
En perfekt amerikansk brownie har en sprød og knasende top og et blødt og svampet indre. Den er selvfølgelig bagt med chokolade og uden bagepulver og vigtigst af alt får den alle der smager den til at komme i chokolade himlen.
Heldigvis er det slet ikke svært at bage en fantastisk chokolade brownie og her får du min helt personlige yndlingsopskrift.

MIN BEDSTE OPSKRIFT PÅ BROWNIE
Det er sjældent jeg tør hævde at mine opskrifter er de bedste, for verden er fuld af gode opskrifter og smag og behag er forskellig. Når jeg en sjælden gang alligevel lover jer at det her er den bedste opskrift på et eller andet, er det altid fordi det er en opskrift jeg har lavet i årevis og fået virkeligt meget ros for.
Sådan er det lige præcis med min opskrift på amerikansk brownie som alle jeg kender elsker og efterspørger. Alle mine børns venner og klassekamerater kender også vores brownie og spørg efter den ved alle tænkelige (og utænkelige) lejligheder.
Historien er bag opskriften er dansk-amerikansk. Da jeg i sin tid kom hjem fra New York syntes jeg nemlig ikke at de danske brownies smagte særligt godt og mens jeg var på barsel med min ældste gav jeg mig systematisk til at eksperimentere mig frem til en brownie opskrift, der var nem at bage og som smagte helt rigtigt. Jeg brugte selvfølgelig opskrifter jeg havde fået af mine amerikanske venner, men tilpassede dem til danske råvare og ovne. Min datter er nu 18 år og jeg har bagt kagen i hele hendes liv, sommer, vinter, jul og påske. Der er ikke en anledning eller en hyggeeftermiddag hvor en brownie (eller en brownie variant) ikke lige kan gøre dagen lidt bedre. På samme måde er det helt utænkeligt at vi kan holde fødselsdag uden at kagen i en eller anden form er på bordet.

EN BROWNIE DU VIL ELSKE OG SOM OGSÅ KAN VARRIERES I DET UENDELIGE
Som I kan høre er det med ægte dybtfølt kærlighed at jeg videregiver min basis opskrift på amerikanske brownies. Nederst i indlægget kan du se en række variantioner af kagen, der allesammen tager udgangspunkt i denne grund opskrift.
Min amerikanske brownie er min personlige kage version af den evigt elskede lille sorte kjole. Kort sagt en kage der kan bruges ved alle lejligheder og dresses op så den passer til alle årstider.
Faktisk er netop brownies den eneste grundopskrift + årstidsvariationer jeg er kommet i mål med. Da jeg i sin tid begyndte på denne madblog var det ellers min mening at bloggen skulle have dette som et af sine vigtigste omdrejningspunkter. Jeg tror nemlig meget stærkt på at man skal spise årstidsnært, men også på at man ikke behøver i hundredvis af opskrifter for at gøre det. I stedet er jeg tilhænger af at man lære sig nogle helt grundliggende og dejlige opskrifter som man så kan varierer efter årstiderne.
Det er ikke sådan at jeg gået helt væk fra denne grundide, men jeg synes at det bliver lidt voldsomt når opskrifterne ligger så tæt som de gjorde med brownie opskrifterne. Derfor vil jeg fortsat arbejde med denne ide, men dele årstidsvariationer ud på flere år.

SÆSON FOR BROWNIE
- Chokolade lækre brownies kan man spises året rundt og vi spiser allermest den helt enkle og skønne brownie som I får opskriften på her. Nogle gange får vi dog lyst til at lege med opskriften så den passer til årstiden og det er der kommet en række dejlige opskrifter ud af som jeg deler links til allernederst.
