• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Tomatsalat med hindbær og lækker hindbær vinaigrette

2021-08-27 by Marina Skriv kommentar

Gå til opskrift Udskriv
Opskrift på tomatsalat med hindbær

Solmodne tomater og hindbær er et sensommer match made in heaven. Her i en helt enkel salat med hindbær vinaigrette.

Tomatsalat med hindbær på tallerknen

Når det enkle er allerbedst

I sensommeren når tomaterne smager af sol og hindbærrene kan plukkes direkte i køkkenhaven findes der næsten ikke noget bedre. Og når råvarer er gode, som i rigtigt gode, er det allerbedste man kan gøre for dem faktisk at servere dem helt simple og gerne i de klassiske par som vi allesammen kender og elsker.

Den allermest klassiske tomatsalat caprese salaten er et godt eksempel: solmodne tomater, lækker bøffelmozzarella og basilikum. Helt enkelt og bare altid godt! En kombination der virker. Et kærestepar man på forhånd ved finder sammen i harmoni. Altså vel og mærke så længe tomaterne er gode. Man kan ikke lave en god caprese salat med middelmådige tomater.

Denne tomatsalat er i samme bolgade. Den består helt enkelt af lækre solmodne tomater, parret med sødmefulde hindbær og svøbt i en meget lækker dressing baseret på min gode hjemmelavede hindbæreddike. Desuden en håndfuld lækre ristede nødder. Mega lækkert i al sin enkelhed. Hindbær og tomater er nemlig det perfekte kærestepar selvom du måske ikke lige havde spottet at det var de to der skulle finde sammen.

Opskrift på hjemmelavet hindbær eddike
Det er SÅ nemt at lave sin egen hjemmelavede hindbæreddike og det koster næsten ingenting (især ikke hvis man har hindbær i haven). Du kan også sagtens lave hindbær eddiken med frosne bær. Find opskriften her.

Med tak til Baka d’Busk

I denne sensommer har min mand og jeg spist to gange på den grønne restaurant Baka d´Busk og det har været fuldstændigt fantastisk begge gange. Den første gang fik vi en tomatsalat med bl.a. mellemøstlig halva og japansk shiso, som jeg stadigt drømmer om. Den anden gang fik vi en tomatsalat med ferskerner, hindbær og hasselnødder. Fælles for begge salater var lækre danske tomater og den skønne hindbær vinaigrette.

For læsere af min lille madblog er det ingen hemmelighed at jeg er helt vild med hindbær vinaigrette som jeg bruger både i sensommersalater og i flere mine jule kålsalater. Jeg er faktisk så glad for hindbær vinaigrette at en af bloggens allerførste opskrifter netop er den hjemmelavede hindbær eddike som jeg laver ved at koge hindbær og eddike. Det er et billede fra den opskrift du kan se her over og selve opskriften finder du her.

Parringen af hindbæreddike og tomat begejstrede mig så meget at jeg nu har skrevet en lille simplificeret opskrift på tomatsalat med hindbær til dig. Spis den gerne som en lille sensommer forret som enten kan spise hyggeligt fra samme tallerken i stil med Græsk Horiatiki salat eller øses op på individuelle tallerkner. Du kan selvfølgelig også bruge tomat-hindbær salaten som salat til din aftensmad.

Tomatsalaten med hindbær er øst op på tallerknen

Sæson

Dette er en salat man kun kan lave i sæsonen for solmodne tomater og friskplukkede hindbær. Det er altså ikke en salat du skal lave til nytår, men derimod en salat du kan gå og glæde dig til at lave i sensommeren.

Tips og tricks

Det er en utrolig enkel salat og når noget er enkelt er det altid vigtigt at de råvare man bruger er i topkvalitet. Man kan selvfølgelig godt sige at det altid er vigtigt, men virkeligheden er sådan at vi almindelige forbrugere ikke hele tiden har optimale råvarer og det går nok. Man kan fint lave god mad alligevel. Man skal bare ikke lave noget hvor fx tomaten er i centrum som her.

Kvalitetskravet gælder også til salatens hasselnødder. De hasselnødder med skal man kan købe er ofte af ret dårlig kvalitet og er ikke sjældent blevet harske. Det holder slet ikke her. Til denne salat har jeg brugt “ristede piemonte hasselnødder” der smager guddommeligt. Hasselnødderne kan købes i bl.a. Føtex og Bilka og er ikke billige. Jeg elsker dem og spiser dem i stedet for fredagsslik. Kan eller vil du ikke skaffe de lækre hasselnødder anbefaler jeg i stedet pekannødder.

Der bruges hjemmelavet hindbæreddike i opskriften. Den hjemmelavede hindbæreddike smager bedre end den du kan købe og er også meget billigere. Rester af hindbæreddiken holder meget længe i køleskabet og er god til mange sensommersalater og fantastisk til kålsalater.

Her skal du være opmærksom

Det er en nem og enkel salat og så længe du bruger gode råvarer skal den nok blive god.

