• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Madplaner
  • Varme hveder

De sidste martsdage og vaffeldag

2019-03-24 by Marina Skriv kommentar

Pin
Share
Email
Madplan til slutningen af marts.
Nu er det et år siden vi kom hjem fra Japan og i disse dage hvor min japanske kvæde blomstre tænker jeg særligt meget på det. Måske er det derfor jeg nedenfor gav mig til at skrive om mirabellerne?

Har i set at mirabellerne blomstre? For mig er det et af de smukkeste øjeblikke i det tidlige danske forår og jeg synes slet ikke at magien i de lysende hvide skyer får den anderkendelse de fortjener.

Mirabellen er jo bare sådan et lille træ som ingen rigtigt regner. Vi planter det i hegn og skel eller det sår sig selv i al ubemærkethed. Så står det der og gør ingen videre væsen af sig, før det pludselig springer i blomst. Så sagligt og så kort med hvide blomster på nøgne grene, sat under martshimlens grå horisont.

Fra hele verden rejser man til Japan for at se kirsebærtræerne blomstre. Vi var der der selv sidste år og det var på alle måder magisk. Alligvel vil jeg sige at de danske mirabeller kan præcis det samme som de højt agtede japanske kirsebærblomster. Det er forventningerne når man ser de bristefærdige knopper, det er lykkebruset når træerne står i fuld blomst og det er den sørgmodige følelse af afsked når den korte blomstring er til ende og blomsterbladene daler til jorden som sne.

Kirsebærtræerne er ikke bare pæne for Japanerne, det er hele denne filosofiske tankegang om den korte intense blomstring der er vigtig. Lige præcis sådan har jeg altid set på mirabellernes blomstring og jeg synes på mange måder det blive endnu finere, fordi mirabellen er et ydmygt lille træ, der alligvel formår at give os denne uendeligt store gave.

Tænk på det næste gang du ser en lysende hvid mirabellesky. Stop op et lille øjeblik, snus blomsterduften ind og mærk hvor smukt og uendeligt kort øjeblikket er. Det er dét, der er meningen med de japanske kirsebærblomster og du kan få det samme lige nu og her i martsgrå Danmark.

Forårsjævndøgn ved Storåen
Dette billede er også med over i mit indlæg om forårsjævndøgn, men I får det lige her også, fordi det for mig er så dansk-japansk med den lille bro og det blomstrende træ. Martståge og hvide blomster, en sørgmodighed der rør ved hjertet.

Du spørg måske dig selv hvorfor madmennesket nu giver sig til at skrive om mirabeller og jananere som indledning til en madplan og det giver måske hellere ikke meget mening hvis man kun er på opskriftsjagt. Netop derfor holder jeg mig oftest til sagen når jeg skriver opskrifter, men for mig er den ugenlige madplan ikke bare en opremsning af retter. Det er også altid et lille øjebliksbillede og dér hvor jeg nogle gange tillader mig at være lidt mere personlig i teksten før eller efter selve madplanen.

Men nu skal jeg nok komme til det: madplanen for årets sidste martsuge. En fin uge hvor vi kan holde svensk vaffeldag mandag og så småt begynde at glæde os til påsken i april. At vi også går over til sommertid er jeg mindre glad for. Jeg synes nemlig altid at det laver rod i min tidsfornemmelse.

MANDAG: VAFFELDAG

Svenskerne har det her koncept med at spise vafler den 25. marts og det synes jeg faktisk er lidt fint. Baggrunden for dagen er nemlig den forårsfine at hønsene ved denne tid igen begyndte at ligge æg så der kunne bages vafler.

I denne omgang foreslår jeg at du bager en omgang falafel vafler og putter masser af lækkert grønt fyld og gode dressinger ovenpå. Uden fyld og dressing er falafel vaflerne nemlig lidt tørre.

Du kan fx finde en opskrift her hos “the Food Club“

TIRSDAG: PASTA MED LAKS OG RICOTTA

Pasta med laks. Opskrift
Denne pastaret med laks og grønkål er både nem, sund og lækker. Du kan også lave den i en forårsversion med asparges og spinat.

Min mand er ret vild med denne pastaret med laks og ricotta. Jeg har giver jer opskriften på versionen hvor den laves med grønkål og majs og det er rigtigt lækkert. Er du mere i forårshumør kan du istedet vælge at lave retten med spinat og asparges (eller broccoli).

