• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Drømmekage med ekstra dejlig topping

2017-11-12 by Marina 8 kommentarer

Gå til opskrift Udskriv
Opskrift på drømmekage
Drømmekage er en dejlig nem kage der bare altid vækker lykke. Min version er tæt på originalen, men med ekstra dejlig topping.

Drømmekage er en af de dejligste danske kager. Min version med ekstra skøn topping er blevet kaldt verdens bedste og i denne opskrift får du alle mine små tips og tricks. Kagen smager fuldstændigt som den skal med saftig bund og sprød kokostopping, men er bare lige en tand bedre end den sædvanlige, fordi kokos toppingen med få og enkle tricks er gjort endnu lækrere.

Drømmekage i bradepande form
Jeg bager min drømmekage i en folieform forest med et stykke bagepapir. På den måde kan den genbruges igen og igen.

MIN OPSKRIFT PÅ EKSTRA DEJLIG DRØMMEKAGE

Klassikere er klassikere af en grund og det er selvfølgelig, fordi de bare fungerer og er elsket af mange. Sådan er det også med kager og derfor har jeg den allerstørste respekt for de klassiske danske kager. I min verden skal de smage af sig selv!

Det betyder imidlertid ikke at de ikke respektfuldt kan opgraderes og forbedres en lille smule, simpelthen fordi vi i dag har adgang til andre råvarer og i det hele taget har lidt bedre råd end vores bedstemødre. I dag bager vi fx mange kager med smør hvor vores farmor måske brugte margarine og de fleste vil vel også i dag bage vaniljekranse med mandler og ægte vanilje, selvom man kan finde mange gamle opskrifter uden.

På den måde kikker jeg altid kærlig og respektfuldt på de gamle opskrifter i min farmors kogebog og overvejer hvordan man måske kan gøre lidt ekstra for at fremhæve kagens særlige lækre særpræg. Kagen skal selvfølgelig stadigt smage af sig selv, men den må godt lige være den lækreste kage på kagebordet ikke?

Opskrift på drømmekage med kokos
Dejlig drømmekage kan man spise året rundt og så er det jo heldigt at det også er en nem kage at bage.

Lige præcis sådan er det med min drømmekage, som jeg har bagt i hele mine børns barndom. Den er simpelthen altid et hit og en af de kager hvor alle mine børns venner (og deres forældre) kærligt påstår at det er verdens bedste version. Det er jo sådan et kompliment man bliver vildt glad for og derfor er det også en opskrift jeg er glad for at dele med dig. Jeg ved opskriften fungere, fordi jeg i årenes løb rundhåndet har delt den ud blandt venner og bekendte, der har bagt den med succes hjemme hos dem selv.

EKSTRA DEJLIG KOKOS TOPPING

Drømmekage fra Brovst. En opskrift fra Marinas Mad
Drømmekage smager bare altid dejligt og er nemt at bage. Bemærk den ekstra lækre kokos topping

I gamle dage var kokosmel en meget stor luksus, som man kun brugte ved særlige lejligheder. Derfor var drømmekage oprindeligt ikke en hverdagskage og der findes også versioner hvor kokosmelet er udskiftet med havregryn. Det er jo lidt anderledes idag hvor kokosmel er absolut overkommeligt i pris og af samme grund er der ingen grund til at spare på det lækre fyld der er kagens adelsmærke.

Dertil kommer at vi idag har adgang til mange forskellige slags sukker med hver deres særkende. Til min drømmekage bruger jeg flere forskelige slags sukker, simpelthen fordi det giver det allerbedste og dejligeste resultat. De typer sukker jeg foreslår er alle nemme at finde i et dansk supermarked.

SÅDAN FIK KAGEN SIT NAVN

Mormors drømmekage opskrift
Drømmekage er en rigtig mormorkage med en sjov historie.

Drømmekage er en af de kager som AMO i 1960erne gjorde populær med deres små samlekort med opskrifter og historien om kagen er meget sjov.