Opskrift på tomatsalat med hindbær

Opskrift på tomatsalat med hindbær

Solmodne tomater og friske hindbær er et fantastisk match. Her er de blevet til en helt enkel sensommer salat med en lækker hindbær vinagrette.
Der skal bruges hjemmelavet hindbæreddike til dressingen. Hvis du ikke har hindbæreddiken klar skal du starte mindst en times tid inden du vil servere salaten. Har du hindbæreddiken er salaten klar på 15 minutter.
No ratings yet
Udskriv
Forb. tid 2 min
Tilb. tid 3 min
Trækketid 10 min
Samlet tid 15 min
Antal 4 personer (som tilbehør)

Ingredienser

Hindbær vinagrette

  • 5 spsk hindbæreddike - (Opskrift her)
  • 5 spsk olivenolie
  • 1/4 tsk fint salt
  • 2 tsk sukker
  • friskkværnet peber

Tomatsalat med hindbær

  • 500 g solmodne tomater - (gerne store og i forskellige farver)
  • 125 g hindbær - (eller så mange som du nu har)
  • 25 g hasselnødder - (ristede og i topkvalitet. Jeg bruger piemonte. Kan erstattes med pacannødder)

Sådan gør du
 

Hjemmelavet hindbæreddike

  • Start med at lave hindbæreddiken efter denne opskrift. Stil til afkøling.

Dressing: Hindbær vinaigrette

  • Put alle ingredienserne til dressingen i et glas med låg og ryst sammen. Smag til. (TIP 1)

Tomatsalat med hindbær

  • Vask tomaterne og skær dem i skiver. Put tomatskiverne i en dyb tallerken og overhæld dem med dressingen. Lad stå i 10 minuttter.
  • Skyl forsigtigt hindbær og lad dem tørre.
  • Tag tomatskiverne op af hindbær viagretten og fordel dem smukt på et fladt fad. Gem dressingen, den skal bruges om lidt.
  • Fordel hindbær og hasselnødder ovenpå.
  • Umiddelbart inden salaten spises piskes dressingen sammen med en gaffel og hældes over salaten.

Noter

TIPS TIL OPSKRIFTEN:
TIP 1: Da der er forskel på hindbær kan der være lidt variation i smagen af din dressing. Dressingen skal være ret sød og smage tydeligt af hindbær. Har du brugt en købt hindbæreddike kan det være nødvendigt at mose nogle friske hindbær ud i dressingen.
HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Tomatsalaten er inspireret af en salat jeg har fået hos Baka d’Busk. 
HVAD GØR DU VED RESTERNE/HOLDBARHED
Salaten er smukkest når den netop er overhældt med dressing. Den kan dog sagtens spises dagen efter. Opbevar overdækket i køleskab. Brug eventuelt resterne til at blande i en blandet grøn salat. 
Den hjemmelavede hindbær eddike kan holde sig i månedsvis.
HAR DU LAVET TOMAT-HINDBÆR SALAT
Så vil jeg som altid gerne høre din mening og om hvordan du har brugt opskriften. Det er tilbagemeldinger fra mine læsere der gør mig klogere og bedre til at skrive opskrifter så tak på forhånd for din støtte til bloggen. 
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

Få årstidsinspiration på Instagram. Klik på et billede og følg med:

Sea kissed in Skagen today. MARINEREDE JORDBÆR LØVSTIKKESALT

Lidt om Marinas Mad

Marinas Mad er en madblog med fokus på de danske årstider. Året rundt deler jeg opskrifter med årstidsaktuelle råvarer. Jeg skriver desuden hver uge en madplan med fokus på årstiden og de aktuelle mærkedage.

Alle opskrifter på bloggen er gennemtestede og med masser af tips.

Madplanerne er mere end en opremsning af opskrifter. Her finder du fx baggrunds information om alle danske mærkedage, årstidsinspiration og råd om brug af rester fra det ene måltid til det næste.

Jeg gør mig meget umage med mine opskrifter og gennemtester før jeg deler. Alligevel er det jo først når opskriften virker hjemme i dit køkken at den er en succes. Derfor vil jeg virkeligt gerne høre fra dig og lære af dine erfaringer. Skriv meget gerne en kommentar, som selvfølgelig besvares. Det gælder også selvom du helt enkelt bare er glad for opskriften.

Bloggen har desuden et stjernesystem hvor du kan trykke på det antal stjerner du synes den fortjener. Det gør mig altid meget glad når jeg ser at nogen har givet en opskrift en top vurdering. TAK.

Jeg er ikke aktiv på Facebook, men jeg skriver et nyhedsbrev og deler bag om bloggen glimt mm på Instagram.

TAK fordi du læser med.

Flere salater med solmodne tomater og modne bær:

Opskrift på tomatsalat med rucola og basilikum vinaigrette

Tomatsalat med rucola og basilikum vinaigrette

Salat med brombær og æble

Salat med brombær og æble

Opskrift på sidskålssalat med mormordressing og sommer bær

Spidskålssalat med sommerens bær og mormordressing

Opskrift på jordbærsalat

Jordbærsalat: smuk sommersalat med tomater, basilikum og mozzarella

Tomatsalat med hindbær og lækker hindbær vinaigretteTomatsalat med hindbær og lækker hindbær vinaigretteTomatsalat med hindbær og lækker hindbær vinaigrette
Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Grønt, Hindbær, Opskrift, Salat, Sommersalat, Tomat, Tomatsalat Tags: Hindbær, sensommer salat, Tomat, Vegetar opskrift

Previous Post: « Sensommer mad
Next Post: Aftensmad i septemper: familiefavoritter »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}