Nu kommer de lange lyse dage
Med forårsjævndøgn kommer foråret til Danmark. Solen får magt og landskabets farver skifter fra brunt til lysegrønt. I heldige år blomstre mirabellen og de første anemoner presser sig op gennem skovbundens visne blade.
Vi skal se detaljerne for rigtigt at påskønne hvor smukt det er, men kan vi det er forårsjævndøgn en af årets mest magiske dage.
HVAD ER FORÅRSJÆVNDØGN TEKNISKE SET?
Populært sagt er jævndøgn de to gange om året hvor dag og nat er lige lange, heraf navnet “jævndøgn”.
Skal man være helt præcis og videnskabelig nøjagtig er det lidt mere kompliceret end det. Videnskaben har nemlig defineret tidspunktet for jævndøgn som det øjeblik hvor “Solens centrum set fra Jorden passere himlens Ækvator og har deklinationen 0 grader”. Jævndøgn er i videnskabelige termer altså ikke et døgn, men et helt nøjagtigt øjeblik. I 2019 falder martsjævndøgn fx. den 20. marts kl. 22.58, mens martsjævndøgn i 2020 er den 20. marts kl. 4.50.
Denne teknisk nøjagtige defintion, betyder også at vores folkelige forståelse af jævndøgn i virkeligheden er forkert. Tidspunktet hvor dag og nat er lige lange vil nemlig altid ligger lidt før forårsjævndøgn i Danmark! Vi har jo sollys fra solen titter op over horisonten, mens videnskaben først definere jævndøgn fra det tidspunkt Solens centrum krydser Ækvator.
Videnskaben skal jo have sit på det linierede og jeg er glad for den nøjagtighed. Nøjagtigheden er jo på mange måder grundlaget for det moderne samfund. Alligevel vil jeg have lov til at holde fast i den mere poetiske og folkelige forståelse af forårsjævndøgn.
FORÅRSJÆVNDØGN: NATURENS NYTÅR
Vi mennesker har opfundet mange mærkedage, men i naturen er det solen og den evigt gentagne cirkel af årstider, der har betydning. Dette gælder i særlig grad for os her oppe nordpå hvor forskellen på lyset er stor gennem året.
I lysets år spiller forårsjævndøgn en helt særlig rolle for efter jævndøgn får solen magt og naturen dermed energi og varme til igen at spire og gro. Man kan sige at et nyt lysegrønt år springer til live fra det gamle brune og døde.
Denne poetiske magi har selvfølgelig også altid været vigtig for os mennesker og forårsjævndøgn har været fejret fra de allerældste tider. Vi ved selvfølgelig ikke præcis hvordan fortidens mennesker fejrede forårsjævndøgn, men mange oldtidsmonumenter ser ud til at være knyttet til forårsjævndøgn og de andre vendepunkter i lysets år.
På samme måde er der bred enighed om at mange af de ritualer og symboler der fra oldgammel tid har været knyttet til forårsjævndøgn, med tiden er vandret ind i påsken og de symboler vi i dag knytter til den. På den måde er påsken i dag en kombination af de religiøse symboler knyttet til Jesus lidelse og død og alle de oldgamle forårssymboler som skal symboliser nyt liv og nyt vækstår.
HVORNÅR ER DET FORÅRSJÆVNDØGN I DANMARK
Jævndøgn er det samme tidspunkt på hele kloden. Når vi på den nordlige halvkugle har forårsjævndøgn har den sydlige halvkugle efterårsjævndøgn og omvendt.
Forårsjævndøgn på den nordlige halvkugle falder som oftest den 20. marts eller den 21. marts. I enkelte særlige år kan forårsjævndøgn ligge den 19. marts. Næste gang det sker er i 2048.
Mange husker at forårsjævndøgn oftest lå den 21. marts, men helt frem til 2048 ligger skudår faktisk fast på den 20. marts.
Når det er sådan er det fordi et år ikke er præcis 365 dage, hvilket vi som bekendt regulerer med skudårene. Af og til puttes et ekstra skudår ind for at få det til at gå op og så rykker forårsjævndøgn “fremad” i kalenderen.
HVEM FEJRE FORÅRSJÆVNDØGN I DANMARK?
To små grupper af danskere har fastlagte ritualer for forårsjævndøgn. Det gælder de Asetroende og de der dyrker Shamanismen og andre naturreligioner. I begge grupper fejre man iøvrigt alle fire vendepunkter i lysets år.
