• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Æblekage med kanel, marcipan og valnødder

2021-10-06 by Marina 4 kommentarer

Gå til opskrift Udskriv
Æblekagen omgivet af æbler, valnødder og kanel

Nem og meget lækker æblekage med valnødder og marcipan stykker. En kage der altid vækker glæde og som er dejligt krydret med kanel og et hint af appelsin.

Et stykke af den lækre æblekage. Man kan se æblebådene og marcipanstykkerne. I baggrunden æblekagen og friske æbler
På dette billede kan man se hvordan den kanel krydrede dej indeholder store stykker marcipan og valnødder. Det er så lækkert !

Derfor er jeg vild med denne æblekage

Æblekagen er virkelig nem at bage, men vækker altid glæde når jeg server den. Det i sig selv er jo nok til at elske en kage, men kikker man lidt dybere i kagedejen er det ikke uden grund at kagen er en succes. Det er nemlig en meget generøs æblekage med store stykke valnødder og store stykker marcipan.

Det lidt som når man spiser Ben&Jerrys hvor det skønne er at finde de store stykker fyld. På samme måde i denne æblekage hvor marcipanen trækkes i mindre – men ikke for små – stykker og blandes i dejen sammen med letknuste valnødder. Det er ikke en fremgangsmåde jeg har set i andre æblekager, men det er både nemt og super lækkert.

Kagen er velegnet både til eftermiddagshygge, som dessertkage (hvor den gør sig godt med en kugle vaniljeis) og også virkeligt velegnet på bruchbordet.

Det er kort sagt en nem kage med mange talenter.

Den lækre æblekage omgivet af æbler, valnødder og kanel

Med hilsen til min barndoms æblekage

Jeg har ofte talt om min mor og hendes fantastiske madlavning og det er jo helt enkelt, fordi hun er min største køkken inspiration. Jeg har også ofte talt om vores store have med alle frugttræerne og det kæmpestore valnøddetræ. Derfor er det jo ikke mærkeligt at min mor selvfølgelig bagte mange forskellige æblekager og meget gerne med valnødder. Min søster og jeg var særligt vilde med en kage hvor der også var makroner, men det er ikke den kage du får opskriften på i dag. I stedet er det en anden populær æblekage fra min mors køkken.

Den oprindelige opskrift fra min mors køkken har jeg ikke. Måske har der aldrig været en egentlig opskrift for min mor lavede ofte mad på samme måde som jeg selv gør det. Hun havde en grundopskrift et eller andet sted fra og så justerede hun den til efter egen smag og improviserede med det hun nu havde, i dette tilfælde æbler og valnødder.

Æblekagen minder imidlertid utroligt meget om Blommekagen fra New York Times og allerede da jeg udgav opskriften på blommekagen skrev jeg om hvordan kagen mindede mig om en æblekage fra min barndom. I kommentarerne til blommekagen hos New York Times kan man da også læse at mange har set en ligende opskrift, der oprindeligt skulle være tysk. Jeg gætter derfor på at min mors æbleskage og blommekagen fra New York Times har udgangspunkt i den sammen tyske grundopskrift.

Og her er den så! Æblekagen fra min barndom rekonstrueret efter hukommelsen og med udgangspunkt i opskriften fra New York Times, men selvfølgelig justeret så smagen passer til det fyld jeg husker fra min mors æblekage.

Et stykke af den lækre æblekage set oppefra

Til brunch og hygge både efterår og jul

Hvis du læser med i mine ugenlige madplaner har du hørt om denne æblekage før. Jeg nævner den nemlig hvert år som et forslag til juleskovturen og har også nævnt den både som en juledessert og som et forslag til julebrunch. Det er altså kort sagt en kage jeg forbinder med julehygge og som et lidt anderledes indslag mellem alle de andre julekager.

Derfor har æblekagen med valnødder og marcipan også stået på min “juleudgivelses liste” i flere år efterhånden. Sagen er bare at der altid er så meget andet at skrive opskrifter om i juletiden og derfor er denne elskede æblekage ikke nået frem til bloggen før.

I år gør jeg det så anderledes og udgiver opskriften i æblesæsonen. Det er alligevel også der langt de fleste mennesker bager æblekager.

