• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Snickerdoodles

2020-06-04 by Marina 6 kommentarer

Gå til opskrift Udskriv
Opskrift på amerikanske snickerdoodles cookies

Snickerdoodles er en af de klassiske amerikanske småkager. De lækre snickerdoodle cookies rulles i kanelsukker, men sødmen er balanceret af en let og særlig syrlighed. Den perfekte snickerdoodle har et helt særligt blødt og chewy indre som amerikanerne elsker. Her får du opskriften på den lækre amerikanske småkage så du selv kan bage den.

Amerikanske snickerdoodles cookies
De lækre Snickerdoodles er en cookie favorit i USA

ÆGTE AMERIKANSKE SCICKERDOODLES

Du kender måske Snickerdoodles fra amerikanske film og serier, men har sandsynligvis aldrig haft fornøjelsen af at smage dem i Danmark. I modsætning til amerikanske chokolade cookies, der har vundet kæmpe udbredelse i Danmark og resten af verden, er Snickerdoodles nemlig ikke særligt kendt uden for USA.

Så lad mig kort definerer:

En Snickerdoodle er en småkage, der er hævet med en kombination af “Cream of tartar” og natron. Desuden er småkagerne rullet i kanelsukker, før de bages. Denne kombination giver dem deres helt særlige smag og struktur.

Man kan ikke gå på kompromis med de to ting hvis man vil smage en ægte amerikansk Snickerdoodle. Det er helt enkelt ikke en Snickerdoodle, hverken når det kommer til smag eller struktur hvis der ikke er brugt “cream of tartar” og syren skal balanceres med den elskede smag af kanelsukker.

En snickerdoodle brækket i halve så man kan se den særlige luftige struktur med alle de små lufthuller
Her kan du se den lækre og luftige struktur på en Snickerdoodle.

Småkagens struktur og smag

For det første får kombinationen af hævemidler småkagen til at hæve op og falde sammen på en måde, der giver en helt særligt og meget lækker struktur på småkagen. Småkagen er simpelthen det amerikanerne med stor kærlighed kalder “soft and chewy” og jeg kender ingen dansk småkage, der helt har den samme struktur. Desuden, og nok så væsenligt, bidrager “Cream of tartar” med en særlig frisk, lidt syrlig smag, der passer rigtig godt sammen med kanel sukkeret. Smagen kan du til en vis grad opnå med citron som erstatning for Cream of tartar, men strukturen bliver aldrig den samme.

Du kan godt finde danske opskrifter på snickerdoodles uden Cream of tartar, men de færdige småkager vil savne både den karakteristiske smag og den karakteristiske struktur. Groft sagt bliver der bare tale om småkager rullet i kanelsukker og det smager jo godt nok, men bliver aldrig en Snickerdoodle.

Snickerdoodles er en virkelig populær småkage i USA og derfor findes der selvfølgelig også masser af variationer og forskellige opskrifter. Så længe opskrifterne opfylder de to grundkrav er der brede rammer for hvordan den færdige småkage skal smage. Nogle kan lide deres Snickerdoodles helt bløde, mens andre gerne vil have dem sprøde udenpå. Nogle kan godt lide at der er ret god højde på småkagen, mens andre foretrækker dem fladere.

Billede af Cream of tartar, vanilje og godt kanel. Man kan også lige ane dåsen med natron i baggrunden
Her kan du se dåsen med Cream of tartar der både giver småkagen dens særlige smag og struktur. Desuden helt almindeligt vaniljesukker og god kanel (for med kanel er det ikke lige meget hvilken du køber), i udkanten af billedet dåsen med natron.

CREAM OF TARTAR – HVAD ER DET OG HVOR KØBER DU DET

Cream of tartar er et biprodukt fra vinproduktion hvor det hvide pulver dannes på indersiden af vintønderne under vinproduktionen. Det smager syrligt på samme måde som eddike eller citron og har været brugt i flere hundrede år i madlavningen og bagning.

Cream of tartar bruges ofte i kageopskrifter hvor det fungere som en stabilisator. Det giver en bedre volumen og konsistens i mange opskrifter, og i kombination med natron fungere det som et super effektivt bagepulver, men med en lidt anden kemisk virkning og smag.