SE OPSKRIFT PÅ PASTA MED LAKS

ONSDAG: FRIKADELLER MED PESTOKARTOFLER OG SALAT

Frikadeller opskrift
Frikadeller er dejlig hverdagsmad

Onsdag foreslår jeg en omgang af de dejligste danske frikadeller. I denne omgang serveret med lækre ovnbagte pestokartofler og en salat hvor du fylder godt med små friske krydderurteskud i for at få smagen af forår helt ned på tallerken.

SE OPSKRIFT PÅ KLASSISKE DANSKE FRIKADELLER
SE OPSKRIFT PÅ OVNBAGTE PESTOKARTOFLER

Salaten må du i denne omgang selv freestyle

TORSDAG: RUGBRØDSDAG

Som sædvanlig foreslår jeg en rugbrødsdag torsdag. Forhåbentlig er der frikadelle rester for det er bare altid et hit dag to!

FREDAG: BURGERE

Opskrift klassiske amerikanske burgere
Hjemmelavede og helt klassiske burgere er bare altid et fredagshit

Ugens børnevenlige fredagshit er de altid populære burgere. Lav dem med hjemmelavede burgerboller, nem burgerdressing og lynsyltede rødløg samt et lille udvalg af grønt og sprødstegt bacon. Din familie vil elske dig (men det gør de i forvejen!).

SE OPSKRIFT PÅ BURGERDRESSING
SE OPSKRIFT PÅ LYNSYLTEDE RØDLØG

LØRDAG: KYLLING I KARRY

Opskrift på kylling i karry fra Marinas Mad
Kylling i karry med masser af lækre grønsager. Et hit hos alle i familien.

Om lidt tager vi afsked med marts, men inden skal vi lige nå at have marts måneds mormor ret på madplanen igen. Ikke at man ikke godt kan spise den altid dejlige kylling i karry hele året rundt og til glæde for alle. Jeg synes bare der er noget ved alle de lækre grøntsager der passer så godt til marts og min længsel efter friske grøntsager.

SE OPSKRIFT PÅ KYLLING I KARRY

SØNDAG: GRØNSAGSLASAGNE

Sund tomatsovs
Med hjemmelavet tomatsovs i fryseren kan du let trylle børnenes yndlingsretter på bordet.

Søndag er det igen blevet tid til at lave en stor portion af min elskede tomatsovs, lavet med masser af grove grøntsager. De mange grøntsager gør tomatsovsen sund og endnu vigtigere virkelig velsmagende. Man advarer om at vi ikke må spise for meget af den færdiglavede tomatsovs, men den her må du spiser lige så tosset du har lyst!

SE OPSKRIFT PÅ HJEMMELAVET TOMATSOVS

Jeg bruger en del af tomatsovsen til at lave en dejlig grønsagslasagne og en anden del til at lave kødsovs til spaghetti til mandag. Resten ryger i fryseren.

Opskrift på grønsags lasagnen er ikke på bloggen, men jeg bruger helt enkelt bare tomatsovsen i stedet for kødsovsen og gør lidt ekstra ud af den hvide bechamel sovs med lidt ost og spinat. Ellers bare som du plejer at lave lasagne.

UGENS BRØD

Opskrift på det smukke franske fougasse brød
Det franske fougasse ligner et stort smukt blad. det ser besværligt ud, men er let at lave.

I denne uge skal der bruges burgerboller fredag. Desuden har jeg lyst til at bage det smukke forgasse der ligner et stort smukt blad. Det ville passer super fint til menuen både onsdag og søndag.

SE OPSKRIFT PÅ BURGERBOLLER
SE OPSKRIFT PÅ FOUGASSE

UGENS SØDE: DRØMMEKAGE

Drømmekage opskrift
Drømmekage med ekstra dejlig kokos topping. Mine børns venner siger at det er verdens bedste.

Drømmekage er bare en af danskernes yndlingskager og med god grund. Kagen er nemlig dejlig nem at bage og smager altid dejligt. Desuden er den super fin at have med hvis man nu fx. vil en lille tur ud i landskabet og kikke efter blomstrende mirabeller!

Min drømmekage er med ekstra dejlig topping og jeg har aldrig oplevet at den har fået andet end ros.

SE OPSKRIFT PÅ DRØMMEKAGE

BAG OM BLOGGEN:

STATUS

Det første af mine ialt fem ark papirer med planen for årets opskrifter.

