• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Fødselsdag og dejlig mad til hverdagen

2019-08-11 by Marina 8 kommentarer

F%C3%B8dselsdags madplan
På tirsdag fylder min madblog tre år og det fejre jeg med opskrift på chokolade scones (som du selvfølgelig får på tirsdag!)

På tirsdag fylder Marinas Mad tre år og det synes jeg faktisk er helt vildt! Samtidigt er det nu mere end et årti siden at jeg begyndte at blogge. Den 20 oktober 2008 sprang jeg for første gang ind i bloggerlivet med min fejøbaserede familieblog Badut og siden er jeg blevet bidt af at dele med jer der læser med derude.

At et menneske så privat som mig er blevet blogger er jo lidt et paradoks for jeg har faktisk ikke det allermindste behov for at være i fokus og slet ikke noget behov for likes og selviscenesættelse. Faktisk kan jeg godt blive lidt bekymret over at alting idag skal være fotogent for at være værdifuldt! Der er meget der går tabt når vi har mere travlt med at arrangerer på rekvisiterne til det gode liv end på faktisk at trække vejret ned i maven og være til stede.

Alligevel kan jeg ikke lade være med at dele. Simpelthen fordi det er dejligt når nogen derude bruger af det jeg går og finder på. Det gør mig helt vildt glad når I kan bruge mine opskrifter og helt berørt når noget jeg har skrevet giver værdi til jeres liv. I skal vide at alle jeres besøg, kommentarer og mails giver mig så meget glæde. Jeg elsker når I deler mine opskrifter på facebook og Instagram eller når I videresender mine nyhedsmails til jeres venner og bekendte. Jeg elsker det fordi det jeg allerhelst vil give er glæde!

Min gamle blog havde fødselsdag på min egen fødselsdag og min madblog skulle faktisk have haft fødselsdag på min mors fødselsdag den 20 maj. Sådan blev det ikke fordi jeg (som så ofte før og siden) fik bloggerpanik og ikke rigtigt ture gå igang. For mig er det altid lidt grænseoverskridede at trykke “udgiv” til et blogindlæg og det er ikke altid jeg tør!

I stedet har min madblog nu fødselsdag her i sensommeren som er årets skønneste tid for danske råvarer. Jeg elsker det og jeg elsker at bloggens fødselsdag nu ligger lige her og balancere på overgangen til hverdagen.

Ugens madplan er derfor både fyldt med fødselsdag og med forslag til den første uge efter skolesommerferien.

MANDAG: VI FEJRE SKOLESTART MED HJEMMELAVEDE BURGERE

Opskrift på luftige burger buns
Hjemmelavet burger er en dejlig måde at fejre skolestart! For YES hverdagen skal også fejres!

Så længe jeg kan huske har vi i vores familie fejret skolestart med hjemmelavede burgere og chokolade cookies. Det er en tradition der skal signalerer at skolen er vigtig og at hverdagen også er værd at fejre.

SE OPSKRIFT PÅ BURGERBOLLER
SE OPSKRIFT PÅ BURGER DRESSING
SE OPSKRIFT PÅ LYNSYLTEDE RØDLØG
SE OPSKRIFT PÅ AMERIKANSKE CHOKOLADE COOKIES

Kom på forkant:

Burgere og chokolade cookies er i tidernes morgen valgt, fordi det er to af mine børns absolutte favoritter og samtidigt er det jo så heldigt at det er to ting der godt kan laves på en travl hverdags mandag. Har du rigtigt travlt kan du købe dig til burgerbollerne (men de er nu bedst hjemmebagte) og ellers kan du jo bage dem dagen før og lige riste dem mandag aften. Chokolade cookies kan du sagtens lave dagen før!

En chokolade cookies brækkes midt over. På billedet kan man se de mange chokoladestykker
Disse amerikanske cookies med store chokolade stykker er nok vores yndlings kage!

TIRSDAG: VI FEJRE FØDSELSDAG

Varm chokolade til f%C3%B8dselsdag

Hip, Hip hurra for bloggens fødselsdag som jeg har besluttet at fejre præcis som vi fejre fødselsdag i vores familie.

Det vil sige at det er en fejring i tre agter: morgen, eftermiddagskage og aftensmad med dessert.

Desuden er der typisk uddeling af kage til klassen og her er det faktisk vildt praktisk at der ofte er efterspørgsel på de selvsamme cookies som jeg foreslog mandag for at fejre skolestart. Bag tredobbelt portion så er der til det hele!

