• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Befrielsesdagen, mors dag og andre smukke majdage

2021-05-02 by Marina Skriv kommentar

En mors dags tallerken omgivet af forårs blomster

Glædelig Maj! En af årets allersmukkeste måneder ligger foran os og jeg glæder mig til alle de fine lysegrønne dage med fuglefløjt og forårsblomster.

Og Maj starter så dejligt i den kommende uge hvor vi både fejre Danmarks befrielse og mors dag.

Danmarks befrielse er som altid 5 maj og det vil sige på onsdag. Man kan fejre dagen med at hejse flaget og med et klassiske dansk mormor måltid. Derudover er der ingen folkelige traditioner på selve dagen. Derimod er det stadigt en tradition at fejre befrielsesnatten ved at sætte lys i vinduerne aftenen før, det vil sige på tirsdag. Vi gør det til minde om den spontane fejring, der opstod da danskerne hørte befrielsesbudskabet i radioen og i glæde rev mærklægningsgardinerne ned og satte stearinlys i vinduerne.

Jeg synes det er en utrolig smuk tradition, der minder os om at frihed og demokrati aldrig må bliver en selvfølge. Når jeg tænder mine lys tænker jeg selvfølgelig på krigsårene, men jeg tænker også på alle de mennesker der netop nu kæmper for fred og frihed rundt omkring i verden. For mig er lysene 4 maj derfor blevet et symbol på lys og på håb og så smuk en tradition er værd at fastholde. Jeg sætter også altid bøgegrene sammen med lysene fordi de også symboliserer fornyelse og håb.

Mors dag er på sin side ikke en dag vi gør meget ud af i vores familie. Det er lidt sjovt at denne dag der betyder så meget for så mange ikke er en vigtig dag for mig. Jeg, der ellers går utroligt meget op i at fejre og videreudvikle danske mærkedag, er helt enkelt ikke vokset op med morsdagstraditioner og det er alene mine søde børns fortjeneste at vi har lidt traditioner i familien. De har nemlig helt på egen hånd taget initiativ til at fejre mig med morgenmad på sengen, små hjemmelavede gaver og blomster. Det gør mig selvfølgelig rørt og glad så nu er mors dag blevet en dag jeg glæder mig til alene for den kærlighed de rækker mig.

Madplanen er selvfølgelig skrevet omkring de to mærkedage og forøvrigt fyldt med dejlig forårsmad. Jeg håber nogle af mine forslag kan inspirerer.

Mandag: Ærtesuppe med ramsløgs fougasse

Ærtesuppe med et lækket fougassebrød i baggrunden

Vi starter ugen med et dejligt lysegrønt forårs måltid nemlig den nemme, billige og meget lækre ærtesuppe, der er lavet på frosne ærter. I denne omgang foreslår jeg at serverer suppen med ramsløgs fougasse som er ugens nye opskrift og den sidste opskrift i forårets store ramsløgstema. Jeg har flere opskrifter jeg gerne vil dele, men det må så blive til næste år, for nu synes jeg vi har brug for opskrifter uden ramsløg. Fougassen kan iøvrigt fint laves med andre typer af pesto hvis du ikke lige har adgang til ramsløg.

Ærtesuppe

Fougasse med ramsløgspesto

Et lækkert brød med ramsløgspesto

Tirsdag: Frittata med asparges og rabarber gruble til fejring af 4 maj

Opskrift på lækker asparges frittata

Tirsdag er den 2 maj og altså den aften vi tænder lys i vinduerne. Jeg foreslår at serverer et let måltid og så en forårkage til at hygge med mens lysene brænder i vinduerne.

Mit forslag til kage har de sidste mange år været rabarber crumble og således også i år selvom rabarber sæsonen først lige skal til at gå i gang pga det kolde forår. For at have god appetit til kagen foreslår jeg altid et let måltid og det bliver i år asparges frittata. Har man rester af ramsløgs fougasserne fra dagen før vil de smager dejligt ristet som tilbehør.

Frittata med asparges, dild og feta

Rabarber crumble med marcipan og mandler

Et stykke rabarbercrumble serveret med is. På billedet kan man se mandler og marcipan
Min svigerindes skønne rabarber crumble med marcipan og mandler.

Onsdag vi fejre Danmarks befrielse med grydestegt kylling og koldskålsis

Grydestegt klylling med skilt sovs. Opskrift
Hjemmelavet agurkesalat. Opskrift

Det er en fast tradition at jeg foreslår den dejlige grydestegte kylling med skilt sovs til fejring af 5 maj. Sådan har jeg selv gjort det i mange år og jeg valgte i sin tid kyllingen, fordi det er et rigtigt mormor måltid der smager af forår og er lidt særligt. Til kyllingen serverer jeg altid hjemmelavet agurkesalat og kartofler kogt med løvstikkesalt.

Til dessert foreslår jeg i år den dejlige koldskålsis. Det er godt nok lidt tidligt at købe jordbær som passer så dejligt til, men altså hvad er mere dansk end koldskål og der er bare noget fint over at kunne server en dessert som er så festlig rød og hvid. Hvis man ikke vil købe jordbær kan man fint nøjes med den dejlige jordbærsirup, som laves af frosne jordbær.

Grydestegt kylling med skilt sovs

Agurkesalat

Løvstikkesalt

Koldskålsis

Kammerjunkere

Jordbær sirup

Opskrift på koldskålsis
Kammerjunkere i skål så man kan se de to forskellige slags
Opskrift på jordbærsirup
Jordbærsirup er simpelthen smagen af sommer på flaske og det er super nemt at lave – også af frosne jordbær.