Når jeg altid selv har været glad for kagen i juletiden skyldes det selvfølgelig at den indeholder store stykker lækker marcipan og en god mængde kanel. Desuden er den dejligt krydret af appelsinskal, vanilje og farin.

Æbler har iøvrigt altid været forbundet med den danske jul og det er selvfølgelig, fordi æbler meget fint kan holde sig og være sprøde og lækre i julen. Mange familier gemte før i tiden de bedste æbler netop til juletiden.

Alligevel er det jo ikke sådan at man ikke helt fint kan spise kagen på en dejlig efterårsdag og de to kager jeg har bagt i denne uge til henholdsvis fotos og DIY fotos er da også blevet spist med stor glæde her i det tidlige oktober.

Et stykke æblekage med mere æblekage og æbler i baggrunden

Sæson

Æblekagen er dejlig om efteråret og i juletiden.

Tips og tricks

Smag på dine valnødder inden du putter dem i kagen. Valnødder kan blive harske og det kan ødelægge en hel kage. Erstat eventuelt valnødderne med pekannødder.

Det er ganske let at lave det fine mønster af æblebåde. Bare stik æblebådene ned i dejen så de sidder fast men ikke er dækket. Se billeder i opskriften. Start gerne inderst og tilpas ringene til dine æblestykker.

Særligt til mine amerikanske læsere vil jeg gerne understrege at der skal bruges ordentlig marcipan med højt mandelindhold til denne kage. Odense marcipan som vi danskere kender så godt er helt fint, vi er ikke ude i at det skal være særlig fin gourmet marcipan. Den marcipan der ikke dur er den oversukrende og kunstige marcipan man ofte finder i butikkerne i USA. Hvis du ikke har adgang til ordentlig marcipan (eller ikke vil bruge pengene på det) smager kagen også ganske udemærket uden marcipan.

Her skal du være opmærksom

Det er en meget nem kage. Sørg for at creme smør og sukker godt og hold øje med kagens bagetid. Som altid er den angivne bagetid vejledede for den præcise tid afhænger af din ovn, din form og dine æbler.

Opskrift på æblekage med marcipan og valnødder

Opskrift på æblekage med marcipan og valnødder

Nem og virkelig lækker æblekager der altid vækker lykke på kagebordet.
Kagen skal bage i ca 45 minutter og også gerne have lidt tid til at køle ned bagefter. Start derfor gerne mindst 1 1/2 time inden du vil server kagen.
4.89 fra 9 stemmer
Udskriv
Forb. tid 15 min
Tilb. tid 45 min
Samlet tid 1 t
Antal 8 stykker kage

Ingredienser

Dej

  • 3 æg
  • 175 g smør
  • 150 g rørsukker - (kan erstattes af almindeligt hvidt sukker)
  • 1 økologisk appelsin - (appelsinskallen bruges i dejen. Saften fra en halv appelsin bruges ovenpå kagen inden den kommer i ovnen)
  • 50 g brun farin
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 2 tsk kanel
  • 175 g mel
  • 1 1/2 tsk bagepulver
  • 1 nip fint salt
  • 100 g valnødder
  • 100 g marcipan

Fyld til æblekagen

  • 2 store æbler - (eller 3 mindre)
  • 1 appelsin - (saften fra en halv appelsin, den du brugte skallen fra tidligere)
  • 3 spsk. rørsukker - (kan erstattes af hvidt sukker)
  • 2 tsk kanel

PYNT OG SERVERING

  • eventuelt sødet flødeskum, creme fraise eller is til servering - (kan dog fint undværes)

Sådan gør du
 

Forberedelser

  • Tag 175 g smør og 3 æg ud af køleskabet. Lad stå i ca 20 minutter så det får stuetemperatur.
    Her kan man se smør i terninger, æg og en smurt meldrysset form
  • Varm ovnen op til 175 C varmluft.
  • Smør en springform med smør og drys den med lidt mel. (TIP 1)