Ret praktisk giver det mig nu lejlighed til at nævne alle bloggens fødselsdagskager. Det er nemlig sådan at jeg hvert år på bloggens fødselsdag har bragt en opskrift på en af mine absolutte yndlingskager. Første år fejrede jeg Baduts fødselsdag med brownie. Min madblogs et års fødselsdag blev fejret med pavlova og madbloggens to års fødselsdag med chokolade cookies. I år fejre jeg så fødselsdag med chokolade scones der er en fast bestandel af vores morgenbord når vi fejre fødselsdag.

MORGEN:

Chokolade scones til f%C3%B8dselsdag
Chokolade scones er uundværlige til vores fødselsdage. Opskriften får I på tirsdag!

Vi starter dagen med flag og hurra! Bordet er dækket med flag og gaver og jeg har som oftest været oppe før en vis herre får sutsko på for at gør klar. Helt fast ligger det at vi spiser amerikanske brunch pandekager, chokolade scones, frisk frugt (helst vandmelon), små brunchpølser fra slageren og røræg. Desuden juice og/eller smoothies.

SE OPSKRIFT PÅ CHOKOLADESCONES

Opskrift på brunch pandekager

EFTERMIDDAGSHYGGE MED VARM CHOKOLADE OG BROWNIE

Opskrift på den bedste chokolade brownie
De lækre amerikanske brownies smager fantastisk men er meget nemme at bage.

Om eftermiddagen fødselsdagshygger vi med varm chokolade og lige den kage som fødselsdagsbarnet ønsker sig. Da det nu er bloggen der har fødselsdag har jeg valgt én af bloggens fødselsdagsopskrifter nemlig den dejlige amerikanske brownie (eller måske en af de fire varianter).

SE OPSKRIFT PÅ VARM CHOKOLADE
SE OPSKRIFTEN PÅ DEN AMERIKANSKE BROWNIE

AFTENSMAD MED LIVRETTER

Lækkert fiskefad med sprøde brødkrummer
Lækkert fiskefad med sprøde brødkrummer

Til aftensmad er det selvfølgelig igen fødselsdagsbarnet der bestemmer og i denne omgang har jeg valgt en af mine yndlings fiskeserveringer fordi det jo er tirsdag og det almindeligvis er fiskedag her på bloggen.Jeg er simpelthen SÅ vild med dette nemme og lækre fiskefad og heldigvis er det også rimeligt sundt hvilket er en fordel når det ellers er så kagerige dage!

Til dessert får vi den sidste af bloggens fødselsdags kager nemlig den altid elskede pavlova. I denne omgang vil jeg foreslå at lave den med blåbær eller brombær og meget gerne efterårshindbær hvis du har dem i haven.

SE OPSKRIFT PÅ FISKEFAD MED SPRØD BRØDTOPPING
SE OPSKRIFT PÅ PAVLOVA
marengs 12
Lækker pavlova. Her med jordbær men man kan jo fylde den med lige det man har lyst til! Bemærk at en pavlova der er lavet på den rigtige australske måde er helt blød inden i den sprøde skal. Det er altså ikke bare en sprød marengsskal som man ofte ser det i danske opskrifter.

KOM PÅ FORKANT

Sådan en fødselsdags fejring er et ret stort projekt, men det er hyggeligt og festligt at gøre noget særligt ud af fødselaren. Brownie bages bedst dagen før og cookies kan som sagt også gøres klar dagen før. Scones er super nemme (men kan også tages ud af fryseren og sættes i ovnen), pandekager kan bages dagen før og varmes om morgen. Fiskefadet er nemt og det er godt for det skal laves på dagen. Hvis man laver en stor pavlova skal bunden også bages på dagen, men den passer heldigvis sig selv i ovnen.

ONSDAG: MINESTRONE MED FRISKE TOMATER

Minestrone med tomater.
Tomatminestrone smager let og lækkert af sommer.

Onsdag trænger vi så til noget let og sundt ovenpå alt den festlig fødselsdags fejring. Jeg foreslår den lette og sommerlige minestrone suppe med friske tomater. En suppe vi i vores familie har tradition for at spise i den første skoleuge (deraf bogstav pastaen). Suppen er nemlig kun rigtig god med lækre friske sommergrøntsager og helt solmodne tomater.

SE OPSKRIFT PÅ MINESTRONE MED FRISKE TOMATER OG SOMMERGRØNT

TORSDAG: RUGBRØDSDAG

Torsdag foreslår jeg en rugbrødsdag som jeg plejer på de fleste torsdage.