Cream of tartar kan købes i de fleste amerikanske supermarkeder og bruges helt rutinemæssigt i amerikanske opskrifter fx på marengs. Cream of tartar er nemlig super til at sikre stabile æggehvider og dermed bedre og mere luftig marengs.

I Danmark kan vi detsværre ikke købe Cream of tartar i almindelig dagligvare handel, men det er nemt at finde i danske netbutikker, der specialisere sig i bagning. Jeg har købt mit Creme of tartar hos Bage Bixen, men de andre netbutikker har det også på lager. Cream of tartar holder i årevis så længe du opbevare det tørt og mørkt.

Snickerdoodles cookies på en amerikansk tallerken
Amerikanerne elsker Snickerdoodles og hvis du smager en af de lækre cookies forstår du hvorfor.

SMÅKAGEN MED DET SJOVE NAVN OG DEN STORE POPULARITET

Der er ingen der ved præcist hvorfor en Snickerdoodle hedder som den gør, men det hyggelige navn er en del af den meget lækre småkages charme. Nogle gætter på at navnet har tyske aner, mens de fleste hælder til at det mest er et vrøvleord, der skal refererer til at det er en hurtigt bagt småkage som også kan spises uformelt og på farten.

Snickerdoodles regnes for at være en klassisk New England småkage, der har spredt sig til det øvrige USA. Man kender opskrifter på Snickerdoodles nogle hundrede år tilbage og ret interessant også opskrifter fra omkring 1900 hvor der bruges bagepulver, noget de fleste idag vil være enige om ikke giver de helt rigtige Snickerdoodles.

Snickerdoodles er en meget nem småkage og derfor også ofte en af de småkager som man bager med børn. Dette bidrager selvfølgelig til den nostalgiske kærlighed som mange amerikanere har til Snickerdoodles. Småkagerne er simpelthen indbegrebet af tradition og amerikansk barndomslykke.

Snickerdoodle småkager på en afkølingsrist

MIN OPSKRIFT PÅ AMERIKANSKE SNICKERDOODLES OG KILDER TIL OPSKRIFTEN

Jeg er så heldig at jeg har læst på universitetet i New York. Derfor har jeg også haft fornøjelsen af at spise masser af de dejlige Snickerdoodles. Mine yndlings blev bagt af en veninde, der puttede lidt krydret brunt rørsukker i dejen. Det har jeg ikke set andre gøre så det er ikke standart i en klassisk amerikansk Snickerdoodle.

Opskriften fik jeg aldrig med hjem for dengang var ideen om at skaffe Cream of tartar i Danmark ret uoverskuelig. I stedet koncentrede jeg mig om at udvikle de bedste opskrifter på chokolade brownie og chokolade cookies på baggrund af de små opskriftslapper jeg fik med hjem.

Derfor blev jeg virkelig glad og helt rørt da jeg i en omtale af Mindy Segal’s “Cookie Love” så at hun brugte lidt dark brown sugar i dejen til hendes “Any Which Way But You Will Never Lose Snickerdoodles”. Jeg fik straks bogen købt og sendt til Danmark og har siden gået og fordansket på opskriften til de smager som jeg husker min venindes Snickerdoodles.

Mindy Segal er en anderkendt bager fra Chigaco, der især er kendt for hendes nyfortolkninger af amerikanske klassikere. Cookie Love er da også fyldt med den slags eksperimenter, men opskriften på Snickerdoodles er helt traditionel og magen til de fleste man kan finde på nettet (når man ser bort fra den ene spiseskefuld Brown sugar). Først i forslagene til hvad småkagerne som alternativ kan rulles i går hun lidt amok, men det springer vi over her. Som altid når jeg bruger en amerikansk opskrift har jeg brugt tid på ikke bare at oversætte fra “cups og sticks of butter”, men også forholde mig til ingredienserne og tilpasse til danske smagsløg. Jeg har selvfølgelig også været omkring de store amerikanske bageautoriteter og tilføjet deres små tips og tricks. Foruden Segal, American Test Kitchen og Allrecipies har jeg også fundet inspiration til opskriften hos Modern Honey og Sally’s Baking Addiction.

