruge en saks. Læg ramsløgsbladene i en pose eller kurv og sørg for at de ikke bliver mast.

I 1241 blev det indskrevet i Jyske Lov at private må sanke urter til privat brug i offentlige skove. Man må tage så meget som der kan være i en hat og det kan du jo i dag oversætte til en lille plastikpose eller kurv. I private skove må du kun plukke det du kan nå fra stier og veje.

Brug almindelig omtanke når du sanker og pluk ramsløg steder hvor der ikke er meget trafik eller anden forurening. Pluk ikke mere end du skal bruge.

Hvis du sanker ramsløg et sted hvor der ikke er ret mange skal du huske at der også skal være til andre og til at planten kan vokse og sprede sig. Pluk derfor kun lidt fra hver gruppe af ramsløg. Ved at plukke spredt i gruppen og kun ét blad af gangen giver du gruppen de bedste chancer for at få kraft ned til løgene fordi hvert løg på den måde beholder et blad. Er der masser af ramsløg det sted du sanker kan du med god ro sanke mere fra samme gruppe. Ramsløg er utroligt levedygtigt og ikke nemt at udrydde når det først er veletableret.

Ramsløg er bedst friskhøstet. Vil du opbevare din plukkede ramsløg er det bedst i en af de plastikbøtter hvor grøntsager kan ånde eller i en plastikpose/plastbox hvor du har lagt et stykke køkkenrulle til at opsuge fugten. Ramsløg opbevares køligt og kan holde i tre til fire dage.

Vil du opbevare ramsløg længere er det bedste faktisk at lave ramsløgspesto eller ramsløgssmør. Begge dele kan fryses og på den måde holde længe.

Vær opmærksom på at ramsløg afgiver meget smag til råvarer der optager dem. Det gælder i særdeleshed for smør og andre mejeriprodukter. Opbevar derfor ikke ramsløg og mejeriprodukter sammen. Det samme gælder din opbevaringsløsning. Frys fx ikke ramsløgspesto ned i isterningebakker hvis du gerne senere vil bruge samme bakke til andre fødevarer eller is.

En lille kurv med friske ramsløgsblade

Ramsløg i haven?

I takt med at ramsløg bliver mere og mere populært er der også flere og flere, der planter ramsløg i deres egen have. Du kan både købe planter og frø og hvis du kender et offentligt sted med rigtigt mange ramsløg kan du også tillade dig at grave en enkelt plante op. Du må ikke uden tilladelse grave ramsløg op på privat grund.

Ramsløg bør plantes i en skovligende beplantning, der ligner dens foretrukne voksested i skoven.

PAS DOG PÅ!

Hvor ramsløg trives er det som sagt en utrolig dominerende plante, der let kan overtage store områder. Har du kun en mindre have er det ikke sikkert du har lyst til at det hele er fyldt med ramsløg og hvidløgsduft. Af samme grund skal du ikke plante ramsløg steder der ikke tilhøre dig!

Vil du have ramsløg til at trives og gro skal du give den fred og lade den sætte blomster og få frø. Frøene vil sprede sig og inden længe står du med en lille underskov af unge ramsløgsplanter. Vil du omvendt holde din ramsløg lidt tilbage er det en god ide at plukke blomsterne inden de sætter frø. På den måde kan du holde din klump af ramsløgplanter til kun at sprede sig med den meget langsommere løgdeling. Nyplantede ramsløg bør have fred to til tre år.

Ramsløgs blade plukkes i skovbunden

Har jeg glemt noget?

Dette tema om ramsløg er en del af min planlagte serie om råvarer i sæson. Jeg har tidligere udgivet et ligende om hedens bær.

Mit tema med råvarer beskrivelser vil langsomt blive udvidet med måske en til to råvarer om året. Derfor vil jeg selvfølgelig rigtigt gerne høre om du fandt indlægget nyttigt og om der er flere informationer du gerne ville have. Jeg vil også rigtigt gerne høre om dine egne oplevelser og erfaringer med ramsløg. Hvor plukker du ramsløg og hvordan holder du mest af at bruge planten?

På forhånd TAK.

