• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Rødkålssalat med appelsin og kandiserede valnødder

2019-12-13 by Marina 3 kommentarer

Gå til opskrift Udskriv
Opskrift på rødkålssalat til jul

Her er mit bud på en rødkålssalat til juleaften. Den er smuk og festlig, men alligevel enkel. Rødkålssalaten smager forrygende godt sammen med and og flæskesteg, netop fordi jeg har skabt salaten med juleaften i tankerne.

Nem og lækker rødkålssalat til julemad
Min rødkålssalat er med tranebær, appelsin og kandiserede valnødder

DANSKERNE SPISER RØDKÅLSSALAT JULEAFTEN

Når det kommer til julemaden er danskerne utroligt traditionsbundne. Hvor man i mange andre lande kan veksle mellem forskellige måltider spiser danske familier næsten altid det samme år efter år. Ifølge Coop analyse spiser 78% af de familier, der fejre jul andesteg og 64% flæskesteg. Overlappet skyldes selvfølgelig at mange familier spiser begge dele.

Jeg elsker det! Elsker at man ved hvad man skal have at spise og kan gå og glæde sig. Elsker den særlige stemning, der kommer når duften af andestegen breder sig i huset og elsker at være en del af det store fælleskab hvor andre familier skal have et måltid næsten ligesom vores.

Tilbehøret til både and og flæskesteg er i næsten alle familier hvide kartofler, brunede kartofler og rødkål. Hertil kommer kartoffelchips i mange familier og sukkerkogte æbler i nogle. Sådan har vi spist i rigtigt mange år og det eneste nye, der har fundet vej til de fleste danskeres juleborde er den friske rødkålssalat, der med rekordfart er blevet et velkomment supplement til traditionerne. Den friske rødkålssalat giver et dejligt modspil til den tunge julemad og er desuden utroligt smuk med sin røde farve.

Kandiserede valnødder til rødkålssalaten
Knaset i rødkålssalaten kommer fra de kandiserede valnødder. Sødmen og den lette bitterhed passer utroligt godt til and og kål.

MIT BUD PÅ JULENS BEDSTE RØDKÅLSSALAT

I vores familie har vi haft rødkålssalat på julebordet i snart 15 år og i de år har jeg selvfølgelig prøvet en masse forskellige salater af. Mange har været dejlige, andre har været skønne i sig selv, men for komplekse sammen med julemaden. Heldigvis er det jo nemlig sådan at der er mange gode måder at lave rødkålssalat.

Alligevel kan jeg lægge hånden på julehjertet og sværge at den mest populære af alle mine rødkålssalater er denne, der er med kandiserede valnødder, hindbæreddike, tranebær og appelsin. Jeg tror faktisk aldrig jeg får lov at tage den af menuen igen!

Det er en enkel salat for rødkålsalaten er jo tilbehør juleaften og skal ikke overtage styringen. Alligevel er det også en festlig salat med de smukke kandiserede valnødder og de saftige elementer af appelsin og tranebær. Der er med andre ord gjort lidt ud af det, men det er samtidigt ikke en vanskelig salat at lave. De kandiserede valnødder og hindbæreddiken kan du let lave nogle dage inden salaten skal laves og resten er meget enkelt og ligetil.

Fintsnittet rødkål
Den nemmeste måde at få fintsnittet rødkål er med en kålskærrer – en bred skrællekniv

FINTSNITTET RØDKÅL

Det vigtigste i en rødkålsalat er selvfølgelig fintsnittet rødkål. Jeg er utrolig glad for min kålskærre der har gjort det nemt at snitte kål helt tyndt og fint. Har du ikke en kålskærre kan du dog sagtens snitte kålen tyndt med en stor skarp kniv. Husk at undgå den hvide stok og de aller groveste blade.

Rødkål kan selvfølgelig også købes færdig snittet.

Hindbæreddike til rødkålssalat
Her er min hjemmelavede hindbæreddike. Du kan sagtens lave den af frosne hindbær og den hjemmelavede smager bedre end den købte.