TIPS OG TRICKS TIL CHOKOLADE BROWNIES
- Det er store ord at kalde sin brownie for den bedste og når sandheden skal frem vil det da også afhænge af dine brownie preferencer. Nogle elsker nemlig deres brownies svampede og nærmest lidt klæge, mens andre bedst kan lide en brownie der smager mest af chokoladekage. Det geniale ved denne opskrift (og alle andre opskrifter på ægte brownie bagt på chokolade og uden bagepulver) er at man selv kan bestemme. Strukturen på kagen vil nemlig ændre sig afhængigt af bagetiden. Underbager du kagen lidt bliver den helt snasket og meget chokolade lækker, overbager du den lidt bliver den som en meget lækker chokoladekage. Der er ikke noget rigtigt og forkert! Du bager din brownie som du bedst kan lide den og når du har prøvet dig frem nogle gange ved du nøjagtigt hvor længe kagen skal have i din ovn for at den bliver som du allerbedst kan lide den.
- Da alle ovne er forskellige og der er forskel på hvordan vi kan lide vores brownies er det vigtigt at holde øje med kagen. Når du har bagt kagen efter opskriften nogle gange ved du lige præcis hvor længe brownien skal have i din ovn, men de første gange er det vigtigt at være opmærksom.
- Jeg bager mine chokolade brownies (og mange andre kager) i de aluminiumsbakker man kan få til gril. Efter min mening er de nemlig de allerbedste til kagebagning. De bliver lynhurtigt varme og varmen fordeler sig jævnt hvilket er vigtigt når man bager brownies. Med et stykke bagepapir i formen kan de genbruges igen og igen i en uendelighed. Bruger du en anden form kan det godt påvirke bagetiden så kagen skal have lidt længere i ovnen.
- En brownie har virkeligt godt af at vente når den er kommet ud af ovnen. Jeg ved godt at det er rigtigt svært fordi kagen dufter så godt, men en brownie har rigtigt godt af at stå et par timer inden den skæres op i brownies og spises.
- Brug en god chokolade. Der er rigtigt meget chokolade i opskriften så man kan virkeligt smage den valgte chokolade. Jeg bager dog som oftest kagen på den mørke chokolade man kan få i supermarkedet (fx Toms eller Marabu). Bages kagen på en chokolade med højere chokoladeindhold bliver den for intens til de fleste børn, men smager virkeligt skønt for dem der elsker mørk chokolade.
- Jeg nævner citron vanilje sukker i opskriften. Hvis du har lyst til at lave det finder du opskriften her.

Opskrift på nem og lækker chokolade brownie
Ingredienser
DEJ TIL BROWNIE
- 200 g mørk chokolade
- 150 g smør
- 300 g rørsukker - (kan erstattes af almindeligt hvidt sukker men kagen bliver bedre med rørsukker)
- 3 æg
- 1 tsk god vaniljesukker - (eller 1 spsk hjemmelavet (citron vaniljesukker er også godt)
- 125 g hvedemel
TIL PYNT
- flormelis
EVENTUELT
- 100 g groft hakkede nødder
Sådan gør du
INDEN DU STARTER
- Tænd ovnen på 175C varmluft.
- Find en bageform og put et stykke bagepapir i den. Jeg bruger en aluminiumsbakke til gril (ca 20×30 cm). Bruger du en anden type form kan bagetiden godt være lidt længere.
BROWNIE DEJ
- Smelt smøret en lille smule og tilsæt herefter chokoladen brækket (eller hakket) i mindre stykker. Smelt smør og chokolade for lav varme og hold godt øje så det ikke brænder på. Rør af og til. TIP: Chokolade kan normalt ikke smeltes direkte på komfuret, men når det tilsættes smeltet smør går det fint. Sørg bare for at temperaturen ikke bliver for høj.
- Tag gryden af varmen lige så snart smør og chokolade er smeltet. Lad det stå i mindst 5 minutter.
- Pisk æg helt lyst og skummende med rørsukker og vaniljesukker. TIP: Det er luften i æggesnapsen der bære kagen så det er vigtigt at piske den godt.