Jeg tilhøre ingen af grupperne, men har alligevel i hele mine børns opvækst gjort noget særligt ud af de fire vendepunkter og dermed af forårsjævndøgn. Ikke fordi jeg vil forkaste eller erstatte vores andre danske mærkedage, men fordi jeg synes det er en fin måde at være lidt bedre i kontakt med rytmen i naturen. Når vi fejre påske, halloween og jul er det kulturelle og religiøse i fokus, når vi fejre de fire vendepunkter i lysets år er det naturen vi taler om.
SÅDAN KAN DU FEJRE FORÅRSJÆVNDØGN
For de fleste moderne danskere er forårsjævndøgn bare en fin forårsdag. Jeg synes det er en fin og magisk dag som man godt kan gøre til en lille hverdagsfest.
Der er ingen fastlagte moderne traditioner knyttet til fejringen af forårsjævndøgn så du kan vælge at fejre dagen præcis som du synes det er finest.
Da vores børn var små fejrede vi altid forårsjævndøgn med en skattejagt hvor vi jog vinteren væk med sværd og fik en gave som tak fra forårsfeen. Det var et kæmpe hit som mine store børn stadigt taler om.
Nu hvor børnene er blevet teenagere fejre vi bare dagen med dejlig forårsmad og mange små buketter af forårsblomster.
Forårsjævndøgn er i øvrigt et oplagt tidspunkt at tænke på nye begyndelser. Det kunne være i dit liv eller bare i dit hus eller have. Plant lidt forårsblomster som symbol for det nye år i naturen og nyd et øjeblik i en solstråle med en kop kaffe. Hvis du er heldig synger fuglene for dig!
MAD TIL FORÅRSJÆVNDØGN
Til forårsjævndøgn vil jeg foreslå at du spiser mad, der smager af forår og også gerne rummer nogle af forårssymbolerne. Der er endnu ikke så mange forårsvarer på dansk friland og jeg vil også gerne undgå at måltidet bliver besværligt. Derfor er mit valg af hovedret og dessert to relativt nemme rette med fine forårsfarver og lidt årstidsymbolisme.
I lammegryden bruger jeg frosne ærter og ærtespirer for at symboliserer alle de nye spirer og det lysegrønne der er på vej. Til panna cottaen har jeg valgt den forårsgule farver og ananaskirsebær, fordi de ligger inde i en skal af visne blade. Jeg ser dem som en blomst der bryder gennem de gamle blade på samme måde som forårsblomsterne. Det er måske lidt langt ude, men det smager godt!
Danske mærkedage: Min madblog er fyldt med årstidens opskrifter og for mig har de danske mærkedage altid været vigtige. De er vigtige holdepunkter i mit år hvor de hele tiden giver min familie noget vi kan glæde os til. Mærkedagene er også vigtige for det vi spiser og derfor er jeg begyndt at skrive disse små tekster, der fortæller lidt mere om hver af mærkedagene. Til dette indlæg om forårsjævndøgn har jeg bla. brugt oplysninger fra DMI, Illustreret videnskab og Wikipedia. Desuden har jeg trukket på alt det jeg gennem årene har skrevet på min gamle blog Badut om forårsjævndøgn.
Det ser fantastisk hyggeligt ud. Jeg kan godt forstå at dine børn elskede det forårs “eventyr”. Det sætter virkelig gang i leg og fantasi. Du er da en super mor!
Tak for gode ideer og inspiration.
Mvh Anette
Kære Anette
Mange TAK for din utroligt søde kommentar. Jeg blev rigtigt glad for forårsjævndøgn var virkelig en af vores yndlingsmærkedage og børnene glædede sig altid helt vildt til skattejagten. Vi holder stadigt meget af dagen, men det går selvfølgelig mindre eventyrligt for sig i dag hvor de er unge voksne og teenagere. Jeg glæder mig allerede til jeg får børnebørn for jeg har lovet børnene at vi så inviterer til skattejagt og at det bliver med de samme diamanter, kapper og plastikblomster.
Om jeg har været en god mor kommer vel an på så meget. Jeg tror vi allesammen har vores styrker og svagheder – også når det gælder forældreskabet. Jeg har gjort mig meget umage med at være mor og elsker det, men jeg har helt sikkert også lavet masser af fejl. Det tror jeg høre med til alt hvad vi gør i livet. Skattejagterne, nissedrillerierne og alt det andet har jo moret mig mindst lige så meget som børnene, men jeg kan fx ikke flette hår og jeg skriver hellere ikke mine børns skoleopgaver eller giver dem alt det nyeste mærketøj. Som forældre ønsker vi altid at vi kunne gøre mere, men jeg tror det vigtigste er kærligheden. At den er der og at den kan mærkes! Om det så er på den ene måde eller den anden tror jeg faktisk er mindre vigtigt.
Masser af varme forårshilsner. Jeg håber dit forår bliver skønt – vi trænger til det i år
Marina