HINDBÆREDDIKE PASSER GODT TIL KÅL

Hvis en rødkålssalat skal blive rigtig god skal rødkålen marinerer med lidt salt og noget smagfuld eddike. Det blødgør rødkålen så den bliver saftig og lækker.

Her er det jeg synes at hindbæreddiken er utrolig velegnet sammen med kål og faktisk også sammen med julemaden i almindelighed. Den smukke hindbæreddike giver nemlig et meget dejligt frugtagtigt indspil til julemaden som jeg synes er skønt.

Hindbæreddiken kan du lave selv og med min metode kan du kan sagtens bruge frosne hindbær. Det er både billigere og meget bedre end den færdige hindbæreddike, som du selvfølgelig også kan vælge at bruge.

Er du slet ikke til hindbæreddike kan du selvfølgelig erstatte med en anden frugtagtig og mild eddike, men husk at eddiken i denne sammenhæng er en væsenlig del af det samlede smagsindtryk.

appelsinfileter til rødkålssalat
Når man først har prøvet det er det ikke svært at skære appelsin fileter og det smager bare bedre.

APPELSIN FILETER – FORDI DET ER DET LÆKRESTE

Det er ikke til at undvære appelsin i juleaftens rødkålssalat. Appelsinen høre til julen og den friske smag er bare lige det man har brug for som modvægt til den tunge julemad. Jeg tror derfor aldrig jeg har serveret rødkålssalat juleaften uden appelsin.

I opskriften foreslår jeg at skære appelsinerne i fileter, fordi det simpelthen er lækrest at undvære de hvide hinder.

Det er faktisk ret enkelt at fileterer en appelsin. Start med at skære bund og top af, skær herefter skallen af ved at følge appelsinens runding. Når du har befriet appelsinen for skræl, skærer du ind mellem lamellerne med en stiv fileteringskniv. Til sidst presser du skroget for saft der også bruges i rødkålssalaten.

Har du ikke mod på at fileter appelsinerne går det nok alligevel. Det er en salat vi bygger, ikke Eiffeltårnet og juleaften vælter ikke, fordi du har taget lidt let på en detalje.

Kandiserede valnødder hakkes
De pæneste kandiserede valnødder tages fra til pynt. Resten hakkes og blandes i salaten.

KANDISEREDE VALNØDDER/VALNØDDEKROKANT

Enhver god salat har syre og sødme, blødhed og knas. I denne rødkålssalat kommer knaset fra de kandiserede valnødder. Når valnødderne kandiseres får de meget lækre smagsnuancer fra karamellen og den smag er simpelthen perfekt sammen med and og flæskesteg, faktisk på præcis samme måde som de brunede kartofler passer godt til andesteg og flæskesteg.

Sådan laver du rødkålssalat til julemaden

SÆSON

Rødkål har en lang sæson og hurra for det. Lige denne rødkålssalat er dog en udpræget fest salat som jeg synes passer til Mortens aften, juleaften og andre festlige lejligheder i det sene efterår og julen.

TIPS OG TRICKS

Næsten alle tips og tricks til denne opskrift står i opskriftboksen i kursiv eller under de enkelte punkter ovenfor.

*

Du bør lave salaten i én beholder og så flytte den over på et serveringsfad umiddelbart inden servering. Det giver den smukkeste servering. Jeg synes salaten er smuk på et flat fad, men det er ikke sikkert du har plads på bordet juleaften og så er det fint med en skål.

SVÆRHEDSGRAD – HER SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM

Det er en nem salat, men du skal lægge lidt omsorg i at lave de kandiserede valnødder og appelsinfileterne. Vær opmærksom på tilsmagningen. Der er forskel på rødkål og på smagsløg så salaten skal smages til.

