• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Småkager pyntet som efterårsblade

2020-10-11 by Marina Skriv kommentar

Gå til opskrift Udskriv
En kassefuld af smukke småkager pyntet som efterårsblade

Smukke småkager er bare altid et hit og her er en fin idé til efteråret. Se hvor nemt du kan lave de fineste efterårs småkager med farvestålende mønstre som efterårsblade. Et dejligt DIY projekt til børnenes efterårsferie.

Småkager der ligner efterårsblade
De fine småkager ser kunstneriske ud, men er faktisk meget nemme at lave

Efterårsblade og efterårsferie

Jeg har altid været vild med farvestrålende efterårsblade og ofte brugt dem til små kreative projekter. Mange af ideerne har jeg i tidens løb delt på min gamle familieblog Badut, men der er også en lille håndfuld ideer som jeg aldrig har fået delt og nu tænker jeg at jeg så småt vil begynde på det op til efterårsferien. Altså sådan forstået at I måske får en krea ide eller to om året på samme måde som de andre danske mærkedage foruden opskrifter også efterhånden får tilknyttet små DIY projekter.

Foreløbigt vil jeg især anbefale mine chokolade edderkopper, mine heksefingre og mine kandiserede æbler som hyggelige projekter til efterårsferien. Desuden tænker jeg at det kunne være hyggeligt at lave æblesirup og bage pandekager eller vafler.

Årets ide er disse smukke, smukke efterårsblade, der faktisk er så nemme at lave at selv børn i de første skoleklasser kan være med. De er derfor også et oplagt projekt til SFO eller madkundskab.

Småkager pyntet som efterårsblade

Udstikssmåkager og glasur

Som man kan se på billederne starter vi med at lave en omgang udstikssmåkager. Til det bruger vi selvfølgelig min nemme og børnevenlige opskrift på vanilje småkager. Dejen er så god og nem og småkagerne står fuldstændigt rent og flot når de er bagt.

På billederne er der brugt et sæt udstikkere jeg har købt i USA, men hvis du ikke kan finde ahornblads udstikkere gør det ikke så meget. De blad udstikker som man finder i danske standartsæts bliver også fine.

Her er efterårs småkagerne pyntet med glasur
Her er udstikssmåkagerne netop pyntet med glasur.

Foruden småkagerne skal vi selvfølgelig bruge glasur i farvestrålende efterårsfarver.

Her anbefaler jeg varmt pastafarver for det er simpelthen ikke til at få nok farve i glasuren med de “frugtfarver” du kan købe i supermarket og når vi skal lave efterårsblade skal der knald på farverne. Pastafarver koster i indkøb, men er meget drøje i brug og kan holde længe. Læs mere i opskriften på småkageglasur.

Den brune farve på mine småkager er iøvrigt lavet ved at tilsætte kakaopulver til glasuren fremfor farve.

Det er vigtigt at bruge den professionelle glasur med æggehvide fremfor den hurtige med vand, hvis man vil have mønstrene til at stå flot og flyde sammen på den rigtige måde.

Her kan man se småkagen blive fyldt med glasur

Så nem er teknikken

Teknikken bag de smukke efterårsblade er meget nem. Jeg forklarer den omhyggeligt trin for trin i selve opskriften, men her får du lige grundprincippet og et link til en youtube video hvor du kan se en meget smuk version af teknikken.

Her trækker min datter en glasurkant op på en efterårssmåkage

Man starte med at tegne rundt langs hele kanten på småkagen med glasur. Det gør man for at holde glasuren inde på selve småkagen. Hvis du laver småkagerne med mindre børn er det en god ide at lave denne første linje for dem.

Et egeblad fyldes ud med farvet glasur

Herefter fylder man resten af småkagen op med glasur. På ahornbladene er glasuren lagt på som ringe inden i hinanden, på egebladene er farven lagt på i pletter. Dette behøver ikke være så nøjagtigt, bare småkagen er godt dækket med glasur.

Her kan man se en netop færdiggjort småkage og den bambus pind der er brugt

Når småkagen er fyldt med glasur er det tid til at lave det smukke mønster. Det gøres ved forsigtigt at trække en bambuspind gennem den våde glasur så farverne flyder sammen.

På egebladene kører jeg lidt rundt i cirkler. På ahornbladene kører jeg først fra midten og ud og herefter fra yderkanten og ind.

Pas på ikke at overgøre det.

Og det er det hele. Nu skal småkagerne bare tørre.

Og det link jeg lovede dig? Det får du lige her.

De smukke efterårsblade småkager omgivet af ægte efterårblade

Sæson

Dette er selvfølgelig en efterårs ide som jeg synes er særlig fin til skolernes efterårsferie. Voksne kan selvfølgelig også lave de smukke småkager og de er fine fx som bordpynt til Mortens Aften.

