• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Julebrownie

2016-12-01 by Marina 2 kommentarer

Gå til opskrift Udskriv
Julebrownie. Opskrift

Festlig brownie med julestemning

Denne skønne julebrownie er nem at lave, men ser helt fantastisk ud, fordi den er pyntet som et helt lille julelandskab med marengs sne og vaniljesmåkager. Brownien bliver på den måde et naturlig midtpunkt for ethvert veldækket jule kagebord. Netop fordi den er simpel at lave, men ser imponerende ud, er den julepyntede brownie helt perfekt at medbringe til julens mange sammenskudsgilder. Ingen kan alligevel holde ud at spise æbleskiver og pebernødder hele december og netop derfor er denne julebrownie et kærkomment alternativ. Brownien oser af julestemning og smager lidt af jul, men er samtidigt noget nyt og anderledes som både børn og voksne vil elske.

Julebrownie med marengs

Brownie med snelandskab

Mine børn og mine børns venner elsker denne brownie, både fordi den smager fantastisk og fordi den ser så eventyrligt julet ud. Ideen er min yngste datters og baggrunden er at hele hendes klasse elsker vores chokolade brownie, som derfor altid skal være en del af enhver fødselsdag, uanset tema. Det betyder at vi i årenes løb har lavet rigtigt mange forskellige temavarianter af den elskede brownie. Da min datter har fødselsdag sidst i november var det sidste år oplagt at lave en børnefødselsdag med juletema og derfor fik min datter den ide at vi kunne lave brownien til et snelandskab ved at dække den med marengs og pynte med vanilje småkager. Det skal indrømmes at det tog nogle forsøg før opskriften sad lige i skabet, men siden har vi haft stor success hver eneste gang vi har serveret kagen.

Fødelsedag med juletema

Julebrownien er min yngstes opfindelse. Her er den på fødselsdagsbordet da hun sidste år holdt børnefødselsdag med juletema. Hun har selv bagt og pyntet. Julebrownien på de andre billeder er mit forsøg på at eftergøre hendes kage.

Brownien er diskret julekrydret med appelsin og kanel. Især appelsinen synes jeg passer virkeligt dejligt til chokoladen og det er derfor en smagsvariation jeg kan anbefale året rundt. Kanelen er også dejlig, men måske nok mest ved juletid. Begge dele kan selvfølgelig udelades hvis man bedst kan lide sin brownie chokolade ren. Kagen vil alligevel set fantastisk julet ud hvis den pyntes som snelandskab.

Julepyntet brownie

SÆSON:

  • Brownie kan man selvfølgelig spise året rundt, men dette er en julebrownie. Det er derfor ingen overraskelse at den har sæson i december. Se vores andre årstidsvariationer på chokoladebrownie her: Sommer: brownie med hindbær og hindbær ganache, Efterår: Slutty brownie med oreos og cookiebund. Det er planen at der skal komme endnu to årstidsforslag: en vinteropskrift og en forårsopskrift.

TIPS OG TRICKS TIL JULEBROWNIE

  • Julebrownien er pyntet med udstiks småkager. Vi har elgen og ræven fra Ikea, men alle julede motiver kan selvfølgelig bruges. Man kan også vælge at lave små huse af lidt af den færdige brownie. Lad være med at stikke grangrene og den slags ned i kagen med mindre de er godt vasket og du er sikker på at kagen bliver spist med det samme.
  • Småkager af enhver slags kan bruges så brug bare din yndlingsopskrift. Vi har vores egen børnevenlige småkage dej til udstik som vi har brugt her. Den smager fantastisk og er nem at arbejde med, også for børn. Du kan finde opskriften her.
  • Hvis du vil medbringe julebrownien til et sammenskudsgilde eller ligende er det bedst at vente med at pynte til du er nået frem. Det tager ganske få øjeblikke at færdig pynte kagen hvis du har det hele med og kagen er nem at transporterer inden den er færdig pyntet.
  • Noget af det fantastiske ved brownie er at kagen smager forskelligt alt efter hvor længe den er blevet bagt. Vil du have en ultra snasket kage skal du bage den lidt kortere end angivet. Vil du have en brownie der er næsten gennembagt og altså smager mere af kage end af brownie skal den have lidt længere. Vær iøvrigt opmærksom på at bagetider altid er vejledende fordi alle ovne er forskellige.
  • Jeg bager næsten alle mine kager i foliebakker af den slags man bruger til gril. De kan vaskes og genbruges i det uendelige og de er nemme at transporterer. Vi skære julebrownien over på midten så vi får et langt julelandskab, men det kan du selvfølgelig gøre som det passer bedst til din pyntning.
  • I denne opskrift bruger jeg rørsukker til marengsen. Vi synes nemlig at det smager meget bedre. Vælger du at bruge almindeligt hvidt sukker vil din marengssne blive hvidere.
Opskrift på julebrownie

Opskrift på julebrownie

Julebrownien er nem at bage, men bør køle af inden den pyntes. Bag derfor helst kagen mindst 3 timer inden du skal bruge den.
5 fra 1 stemme
Udskriv
Forb. tid 20 min
Tilb. tid 40 min
Samlet tid 1 t
Antal 1 foliebakke (ca halv bradepande)

Ingredienser

Chokolade brownie

  • 150 g smør
  • 200 g mørk chokolade - vi bruger Marabou eller Toms alt efter hvad der var på tilbud sidst vi handlede chokolade
  • 300 g rørsukker - kan erstattes af almindeligt hvidt sukker
  • 3 æg
  • 1 spsk. hjemmelavet vaniljesukker - eller 1 tsk god købt
  • reven skal af en økologisk appelsin
  • 1 tsk kanel
  • 125 g hvedemel

Marengs

  • 3 pasteuriserede æggehvider
  • 1 nip salt
  • 150 g rørsukker - kan erstattes af flormellis

Pynt

  • flormelis
  • udstiks småkager - Se link til vores opskrift under opskriften.

