• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Madplaner
  • Varme hveder

Dejlig hverdags mad i april

2019-04-07 by Marina 2 kommentarer

Pin
Share
Email
Hverdags madplan til april
Nu kommer alt det lysegrønne.

Der er noget ganske særligt magisk ved disse dage. Det er nemlig nu at Danmark danser i skjult lysegrønt. Det lysegrønne ligger som et skær over landskabet og kommer selvfølgelig fra alle de bittesmå blade der er ved at folde sig ud, men som endnu er så små at landskabet ikke er grønt. Det kommer lige om et øjeblik og mange kan næsten ikke vente. Selv har jeg altid syntes at det var et meget fint og poetisk lille bitte øjeblik i det danske år når dette fine lysegrønne skær lå over landskabet og farvede lyset. I år er det ekstra fint, fordi vi har haft så umanerligt dejligt vejr.

Ugens madplan har jeg fyldt med dejlig hverdagsmad. Påsken ligger jo lige om hjørnet så det er med at få nydt nogle af alle de dejlige hverdagsretter inden palmesøndag på søndag. Her starter det kirken i gamle dage kaldte “den stille uge”. Det var en uge til fordybelse og helt uden arbejde eller fornøjelser. I dag er palmesøndag helt modsat en dejlig del af påskeferien.

MANDAG: GRÆSKE FRIKADELLER

Opskrift på græske frikadeller
De lækre græske frikadeller smager bare dejligt.

Søndag i sidste uge foreslog jeg at lave ekstra mange af de skønne græske frikadeller med friske krydderurter. Det betyder at der idag er dejlig nem mad. Server med tzatziki (der smager endnu bedre her på andendagen) og med græske citronris.

SE OPSKRIFT PÅ GRÆSKE FRIKADELLER
SE OPSKRIFT PÅ TZATZIKI

Der er endnu ikke en opskrift på de græske citronris på bloggen.

Opskrift på tzatziki dip fra Marinas Mad
Tzatziki smager dejligt året rundt.

TIRSDAG: FISKEBURGER

Opskrift på fiskeburger med panko paneret fiskefilet
De fleste elsker en burger med sprødstegt fisk og denne er nem at lave!

Tirsdag foreslår jeg en dejlig nem og forårsfrisk fiskeburger med sprødstegt fisk og urtecream.

SE OPSKRIFT PÅ FISKEBURGER
SE OPSKRIFT PÅ URTECREAM
opskrift på urtecreme
Urtecream. Smager fantastisk og er så nemt at lave.

ONSDAG: ÆRTESUPPE

Opskrift på ærtesuppe med rugbrødscroutoner
Den smukke ærtesuppe er nem at lave og jeg foretrækker den helt uden fløde. Her har jeg toppet suppen med rugbrødscroutoner og mandler.

Onsdag vil jeg foreslå den dejlige nemme og forårsgrønne ærtesuppe lavet af frosne ærter. På billedet er suppen serveret med rugbrødscroutoner og mandler men den smager også godt med sprødstegt bacon.

SE OPSKRIFT PÅ ÆRTESUPPE
SE OPSKRIFT PÅ RUGBRØDSCROUTONER
Opskrift på rugbrødscroutoner
De lækre sprøde rugbrødscroutoner smager skønt i suppe.

TORSDAG: RUGBRØDSDAG MED RØGET FISK

Som altid foreslår jeg at torsdag skal være en rugbrøds/restedag. I denne omgang tror jeg ikke der er så mange rester og derfor foreslår jeg at supplerer med røræg, klippet ramsløg eller purløg og røget fisk. Nemt og bare altid vildt dejligt.

FREDAG: CHICKEN NUGGETS

Hjemmelavede chicken nuggets
Lækre sprøde chicken nuggets med varme sprøde pomfritter. Alt i den sundere hjemmelavede version

Fredag skal vi selvfølgelig have en af de skønne børne livretter på menuen og i denne omgang er det de altid populære chicken nuggets der er ekstra sprøde og skønne fordi de er paneret med pankorasp. Server med den helt vildt gode dip, masser af gnavegrønt og sprøde ovnpomfritter.

SE OPSKRIFT PÅ CHICKEN NUGGETS
SE OPSKRIFT PÅ OVNPOMMESFRITES
SE OPSKRIFT PÅ DIP TIL DET HELE

LØRDAG: KOTELETTER I FAD

Koteletter i fad med ris.
Koteletter i fad med ris er en skøn og nem ret som alle elsker.