Flere tips og tricks

Prøv dig lidt frem og find den metode som du selv synes er finest. Det er generelt nemmere end det ser ud og så længe man ikke køre for meget rundt i glasuren bliver det fint.

Der skal bruges ret meget glasur og jeg anbefaler at du laver tredobbelt portion for at være sikker på at have nok til én portion småkager. Den meget glasur betyder selvfølgelig også at tørretiden er lang. Når småkagerne først er tørre er de faktisk ret holdbare, men smagsmæssigt foretrækker jeg småkager med lidt mindre glasur.

Man kan godt lave småkagerne til ophæng, på samme måde som vi hænger pyntede småkager på juletræet. Hvis du vælger dén løsning skal du huske at lave et hul. Læs mere i afsnittet om at hænge småkager på juletræet i opskriften på glasur.

Sværhedsgrad – her skal du være opmærksom

Det er ikke så svært at lave de smukke småkager og børn i de første skoleklasser kan sagtens være med. Det kræver dog at barnet er nogenlunde sikker på hænderne. Vær opmærksom på at lave en god kant og på få stoppet i tide.

Opskrift på at pynte småkager som efterårsblade

Opskrift på smukke småkager dekoreret som efterårsblade

De smukke efterårsblade er et fint lille hyggeprojekt til efterårsferien eller som fin bordpynt til Mortens Aften.
Udgangspunktet er én portion småkagedej og en tredobbelt portion småkageglasur. Se særskilte opskrifter med masser af trin for trin billeder.
Der er ikke angivet et præcist antal småkager da det afhænger af størrelsen på dine udstikkere.
Bag gerne småkagerne den ene dag og pynt dem den næste. Så bliver projektet ikke for stort for børn.
No ratings yet
Udskriv
Forb. tid 1 t
Tilb. tid 15 min
Samlet tid 1 t 15 min
Antal 3 plader småkager

Ingredienser

Udstiks småkager

  • 1 portion småkagedej - (se opskriften på nemme vaniljesmåkager her)

Glasur

  • 3 portioner glasur med æggehvide - (se opskriften på småkage glasur her)
  • Flormelis og æggehvide - (ekstra flormelis og æggehvide til at justerer konsistensen)
  • pastafarver - (der skal bruges rød, gul, orange og mørkegrøn. Du kan eventuelt blande farverne selv af primærfarver)
  • kakao - (til at lave den brune farve. Kan erstattes af brun pastafarve)

Sådan gør du
 

Småkager

  • Lav småkagerne efter opskriften og udstik dem som efterårsblade. Læg småkagerne til afkøling.

Glasur

  • Lav en tredobbelt portion glasur med æggehvide efter opskriften.
    NB: Hvis du bruger kakao til at lave den brune farve skal glasuren i første omgang have en ret flydende konsistens (passer meget godt med den mængde flormelis der er angivet i opskriften).
  • Hæld ca 1/5 af glasuren i en skål og rør kakao ind i glasuren til du har den ønskede farve og konsistens.
    TIP: Denne glasur skal blive ret fast i det da det er den der danner kanten. Hvis din glasur bliver for fast inden du opnår den rigtige farve kan du fortynde med lidt mere æggehvide.
  • Lav resten af glasuren færdig ved at tilsætte lidt mere flormelis til du har den ønskede konsistens. Glasuren skal være ret fast men ikke så fast som den brune.
  • Hæld glasuren i fire skåle og farv hver portion med pastafarve. Farverne skal være stærke.
    TIP: Hvis du kun laver ahornblade skal du ikke bruge grøn.
  • Hæld glasuren op i sprøjteposer og klip et lille hul i hver pose.
    DE fem farver til efterårsblade

Sådan dekorerer du småkagerne som ahornblade

  • Tegn en brun streg rundt i kanten på en småkage.
    TIP: Det er bedst at lave én småkage af gangen, men hvis man er hurtig kan man godt lave op til tre.
    Her kan man se hvordan der er tegnet en brun streg med glasur på småkagen
  • Tegn en ny streg med rød glasur inden for den brune. Herefter følger en orange streg og til sidst en gul. Når småkagen er dækket med glasur er du klar til at lave mønsteret.
    TIP: Det behøver ikke være super nøjagtigt og små huller i glasuren er helt fine så længe der er nok glasur på småkagen til at dække i næste trin.
    Her kan man se hvordan småkagen fyldes op med glasur
  • Træk med spidsen af et træspyd gennem glasuren indefra og ud til kanten af bladet, sådan at glasuren flyder sammen. Gentag hele vejen rundt til alle bladspidserne. Sørg også for at få dækket alle huller i glasuren.
    TIP: Den glasur der sidder på træspydet skal endelig blive siddene så du får lidt af farven ind i midten af småkagen.
    Traek i glasuren saa farverne blandes
  • Træk herefter fra kanten og ind til midten af bladet. Her vælger jeg nogle punkter ca mellem bladspidserne. Stop når bladet ser fint ud.
    TIP: Hvis glasuren er ujævnt fordelt kan man forsigtigt slå småkagen ned i bordet en gang eller to.