- Tilsæt det let afkølede chokoladesmør. Skrab gryden ren med en dejskraber så du får det hele med. NB: Det er vigtigt at chokoladesmørret er kølet en smule ned inden det tilsættes til æggesnapsen. Hvis du tager chokoladesmørret direkte fra komfuret risikerer du at æggene får for meget varme.
- Pisk chokoladesmørret sammen med æggesnapsen. Nu skal du bare piske med let hånd til massen er homogen.
- Tilsæt mel og bland det omhyggeligt og forsigtigt sammen.NB: Hvis dit mel har den mindste tildens til at klumpe sammen er det en god ide at sigte det ned i dejen.TIP: Hvis du holder af nødder i din brownie kan du også tilsætte grofthakkede hasselnødder eller valnødder.
BAG DIN BROWNIE
- Fordel browniedejen i bageformen og sæt kagen i ovnen. Brug igen dejskraberen til at få alt dejen med op i formen.
- Bag brownien i ca 30-35 minutter.NB: Den helt nøjagtige bagetid afhænger af din ovn, din form og dine brownie preferencer (se tips og tricks over opskriften). Hold godt øje. Når man bager brownie kan minutter fra eller til gøre en stor forskel. En brownie er færdig når den flager på toppen og trækker sig lidt tilbage fra siderne. En strikkepind stukket i kagen skal kommer ud igen med en smule chokoladedej på og denne dej skal være varm og kagekrummeagtig. Er dejen rå skal kage have lidt længere.
- Stil kagen til afkøling. Meget gerne i et par timer. TIP: Kagen bliver fastere mens den køler af. Hvis du kan lide en fugtig og svampet brownie skal du derfor passe godt på ikke at bage den for længe. Når kagen er kølet helt af skal den selvfølgelig pakkes godt ind i husholdningsfilm så den ikke bliver tør.
SERVERING
- Skær kagen i firkanter og drys med flormelis.
Noter
Få årstidsinspiration på Instagram. Klik på et billede og læs med:
Lidt om Marinas Mad
Marinas Mad er en madblog med fokus på de danske årstider. Året rundt deler jeg opskrifter med årstidsaktuelle råvarer. Jeg skriver desuden hver uge en madplan med fokus på årstiden og de aktuelle mærkedage.
Alle opskrifter på bloggen er gennemtestede og med masser af tips.
Madplanerne er mere end en opremsning af opskrifter. Her finder du fx baggrunds information om alle danske mærkedage, årstidsinspiration og råd om brug af rester fra det ene måltid til det næste.
Jeg gør mig meget umage med mine opskrifter og gennemtester før jeg deler. Alligevel er det jo først når opskriften virker hjemme i dit køkken at den er en succes. Derfor vil jeg virkeligt gerne høre fra dig og lære af dine erfaringer. Skriv meget gerne en kommentar, som selvfølgelig besvares. Det gælder også selvom du helt enkelt bare er glad for opskriften.
Bloggen har desuden et stjernesystem hvor du kan trykke på det antal stjerner du synes den fortjener. Det gør mig altid meget glad når jeg ser at nogen har givet en opskrift en top vurdering. TAK.
Jeg er ikke aktiv på Facebook, men jeg skriver et nyhedsbrev og deler bag om bloggen glimt mm på Instagram.
TAK fordi du læser med.
PRØV DE FORSKELLIGE BROWNIES
Med udgangspunkt i den nemme brownie opskrift bager jeg variationer året rundt:

Hindbær brownie med hindbær ganache
Slutty brownie med cookiebund og oreos
Julebrownie pyntet som snelandskab

Ærgerligt du ikke har fået nogen til at læse opskriften igennem og rette de mange stavefejl.
Virker useriøst.
Kære Helene
Det gør mig selvfølgelig ked af det at du oplever min blog som useriøs pga for mange stavefejl. Jeg skriver, fotografer og udvikler opskrifter helt alene og med det ene formål at skabe glæde❤️. Derfor er det selvfølgelig trist når jeg ødelægger din eller andres oplevelse fordi jeg ikke kan stave.