Dej til æblekage

  • Hæld 150 g rørsukker i en skål og riv appelsinskal ned i sukkeret. Gnid appelsinskallen ind i sukkeret.
    Appelsinskal rives
  • Tilsæt blødt smør, 50 g brun farin, 1 tsk vaniljesukker og 2 tsk. kanel. Pisk det hele omhyggeligt til det er cremet.
    Smoer og sukker roeres cremet til aeblekage
  • Tilsæt 175 g mel, 1 1/2 tsk bagepulver, et nip fint salt og æg og pisk det hele sammen til det er en homogen dej.
  • Knus 100 g valnødder let i hånden. (TIP 2)
    Marcipan og valnoedder DIY
  • Træk 100 g marcipan i mindre stykker. (TIP 3)
  • Vend valnødder og marcipan ind i dejen.
    DIY dej til aeblekage med marcipan og valnoedder

Æblekage

  • Hæld dejen i den smurte springform og fordel den så den dækker hele formen i et nogenlunde jævnt lag. (TIP 4)
    Her kan man se hvordan dejen til æblekagen er fordelt i springformen
  • Vask æblerne, skær dem i både og kasser kernehuset. (TIP 5)
    Aeblebaade saettes i aeblekagen
  • Fordel æblebådene i et pænt mønster over hele kagen. Pres æblebådene let ned i dejen så skrællen vender opad og der stadigt er et stykke af æblebåden fri. (TIP 6)
    Aeblekage med moenster
  • Pres appelsinsaft fra knap 1/2 appelsin ud over kagen. (TIP 7)
  • Bland 3 spsk. rørsukker med 2 tsk. kanel og drys ud over kagen.

Bagning

  • Sæt kagen i ovnen og lad den bage i ca 45 minutter. Kagen skal føles fast og en metal pind skal komme ren ud af kagen. (TIP 8)

Afkøling

  • Lad kagen køle af i formen i ca 5 minutter, fjern herefter ringen og sæt den til afkøling på en afkølingsrist.

Servering

  • Server kagen lun eller kold.

Noter

TIPS TIL OPSKRIFTEN:
TIP 1: Den springform der er brugt til kagen på billederne er 24 cm i diameter. Du kan godt bruge en lidt større eller lidt mindre form. Jo mindre form jo højere kage. Jo større form jo flere æbler kan du få plads til. 
TIP 2: Gem eventuelt lidt af de pæneste til pynt oven på kagen når du har puttet æblebådene i dejen.
TIP 3: Marcipanen skal ikke trækkes i alt for små stykker. Ideen er netop at der ligger lækre marcipanstykker i kagen når den er færdig. Se på billedet hvor jeg har trukket marcipanstykker af den store klump marcipan. Af samme grund skal du ikke piske dejen når marcipan og valnødder er kommet i. Bare vend fyldet i med en dejskraber.
TIP 4: Dejen er meget tyk så den skal lige hjælpes ud i hele formen. Jeg bruger bagsiden af en ske eller en dejskraber.
TIP 5: Æblebådene må ikke være så tynde at de forsvinder i dejen men hellere ikke så tykke at æblerne ikke bliver bagt. Se billedet i opskriften for passene tykkelse.
TIP 6: Kagen hæver ret meget, derfor skal du ikke presse æblerne alt for langt ned i dejen.
TIP 7: Hvis din appelsin er kæmpestor skal du bare nøjes med lidt mindre appelsinsaft. Der skal appelsinsaft ud over hele kagen men den skal ikke svømme i det.
TIP 8: Bagetiden afhænger af din ovn, størrelsen på din form. Hold derfor øje når tiden nærmer sig.
HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Dette er min egen opskrift. Den er inspireret af en æblekage jeg husker fra min barndom og som minder meget om den berømte blommekage fra New York Times. Læs mere i teksten. 
KOM PÅ FORKANT
Kagen kan bages timer inden den skal servers. Faktisk synes jeg også fint man kan bage den dagen før hvis man fx vil bruge den på brunch bordet eller til juleskovturen.
HVAD GØR DU MED RESTERNE
Kagen smager dejligt dagen efter at den er bagt og kan fint holde sig et par dage. Opbevar den overdækket på køkkenbordet. Æblekagen kan også fryses. Optø frossen kage i microovnen. 
HAR DU PRØVET OPSKRIFTEN?
Så vil det glæde mig meget hvis du vil skrive en kommentar. Denne æblekage står mit hjerte nær og derfor glæder det mig ekstra hvis opskriften er en succes i dit køkken.
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

