Store Bededag

Alt magt til lækre boller…

Store bededag er vores mærkeligste helligdag. Den har sin rod i ældre tiders behov for at afholde bod og bedringsdage og engang var der mange af disse i det katolske Danmark. Idag giver begrebet ikke så meget mening for moderne danskere, men vi er glade for fridagen, for de varme hveder og for at fejre konfirmanderne som der er mange af på denne smukke forårs fredag.

HVORNÅR ER DET STORE BEDEDAG

Store bededag falder altid fredag før fjerde søndag efter påske og fordi påsken flytter sig fra år til år flytter datoen for store bededag sig også. Store bededag kan tidligst ligge den 17. april og senest den 21. maj.

Store hvedeaften er torsdag aften før store bededag og det er her der bliver spist allerflest varme hveder, selvom de nu også smager dejligt på selve store bededag.

HISTORIEN OM STORE BEDEDAG

Store bededag er indført af Christian den V i 1686 som erstatning for de tidligere bod og bedringsdage. Det er ikke en dag med stor folkelig forankring og det kan være et stort problem for traditioner. Det er nemlig sådan med traditioner og helligdage at de kun overlever hvis de er morsomme eller bærere af symboler som folk kan bruge. Store bededag, der ikke er særligt symbolbærende, kan til sit held prale af sin ganske særlige bolle og det er formodentligt en stærk medvirkende grund til at at vi stadigt har en fridag den fjerde fredag efter påske.

Kort fortalt gik det sådan til:

I gamle, gamle dage da Danmark var et katolsk land var der mange bededage. På disse dage gik præsten og menigheden omkring i marker og landsbyer i højtidelig procession med røgelse og hævet kors. På den måde blev alt velsignet og det var af meget stor betydning for en befolkning der levede konstant på randen af overlevelse og som havde brug for alt den guddommelige, heldbringende velsignelse som de kunne få.

Da Danmark efter reformationen i 1536 vendte katolicismen og alt dens hellige magi ryggen nægtede man på landet at acceptere at man fremover skulle klare sig uden heldbringede bededage og derfor fortsatte man mere eller mindre officielt med at gøre som man plejede. Der var derfor fortsat mange bods og bededage og de var forskellige fra by til land.

Over tid var der flere forsøg på at få orden og begrænsning på antallet af bededage, men det var først i 1686 det lykkes at få rigtig orden på bededagene ved at få dem erstattet med én og kun én bededag. Den dag som med tiden har fået tilnavnet den store og som i gamle dage blev højtidligholdt meget strengt.

Der var på store bededag forbud mod næsten alt. Man måtte ikke handle, arbejde, rejse eller lege og bededagen blev varslet allerede aftenen før hvor kirkeklokkerne ringede som tegn til at foretninger og kroer skulle lukke. På den måde var der håb om at alle var ædru når der blev indkaldt til gudstjeneste dagen efter.

DERFOR SPISER VI VARME HVEDER

De varme hveder er blevet spist i Danmark i flere hundrede år. Traditionen siges at være opstået fordi store bededag blev højtideligholdt så strengt at bagerne ikke kunne komme til at bage på store bededag. Derfor opfandt man hvedeknopperne der smager bedst ristede og derfor kan bages dagen før.

VARME HVEDER OG EN TUR PÅ VOLDEN

Varme hveder er ret lækre, men var et dyrt stykke bagværk der mest blev spist i København. Her fik det bedre borgerskab med tiden den hyggelige vane at spadserer på voldene mens kirkeklokkerne ringede bededagen ind aftenen inden store bededag. Herefter gik de hjem til te og varme hveder og det var så hyggeligt at det spredte sig til andre sociale lag og til andre dele af landet.

Da voldene blev nedlagt fandt man andre steder at spadserer og den dag i dag er det en tradition mange steder i landet at gå en tur i det smukke forår torsdagen før store bededag.

Med de varme hveder og den hyggelige gåtur fik helligdagen den folkelige forankring som den havde manglet fra starten.

AFSKAFFELSE AF STORE BEDEDAG

Tre gange har store bededag været alvorligt truet på sin status som arbejdsfridag. Den første gang var da man med kalenderreformen i 1770 afskaffede en lang række andre helligdage. Mange af disse var dybt forankret i befolkningen og flere havde også stor religiøs betydning. Da formålet med kalederreformen var at skabe flere dage til nyttig gering havde det måske været rimeligt at afskaffe den lidt underlige store bededag. Når det ikke blev sådan skyldes det måske den lækre bolle som Københavnerne meget nødigt ville undvære og som derfor gjorde det upopulært at fjerne store bededag.

Hvedeknopperne var også med inde i diskussionen da man efter anden verdenskrig gjorde sig seriøse overvejelser om at afskaffe store bededag og istedet højtideligholde 5. maj. Bagerne, der kun havde den ene fridag om året, foreslog i denne forbindelse at hvederne så skulle rykke med, en tanke som mange sikkert bifaldt.

Til gengæld blev hvederne ikke nævnt med et eneste ord da der i 2012 blev talt om at afskaffe store bededag som fridag.

Trods forsøgene på at afskaffe store bededag blev dagen liggende hvor den hele tiden har ligget og mens der næppe er ret mange i dagens Danmark der afholder sig for alt arbejde, leg og rejse for at hellige sig bod og bøn, så spises der virkeligt mange af de lækre varme hveder.

Oplysningerne er delvis baseret på Ib Askholm: “Danmarks Højtider og Festdage.”