Jeg er detsværre født så ordblind at man ikke troede jeg ville lære at læse og skrive. Med hårdt arbejde og masser af hjælp er det heldigvis lykkes at lære at skrive og læse og jeg ville meget nødigt være foruden. Det bliver aldrig perfekt, der vil altid være stavefejl som ikke bliver fanget i staveprogrammet eller i mine sedler med obs ord og huskeregler. Hvis du kendte mig ville du vide hvor hårdt jeg arbejder med det hele. Hvor meget jeg gennemtester mine opskrifter, gør mig umage med fotos og forsøger at give kredit til dem der har givet mig inspiration til opskriften. Jeg vil intet hellere end at gøre et seriøst stykke arbejde, så selvfølgelig ville jeg også ønske jeg kunne stave bedre.
Kunne jeg så ikke bare få nogen til at gennemlæse opskrifterne som du siger? Den mulighed har jeg ikke. Der er detsværre ingen i mit liv der har tid og mulighed for at læse alt det meget tekst jeg producerer. Man kan betale sig fra opgaven, men jeg har i forvejen meget store udgifter til bloggen og synes ikke jeg vil belaste familiebudgettet yderligere med en korrekturlæser.
Hele mit liv har det været en belastning, en forhindring og en evig kritik at jeg ikke kan stave. Det er min beslutning at det ikke skal stoppe mig i at give noget til verden.
Vi er allesammen forskellige, har forskellige kompetencer og forskellige ting der er vigtige for os. For dig er det tydeligvis meget forstyrende når der er stavefejl. Det respekter og anderkender jeg fuldstændigt. Jeg bliver selv frygteligt irriterede på blogs hvor opskrifterne er skrevet af uden kildeangivelse eller hvor opskriften ikke er gennemtestet. Jeg forestiller mig at det er samme oplevelse du har når du ser stavefejl.
Der er nok ikke anden mulighed end at du finder en blog skrevet af en der staver bedre. Chokolade brownien er ellers rigtig god, opskriften er gennemtestet og den er elsket af alle der prøver den. Men som sagt du kan helt sikkert finde en opskrift et andet sted.
Jeg ønsker dig en rigtig dejlig december
Med de venligste hilsner
Marina
Jeg har lige lavet kagen til nytårsaften og det bliver et KÆMPE hit, det er jeg ikke i tvivl om! Selvom den er med stavefejl ? Tusind tak fordi du deler den ❤️
Jeg har ikke opfanget en eneste stavefejl og jeg kan ved gud sagtens se bort fra det, skulle jeg falde over en – så lad endelig ikke din fantastiske tilgang og gnist blive slukket af en forbandet keyboard-warroir..
Kære Malene
Mange, mange tak for din dejlige kommentar. Jeg blev simpelthen så glad da jeg læste den.
Jeg må jo indrømme at jeg faktisk blev ret ked af det over den oprindelige kommentar. Allermest fordi den rippede op i alt det jeg har måtte fravælge i mit liv, fordi jeg ikke staver så godt som man forventede i de uddannelser og stillinger som jeg ellers havde anlæg for. Det gik jo fint nok altsammen alligevel, men det blev en anden vej gennem livet. Mine to ældste er også ordblinde, men i dag er det heldigvis knap så stor en forhindring.
Alligevel anderkender jeg fuldt ud at mennesker er forskellige og at det er forskellige ting der virker forstyrende.
Jeg håber brownien var en succes og at din nytårsaften var festlig.