Jeg synes resultatet er blevet en super lækker småkage som jeg også håber du bliver glad for.

Dej til snickerdoodles småkager
Her kan du se hvordan dejen skal se ud inden du forsigtigt tilsætter melblandingen.
Smør rørt cremet med sukker
Her ser du strukturen når du har pisket dit smør luftigt med sukker. Dette er meget vigtigt for kagens lækre struktur.

SVÆRHEDSGRAD – HER SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM

Det er nemt at bage Snickerdoodles og det er ofte en af de første småkager amerikanske børn lære at bage. Alligevel er der to steder du skal være virkelig opmærksom når du ikke er vant til at bage disse småkager.

For det første er det utroligt vigtigt at creme dit smør virkeligt godt med sukker. Du kan ikke springe over selvom det er kedeligt og lidt hårdt for armene hvis du bruger håndpisker. Bruger du røremaskine er det selvfølgelig nemt.

For det andet er det vigtigt at tage småkagerne ud af ovnen på det helt rigtige tidspunkt. En ægte Snickerdoodle må ikke overbages, men skal selvfølgelig være bagt så der ikke er rå dej. Det tager lidt tid at lære at finde det helt rigtige tidspunkt, men småkagerne smager også dejligt selvom de har fået lidt for længe.

Snickerdoodles opskrift

Opskrift på Snickerdoodles

De lækre amerikanske Snickerdoodles er en cookie som ingen andre. De er "soft and chewy" på en måde som ingen dansk småkage kan matche og de er en af de mest populære amerikanske cookies med god grund.
Snickerdoodles er nemme at bage og ofte en af de første småkager man bager med børn i USA. Start med at tage smør og æg ud af køleskabet en halv time inden du vil bage. Når du først går igang kan du bage småkagerne færdige på ca en halv time (hvis du bager to bageplader).
5 fra 1 stemme
Udskriv
Forb. tid 10 minutter min
Tilb. tid 10 minutter min
Samlet tid 20 minutter min
Antal 18 styks

Ingredienser

Dej til Snickerdoodles

  • 275 g hvedemel
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 2 tsk Cream of tartar - (Kan ikke erstattes. Læs om den vigtige ingrediens højere oppe i blogteksten)
  • 1 tsk natron - (kan eventuelt erstattes af 2 tsk almindeligt bagepulver)
  • 1 nip fint salt
  • 200 g blødt smør - (lad stå ude på køkkenbordet i 30 minutter inden du skal bage eller riv det på et groft microplane direkte fra køleskabet)
  • 175 g rørsukker - (kan erstattes af hvidt sukker)
  • 25 g mørk muscovado rørsukker - (kan erstattes af brun farin)
  • 2 æg

Kanelsukker til at rulle Snickerdoodles

  • rørsukker
  • 1 spsk god kanel

Sådan gør du
 

Forberedelser

  • Tænd ovnen på 175 C varmluft. Gør bageplader klar med bagepapir. Sæt en afkølingsrist klar. Tag smør og æg ud af køleskabet i god tid så ingredienserne har stue temperatur.

Dej til Snickerdoodles

  • Bland mel med cream of tartar, natron, vaniljesukker og salt. Stil til side.
    Mel med hævemidler til snickerdoodles
  • Pisk smørret kortvarigt på middel hastighed med en elpisker eller i en røremaskine.
  • Tilsæt rørsukker og muscovadorsukker og pisk grundigt og længe til blandingen er luftig og lysere i farven. Skrab om nødvendigt kanterne ned en gang eller to undervejs.
    TIP: Dette er vigtigt og tager afhængigt af din elpisker eller røremaskine ca 5 minutter.
    Smør rørt cremet med sukker
  • Tilsæt æg et af gangen og pisk mellem hver gang til dejen bliver sammenhængende.
  • Tilsæt melblandningen til røreskålen lidt af gangen og rør det hele sammen for lav hastighed til dejen er sammenhængende og uden klumber. Vær forsigtig og pisk ikke længere end nødvendigt.
    TIP: Husk også at skrabe kanterne ned med dejskraberen og tjekke at der ikke er noget på bunden af din røremaskine der ikke er kommet med ind i resten af dejen.

