• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Store Bededag

2019-05-15 by Marina Skriv kommentar

Alt magt til lækre boller…

Te kop på bakke omgivet af forårsblomster og med et kors. Til Store bededag skal der nemlig drikkes te sammen med hvederne
Aftenen før Storebededag drikkes der te til de varme hveder.

Store bededag er vores mærkeligste helligdag, men det er samtidigt også en af vores mest elskede og udbredte madtraditioner at spise varme hveder.

Store bededag har som helligdag sin rod i ældre tiders behov for at afholde bod og bedringsdage og engang var der mange af disse i det katolske Danmark. Idag giver begrebet ikke så meget mening for moderne danskere, men vi er glade for fridagen, for de varme hveder og for at fejre konfirmanderne som der er mange af på denne smukke forårs fredag.

Varme hveder spises ovnristet med smør. På billedet er der varme nybagte hvedeknopper, ristede varme hveder, smør og te
Varme hveder smager helt vidunderligt og er så hyggelige at spise aftenen før Store Bededag

Hvornår er det store bededag?

Store bededag falder altid fredag før fjerde søndag efter påske og fordi påsken flytter sig fra år til år flytter datoen for store bededag sig også. Store bededag kan tidligst ligge den 17. april og senest den 21. maj.

Store hvedeaften er torsdag aften før store bededag og det er her der bliver spist allerflest varme hveder, selvom de nu også smager dejligt på selve store bededag.

Madkulturen (der undersøger danskernes forhold til mad) har lavet en stor undersøgelse af danskernes forhold til madtraditioner. Her viste det sig, måske lidt overraskende, at de varme hveder er vores tredje mest udbredte måltidstradition, kun overgået af julemiddagen og julefrokosten. Omkring halvdelen af alle danskere spiser varme hveder aftenen før store bededag. Jeg elsker når vi danskere bindes sammen af et fælles måltid og her er hveden altså i særklasse stærk!

Dansk bøgeskov
Som oftest er Danmark lysegrønt til store bededag og alle er vel enige om at der er en dejlig tid på året til en ekstra fridag.

Historien om storebededag

Store bededag er indført af Christian den V i 1686 som erstatning for de tidligere bod og bedringsdage. Det religiøse indhold har i de sidste generationer ikke haft stor folkelig forankring og det kan være et stort problem for traditioner. Det er nemlig sådan med traditioner og helligdage at de kun overlever hvis de er morsomme eller bærere af symboler som folk kan bruge. Store bededag, der ikke er særligt symbolbærende, kan til sit held prale af sin ganske særlige bolle og det er formodentligt en stærk medvirkende grund til at at vi stadigt har en fridag den fjerde fredag efter påske.

Et kors på et elfenbens omslag omgivet af ternede vibeæg. Korset skal illustrerer at Store bededag er en kristen bededag

Kort fortalt gik det sådan til:

I gamle, gamle dage da Danmark var et katolsk land var der mange bededage. På disse dage gik præsten og menigheden omkring i marker og landsbyer i højtidelig procession med røgelse og hævet kors. På den måde blev alt velsignet og det var af meget stor betydning for en befolkning der levede konstant på randen af overlevelse og som havde brug for alt den guddommelige, heldbringende velsignelse som de kunne få.

Da Danmark efter reformationen i 1536 vendte katolicismen og alt dens hellige magi ryggen nægtede man på landet at acceptere at man fremover skulle klare sig uden heldbringede bededage og derfor fortsatte man mere eller mindre officielt med at gøre som man plejede. Der var derfor fortsat mange bods og bededage og de var forskellige fra by til land.

Over tid var der flere forsøg på at få orden og begrænsning på antallet af bededage, men det var først i 1686 det lykkes at få rigtig orden på bededagene ved at få dem erstattet med én og kun én bededag. Den dag som med tiden har fået tilnavnet den store og som i gamle dage blev højtidligholdt meget strengt.

Der var på store bededag forbud mod næsten alt. Man måtte ikke handle, arbejde, rejse eller lege og bededagen blev varslet allerede aftenen før hvor kirkeklokkerne ringede som tegn til at foretninger og kroer skulle lukke. På den måde var der håb om at alle var ædru når der blev indkaldt til gudstjeneste dagen efter.

En kurv med lækre varme hveder
Varme hveder skal spises sprøde og nyristede.

Derfor spiser vi varme hveder

De varme hveder er blevet spist i Danmark i flere hundrede år. Traditionen siges at være opstået fordi store bededag blev højtideligholdt så strengt at bagerne ikke kunne komme til at bage på store bededag. Derfor opfandt man hvedeknopperne, der smager bedst ristede og derfor kan bages dagen før. Desuden var de varme hveder noget særligt, bagt af det dyre hvedemel og derfor særligt lækre.

Varme hveder og en tur på volden

Varme hveder er ret lækre, men var et dyrt stykke bagværk, der mest blev spist af de mere velhavende i København. Her fik det bedre borgerskab med tiden den hyggelige vane at spadserer på voldene mens kirkeklokkerne ringede bededagen ind aftenen inden store bededag. Herefter gik de hjem til te og varme hveder og det var så hyggeligt at det spredte sig til andre sociale lag og til andre dele af landet.

Da voldene blev nedlagt fandt man andre steder at spadserer og den dag i dag er det en tradition mange steder i landet at gå en tur i det smukke forår torsdagen før store bededag.

Med de varme hveder og den hyggelige gåtur fik helligdagen den folkelige forankring som har sikret helligdagen dens overlevelse.

Afskaffelse af store bededag

Tre gange har store bededag været alvorligt truet på sin status som arbejdsfridag.

Den første gang var da man med kalenderreformen i 1770 afskaffede en lang række andre helligdage. Mange af disse var dybt forankret i befolkningen og flere havde også stor religiøs betydning. Da formålet med kalederreformen var at skabe flere dage til “nyttig gerning” havde det måske været rimeligt at afskaffe den lidt underlige store bededag. Når det ikke blev sådan skyldes det måske den lækre bolle som borgerskabet i København meget nødigt ville undvære og som derfor gjorde det upopulært at fjerne store bededag.

Hvedeknopperne var også med inde i diskussionen da man efter anden verdenskrig gjorde sig seriøse overvejelser om at afskaffe store bededag og istedet højtideligholde 5. maj. Bagerne, der kun havde den ene fridag om året, foreslog i denne forbindelse at hvederne så skulle rykke med, en tanke som mange sikkert bifaldt.

Til gengæld blev hvederne ikke nævnt med et eneste ord da der i 2012 blev talt om at afskaffe store bededag som fridag.

Trods forsøgene på at afskaffe store bededag blev dagen liggende hvor den hele tiden har ligget og mens der næppe er ret mange i dagens Danmark der afholder sig fra alt arbejde, leg og rejse for at hellige sig bod og bøn, så spises der virkeligt mange af de lækre varme hveder, faktisk så mange at henved halvdelen af alle danskere spiser hveder aftenen før store bededag.

Oplysningerne er delvis baseret på Ib Askholm: “Danmarks Højtider og Festdage” og delvis på følgende kilder: Folkekirken og Nationalmuseet.

Varme hveder

Opskrift på varme hveder

Opskrift på gammeldags varme hveder

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Højtider og mærkedage, Store bededag Tags: store bededag, traditioner, Varme hveder

Previous Post: « Mad til Store Bededage og fine forårsdage
Next Post: Maj mad »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}