Måske er der nogen der kan huske at jeg ved årets begyndelse lavede en plan for de opskrifter jeg godt kunne tænke mig at udgive i 2019? Nu er jeg færdig med det første ark der gik fra januar til slutningen af marts. Som man kan se har jeg som ventet ikke fulgt planen fuldstændigt, men jeg har faktisk delt de opskrifter der var vigtigst for mig at få på bloggen. De opskrifter jeg ikke har nået er sjovt nok de to jeg allerede har skrevet og delt på Badut. Jeg synes bare at der i dag er så uendeligt mange opskrifter på grydebrød og fastelavnsboller at jeg ikke rigtigt kunne hidse mig op til at støve dem af og få dem refotograferet. Desuden havde jeg en lille hemmelig ide til uge 5 hvor jeg ikke synes opskriften blev god nok med ting jeg kan få i et almindelig supermarked. Dén ide arbejder jeg bare videre på.

Desuden kan I se hvordan jeg de fleste uger udvider ud fra stikordet eller får plads til noget andet istedet for de opskrifter jeg tager ud. Jeg ville fx. gerne have en januarsnack så det blev til sprødristede kikærter med dukkah i den uge jeg delte min dukkah opskrift. Ialt har jeg udgivet 14 opskrifter siden januar, mens der er 12 forslag på papiret.

OPSKRIFTS PAUSE

De næste tre uger skriver jeg som sådan ikke opskrifter til madplanerne. I stedet har jeg fri påskeleg hvor afprøve en hel masse forskellige mere eller mindre fornuftige påskeideer. Jeg har tænkt mig at jeg fremover vil have sådan en periode med fri leg hvert år. Altså en periode hvor jeg centreret om en af de store højtider bare leger i køknet og måske fremkommer med nogle opskrifter der egner sig til gæster. Det er muligt der kommer gode opskrifter ud af det, men det er også muligt I slet ikke får nogle nye opskrifter. I næste uge får I ihvertfald ingen nye opskrifter for der starter legen og jeg vil gerne give mig selv lov til at prøve at finde en eller anden form for retning i alle ideerne.

Madplanen udkommer som den plejer på søndag.

MAILS

Jeg har haft bøvl med mit mailprogram, der ikke har udsendt mine mails som det skal. Forklaringen er teknisk, men koger ned til noget med at de pludselig ikke kunne se at jeg skrev noget på bloggen og da mails var sat til at udkomme, når der skete noget nyt her kom der jo ingen mails. Det er jo lidt ærgerligt, fordi jeg faktisk prøve at skrive mails som jeg håber I kan lide derude. Jeg vil gerne undskylde til de af jer der forgæves har kikket efter mails i postkassen.

Fremover skriver jeg mails i en anden type “kampagne” (som de så smart kalder det). Den test mail jeg skrev til jer i løbet af ugen kom ihvertfald frem og det håber jeg også dagens mail kan hitte ud af! Dagens mail har iøvrigt fokus på mærkedage i april og den næste vil have fokus på råvarer jeg elsker i April.

Hvis du gerne vil have mails fra mig kan du tilmelde dig her.

Madplaner: Hver uge skriver jeg en madplan med udgangspunkt i årstiden og de danske mærkedage. Jeg prøver at sørger for god varriation i forslagene, men prøver også i videst muligt omfang at bruge forslag som jeg har skrevet opskrifter til. De steder hvor der endnu ikke er en opskrift på bloggen er det nu tydeligt markeret i kursiv.

Pin
Share
Email

Skrevet i: Forårs madplan, Madplaner Tags: Madplan

Previous Post: « Forårsjævndøgn
Next Post: Velkommen til april »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Varme hveder til store bededag

Opskrift på varme hveder

Min opskrift på skønne hveder er med omhyggelige DIY fotos og masser af gode tips

Sæson for ramsløg

Opskrift på ramsløgspesto

Min opskrift på ramsløgspesto er med hasselnødder og får meget ros for at have en afbalanceret og dejlig smag.

Opskrift på ramsløgssmør

Ramsløgssmør er fantastisk til brød, til grillmad og til at stege forårsgrøntsager. Få den nemme opskrift her

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på lasagnesuppe

Min opskrift på lasagnesuppe er nu opdateret med meget omhyggelige DIY billeder og en lidt mere børnevenlig beskrivelse. Tanken er at min datter og andre børn selv skal kunne lave suppen.

Opskrift på gammeldags frikadeller

Min populære opskrift på gammeldags frikadeller er gennem redigeret med masser af DIY billeder. Få alle mine tips og tricks.

Min bedste opskrift på hjemmelavede pommes frites

Min populære opskrift på super lækre, sprøde ovn pomfritter har fået DIY billeder og lidt flere tricks.

Glasur til småkager

Min populære opskrift på glasur til småkager er opdateret med DIY billeder og masser af gode små tips.

Opskrift på gastrik

Gastrik er den rene sovsmagi og dejligt nemt at lave selv. Få alle mine tips i den nemme opskrift der har fået lidt mere tekst og et nyt billede.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2019. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.