Kyndelmisse

Kyndelmisse den 2. februar. Vinterens hjerte fejres med lys og god mad.

Den 2. februar kan vi fejre kyndelmisse og så er vi i følge den gamle bondetro halvvejs gennem vinteren. Det er værd at fejre med god mad og tændte stearinlys.

DERFOR HEDDER DET “KYNDELMISSE”

Kyndelmisse er en fordanskning af de latinske ord for den særlige lysmesse der blev holdt den 2. februar (“candelarum” for lys og “missa” for messe). Ofte ser man Kyndelmisse omtalt som Kjørmes, en yderligere forsimpling af Kyndelmisse og som Kjørmes-Knud der betegner hårdt vintervejr (kyndelmisse-knude).

BAGGRUNDEN FOR AT FEJRE KYNDELMISSE

Kyndelmisse betyder “kærtemesse” eller lysenes messe og traditionen er oprindeligt opstået i det jødiske-kristne samfund i århunderede efter Jesus fødsel. Traditionen stammer fra sikken hvor en kvinde var uren de første 40 dage efter fødslen af en dreng (og faktisk 80 dage hvis det var en pige!). På den fyrretyvende dag blev kvinden atter ledt ind i meningheden. I pagt med denne tradition fejrede de tidlige kristne Jomfru Marias renselse og Jesusbarnets fremstillelse i templet. De første vidensbyrd om kyndelmisse er fra tiden omkring år 385 hvor man i Jerusalem holdt Marias renselsfest 40 dage efter Helligtrekongersnat. Denne nat regnede man nemlig på den tid for Kristus fødsel.

Den romersk katolske kirke flyttede siden Jesus fødselsdag og med den også kyndelmisse. Herefter lå kyndelmisse den 2. februar. En dag man siden har holdt fast ved.

Når Marias renselsfest blev til lysmesse skyldes det Simoeons ord om at Jesus skulle være et lys til at oplyse hedningerne. Derfor valgte man denne dag at gå i store lysprocessioner og at indvie alle de vokslys der skulle bruges i kirken i det kommende år. Bekvemt nok afløste dette ritual, det hedenske renselseritual hvor man netop i februar gik omkring i Roms gader med tændte fakler for at rense byen for smitte og ondskab. Det nye ritual kunne i store træk det samme som det gamle, men var til ære for den nye tro.

KYNDELMISSE I BONDESAMFUNDET

Fortidens bønder levede på et spinkelt eksistensgrundlag underlagt årstidernes luner og havde derfor altid behov for hellig magi og for varsler der kunne forudsige fremtiden. For dem blev kyndelmisse en meget vigtig mærkedag.

For den danske bonde var lysfesten i kirken noget helt vidunderligt og usædvanligt. Man skal huske at lys var kostbare og at hele familien til dagligt ville samle sig omkring ét enkelt (hvis de da havde råd til lys). En hel kirke fyldt med tændte lys var et magisk skue.

Nok så vigtigt blev det på netop denne dag at sikre sig at der var mad og brændsel til resten af vinteren. Da kyndelmisse blev regnet for at være præcis halvvejs mellem efterår og vår skulle man også have halvdelen af sit forråd tilbage. Havde man ikke det ville man komme til at sulte og fryse.

De lys der blev velsignet i kirken til kyndelmisse blev af almuen tillagt enorm værdi, ja de var nærmest betragtet som relikvier, der kunne indgå som ingrediens i alverdens lægemidler.

Til alle store mærkedage tog bondesamfundet varsler. Således også til kyndelmisse hvor der var mange (og nogle gange modstridende) måder at spå om det år der skulle komme. To af de bedste kendte eksempler er “Kjørmes tø er så godt som 100 læs hø” og “hvis det blæser så 18 kællinger ikke kan holde den 19 ved jorden, forsvinder kulden snart”

Kyndelmisse var en højtid og blev fejret med gilder hvor man spiste den mad der også blev serveret til jul, meget gerne retter med flæsk og æbler samt de altid populære æbleskiver og pandekager. Desuden blev der drukket rigeligt med øl, brændevin og kaffe.

Når man skulle spise flæsk var det for at holde sygdom og især rygsmerter, fra livet, mens det at kunne finde og spise et godt æble i vinterforrådet blev regnet for et varsel om sundhed det kommende år.

KYNDELMISSE I VORE DAGE

Kyndelmisse blev afskaffet i 1770 sammen med en række andre helligdage og er i mange år kun blevet fejret ganske få stedet.

I de seneste år er der imidlertid en spirende interesse for mærkedagen. Kirkerne gør det med lysmesser og almindelige travle hverdagsmennesker kan mødes og spise pandekager i stearinlys skær. Det er hyggeligt med sådan et lille fint afbræk i vinterens hverdag og kyndelmisse er en mærkedag der er nem at fejre: Bag en stak pandekager, lav æblemos og tænd stearinlys. Hvis I har lyst kan I måske også synge en af de sange der knytter sig til kyndelmisse: “sneflokke kommer vrimlende”, “I sne står urt og busk i skjul” og “det er hvidt derude”.

HVAD SPISER MAN TIL KYNDELMISSE

Til kyndelmisse skal der som sagt spises juleflæsk og pandekager samt æbler.

Hvis du er til stegt flæsk er det en oplagt dag at server det, men selv foretrækker jeg min opskrift på svinemørbrad stegt som æbleflæsk (det jo heldigt nok er med både æbler og flæsk uden at være alt for tung).

Til dessert er det oplagt at server pandekager med æblemos.

Med sådan en menu skulle du være sikret både midvinter hygge og sundhed i det kommende år!

Dette indlæg er i store træk flyttet fra min gamle årstidsblog Badut. Indlægget skrev jeg i sin tid med udgangspunkt i “Børge Jensens: Kyndelmisse i tekst, tegning og foto.”