Torsdag: Broccoli salat

Den sunde og lækre broccolisalat i en skål

Torsdag trænger vi til et lille let måltid oven på alt den gode mad onsdag. Jeg foreslår denne broccolisalat med den krydrede vinaigrette som jeg elsker.

Broccolisalat: sund og lækker med krydret vinaigrette

Fredag: Chicken nuggets med hjemmelavede ovn pomfritter

Hjemmelavede checken nuggets - ekstra sprøde og lækre og omgivet af tilbehør

Ugens fredags måltid er et af de mest populære i min egen familie. Det er nemlig de sprøde og lækre checken nuggets med ovnpomfritter, gnavegrønt og dip.

Hjemmelavede chicken nuggets – Sprøde og lækre

Sprøde hjemmelavede pommes frites i ovn

Sambal Oelek dressing

Sprøde lækre ovn pommefritter

Lørdag: Ban Mi Sandwich

Opskrift på vietnamesisk banh mi sandwich

Lørdag længes jeg efter en lækker vietnamesisk Ban Mi sandwich. Jeg håber på grillvejr, men selv hvis jeg ikke er så heldig er det bare altid en dejlig sandwich. Ban Mi sandwich er altid uden salat, men til gengæld vietnamesiske pickles der bør laves dagen før. Brødet skal helst være helt lette luftige fluets af den slags man købe hos bageren så det er nemt.

Banh mi sandwich

Vietnamesiske pickles

Opskrift på Vietnamesiske pickles
Pickels med gulerod og kinaradise er helt uundværlige i det Vietnamesiske køkken.

Søndag: Vi fejre mors dag

Lammegryden serveret i en grøn gryde. Man kan se alle ingredienser lam, kartofler, ærter og forårsløg. Desuden forårsblomster og en serviet
Lammegryden er en af vores families yndlingsopskrifter og den er også nem hvis man køber lammekød i tern. I år er det den jeg ønsker mig til mors dag.

Mors dag fejres altid anden søndag i maj og her på bloggen altid med morgenmad på sengen til mor og med yndlingsmad lavet af børn (og gerne far) til aften. I år ønsker jeg mig lammegryde med ærter, en af vores yndlingsretter som jeg kun har nået at få to gange i år.

Til morgenmaden på sengen synes jeg det er fint hvis børnene (eventuelt med lidt hjælp) laver nogle små nemme ting. Mine børn plejer at lave amerikanske pandekager, chokolade scones, frugtspyd og smoothie (og yes altid den enkle med jordbær og banan). Det er kun de lækre chokolade scones der er opskrift til på bloggen, men måske skulle jeg se om min datter har tid til at hjælpe mig med en eller flere af de andre opskrifter i næste uge. Ellers er de bedste gaver jo et kæmpe knus og en lille buket blomster og eller en tegning. Jeg har stadigt rørende breve liggende, men den kæmpe giraf som min yngste lavede for nogle år siden hænger ikke sammen længere og lever nu kun videre i kærlige minder.

Lammegryde med ærter – en rigtig forårsret

Frugtspyd – til hygge og fødselsdag

Smoothie med jordbær og banan

Chokoladescones: nemme scones med mørk chokolade

Opskrift på chokoladescones
De lækre chokolade scones er super nemme og hurtige at bage
Et fad med frugtspyd
To glas banansmoothie med jordbær

Hverdagsglimt: Mors dag på sengen

Mors dag

Med alle de billeder jeg tager skulle man tro at jeg var virkeligt god til at få fotograferet alle de små højdepunkter i mit liv. Sådan er det bare ikke. Det meste af det der sker får jeg aldrig fotograferet og det er nærmest et tilfælde at det et år lykkes mig at huske at få fotograferet hvordan jeg blev forkælet til mors dag. Billederne er lidt mørke men jeg tænker godt man kan se giraffen (der var fyldt med breve og gaver) morgenmaden og det store glas med kærlige sedler. Hvordan kan man så ikke elske mors dag?

Lys i vinduerne 4 maj
4 maj i mit køkken vindue. Udenfor blomstre det i rødt og hvidt som i sangen. Sidste år var min mand lige flyttet til København og jeg havde givet ham lys og småkager med. Så sad vi i hver sin landsdel og så på hinandens lys og spiste af de samme kager. Det var meget fint synes jeg.

Madplaner med bonus:

Hver uge skriver jeg en madplan til ugen der kommer. Jeg tager hensyn til alle danske mærkedage og skoleferier. Desuden tager jeg selvfølgelig hensyn til råvarernes sæson. I det omfang jeg kan forudse det tager jeg også hensyn til vejret og forholdene omkring hverdagsrytmen.

Nederst i madplanen får I ofte små glimt fra min hverdag og/eller arbejdet med bloggen.

Madplanerne udkommer altid søndag klokken 9. I løbet af søndagen udgiver jeg desuden et sæsonaktuelt nyhedsbrev til medlemerne af min mailingliste. Nyhedsbrevet er det der binder bloggen sammen gennem året.

Hvis du vil have disse emails kan du skrive dig op her.

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Madplaner, Forårs madplan Tags: Danmarks befrielse, Madplan, mors dag

Previous Post: « Fougasse med ramsløgspesto
Next Post: Frugtspyd – til hygge og fødselsdag »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}