Få årstidsinspiration på Instagram. Klik på et billede og følg med:

Sea kissed in Skagen today. MARINEREDE JORDBÆR LØVSTIKKESALT

Lidt om Marinas Mad

Marinas Mad er en madblog med fokus på de danske årstider. Året rundt deler jeg opskrifter med årstidsaktuelle råvarer. Jeg skriver desuden hver uge en madplan med fokus på årstiden og de aktuelle mærkedage.

Alle opskrifter på bloggen er gennemtestede og med masser af tips.

Madplanerne er mere end en opremsning af opskrifter. Her finder du fx baggrunds information om alle danske mærkedage, årstidsinspiration og råd om brug af rester fra det ene måltid til det næste.

Jeg gør mig meget umage med mine opskrifter og gennemtester før jeg deler. Alligevel er det jo først når opskriften virker hjemme i dit køkken at den er en succes. Derfor vil jeg virkeligt gerne høre fra dig og lære af dine erfaringer. Skriv meget gerne en kommentar, som selvfølgelig besvares. Det gælder også selvom du helt enkelt bare er glad for opskriften.

Bloggen har desuden et stjernesystem hvor du kan trykke på det antal stjerner du synes den fortjener. Det gør mig altid meget glad når jeg ser at nogen har givet en opskrift en top vurdering. TAK.

Jeg er ikke aktiv på Facebook, men jeg skriver et nyhedsbrev og deler bag om bloggen glimt mm på Instagram.

TAK fordi du læser med.

Flere æblekager:

Opskrift på gammeldags æblekage med rasp

Gammeldags æblekage – mormors opskrift med rasp

Opskrift på æblekage med farin

Æblekage med farin og kanelkrydrede æbletern

Bedstefars skæg kage. Opskrift.

Bedstefars æble skæg

Æblekage med kanel, marcipan og valnødderÆblekage med kanel, marcipan og valnødderÆblekage med kanel, marcipan og valnødder
Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Æblekage, Æbler, Kage, Opskrift, Skærekage Tags: Kage med æbler, opskrifter med æbler

Previous Post: « Oktober madplan
Next Post: Hverdagsmad i oktober »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Anette skriver

    2021-11-07 kl. 7:57

    Nu har jeg bagt æblekagen med marcipan og valnødder 2 gange, og det må være min absolut favorit efterårskage fra nu af. Den er nem at lave og smager fantastisk!
    Kagen bliver ikke tør, og er ligeså god dagen efter den er bagt🥰

    Svar
    • Marina skriver

      2021-11-07 kl. 9:07

      Godmorgen Anette

      Hvor er jeg bare glad for at høre at æblekagen er blevet en favorit æblekage. Det er også en af mine absolut yndlingskager med æbler og især i denne tid fordi den ligesom er et bindeled mellem efterår og jul. Og ja den bliver ikke tør og den fryser glimrende så der er mange ting at elske ved den. Som jeg skriver er det en kage jeg husker fra min barndom så for mig betyder minderne også meget.

      Hav en dejlig søndag og et rigtigt godt efterår

      Marina

      Svar
  2. Anette Riis Jensen skriver

    2021-12-17 kl. 21:00

    Rigtig lækker kage. Har bagt den til hundetræning og selvom jeg ikke er en bagenørd, så fik den meget ros😊

    Svar
    • Marina skriver

      2021-12-17 kl. 22:06

      Hej Anette

      Hvor er det dejligt at høre at kagen fik ros og blev lækker.

      Jeg vil helst skrive opskrifter hvor man er sikker på et godt resultat – også selvom man ikke er totalt bagenørd. Tror faktisk kun det er vaniljekransene der kræver særligt udstyr og køkkensnilde. Resten af kageopskrifterne er nemme og mange er med DIY billeder.

      Rigtig god jul til dig og dine og mange tak fordi du tog dig tid til at skrive en kommentar til mig. Det betyder rigtigt meget ❤️

      Mange julehilsner

      Marina

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}