• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Madplaner

Efterårs jævndøgn

2018-09-16 by Marina 4 kommentarer

Pin
Share
Email
Madplan til efterårsjævndøgn

Selv om vi kun er midt i septemper er der ikke mange blomster at finde i år. Det er selvfølgelig på grund af den varme sommer.

I år falder efterårsjævndøgn på søndag den 23. septemper. Jævndøgn er de to dage om året hvor der er præcis lige meget dag og nat og sammen med de to solhverv, markerer jævndøgnene det jeg tænker på som det runde års skarpe hjørner. Frem til efterårs jævndøgn har vi mere dag end nat og efter efterårsjævndøgn har vi mere nat end dag. I vores familie har vi altid holdt af at markerer disse fire dage. Det er ikke sådan at vi holder en stor fest, men vi taler om det og får noget ekstra dejligt at spise.

Da børnene var mindre fejrede vi de to jævndøgn med lidt mere fanfare. Til forårsjævndøgn jog vi vinteren væk udstyret med kapper og sværd og sluttede af med at finde forårsfeens træ (med en lille gave til hele familien). Til efterårsjævndøgn byggede vi et lille fehus af naturmateriale til havefeerne så de havde et sted at være når det blev koldere. Det var de så glade for at de gav en lille gave til hele familien og det fineste var altid at der om foråret voksede blå anemoner op lige der hvor vi havde bygget huset om efteråret!

Alt det med feer er børnene jo for længst vokset fra, men vi taler stadigt om jævndøgn og her i madplanerne nævner jeg det også for jer og skriver nogle særlige retter ind i madplanen. Til efterårs solhverv er det vildtpie og blomme dessert.

MANDAG: HØNSESALAT

Vi starter ugen med hønsesalat lavet af rester af den kogte kylling fra hønsekødssuppen søndag. Her om efteråret laver jeg ikke hønsekødsalaten med asparges (som i denne opskrift) men i stedet med stegte svampe. Å det er godt og kan sagtens være aftensmad når salaten serveres på rugbrød.

TIRSDAG: FISKEFRIKADELLER

Opskrift på lækre fiskefrikadeller

Det er nemt at lave hjemmelavede fiskefrikadeller og de smager himmelsk

Tirsdag vil jeg foreslå de altid dejlige fiskefrikadeller – en af de få fiskeretter som næsten alle kan lide. I denne omgang vil jeg foreslå at server dem med en dejlig spidskålssalat med æble og nødder og måske en omgang kogte kartofler skåret i både og stegt på panden med lidt friske krydderurter.

SE OPSKRIFT PÅ FISKEFRIKADELLER HER

ONSDAG: MAJSSUPPE MED KOKOS OG CHILI

Majssuppe med kokosmælk

Den lækre cremede majssuppe med kokosmælk er en dejlig suppe her i det tidlige efterår.

Jeg holder så meget af tykke cremede grønsagssupper, især når de toppes med lækkert crunch. Derfor var det også kærlighed ved første opskrifts kik da jeg fandt opskriften på denne majssuppe inde i New York Times cooking app. Som det ofte er tilfældet med amerikanerne mikser de glad og gerne forskellige impulser så denne suppe er nærmest asien møder midtvesten agtig og den er simpelthen skøn hvis man kan skaffe gode solmodne majs.

SE OPSKRIFT PÅ MAJSSUPPE MED CHILI OG KOKOS

TORSDAG: PASTA MED TOMATBRØDKRUMMER

Pasta med sprøde brødkrummer

Pasta med sprøde tomatbrødkrummer: super hurtig og dejlig hverdagsret.

Om torsdagen foreslår jeg jo som oftest restedag med rugbrød. I denne uge kunne man sagtens spise resterne af suppen for den er mindst lige så god på dag to. Alligevel vælger jeg at foreslå en super nem og hurtig pastaret med tomatbrødkrummer og friske tomater. Jeg tænker nemlig at der denne torsdag godt må være noget børnene er vilde med når jeg nu satte en voksen suppe på menuen onsdag.

SE OPSKRIFT PÅ PASTA MED SPRØDE TOMATBRØDKRUMMER

FREDAG: KYLLINGE ENCHILADAS

Mine børn er vilde med de hyggelige kyllinge enchiladas, som jeg engang har lært at lave af en bofælle i New York. Det er rigtig fredags hygge.

LØRDAG: ASIATISKE KØDBOLLER MED NUDLER

I denne uge foreslår jeg en nem og lækker hverdagsret lørdag fordi vi har en lidt mere festlig menu med masser af kød på menuen søndag hvor vi jo fejre efterårsjævndøgn.

