
Super nem og lækker urtecreme, der kan laves med de krydderurter du har ved hånden. Kan bruges som dressing, dip eller grøn sovs. Hele sommeren bruger jeg den dejlige urtecreme til alt muligt dejligt fra dip til aspargesfritter over smørelse til fiskeburgere og til grøn sovs til fiskefrikadeller. Urtecremen vækker lykke til det hele!

URTECREAM MED FRISKE KRYDDERURTER FRA HAVEN (ELLER ALTANKASSEN…)
På denne årstid er der næsten ikke noget skønnere end at gå en tur ud i min lillebitte køkkenhave og plukke friske krydderurter og bær til aftensmaden. Med sådan en håndfuld friske krydderurter tager det ikke mange øjeblikke at fremtrylle den skønneste urtecrem.

Urtecremen giver lige det sidste skønne pift til mange af de dejlige nemme sommerretter og heldigvis er urtecremen selv så dejlig nem at lave. Sådan skal det være om sommeren! Nem og ubesværet mad der smager af sommer.

SÆSON FOR URTECREAM
- Urtecreme skal man lave af friske lækre krydderurter. Skønnest når man kan plukke dem selv, men ellers når de kan købes til mindre skrækindjagende priser i supermarkedet. Det er altså ikke noget man skal lave midt om vinteren.
- I min have kan jeg plukke tilstrækkelige mængder af krydderurter til urtecream fra sidst i maj og indtil midten af septemper.
TIPS OG TRICKS TIL URTECREME
- Du kan bruge alle slags bløde krydderurter til urtecremen, men smagen afhænger naturligvis af de krydderurter du bruger. Tænk på hvad der passer til det du vil serverer urtecremen til. Brug fx masser af mynte hvis urtecremen skal bruges til lam og meget gerne dild hvis urtecremen skal bruges til fisk.
- Man kan selvfølgelig lave urtecreme året rundt, men cremen smager af mest når det er muligt at skaffe friske krydderurter. Samtidigt er det selvfølgeligt også billigere at lave urtecreme når krydderurterne har højsæson.
- Tilsæt eventuelt kapers, hvidløg, chili eller ansjoser til urtecremen hvis du synes det passer til det du skal servere.
- Man kan eventuelt godt skære ned på den fede mayonnaise hvis man synes. Erstat med fedtfattig creamfraiche eller andet. Hver dog opmærksom på at fedtprocenterne er med til at hjælpe smagen af krydderurter frem. Det er jo hellere ikke tanken at det er noget man skal spise i skålfulde pr person. Ligesom med andre dips og sovse er det et tilbehør der skal komme med fedmen til det er godt kan være en mager ret iøvrigt.
- Citronsaft/citronskal kan undlades, jeg elsker bare smagen af citronskal. Smag på din urtecreme og se hvad du selv synes.

Opskrift på urtecreme
Ingredienser
Urtecreme
- 1 håndfuld blandede friske krydderurter
- 1 dl. creme fraiche
- 1/2 dl. mayonnaise - (en god købt en går fint)
- salt og friskkværnet peber
- lidt citronsaft eller citronskal - Kan undlades
Sådan gør du
- Skyl krydderurterne grundigt. Fjern de groveste stilke.
- Kom krydderurterne i en minihakker med ca halvdelen af creme fraichen. Kør til du har en ensartet grøn creme.
- Bland med resten af creme fraichen og mayonnaisen.
- Smag til med flagesalt, friskkværnet peber og eventuelt lidt citronsaft eller reven citronskal.
Noter
OPSKRIFTEN ER SENEST TESTET OG LET REVIDERET 18/9/19
DERFOR ER DIN MENING VIGTIG
Jeg gør mig meget umage med mine opskrifter og gennemtester dem før jeg deler. Alligevel er det jo først når du bruger opskriften i dit køkken at jeg for alvor kan vide om opskriften virker.
Derfor vil jeg rigtigt gerne høre fra dig!
Du er altid velkommen til at skrive en kommentar og jeg har stort udbytte af dine erfaringer når jeg udvikler og reviderer opskrifter. Det gælder også selvom du helt enkelt bare er glad for opskriften.
Bloggen har også et stjernesystem hvor du kan rate opskrifterne. Jeg er ikke tilhænger af at alt skal rates hele tiden, men det giver faktisk mening med opskrifter at man kan se om andre bruger dem og er glade for dem. Derfor bliver jeg virkelig glad hvis du vil bruge et øjeblik på at vurderer opskriften ved at trykke på det antal stjerner du synes den fortjener.
På forhånd MANGE TAK!

Opskriften på urtecreme kan bla bruges i disse opskrifter

Skriv et svar