Sådan dekorerer du egeblade og andre efterårsblade

  • Man kan også dekorerere egeblade og andre efterårsblade ved at tegne kanten og ripperne i bladet op med brun glasur og herefter fylde op med de ønskede farver i glasur klatter. Kør herefter glasuren sammen i små cirkel bevægelser til der opnås den ønskede virkning.
    Her kan man se glasuren på et egeblad

Lad glasuren tørre

  • Læg de færdigt pyntede småkager til tørring. Da der er brugt meget glasur tager det lang tid. Regn ihvertfald med 6 timer.
    Her ligger småkagerne og tørre

Noter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Jeg har set ideen til de smukt pyntede efterårs småkager i USA. Først så jeg småkagerne til salg i en butik og herefter goglede jeg mig frem til vejledninger så jeg kunne lave dem med mine børn. Jeg anbefaler denne Youtube Video, selvom man ikke behøver at være lige så nøjagtig for at få et fint resultat.
HOLDBARHED
Småkagerne kan holde sig nogle dage i en tætsluttende dåse. Jeg skal ærligt indrømme at jeg selv foretrækker smagen af småkager med mindre glasur, men den store mængde glasur er nødvendigt for det smukke resultat. 
HVAD GØR DU VED GLASUR RESTER
Jeg anbefaler at have rigeligt glasur klar til at lave disse småkager, så man ikke løber tør halvvejs. Derfor kan der godt blive glasur i overskud. Den glasur kan godt gemmes til næste dag og fx bruges til at pynte boller, en kagemand eller et nyt hold småkager (fx Halloween småkager for nu at blive i efterårstemaet).
KOM PÅ FORKANT
Småkager og glasur kan laves klar i forvejen.
HAR DU PYNTET SMÅKAGER EFTER MIN OPSKRIFT
Så vil jeg som altid gerne høre din mening. Jeg bliver så glad når jeg får kommentere og svare alle så hurtigt jeg kan. Jeg bliver også glad hvis du giver dig tid til at vurderer opskriften med stjerner. Hav et skønt efterår.
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

Netop nu på Instagram. Klik og læs med:

Lidt om Marinas Mad

Marinas Mad er en madblog med fokus på de danske årstider. Året rundt deler jeg opskrifter med årstidsaktuelle råvarer. Jeg skriver desuden hver uge en madplan med fokus på årstiden og de aktuelle mærkedage.

Alle opskrifter på bloggen er gennemtestede og med masser af tips.

Madplanerne er mere end en opremsning af opskrifter. Her finder du fx baggrunds information om alle danske mærkedage, årstidsinspiration og råd om brug af rester fra det ene måltid til det næste.

Jeg gør mig meget umage med mine opskrifter og gennemtester før jeg deler. Alligevel er det jo først når opskriften virker hjemme i dit køkken at den er en succes. Derfor vil jeg virkeligt gerne høre fra dig og lære af dine erfaringer. Skriv meget gerne en kommentar, som selvfølgelig besvares. Det gælder også selvom du helt enkelt bare er glad for opskriften.

Bloggen har desuden et stjernesystem hvor du kan trykke på det antal stjerner du synes den fortjener. Det gør mig altid meget glad når jeg ser at nogen har givet en opskrift en top vurdering. TAK.

Jeg er ikke aktiv på Facebook, men jeg skriver et nyhedsbrev og deler bag om bloggen glimt mm på Instagram.

TAK fordi du læser med.

Opskrift på nemme småkager til udstikning

Nemme vanilje småkager – grundej

Opskrift på farvet glasur til småkager

Glasur til småkager

Flere ideer til efterårsferien

Opskrift på kandiserede æbler

Kandiserede æbler

Chokolade edderkopper nem opskrift

Chokolade edderkopper

Heksefingre: opskrift og DIY

Heksefingre

Opskrift på æblesirup

Æblesirup med vanilje

Opskrift på danske dessert pandekager.

Pandekager: opskrift med masser af tips til lækre pandekager

Opskrift på Mormors hjertevafler

Vafler: nemme, søde og sprøde hjertevafler

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Kage, Opskrift, småkage Tags: DIY, efterårsblade, efterårsferie, ideer til børn, Pyntede småkager

Previous Post: « Aftensmad og hygge til efterårsferien
Next Post: Halloween under den blå fuldmåne »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}