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Fakta om ramsløg, Ramsløg, Råvarer i sæson Tags: Fakta, Opskrifter med ramsløg, Ramsløg sæson, Vild mad

Previous Post: « Mad til påskeugen
Next Post: Hverdagsmad i april – en madplan med masser af ramsløg »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. VenterPaaVinBlog skriver

    2021-04-16 kl. 13:26

    God og detaljeret guide – jeg må på udkig 🙂

    Svar
    • Marina skriver

      2021-04-16 kl. 13:47

      TAK det er jeg virkelig glad for at du synes. Som med alt muligt andet kan man ikke tage fejl når man først har lært ramsløg at kende. God jagt og god weekend

      Svar
  2. KirstenLN skriver

    2021-04-19 kl. 11:24

    Vi har ramsløg i haven – men den må ikke brede sig uhæmmet, så jeg plukker alle blomsterne af for at undgå frøformering. Og så luger jeg ind imellem lidt, hvis en plante har sneget sig over kanten. men det er skønt lige at kunne hente en håndfuld blade ind og lave et glas pesto. Tror vi skal prøve en forårsmad i denne uge 🙂

    Svar
    • Marina skriver

      2021-04-19 kl. 13:42

      Ja det er så dejligt at have ramsløg i haven og at kunne plukke frisk ramsløg lige uden for døren. Især perfekt når man bruger den som lille grønt drys for der orker man ikke rigtigt at gå i skoven som jeg ihvertfald gerne gør hvis det er til de lidt større produktioner af pestoen kryddersmør.

      I al ens ramsløgsbegejstring skal man bare husker at holde planten lidt nede, sådan som du jo også gør. Hos mig bor ramsløg i skovstykke og det fungerer fint og ender den med at brede sig for voldsomt kan den jo heldigvis graves op.

      Masser af forårshilsner fra en solskinsdag

      Marina

      Svar
  3. Lisbeth kristensen skriver

    2022-04-16 kl. 11:25

    Kære Marina.
    Jeg savner vildt meget din ugentlige hilsen med lækker mad og flotte billeder, og hvad der rører sig i dit liv.
    Er det slut med bloggen eller er jeg faldet ud.
    Håber du finder dig til rette i byen og dit nye hjem.
    Venlig hilsen samt god påske. Lisbeth Kristensen

    Svar
    • Marina skriver

      2022-04-19 kl. 12:32

      Hej Lisbeth

      Mange, mange tak for din meget søde hilsnen som gjorde mig glad og øgede min motivation for at komme tilbage til bloggen på fuld kraft. Du er ikke faldet ud, det er mig der har manglet kræfterne og måske også selvtilliden til at skrive som jeg plejer.

      Sandheden er at det er et stort arbejde at skrive bloggen og nyhedsbrevene og at jeg af mange forskellige grunde ikke har haft de kræfter jeg plejer. Det er også svært for mig at få rutinerne med fotos osv til at fungerer her i lejligheden. Desuden skal hele bloggen og alle opskrifter gennemskrives for at opfylde nye tekniske krav og det er altsammen lidt overvældende, fordi det har været en hård tid for vores familie med mange udfordringer.

      I min pause har jeg dog skrevet to opskrifter som jeg varmt kan anbefale og jeg er gået i gang med det nødvendige (og lidt kedelige) arbejde med at gennemgå opskrifterne og lave billederne om til nye formater. Jeg tror helt bestemt at jeg vender tilbage til at skrive blog med samme indsats som tidligere, men det er muligt det først for alvor bliver som det plejer efter sommerferien.

      Tak fordi du holder af bloggen og dens opskrifter og tak fordi du skrev og ruskede op i mig. Det betyder mere end du tror.

      Mange varme forårshilsner

      Marina

      Svar
  4. Kirsten Jørgensen skriver

    2022-04-26 kl. 10:53

    Hej marina
    Jeg fandt din artikel om Ramsløg utrolig godt beskrevet. Jeg var nysgerrig på planten og fik fuldt ud dækket min viden med mange dejlige billeder med fine detaljer. TUSIND tak. Jeg tør nu godt begive mig ud i at kigge efter planten.

    Svar
    • Marina skriver

      2022-04-26 kl. 17:22

      Hej Kirsten

      Hvor er jeg bare glad for at du fandt artiklen inspirerende. Jeg har virkeligt lagt arbejde i den og fx taget billeder gennem flere år så man kan se planterne på alle stadier. Derfor betyder det rigtigt meget for mig at du skriver og fortæller mig at den indeholdt de oplysninger du skulle bruge.

      God jagt på Ramsløg. Her på Frederiksberg er der masser af Ramsløg i både Søndermarken og Frederiksberg Have. Håber også du finder ramsløg der hvor du bor.

      Mange grønne forårshilsner

      Marina

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}