Opskrift på rødkålssalat med kandiserede valnødder

Opskrift på rødkålssalat med appelsin og kandiserede valnødder

Her er mit bud på en smuk og festlig rødkålssalat perfekt til and og flæskesteg. Det er denne rødkålssalat med appelsin, tranebær og kandiserede valnødder jeg selv sætter på bordet juleaften.
Det kan være svært at forudsige hvor mange personer salaten rækker til for det afhænger selvfølgelig af hvor salat glade dine julegæster er. Nogle spiser meget rødkålssalat andre slet ingen.
Da rødkålen skal marinerer er det bedst at starte på salaten mindst tre timer inden du vil sætte den på bordet.
4.50 fra 12 stemmer
Udskriv
Forb. tid 10 min
Tilb. tid 5 min
Trækketid (af to omgange) 2 t 30 min
Samlet tid 15 min
Antal 4 personer (som tilbehør)

Ingredienser

Rødkålssalat

  • 500 g fintsnittet rødkål - (ca 1/2 almindeligt rødkål eller et helt lille)
  • 4 spsk hindbæreddike - (Kan erstattes med anden aromatisk eddike eller æbleeddike)
  • 1/4 tsk fint salt
  • 3 appelsiner
  • 125 g tørrede tranebær
  • 100 g kandiserede valnødder - (nogle pæne til pynt, resten finthakkede)

Dresing

  • 3 spsk honning
  • 3 spsk smagsneutral olie
  • 4 spsk saft fra appelsin skrog - (fra de appelsiner du bruger til salaten. Se opskrift)
  • salt og friskkværnet peber

Sådan gør du
 

RØDKÅL

  • Fjern de yderste blade på rødkålen og snit den helt fint.
    TIP:
    Undgå stok og de tykkeste hvide stykker af bladene, de smager nemlig bittert.
    Det går nemmest med en kålsnitter. Hvis du ikke har en kålsnitter går det dog også fint med en stor køkkenkniv.
    Fintsnittet rødkål til rødkålssalat
  • Put rødkålen i en skål og vend den med 1/4 tsk fint salt og 4 spsk hindbæreddike. Lad helst rødkålen trække i et par timer.
    TIP:
    Når rødkålen står og trækker falder den sammen og der bliver mindre af den. Hvis du har travlt kan du forkorte trækketiden til ca 30 minutter ved at kramme rødkålen i eddiken et par gange.

RØDKÅLSSALAT

  • Lav de kandisered valnødder efter denne opskrift. Det kan let nås mens rødkålen trækker.
  • Skær skrællen af appelsinerne og fileter dem så du får fine appelsinbåde uden hvide hinder. Pres saften fra appelsinskrog.
    TIP: Appelsinsaften skal bruges til dressingen.
    sådan laver du appelsin fileter
  • Vend rødkålen med tranebær, de fleste appelsinbåde og ca halvdelen af de kandiserede valnødder. Gem de pæneste appelsin både og de pæneste valnødder til pynt.
    TIP: Jeg gemmer i glas med låg, så holder valnødderne sig sprøde og appelsinfileterne sig friske.

DRESSING

  • Rør eller ryst appelsinsaft, honning og olie sammen til en dressing. Smag til med salt og peber. Vend salaten med dressingen og lad rødkålssalaten stå i mindst 30 minutter.

Servering

  • Umidelbart inden servering vendes rødkålssalaten rundt et par gange og flyttes over på et serveringsfad. Lad overskydende væske blive tilbage og pynt med appelsinbåde og de pæneste kandiserede valnødder.

Noter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Dette er mit bud på en rødkålssalat til juleaften. Jeg synes de kandiserede valnødder og hindbæreddiken passer godt til andesteg.
KOM PÅ FORKANT
Kandiserede valnødder og hindbæreddike kan gøres klar dage inden salaten skal laves.
Det hele kan gøre klar timer inden servering så salaten bare skal vendes og pyntes i sidste øjeblik. Opbevar kandiserede valnødder i en tætsluttende beholder, dressing i et glas hvor du kan ryste sammen og appelsin fileter i en tredie beholder.
Rødkålssalaten kan gøres helt klar nogle timer inden servering. Vent dog med at pynte til sidste øjeblik.
HVAD GØR DU VED RESTERNE
Rødkålssalaten smager også dejligt dagen efter den er lavet.
HAR DU LAVET RØDKÅLSSALATEN?
Så vil jeg rigtigt gerne høre din mening. Skriv meget gerne en kommentar eller brug et lille øjeblik på at vurderer opskriften med stjerner. 
OPSKRIFTEN ER SENEST GENNEMTESTET OG LET REVIDERET 8/11/20
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