Mange varme nytårshilsner og endnu engang TAK for din kommentar
Marina
Hej Marina,
Jeg synes på ingen måde din blog virker useriøs, tværtimod er det meget tydeligt, at du kender dine opskrifter virkeligt godt og har arbejdet med dem længe og du bruger også virkeligt meget tid på at forklare ophav og inspiration. Jeg læser din blog med stor inspiration så jeg vil gerne takke dig. Jeg har igennem det sidste år bagt denne brownie adskillige gange til fester og andre lejligheder og får altid stor ros a la har du virkeligt bagt den selv? Øh ja, jeg mener det er marinas og så spørger folk hvem er Marina 🙂 og jeg har sågar nogen gange sendt et link. Jeg har også skåret brownie til så jeg har kunnet forme den som kanin eller ninjago til børnefødselsdage og rub og stub bliver spist.. vil gerne sende dig et par billeder men bruger ikke Instagram. Og nu skal jeg i gang med lasagnesuppen, og glæder mig til at se mine ungers reaktion. Mange hilsner Katrine, Østerbro
Kære Katrine
Mange, mange TAK for din utroligt søde og kærlige kommentar. Det rør mig meget at du på den måde tager mig i forsvar og sender mig en varm og opmuntrende hilsen. Det er jo netop derfor jeg bliver ved med at blogge uge efter uge – også selvom der er meget relativt kedeligt arbejde med sådan en blog (fx alt muligt teknik, der tager mere og mere tid jo større bloggen vokser sig).
Når det er sagt forstår jeg faktisk godt hvorfor det kan irriterer nogle mennesker at jeg ikke kan stave. Men man kan godt vælge at skrive det på en pæn måde hvis man har brug for at brokke sig, for omme på min side af skærmen er jeg jo også et menneske, der bare prøver at gøre tingene så godt som jeg kan. Heldigvis får jeg jo også mange søde kommentarer og fine bedømmelser af opskrifterne. Det opmuntre mig meget.
Det glæder mig rigtigt meget at du er glad for opskriften på brownie. Fuldstændigt ærligt er det yndlingskagen i vores familie. I hvertfald hvis man tæller hvor mange gange om året den bliver bagt i en eller anden form og det er altid den kage de andre børn i klassen vil have når det er mine børns tur til at komme med kage (ja den eller de amerikanske chokolade cookies…). Derfor er det jo fantastisk at høre at kagen også lever et liv med masser af variationer hos dig. TAK fordi du anbefaler og deler link. Det er den måde jeg allerhelst vil have bloggen til at vokse på.
Håber dine børn blev glade for lasagnesuppen. Min yngste især er helt vild med den.
Mange varme forårshilsner
Marina
Lavede dine brownies idag med 85% CACAO Lindt Chocolate.
BARE FANTASTISK OPSKRIFT!!!!!
Tusinde TAK for alt hvad du skriver om mad, natur, årstider og hvad der ellers er specielt i dit liv. Jeg ser hver uge frem til at blive reminded om alle de gode opskrifter du har.
Mange hilsener og tanker,
Sarina
Hej Sarina
Hvor er jeg bare glad for at du prøvede opskriften på vores yndlings brownie. Det er helt ærligt den kage vi selv bager allermest i vores familie og jeg er så glad for at du også blev glad for brownien. Det er jo simpelthen også bare nemt og kagen er altid et hit!
Og så mange TAK for din fantastiske kommentar iøvrigt. Det betyder simpelthen så meget for mig at det jeg skriver bliver taget så godt imod af jer der læser med. Det giver mig jo lyst til at dele. Af og til kan det knibe med selvtilliden når jeg skal trykke på “udgiv” men så vil jeg med glæde genlæse din kommentar og udgive med lidt større sjælero.
Med mange varme hilsner og ønsket om et skønt forår til dig
Marina
Hej
Når man laver brownie og skal bruge den dagen efter, skriver du man skal pakke den ind i film, vil du anbefale, at man opbevarer den på køl??
Mvh Alexandra
Hej Alexander
Det er helt fint bare på køkkenbordet eller lignende. Brownien vil blive tør hvis den opbevares i køleskabet og der er jo ikke noget flødeskum eller lignede i der skal opbevares i køleskabet.
Tak fordi du spurgte. Ved lejlighed vil jeg få det præciseret i opskriften.
Rigtig god bagelyst. Det er yndlingskagen i vores familie.
Mange sensommer hilsner
Marina