SØNDAG: VI FEJRE EFTERÅRSJÆVNDØGN MED VILDTPIE OG BLOMMEDESSERT

Opskrift på lækker vildtgryde

Dejlig mad med vildt både til familiemåltidet og som gæstemad

Med efterårsjævndøgn går vi ind i sæsonen for dejlige gryderetter og som fejring af jævndøgnet har jeg valgt denne lækre vildtpie serveret med ovnbagt kartoffelmos. Har man ikke lige adgang til vildtkød kan retten også godt laves med oksekød. Til mandag gemmer jeg simpelthen lidt af gryderetten inden jeg laver de små portionsanretninger.

SE OPSKRIFT PÅ VILDTPIE HER

SE OPSKRIFT PÅ OVNBAGT KARTOFFELMOS HER

Opskrift på ovnbagt kartoffelmos

Ovnbagt kartoffelmos smager helt fantastisk og kan varrieres på mange måder.

UGENS BRØD: BLØDE LETTE BOLLER

Bløde brydeboller. Opskrift

Lækre bløde brydeboller. Perfekte til eftermiddagshyggen.

I denne uge skal der egentlig ikke bruges brød nogle af dagene for suppen behøver det ikke. Til gengæld er jeg helt sikker på at weekenden bliver meget hyggeligere hvis man samles omkring disse lækre bløde boller. Måske med lidt hjemmelavet brombær syltetøj og en hyggeligt spil kort?

SE OPSKRIFT PÅ BLØDE, LETTE OG LÆKRE BOLLER HER

SE OPSKRIFT PÅ BROMBÆRSYLTETØJ (når brombærsyltetøjet skal bruges til boller vil jeg foreslå at bruge syltesukker så det bliver lidt tykkere).

Opskrift på brombær syltetøj

Brombærsyltetøj af vilde brombær er bare noget af det dejligste. Hvis du kender et gavmildt brombærkrat er der stadigt lidt tilbage derude.

UGENS SØDE: DESSERT MED BAGTE BLOMMER

Ã…rstidens opskrifter. Bagte blommer.

Blomme dessert. Så dejligt og tilmed meget nemt.

Som dessert til efterårsjævndøgn foreslår jeg den skønne dessert med bagte blommer. Nemt at lave og simpelthen et hit hele blommesæsonen.

SE OPSKRIFT PÅ NEM BLOMMEDESSERT HER

 

HVERDAGSGLIMT: MIRAKEL

Der er så meget man kan synes er vigtigt. Der er ting der skal nås, ting at skamme sig over og ting der bare ikke vil lykkes. Altsammen kan det være helt og aldeles ligemeget når verden på et splitsekund bliver revet itu.

En glat vej i kraftigt regnvejr, et ungt menneske med lidt for mange ting at tænke på, et skarpt sving. En bil der skrider ud, drejer rundt om sig selv i en uendelig koldbøtte med jordkontakt flere gange inden den tilslut lander på taget. En ung pige der i netop dét øjeblik rækker ud og griber kærestens hånd for at trøste og fordi man skal være sammen når man dør. En ung mand, der som det allerførste tjekker og dobbelt tjekker at kæresten ikke er død.

For det var de ikke. De var begge to levende og hele og intakte, selvom bilen var helt og andels knust og ingen fagfolk forstår hvordan de kunne slippe ud i live.

I søndags holdt vi toårsdag for dem og i tirsdags stod der kun et mirakel mellem dem og det helt ubærlige. Det er næsten ikke til at rumme og slet ikke til at forstå.

Vi har krammet og snakket endnu mere end vi plejer og kæresten har været her med den største kurv chokolade jeg længe har set. Han tager det fulde og hele ansvar på sig uden undskyldninger og det var der mange meget ældre mennesker der kunne lære meget af. Jeg elsker dem og jeg tør slet ikke tænke på hvor ufatteligt heldige vi har været.

Jeg er en bil fattigere, men meget taknemlighed rigere.

Det virker ikke rigtigt at skrive dette som en slags tilføjelse til en madplan af alle ting. På den anden side virker det hellere ikke rigtigt ikke at skrive det for jeg har ikke meget andet i hovedet og kan slet ikke huske at der er sket andet i mit liv i uendelige tider. Men det er der jo. Jeg strider mig gennem hverdagen som jeg plejer, jeg griner, jeg græder, jeg krammer endnu mere på alle børn og længes efter at min mand skal komme hjem og være en del af familien.

Og derfor skriver jeg det. For at du skal række ud til dem der er dig kære og giv dem lidt ekstra kærlighed og meget ekstra tilgivelse.

 

Madplaner med bonus: hver søndag klokken 9 udkommer der en madplan der passer til årstiden og som tager hensyn til alle de dejlige danske mærkedage. Jeg prøver i videst muligt omfang at komme med forslag jeg har lavet opskrifter til, men jeg kan endnu ikke tilbyde opskrifter til alle forslag og håber du lever med det. Madplanerne finder du også her på pintrest, men selvfølgelig uden alt det snak og hverdagsglimt som jeg fylder i madplanerne herinde på bloggen.