Netop nu på Instagram. Klik og læs med:

Sea kissed in Skagen today. MARINEREDE JORDBÆR LØVSTIKKESALT

Lidt om Marinas Mad

Marinas Mad er en madblog med fokus på de danske årstider. Året rundt deler jeg opskrifter med årstidsaktuelle råvarer. Jeg skriver desuden hver uge en madplan med fokus på årstiden og de aktuelle mærkedage.

Alle opskrifter på bloggen er gennemtestede og med masser af tips.

Madplanerne er mere end en opremsning af opskrifter. Her finder du fx baggrunds information om alle danske mærkedage, årstidsinspiration og råd om brug af rester fra det ene måltid til det næste.

Jeg gør mig meget umage med mine opskrifter og gennemtester før jeg deler. Alligevel er det jo først når opskriften virker hjemme i dit køkken at den er en succes. Derfor vil jeg virkeligt gerne høre fra dig og lære af dine erfaringer. Skriv meget gerne en kommentar, som selvfølgelig besvares. Det gælder også selvom du helt enkelt bare er glad for opskriften.

Bloggen har desuden et stjernesystem hvor du kan trykke på det antal stjerner du synes den fortjener. Det gør mig altid meget glad når jeg ser at nogen har givet en opskrift en top vurdering. TAK.

Jeg er ikke aktiv på Facebook, men jeg skriver et nyhedsbrev og deler bag om bloggen glimt mm på Instagram.

TAK fordi du læser med.

Opskrift på rødkålssalat til and

HELE MENUEN TIL JULEAFTEN

Mormors klassiske andesteg med æbler og svesker.
Opskrift på
ANDESTEG MED ÆBLER OG SVESKER
-masser af tips til langtidsstegt and og den bedste sovs
Opskrift på klassisk dansk flæskesteg med sovs og kartofler
Opskrift på
FLÆSKESTEG
-mør og med knasende sprød
Brunede kartofler. Opskrift
Opskrift på
BRUNEDE KARTOFLER
-masser af tips til perfekte brunede kartofler
Mormors hjemmelavede rødkål
Opskrift på
JULERØDKÅL
– med smag af julens krydderier
Opskrift på klassisk risalamande
Opskrift på
RISALAMANDE
-med den bedste smag af vanilje

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Grønt, Julemad, Kålsalat, Mortens Aften, Opskrift, Rødkål Tags: And, Flæskesteg, juleaften, Mortens aften, Rødkålssalat

Previous Post: « December hverdage og dejlig mad til luciadag
Next Post: Vintersolhverv og dejlig december mad »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Inger @ Art of Natural Living skriver

    2019-12-17 kl. 1:56

    I love roast duck but it’s so hard to get here. But I think I’ll try this salad for Christmas Eve. I’ll let you know if I do!

    Svar
    • Marina skriver

      2019-12-17 kl. 8:39

      Dear Inger

      Duck is not easy to find many places around the world. It is quite unfair, but it has a reputation of being difficult to make so that might be why. What do you plan to eat for Christmas? This salad is created to fit the Danish Christmas dinner and would go well with similar meals.

      Thanks for stopping by and the very best wishes for your Christmas. I hope it will be merry, happy and cozy ❤️

      Marina

      Svar
  2. Ingeborg skriver

    2022-12-24 kl. 13:08

    Kære Marina

    Nu er det fjerde år i streg, at din dejlige rødkålssalat kommer på julebordet hos os. Den komplimenterer resten af julemaden så godt, og den er blevet fast inventar:)

    Håber at du får en dejlig jul med din familie og nærmeste – og tak for dine gode opskrifter!

    De bedste julehilsner,
    Ingeborg

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}