Rul småkagerne i kanelsukker

  • Lav kanelsukker af rørsukker og kanel i en tallerken med god plads til at rulle småkagekuglerne.
  • Mål dejen af til småkager. Hver småkage skal være ca 2 spiseskefulde.
    TIP: Som altid når der bages småkager er det vigtigt at småkagerne har nogenlunde samme størrelse, men du kan sagtens varrierer størelsen. Mindre småkager vil blive sprødere, større blødere. Hvis du har en lille isske er den perfekt til at måle dejklumberne op.
    Småkagedejen deles i portioner
  • Tril runde ensartede dejkugler med håndfladerne.
  • Rul hver dejkugle omhyggeligt i kanelsukker til den er dækket over det hele.
  • Sæt dejkuglerne på bagepladen med god afstand.
  • Put lidt mere kanelsukker på toppen af hver småkage med en teske.

Bagning

  • Bag småkagerne midt i ovnen i ca 8-10 minutter til kanterne er lysebrune og toppen lige præcis har sat sig.
    TIP: Snickerdoodles må ikke overbages. Holde godt øje da alle ovne er forskellige.

Afkøling

  • Lad småkagerne køle af i et minut på bagepladen før de flyttes til en afkølingsrist med en spartel. Lad dem køle fuldstændigt af. Under afkølingen skal den perfekt bagte snickerdoodle falde lidt sammen.

Noter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Snickerdoodles er en klassisk amerikansk småkage. Denne opskrift tager udgangspunkt i Mindy Segals opskrift, men er suppleret med tips fra andre amerikanske opskrifter, fordansket og tilpasset danske ingredienser. Læs meget mere i selve blogteksten.
OPBEVARING
Snickerdoodles er bedst den dag de er bagt, men kan opbevares i ca tre dage i en tætsluttende kagedåse.
HAR DU BAGT SNICKERDOODLES EFTER MIN OPSKRIFT?
Så husk at jeg altid gerne vil høre din mening om opskrifterne her på bloggen. Alle kommentarer bliver læst og besvaret og jeg bliver også glad hvis du vil bruge et øjeblik på at bedømme opskriften med stjerner. 
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

Få årstidsinspiration på Instagram. Klik på et billede og læs med:

Lidt om Marinas Mad

Marinas Mad er en madblog med fokus på de danske årstider. Året rundt deler jeg opskrifter med årstidsaktuelle råvarer. Jeg skriver desuden hver uge en madplan med fokus på årstiden og de aktuelle mærkedage.

Alle opskrifter på bloggen er gennemtestede og med masser af tips.

Madplanerne er mere end en opremsning af opskrifter. Her finder du fx baggrunds information om alle danske mærkedage, årstidsinspiration og råd om brug af rester fra det ene måltid til det næste.

Jeg gør mig meget umage med mine opskrifter og gennemtester før jeg deler. Alligevel er det jo først når opskriften virker hjemme i dit køkken at den er en succes. Derfor vil jeg virkeligt gerne høre fra dig og lære af dine erfaringer. Skriv meget gerne en kommentar, som selvfølgelig besvares. Det gælder også selvom du helt enkelt bare er glad for opskriften.

Bloggen har desuden et stjernesystem hvor du kan trykke på det antal stjerner du synes den fortjener. Det gør mig altid meget glad når jeg ser at nogen har givet en opskrift en top vurdering. TAK.

Jeg er ikke aktiv på Facebook, men jeg skriver et nyhedsbrev og deler bag om bloggen glimt mm på Instagram.

TAK fordi du læser med.

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Kage, Opskrift, småkage Tags: Amerikansk, Småkage

Previous Post: « Dejlig hverdagsmad til grundlovsdag og andre forsommerdage
Next Post: Hverdagsmad til Juni »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Birgitte skriver

    2020-06-05 kl. 13:23

    De må prøves?? kagerne ser så lækre ud??
    Cream of tartar er altid i mit køkken da det er en vigtig ingrediens i mit hjemmelavede modelervoks til dagplejebørnene?