AMO indsamlede i de år opskrifter rundt omkring i landet ved bageaftner i husmoderforeninger. I Brovst medbragte den dengang 13 årige Jytte Andersen en kage med karamelliseret kokostopping som hendes mormor havde lært hende at lave. Den med kokos var vild luksus og kagen var derfor meget speciel og kun en kage der blev bagt ved helt særlige lejligheder.

Oprindeligt hed kagen faktisk Østergaardskagen (efter mormorens gård), men bagekonsulenten fra AMO omdøbte den da han smagte den i Brovst. Hverken Jytte eller mormoren fik iøvrigt noget at vide om at kagen var blevet udvalgt før Jytte tilfældigvis så opskriften på et samlekort hos Købmanden. Læs hele den skønne historie her.

Min opskrift på ekstra dejlig drømmekage er fra en tid hvor kokos ikke længere er en stor luksus. Derfor er der lige lidt mere af det lækre kokosfyld og en endnu bedre karamelmasse. 

DRØMMEKAGE ER EN RIGTIG HYGGEKAGE

Drømmekage med ekstra topping
Der er ekstra meget af den dejlige topping på min drømmekage. Det klæder kagen og vi kan jo tillade os det idag hvor kokosmel ikke længere er en uhørt luksus man kun kunne bruge ved særlige lejligheder.

Jeg vælger at udgive min opskrift på drømmekage her i november fordi jeg engang påstod at tante November holder særligt meget af drømmekage. Nu er det sådan at jeg faktisk holder rigtigt meget af november og gør mig lidt umage for at den grå måned får lov at have sit eget særpræg. Jeg kan nemlig godt lide at november er hverdage uden dagsorden hvor man selv kan vælge at hygge sig med det man nu bedst kan lide. Og her synes jeg altså at drømmekage passer perfekt. Det er sådan en dejlig nem kage, der smager fantastisk på regnvåde dage. Ja faktisk vil jeg påstå at man ikke kan være i trist november humør når man har drømmekage og lune tæpper! Desuden – og nok så vigtigt – smager kagen ikke det mindste af jul og er også anderledes end oktobers skønne æblekager.

Alligevel må jeg jo selvfølgelig indrømme at vi, ligesom de fleste andre danskere, spiser drømmekage året rundt og at det er en af de kager der ofte bliver efterspurgt til klasse arrangementer og fødselsdage.

Drømmekage fra Brovst. Ekstra dejlig opskrift fra Marinas Mad

SÆSON FOR DRØMMEKAGE

  • Drømmekage spiser man hele året rundt.

TIPS OG TRICKS TIL DRØMMEKAGE

  • Det særlige ved min drømmekageopskrift er valget af sukker.
    • Rørsukker: Jeg bruger rørsukker i drømmekagebunden hvilket giver en dejlig smag, der passer super dejligt til kokos toppingen.
    • Muscovado sukker: Mange opskrifter bruger idag muscovado sukker i toppingen, fordi det simpelthen bare giver den bedste smag. Jeg har gjort det siden jeg købte min første pose af den krydrede rørsukker tilbage da det var helt nyt på hylderne. Det var et instant hit og sidden har jeg aldrig bagt drømmekage uden. Til kokos toppingen bruger jeg en blanding af det klassiske brune farin og mørk muscovado sukker. Muscovado sukkeret giver kokostoppingen en dejlig intens smag, men hvis man bruger mere muscovado sukker end i opskriften bliver det næsten for meget. Derfor er lige dele af hvert den perfekte balance. Muscovado sukkeret finder du i større supermarkeder sammen med andet sukker. Opbevar det i et glas med tætsluttende låg så det ikke bliver hårdt på sammen måde som du behandler brun farin.
    • Glukose eller honning: I sukkerblandingen tilsættes et skævt glukose eller honning, fordi blandingen af de forskellige sukkertyper giver en bedre struktur til din karamelmasse. Det er ren køkkenkemi! Glukose kan også findes i større supermarkeder og holder nærmest uendeligt.
  • Nogle gange koger jeg en tom halv vaniljebælg med i mit kokosfyld. Det giver en virkelig dejlig smag. Jeg gemmer altid mine tomme vaniljebælge i en glas med sukker. Nogle gange laver jeg vaniljesukker eller citron vaniljesukker af dem og andre gange bruger jeg dem som her til at give smag. Hvis man virkeligt vil flotte sig kan man med fordel bruge kornene fra en vaniljebælg til drømmekagebunden og så bruge den tomme bælg til at koge med i fyldet.
  • Jeg bager næsten altid mine bradepande kager i de folieforme man kan købe til gril. Foret med et stykke bagepapir kan de let vaskes og bruges igen og igen. Folieformene stjæler ikke af ovnvarmen og giver derfor en meget jævn og effektiv bagning.