Hele ugen har jeg foreslået dejlig forårsfrisk mad men lørdag foreslår jeg en rigtig hyggelig ret som er skøn at spise hvis man har brugt hele dagen i haven eller skoven. Koteletter i fad smager bare altid godt og det jeg elsker ved min egen version er at der er lidt flere grøntsager i. Grøntsagerne bliver nemlig simpelthen så gode at at koge med i sovsen.

SE OPSKRIFT PÅ KOTELETTER I FAD

SØNDAG: GRYDERET MED LAM

Daube Provencale
Daube provencale er en skøn fransk gryderet – perfekt hyggemad med mørt kød og lækre grønsager.

Søndag er den første af påskedagene og da jeg elsker lam skal vi selvfølgelig spiser masser af lam hele påsken. Palmesøndag foreslår jeg den dejlige franske daube lavet med lammekød. Gryderetten smager næsten endnu bedre på dag to så der er dejlig mad til mandag hvis du laver nok.

SE OPSKRIFT PÅ FRANSK LAMMEDAUBE

UGENS BRØD

Hjemmelavede burgerboller, lette, luftige og bløde
Lækre, bløde burgerboller

Der skal bruges burgerboller til fiskeburgerne tirsdag.

UGENS SØDE: KOLDSKÅL

Opskrift på hjemmelavet koldskål
Koldskål er indbegrebet af det dejlige danske forår og endnu bedre med hjemmebagte kammerjunkere.

Der er næsten ikke noget mere klassisk dansk at fejre foråret med end koldskål. Spis den meget gerne med hjemmebagte kammerjunkere der bare smager 100 gange bedre end de købte. Opskriften er min egen og min mand og mine børn er simpelthen bare helt pjattede med dem!

SE OPSKRIFT PÅ KOLDSKÅL
SE OPSKRIFT PÅ KAMMERJUNKERE
Opskrift på kammerjunker kager
Kammerjunkere er en en særlig dansk småkage, der især spises til koldskål.

HVERDAGSGLIMT: LEKTIER I SOLEN

Hverdagsglimt fra haven

Torsdag kom jeg hjem til det hyggelige syn af min yngste i haven. Hun havde selv bakset den tunge liggestol ned til åen fra dens vinterhi og sad nu nok så hyggeligt og skrev på en lang og ret uhyggelig novelle til skolen.

Så er ude sæsonen for alvor igang.

Madplaner med bonus og alt for meget snak: hver uge skriver jeg en madplan med forslag til mad der er dejlig at spiste netop nu. Desuden er der næsten altid et lille hverdagsglimt og lidt ord jeg har lyst til at dele med jer netop nu. Tak fordi I efterhånden er så mange der læser med!

Pin
Share
Email

Skrevet i: Forårs madplan, Madplaner

Previous Post: « Vagtelæg med grøn dukkah
Next Post: Sommersalat med ørredrogn og sprød salat »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Nana skriver

    2019-04-07 kl. 9:32

    Tak fordi du vil dele dine madplaner og dine hverdagsglimt med os 🙂

    Svar
    • Marina skriver

      2019-04-26 kl. 17:02

      Kære Nana

      Hvor er du sød. TAK

      Svar

Skriv et svar til Nana Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Varme hveder til store bededag

Opskrift på varme hveder

Min opskrift på skønne hveder er med omhyggelige DIY fotos og masser af gode tips

Sæson for ramsløg

Opskrift på ramsløgspesto

Min opskrift på ramsløgspesto er med hasselnødder og får meget ros for at have en afbalanceret og dejlig smag.

Opskrift på ramsløgssmør

Ramsløgssmør er fantastisk til brød, til grillmad og til at stege forårsgrøntsager. Få den nemme opskrift her

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på lasagnesuppe

Min opskrift på lasagnesuppe er nu opdateret med meget omhyggelige DIY billeder og en lidt mere børnevenlig beskrivelse. Tanken er at min datter og andre børn selv skal kunne lave suppen.

Opskrift på gammeldags frikadeller

Min populære opskrift på gammeldags frikadeller er gennem redigeret med masser af DIY billeder. Få alle mine tips og tricks.

Min bedste opskrift på hjemmelavede pommes frites

Min populære opskrift på super lækre, sprøde ovn pomfritter har fået DIY billeder og lidt flere tricks.

Glasur til småkager

Min populære opskrift på glasur til småkager er opdateret med DIY billeder og masser af gode små tips.

Opskrift på gastrik

Gastrik er den rene sovsmagi og dejligt nemt at lave selv. Få alle mine tips i den nemme opskrift der har fået lidt mere tekst og et nyt billede.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2019. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.