FREDAG: PASTA CARBONADA

Ugens fredagsret er ikke en af de sædvanlige fredagsfavoriter fordi vi jo startede ugen med at spise burgere. I stedet foreslår jeg pasta carbonada som altid er et hit hos børnene og som er så dejligt nemt at handle ind til. Det er en af de ting jeg laver når jeg er træt og ikke orker at tænke ret meget over aftensmaden. Sådan en fredag hvor man har haft travlt med at sparke hverdagen godt igang har man typisk brug for noget så nemt og populært.

Opskriften er endnu ikke på bloggen men internettet vrimler jo med opskrifter så mon ikke det går!

LØRDAG: KYLLING MED CITRON, HVIDLØG OG ROSEMARIN

Opskrift på kyllingelår med citron, hvidløg og rosmarin
Ovnbagte kyllinge overlår med citron, hvidløg og rosmarin. Et hit hos hele familien.

Lørdag foreslår jeg endnu en af de retter som er nemme at lave og altid et hit hos familien. Alle er jo typisk ret flade den første weekend efter ferien og så er det rart med en ret som stort set passer sig selv. Server gerne med broccoli eller andre grøntsager og lidt ovnkartofler, ris eller pasta.

Opskrift på kyllingelår med citron, hvidløg og rosmarin

SØNDAG: HAMBURGERRYG MED SMØRDAMPEDE GRØNTSAGER

Hambourgerryg til jul med brunede kartofler
Glaseret hambourgerryg smager skønt og kødet er dejligt I sandwich dagen efter.

Søndag foreslår jeg endnu et super nemt og dejligt måltid nemlig den ovnbagte hamburgerryg med smørdampede grøntsager og kartofler. Altid et hit og det med en meget lille arbejdsindsats.

SE OPSKRIFT PÅ OVNBAGT HAMBURGERRYG
SE OPSKRIFT PÅ SMØRDAMPEDE GRØNTSAGER

Gem lidt af stegen til sandwich med hamburgerryg mandag.

smørdampede grøntsager opskrift
Smørdampede grøntsager smager fantastisk og er så nemme at lave. Der er iøvrigt ikke meget smør i så man skal ikke blive forskrækket over navnet. Det er bare sådan det hedder når man damper grøntsager i vand med en smule smør.

BAG OM BLOGGEN: NU SLUTTER OPSKRIFTSTØRKEN!

Kommende opskrifter til august
Grillede squash, citron lemonade, Grillet gris i citrongræs marinade til banh mi sandwich

I denne uge har jeg fotograferet nærmest nonstop i alle ledige øjeblikke for at komme lidt på forkant med de næste uger hvor min kalender er fyldt godt ud.

Det er samtidigt et nyt forsøg hvor jeg vil prøve at samle fotograferingen til nogle uger (og alt det rod der følger med) på én uge i stedet for at fotograferer hver uge. Det har betydet et ret stort lineup af dims og dut og tallerkner for at skabe de forskellige stemninger som jeg synes passer til hver enkelt opskrift (og madplan). Nu er jeg selvfølgelig vildt spændt på at få lov til at dele både billeder og opskrifter med jer! På billederne herunder kan I se hvordan jeg afprøver opstillinger. Dels til opskriften på scones (med de bageartikler jeg faktisk bruger i min hverdag (det er bagepulver i den lille dåse) og dels en forsøgsopstilling med fødselsdagstema til ugens madplansbillede. Fødselsdagen rykkede så senere hen i lidt bedre fotolys.

Bag om madfotos f%C3%B8dselsdag

HJEM TIL ÅRHUS

%C3%85rhus
Billeder fra fine Århus. Først et hus jeg næsten var ved at købe engang, herefter Århus Ø hvor jeg aldrig har været før og tilsidst en Veggie Wonder burger nydt ved åen. Vi er begge to mest til lette og grønne retter og af profesionelle grunde er min mand også altid optaget af madtrends. Derfor skulle det selvfølgelig være en vegetarburger!

For en menneskealder siden læste jeg statskundskab i Århus og jeg har altid været meget glad for byen. Alligevel er det jo sådan at man mest kommer der hvor man plejer og sådan gør jeg også på mine besøg i Århus. Derfor har jeg faktisk aldrig været på besøg i Århus Ø. Det blev der lavet om på fredag hvor jeg tog en fridag og tog med min mand til Århus. Han arbejder sådan lidt over hele landet og havde fredag hele dagen på Århus kontoret så jeg kunne få travet omkring og set på hjørner af byen hvor jeg ellers aldrig kommer.