HVAD KAN GÅ GALT NÅR DU BAGER DRØMMEKAGE? (IKKE BARE MED MIN OPSKRIFT MEN MED DRØMMEKAGE I ALMINDELIGHED)

Vi kender allesammen de der triste drømmekager der finder vej til skolens forældremøde, vejfesten og kagebordet til børnehavens fødselsdag. Hvad gik der galt med dem når nu drømmekage ellers er sådan en skøn og nem kage?

Bunden er tør, klæg eller kedelig?

Bunden er drømmekagens fundament og skal være let og lækker uden at tage for meget fokus.

  • Husk at din æggesnaps skal piskes virkeligt grundigt. Det er den der bære kagen og bunden bliver tung og trist hvis du ikke gør det.
  • Der må ikke være for meget bund i forhold til topping.
  • Kagebunden skal være netop gennembagt. Er Kagebunden ikke bagt tilstrækkeligt når du putter topping ovenpå vil den blive klæg. Har du bagt den alt for længe bliver den tør.
  • Husk at bagepulver virker lige så snart du kommer det i dejen. Vær klar med det hele så du kan få kagen i ovnen når dejen er klar. Hvis dejen skal stå og vente hæver din kagebund ikke så meget i ovnen.
  • Sørg for at kagen står lige i ovnen ellers bliver bunden jo skæv!

Kokostoppingen smager ikke godt?

  • Kokosmel kan blive harsk hvis det ligger for længe. Brug kokosmel der ikke er for gammelt. Smag eventuelt på det hvis du er i tvivl.
  • Sammensætningen af sukker betyder meget. Se mit afsnit om valg af sukker under tips og tricks.
  • Kokostoppingen skal bages til den er gylden og lækker. Jeg møder alt for mange drømmekager hvor toppingen er underbagt. HOLD ØJE i de minutter det tager at bage drømmekagetoppingen.
Opskrift på drømmekage

Opskrift på drømmekage med ekstra dejlig topping

Drømmekage er en elsket klassiker. Min opskrift er med ekstra dejlig topping som alle elsker. 
Det er især valget af sukker i både drømmekagebunden og toppingen, der gør dette til en fantastisk drømmekage med dejlig saftig og knasende kokostopping . 
Drømmekage er en dejlig nem kage som kan spises næsten lige ud af oven. Start godt og vel en halv times tid inden du vil server kagen.
4.75 fra 39 stemmer
Udskriv
Forb. tid 11 min
Tilb. tid 19 min
Samlet tid 30 min
Antal 1 lille bradepande

Ingredienser

Til drømmekage bunden

  • 1 dl mælk - (Jeg bruger minimælk, brug det du har. Skummemælk er dog for magert)
  • 25 g smør
  • 2 æg
  • 125 g rørsukker - (Kan erstattes af almindeligt hvidt sukker)
  • 1 tsk vaniljesukker - (også dejligt med citron vaniljesukker. Se link under opskriften. Ved særlige lejligheder kan man tilsætte kornene af en halv vaniljebælg)
  • 125 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver

Til karamelmasse

  • 100 g smør
  • 100 g brun farin
  • 100 g mørk muscovado sukker - (kan erstattes af brun farin)
  • 25 g glukose sukker - (kan erstattes af honning eller sirup)
  • 1 tsk vaniljesukker - (Kan med fordel erstattes af en tom vaniljebælg hvis man har sådan en tilovers. Tages op og kasseres inden kokosmelet tilsættes)
  • 1 dl mælk

Til kokos topping

  • 100 kokusmel

Sådan gør du
 

  • Start med at tænde oven på 175 C varmluft, så den er klar når kagen skal bages. Læg et stykke bagepapir i en aluform.
    2

Drømmekage bunden

  • Mål mælken op. Varm ca halvdelen i en lille gryde sammen med smørret. Når smørret er smeltet og mælken er varm hældes den varme mælkeblanding sammen med den kolde mælk.
    TIP:  Når jeg gør det på denne måde passe temperaturen med det samme. Hvis man varmer alt mælken sammen med smørret bliver det næsten altid for varmt og så skal man vente på at det køler ned. For varm mælkeblanding går ud over bundens lethed.
    Det skal du bruge til drømmekage bunde
  • Pisk æg, sukker og vaniljesukker med en elpisker til det er tykt, lyst og luftigt. 
    NB: Det er denne æggesnaps, der bære kagen så jo mere du pisker jo bedre kagebund får du. Æggesnapsen skal nærmest blive som tyndt flødeskum.
    Pisk æg og sukker til drømmekage bunde
  • Tilsæt den lune mælkeblanding lidt af gangen under let piskning.
  • Vend mel og bagepulver i dejen og pisk det forsigtigt sammen. 
    TIP: Når der er kommet bagepulver i en dej må den ikke piskes for længe, men der skal selvfølgelig ikke være melklumber. Bagepulveret begynder at virke med det samme så du skal hurtigt have kagen i ovnen.
  • Hæld dejen op i formen og bank formen let ned i bordet en gang eller to for at fjerne lufthuller. 
    Dej til drømmekagebund
  • Sæt kagebunden i oven og bag den i ca 13 minutter til den er gennembagt og let gylden på overfladen. 
    NB: Hold som altid øje da bagetiden afhænger af din form og din ovn.
    Sådan ser drømmekagebunden ud når den er færdigbagt

Karamelmasse

  • Put alle ingredienserne til karamelmassen i en lille kasserolle og bring det i kog. Lad det herefter småsimre i mindst 5 minutter gerne lidt længere. 
    NB: Vær opmærksom på at karamelmassen bruser op under kogningen. Sådan skal den gøre og der skal være plads i kasserollen.

Til kokostopping

  • Når kagebunden er færdigbagt tages den ud af ovnen og stilles klar. Skru op for ovnen så den står på 225 C varmluft.
  • Rør kokosmelet ind i karamelmasssen.
    DIY dr%C3%B8mmekage topping
  • Fordel straks kokostoppingen ud over kagen. Husk at få toppingen jævnt fordelt med en ske og glem ikke kanterne. 
    DIY kokostopping på drømmekage
  • Smæk kagen tilbage i den varme ovn og bag den ved høj varme i ca 6-9 minutter til kokostoppingen er gylden og karamelliseret. Hold godt øje så kagen ikke brænder på. 
    NB: Pas på når du tager kagen ud af ovnen. Karamelmassen er stadigt lidt flydende på dette tidspunkt.
    DIY drømmekage lige ud af ovnen
  • Tag kagen ud og lad den køle af et par minutter til topping har sat sig og er blevet et lækkert kokos-karamel lag.