Sådan gør du
 

Arbejdsgang til julebrownie

  • Forvarm ovnen til 175 C (varmluft) og lav chokolade brownie dejen. Lav marengs mens chokoladebrownien bager og fordel den ud over kagen inden den bages færdig.
  • Pynt kagen umidelbart inden servering. Hvis du vil bage vaniljesmåkager i samme omgang som du laver julebrownie er det en fordel at starte med at lave dejen til dem fordi den helst skal hvile i køleskabet. Start på vanilje småkage dejen ca 2 timer inden du går igang med selve brownien. Dejen kan så hvile mens du laver julebrownien og så er du klar til at rulle dej og udstikke småkager når den kommer ud og skal køle af. På den måde kan du udnytte at ovnen allerede er varm.

Chokolade brownie

  • Læg et stykke bagepapir i din folieform og stil den til side.
  • Smelt smørret lidt i en lille gryde med tyk bund. Når smørret er smeltet lidt kan du tilsætte chokoladen brækket i små stykker. Smelt det hele for lav varme og hold godt øje. Chokoladen må endelig ikke brænde på. Rør af og til og tag det af varmen i samme øjeblik chokoladen er smeltet. Lad det stå og køle en anelse af.
  • Pisk 3 æg og 300g rørsukker til det er helt lyst og skummende.
  • Vask og tør appelsinen og riv appelsinskallen ned i æggesnapsen. Tilsæt også kanel og vaniljesukker. Bland det hele godt sammen.
  • Tilsæt det let afkølede chokoladesmør og pisk det hele hurtigt sammen.
  • Tilsæt 125g mel og bland det hele omhyggeligt men forsigtigt sammen.
  • Hæld dejen over i folieformen og skrab skålen ren med dejskraberen.
  • Bag brownien i  25 minutter ved 200 C (jævnvarme). 

Marengs

  • Mål rørsukkeret op i en skål for sig.
  • Pisk æggehviderne med salt. Efter et kort øjeblik tilsætter du en spsk sukker til massen. Dette stabilisere hviderne så du får en flot og holdbar marengs. Fortsæt med at piske og tilsæt gradvis mere sukker til du har en svulmende og tyk marengs hvor piskeriset laver tydelige spor.
  • Fordel marengsen ud over den varme og knap færdige chokolade brownie. Lav flotte toppe der kan ligne snedynger. Bag kagen i yderligere 10 minutter.
  • Tag kagen ud af ovnen og lad den køle af på en bagerist. Marengsen vil falde lidt sammen. Det er der ikke noget at gøre ved.

Pyntning

  • Skær julebrownien igennem på den lange led og sæt den på et langt bræt eller fad. Drys lidt flormelis gennem en sigte og ud over marengsen. Pynt med småkagefigurer og drys med mere flormelis til du har et snelandskab befolket af småkage dyr.

Noter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Brownie er en amrikanske opfindelse. Grundopskriften på brownie har jeg eksperimenteret mig frem til efter forskellige andre opskrifter. Jeg har bagt min brownie på denne måde i 17 år nu og har i tidens løb lavet et utal af variationer. Brownien er altid en succes. Netop denne variation med marengs er min yngste datters opfindelse.
HVAD GØR DU VED RESTERNE
Julebrownien kan holde sig et par dage og vil faktisk kun smage bedre på anden dagen. Marengsen falder dog noget sammen. Pil også småkagerne af og opbevar dem i deres egen tætsluttende dåse. Småkagerne bliver bløde hvis de skal stå med fødderne i brownien mere end nogle timer. Brownie kan også fryses, men det er bedst uden marengs.
KOM PÅ FORKANT
Julebrownien kan bages op til 5 timer inden servering, men bør pyntes umidelbart inden den sættes på bordet. Drys med lidt ekstra flormelis hvis marengsen er blevet lidt trist. 
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

Denne opskrift er en variation over vores elskede opskrift på chokolade brownies

Verdens bedste chokolade brownie. Nem opskrift

Se opskriften og links til andre variationer her

Der bruges udstikssmåkager til pynt:

julebrownie-opskrift

Opskrift på nemme udstiks småkager

GemGem

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Brownie, Julemad, Kage, Opskrift Tags: Brownie, Julebag, Julekage, julestemning, opskrift

Previous Post: « Opskrifter fra mit årstidskøkken: november
Next Post: Madplan uge 49: december hverdagsmad »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. www.skøreliv.dk skriver

    2016-12-01 kl. 8:37

    Uhmmmm, de ser skønne ud!! Ha’ en FANTASTISK december, Marina! ❤️

    Svar
    • Marina skriver

      2016-12-01 kl. 8:40

      Hej

      TAK!!! Vi elsker denne brownie i vores familie. Både fordi den smager så godt og fordi den ser fantastisk julet ud. Samtidigt er det altså nogle gange rart af få noget andet end det sædvanlige til alle decemberfesterne, så den har været et hit hver gang vi har serveret den.

      Hav en fantastisk 1 december.

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}