P.s: Jeg kludre rundt i det i denne uge. Først var der rod i selve madplanen hvor brødet var havnet oppe under lørdag og da jeg så opdagede det lidt over 9 og fik det rettet fik jeg også lyst til at rette lidt i den mail jeg burde sende ud her klokken 10 til de der er på mailinglisten. Da jeg var så tæt på det tidspunkt hvor den skulle sendes betød det tilsyneladende at de først sender ud i morgen. Det vidste jeg ikke og beklager selvfølgelig.

Pin
Share
Email

Skrevet i: Efterårs madplan, Madplaner, Sensommer madplan Tags: Madplan

Previous Post: « Majssuppe med chili og kokos
Next Post: Kanelsnegle med æblemos og marcipan »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. tine skriver

    2018-09-16 kl. 18:36

    Jeg forstår godt din taknemlighed og man skal altid huske at fortælle dem, man elsker, at man elsker dem, for lige pludseligt er det desværre blevet for sent at gøre det.

    Godt, der ikke skete mere og at du / I fik lov til at beholde dem begge.

    Svar
    • Marina skriver

      2018-09-16 kl. 20:20

      Kære Tine

      TAK

      Vi var så heldige at det næsten ikke er til at forstå. Jeg har set bilen idag og den er endnu mere smadret end man kan se på de billeder jeg har set og som i forvejen har givet mig marerit. Min svigersøns læge er gammel ambulance læge og da han så billederne sagde han at risikoen for at mindst en af dem skulle være døde er over 50%. At de har overlevet uden men er helt utroligt. Vi ved allesammen godt hvor heldige vi har været ❤️

      Kærlighed er det stærkeste i verden. Jo mere vi giver ud af den jo mere bliver der tilbage.

      Hav en dejlig uge ogTAK for dig

      Svar
  2. VenterPaaVinBlog skriver

    2018-09-19 kl. 11:44

    Ej, det med fe-husene er da SÅ sød en detalje!

    – A

    Svar
    • Marina skriver

      2018-09-20 kl. 10:38

      Kære A

      Ja det var simpelthen så hyggeligt og fint. Selvom jeg ikke har travlt med at blive gammel glæder jeg mig meget til jeg måske en dag får børnebørn jeg kan lege den slags med igen. Det er også dejligt at have store børn som man kan snakke med og gøre ting sammen med på andre måder men magi og eventyr det er de altså vokset fra nu.

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

BAG MED BØRN

Opskrift på børnevenlig småkagerdej

Nem og lækker småkagedej der kan bruges til udstikssmåkager. Perfekt til en hyggedag med børnene.

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Gammeldags havregrynskager smager dejligt og er super nemme at bage. Opskriften har masser af DIY billeder så større børn selv kan bage småkagerne

Opskrift på chokolade cookies

Disse lækre chokolade cookies er vores egen yndlingssmåkage

DEJLIG MAD I JANUAR

Marinas opskrift på dejlig dansk hønsekødssuppe.

Klassisk dansk hønsekødssuppe. En ægte sjælevarmer. Opskriften er nyudgivet med masser af tips og DIY billeder

Opskrift på den franske gryderet Daube

Den Franske gryderet Daube smager fantastisk

Sådan koger du torskerogn

Torskerogn smager helt fantastisk og er så sundt. Se hvordan du koger den friske torskerogn her

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

GOD MAD TIL HVERDAG

Opskrift på nem ærtesuppe

Nem og billig ærtesuppe lavet på frosne ærter. Smager af forår men kan laves om vinteren.

Opskrift på kartoffel porre suppe

Kartoffel pore suppe er skøn og billig mhverdagsmad der bare smager fantastisk

Nem og virkelig lækker opskrift på kyllingelår

Kyllingelår med chili og lime smager fantastisk og er super nem aftensmad.

Opskrift på ovnbagt frittata

Nem og lækker fritatta med ærter, squash og porre

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på gammeldags frikadeller

Min populære opskrift på gammeldags frikadeller er gennem redigeret med masser af DIY billeder. Få alle mine tips og tricks.

Min bedste opskrift på hjemmelavede pommes frites

Min populære opskrift på super lækre, sprøde ovn pomfritter har fået DIY billeder og lidt flere tricks.

Glasur til småkager

Min populære opskrift på glasur til småkager er opdateret med DIY billeder og masser af gode små tips.

Opskrift på gastrik

Gastrik er den rene sovsmagi og dejligt nemt at lave selv. Få alle mine tips i den nemme opskrift der har fået lidt mere tekst og et nyt billede.

Opskrift på tomatsovs med grøntsager

Min gamle opskrift "hjemmelavet tomatsovs" er erstattet af en ny "tomatsovs med grøntsager". Samme gode opskrift men nu med masser af omhyggelige DIY billeder.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2019. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.