Noter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Se mere om drømmekagens oprindelse i blogteksten. Jeg har selv eksperimenteret mig frem til netop denne opskrift som jeg nu har brugt i 15 år. Opskriften delte jeg tilbage i 2009 på min gamle blog Badut. Den gange havde jeg ikke set muscovado sukker i andre opskrifter på drømmekage. I dag tror jeg det er standart i gode opskrifter.
KOM PÅ FORKANT
Kagen kan bages op til 6 timer i forvejen. Hvis man gør det men stadigt gerne vil server den varm kan man varme den i 5 minuter inden servering. Kagen smager dog også dejligt kold.
HOLDBARHED
Drømmekage kan holde sig nogle dage. Opbevar den overdækket i stuetemperatur. Den bliver lidt blødere af at stå, men smager stadigt dejligt. 
HAR DU PRØVET OPSKRIFTEN?
Jeg bliver altid glad hvis du tager dig tid til at kommentere eller bedømme opskriften med stjerner. På forhånd TAK.
OPSKRIFTEN ER SENEST TESTET OG REVIDERET 9/10/19
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

LÆS MERE:

Opskrift på den bedste drømmekage

DEN DEJLIGE DANSKE DRØMMEKAGE ER EN DEL AF MIT TEMA MED OPSKRIFTER FRA MORMORS KØKKEN.

SE HELE MIT STORE TEMA MED MORMOR MAD HER

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Kage, Opskrift Tags: Bradepandekage, Drømmekage, Mormormad, mormors kager

Previous Post: « Madplan til uge 46: November hverdag
Next Post: BAG OM BLOGGEN: STEMNINGSBILLEDER »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Maude // skøreliv.dk skriver

    2017-11-12 kl. 17:40

    Dén bliver jeg nødt til at prøve! Mine drømmekager kikser ALTID!…

    Svar
    • Marina skriver

      2017-11-13 kl. 12:44

      Kære Maude

      Den her opskrift er der ihvertfald aldrig nogen der har klaget over og jeg har som sagt delt den gavmildt med familie og venner i årevis. Der er tre ting der kan gå galt når man laver drømmekage. For det første er det vigtigt at forbage bunden så den bliver lige præcis gylden. For det andet skal man lade sin karamelmasse boble lidt længere end nogen opskrifter foreslår, men den må selvfølgelig IKKE brænde på. Endeligt skal kokosfyldet have den rigtige tid i ovnen. Den må ikke brænde på, men skal være sprød og karameliseret. De der drømmekager med klægt fyld, der nogen gange står på kagebordet er drømmekager hvor toppingen ikke har fået tilstrækkelig kærlighed. Altså det er ikke svært og jeg er sikker på du nailer den og bliver lokal drømmekage mester!

      Svar
  2. VenterPaaVinBlog skriver

    2017-11-14 kl. 11:30

    Den ser bare helthelt perfekt ud.

    – A

    Svar
    • Marina skriver

      2017-11-15 kl. 8:19

      Kære A

      Mange TAK. Drømmekage er noget drilsk noget at fotograferer så jeg er virkeligt glad for at du kan lide billederne. Jeg lover dig jeg fik spist alt for meget drømmekage under fotograferingen for det er jo næsten for fristende ikke? Håber du hygger dig med efteråret og får en skøn december.

      Svar
  3. Camilla Christensen skriver

    2017-11-14 kl. 13:46

    Ej, hvor perfekt. Jeg har lovet at bage drømmekage til den ældstes legegruppe i morgen.

    Svar
    • Marina skriver

      2017-11-15 kl. 8:22

      Kære Camilla

      Å så håber jeg drømmekagen bliver perfekt. Sjovt som det så ofte er en drømmekage der efterspørges til den slags lejligheder. Jeg må have bagt i hundredevis gennem årene så jeg har haft rig lejlighed til at prøve mig frem. Hav nogle skønne efterårsdage og en hyggelig legegruppe.

      Svar
  4. Mette Bæk Andersen skriver

    2020-06-06 kl. 14:29

    Hej Marina ?
    Jeg er i gang med at bage drømmekagen, men jeg bruger alm metalform.
    Hvor lang tid skal bunden så have?
    Vh.Mette

    Svar
    • Marina skriver

      2020-06-06 kl. 14:44

      Hej Mette

      Bare hold øje med den så skal det nok gå. Det er let at se hvornår den er færdig. Den skal være let lysebrun som i beskrivelsen og på billedet. Jeg tror kun fet vil påvirke bagetiden en anelse.

      God bagelyst

      Marina

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}