    Svar
    • Marina skriver

      2020-06-05 kl. 14:34

      Hej Birgitte

      Hvor er jeg glad for at du har lyst til at prøve at bage snickerdoodles. Hvis du bliver glad for at bage dem kan det være du kan prøve dem med børnene (hvis du må bage kager med dem?). I USA er det en børne klassiker og ofte en af de første kager man lærer at bage. Børnene starter med at rulle dejen i kanelsukkeret før de faktisk ellers kan være ret meget med. Det er da hyggeligt!

      Og så er jeg glad for at du synes kagerne ser lækre ud. Jeg syntes faktisk at det var lidt svært at formidle hvor gode de faktisk er på billederne, netop fordi det jo ikke er en småkage vi danskere kender.

      Hav en skøn grundlovsdag

      Mange hilsner

      Marina

      Svar
  2. Ingeborg skriver

    2020-08-03 kl. 22:12

    Hej Marina

    Bagte dine snickerdoodles i går. De smagte dejligt. Har taget tippet til mig mht. at rive smørret, hvis det skal gå lidt hurtigt og havde heldigvis cream of tartar på hånden. Havde også lidt af den gode ægte kanel fra Urtekram, som du tidligere har anbefalet. Den er virkelig god! Men tror jeg fik blandet for meget sukker ift. kanel – havde kun præcis en spsk. tilbage. De var i hvert fald meget lyse, men tror også jeg fik underbagt dem i frygt for at overbage dem. De er i hvert fald meget bløde og falder næsten fra hinanden, men de smager ellers godt. Næste gang må jeg bage dem lidt længere:)

    Mvh. Ingeborg

    Svar
    • Marina skriver

      2020-08-09 kl. 9:00

      Hej Ingeborg

      Mange tak for din kommentar som jeg af en eller anden grund først ser nu. Beklager.

      Jeg er så glad for at du har prøvet opskriften på snickerdoodles der jo er en ret ukendt småkage i Danmark. Derfor kan den også være lidt svær at ramme bagetiden på i første forsøg fordi vi danskere jo ikke helt ved hvordan småkagen skal se ud. Det er let at komme til at overbage dem når man sammenligner med almindelige danske småkager men de skal selvfølgelig ikke være underbagt. Der er næsten ikke andet at gøre end at bage dem nogle gange til man ved hvordan de skal se ud. Heldigvis er det jo ikke den værste opgave i verden når man synes de smager godt ❤️

      Og ja kanelen fra urtecream er virkelig god og selvom den er dyr faktisk især til prisen. Det var en lille revolution for mig da jeg fandt ud af hvor godt god kanel kan smage men de første mærker jeg brugte var sindsygt dyre og ikke noget man brugte i store mængder. Jeg synes faktisk urtekrams er i et prisniveau hvor man fint kan bruge den og den smager fantastisk. I dag bruger jeg aldrig andet.

      Håber stadigt du nyder at have afleveret. Det er da perfekt at det er lige nu du kan holde sommerferie

      Mange hilsner

      Marina

      Svar
  3. Anders Miemietz skriver

    2022-08-23 kl. 13:35

    Hej Marina.
    Du skriver i opskriften af de skal rulles som kugler og rulles i kanelsukker og herefter på bagepladen.
    Dvs. at de burde blive runde kugler, men de ser jo flade ud på billedet?
    Misforstår jeg noget eller skal de trykkes let så de flader ud når jeg lægger dem på bagepladen?
    (Du har jeg være på nettet og købt “Cream of Tartar” så de har bare at være gode! 🙂 )
    Mvh.
    Anders

    Svar
    • Marina skriver

      2022-08-31 kl. 12:24

      Hej Anders

      Jeg håber du blev glad for opskriften på de klassiske amerikanske småkager og at du opdagede at snickerdoodles bliver helt som de skal være når de bages i ovnen og naturlig flader ud. Beklager desuden at jeg ikke fik dig svaret hurtigere. Livet på min side af skærmen har været ret krævende på det seneste så jeg har ikke haft tid til min blog.

      De varmeste sensommerhilsner

      Marina

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}