Til frokost spiste vi så sammen og det var så hyggeligt i solskin og lige ned til åen på Greenilicious. Vi spiser tit to forskellige ting så vi kan smage begge retter og vi fik Veggi Wonder burger der var vildt god og Avocado Crush der også var god (men hvor der var sparet lige lovligt meget på avocadoen).

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Madplaner, Sensommer madplan Tags: Madplan

Previous Post: « Mad til den sidste uge i skolesommerferien
Next Post: Chokoladescones: nemme scones med mørk chokolade »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Anette skriver

    2019-08-11 kl. 11:31

    Stort tillykke med fødselsdagen??????. Marinas Mad og Badut har været en stor inspiration gennem årene i min familie. Du er virkelig kreativ, har mange skønne ideer, du laver smukke stemningsbilleder, og virkelig gennemførte og velsmagende opskrifter?. Tak for dejlig inspiration og super gode børneretter, som jeg er sikker på mine børn vil tage med sig ind i deres voksenliv. Mvh. Anette.

    Svar
    • Marina skriver

      2019-08-13 kl. 12:41

      Kære Anette

      Du giver mig røde kinder! Mange, mange TAK for din søde og varme besked. Den gør mig simpelthen så glad at jeg næsten ikke kan sætte ord på. Tænk at få lov til at sprede lidt solskin i dit og dine børns liv. Så kan jeg simpelthen ikke ønske mig mere! På dage hvor det kan føles lidt ensomt og op af bakke at blogge vil jeg vende tilbage og læse denne besked.

      Kæmpe stort sensommer knus

      Marina

      Svar
  2. VenterPaaVinBlog skriver

    2019-08-11 kl. 12:06

    Hvor hyggeligt et indlæg, med smukke billeder om altid 😀 Tillykke med blogfødselsdagen.

    Svar
    • Marina skriver

      2019-08-13 kl. 12:38

      Hvor er du bare sød! Tak for fødselsdagsønskerne og allermest TAK fordi du læser med.

      Masser af glade sensommer knus

      Marina

      Svar
  3. Marie-Louise Djurhuus skriver

    2019-08-15 kl. 20:01

    Åh tillykke til dig med din fine fine blog og tillykke til alle dine læsere fordi vi er så heldige at du vil dele ❤️

    Svar
    • Marina skriver

      2019-08-15 kl. 21:14

      Mange tak søde Marie-Louise ❤️

      Det betyder så meget at have dejlige læsere og var det ikke for jer ville jeg slet ikke have lyst til at blogge.

      Mange varme sensommer kram

      Marina

      Svar
  4. Ingeborg skriver

    2019-08-16 kl. 15:32

    Kære Marina

    Vil blot sige et stort tak for en dejlig og hyggelig blog i særklasse med nogen gode opskrifter med de mest hjælpsomme råd, som garanterer dejlige vellykkede retter.
    Har serveret mad en masse, denne sommer, for min familie, der elsker dine mormor-opskrifter. De har været inspirationskilden til denne sommerferies familiemiddage.
    Har tænkt på at skrive hver gang jeg har prøvet en af dine opskrifter, men vil heller ikke overspamme dig. Et stort tillykke med bloggens fødselsdag, og tak for det store arbejde, som du lægger i den. 🙂

    Mvh. Ingeborg

    Svar
    • Marina skriver

      2019-08-16 kl. 22:16

      Kære Ingeborg

      Mange tak for en helt fantastisk kommentar. Det er den bedste fødselsdagsgave min blog kunne få. Tænk at du og din familie holder både af mine opskrifter og af mine opskriftstips. Det gør mig simpelthen så glad ?

      Iøvrigt vil jeg ALTID rigtigt gerne vide om mine opskrifter virker ude i andre menneskers køkner så der kan aldrig blive tale om at du kan skrive for mange kommentarer under opskrifterne. Det allerbedste jeg ved er når jeg får at vide fra læserne at mine opskrifter virker og jeg vil også gerne lærer nyt eller hjælpe hvis der er noget der er uklart formuleret.

      Faktisk bliver jeg nogen gange lidt trist over at der ikke er flere der skriver, men jeg kan jo se fra de mange genbesøg på opskrifterne at folk bruger dem og så trøster jeg mig med det ?

      Mange varme madhilsner til dig og din familie

      Marina

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}