• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Glædelig jul til hverdag og fest

2020-12-13 by Marina 6 kommentarer

Julemad til hverdag og fest

Det er en usædvanlig december for os allesammen. Så meget er anderledes end det plejer og selvom jeg fornemmer en meget stor vilje til at få det bedste ud af det så mærker jeg også en udmattelse, både hos mig selv og hos andre.

Det synes jeg faktisk er helt fair. I tider som disse må vi være ekstra gode til at vise omsorg både for os selv og hinanden.

Derfor bliver dette årets sidste madplan. I skulle efter planen have haft endnu en madplan med fokus på juleaften, men den har jeg besluttet mig for at opgive. I stedet får du menuen til juleaften som en bonus til denne madplan.

Når jeg træffer denne beslutning er det ikke bare den almindelige 2020 udmattelse, men også mere specifikke blogproblemer for mig selv. Det er som om det bare ikke vil lykkes for mig og jeg har kæmpet som en vanvittig nu i flere måneder. Hver uge er der bare nye udfordringer og det er som om alt hvad der kan gå galt går galt. Derfor gemmer jeg nu simpelthen resten af årets juleopskrifter til næste år. Det gode ved julen er jo heldigvis at den kommer igen hvert år!

To nye opskrifter er det blevet til i denne uge så lidt jul kom der dog på bloggen.

Den første opskrift er en dejlig hverdagsnem rødkålssalat med sennepsvinaigrette. Juleaften server jeg selvfølgelig altid min særlige juleaftens rødkålssalat med kandiserede valnødder. Den får jeg aldrig lov til at tage af julemenuen og jeg har den også med ned til min svigermor når hun holder Mortensaften. Helt enkelt fordi hele den udvidede familie vil have den til deres and. Men jeg laver selvfølgelig også andre rødkålssalater gennem december og i denne uge delte jeg så en af de nemme hverdagsudgaver.

Årets sidste opskrift er en glad og faktisk helt vidunderlig Orangeade. Ideen har jeg fået af en læser Susanne Larsen, der skrev i en kommentar at hun brugte min populære opskrift på lemonade med appelsiner i stedet tror citroner. Det var en idé der stod på min egen alt for lang “prøv af liste” men det var slet ikke sikkert jeg var nået til at prøve det uden Susannes kommentar. OG Hallelujah det er SÅ godt! Jeg har snart ikke tal på hvor mange gange jeg har lavet det og hvor stor en succes det er hos alle der prøver det! TAK Susanne! Lav orangeaden som en forfriskende del af din julehygge, sæt den på julebordet eller server den til nytårsaften. Den er god til det hele og bliver mit solskins farvel til 2020.

Og med det vil jeg ønske alle den hyggeligste decembertid trods benspænd og forhindringer. Jeg er tilbage med en ny madplan søndag den 3 januar.

Mandag: Risengrød

Opskrift på nem risengrød der ikke brænder på

Intet er så hyggeligt som risengrød og derfor har jeg selvfølgelig risengrøden på menuen alle mandag i december. Så kommer man i gang med ugen nemt, hyggeligt og med fuld fokus på julehyggen.

Risengrød: Nemt og sikkert i ovn

Tirsdag: Fiskefrikadeller med rødbedesalat

Opskrift på fiskefrikadeller med kartoffelmel

Lækre gammeldags fiskefrikadeller er et hit hos hele familien og lige hvad vi trænger til midt i december. Jeg vil i denne omgang foreslå at server dem med lækre ovnbagte rødbeder vendt i en let vinaigrette og med feta og persille. Det er endnu en lille opskrift jeg ikke har fået lov at udgive, men du ovnbager simpelhen bare rødbeder efter denne opskrift, skære dem i tern, laver en let vinaigrette og vender det hele med smuldret god feta og persille.

Fiskefrikadeller: sprøde, bløde og lækre

Ovnbagte rødbeder: en grundopskrift du kan bruge til salater og tilbehør

Rødbeder med persille og feta

Onsdag: Æbleflæsk med mørbradbøffer

Svinemørbrad stegt som æbleflæsk. En opskrift fra Marinas Mad

Æbleflæsk er en klassisk frokostret på julens frokost borde, men med svinemørbrad er retten mættende nok til at server til aftensmad. Jeg er så glad for opskriften at vi altid lige skal nå at have det to gange i december.

Æbleflæsk med mørbradbøffer

Torsdag: rugbrødsdag med rester og laksemousse

Mousse af røget laks på frokostbordet

Torsdag laver vi en hel lille restefest ud af resterne fra de sidste to dage (der begge er glimrende som rester) samt en lækker røget laksemouse der er så nem at lave.

Røget laksemousse

Fredag: pasta med kødsovs

Spaghetti med kødsovs. Opskrift

Det er sidste fredag inden juleaften og den aften plejer der altid at være 10.000 ting man gerne vil nå. Derfor har jeg gjort det til en vane at have en portion kødsovs i fryseren, noget jeg også flere gange har omtalt her i juleforberedelses madplanerne.

Hvis du modsat mig har styr på alt det du gerne vil nå så nyd at holde køkkefri alligevel. Hop i pyjamas eller brug tiden på at se på julelys i din by. Mange provinsbyer er simpelthen så smukt pyntet og vi må jo heldigvis stadigt gerne gå tur og også gerne støtte vores lokale forretninger. Noget de virkelig har brug for i disse tider.

Kødsovs til spaghetti og lasagne

Lørdag: Weekend middag med hamburgerryg

Opskrift på hamburgerryg ovnbagt
Den nemme rødkålssalat med æble og appelsin

Lørdag foreslår jeg en nem og hyggelig middag nemlig den dejlige ovnbagte hamburgerryg. Så nemt og lækkert.

Hamburgerryggen kan fx serveres med en simpel rødkålssalat med æble og appelsin og med kartofler stegt med andefedt. Til middagen vil jeg foreslå min nye opskrift på Orangeade.

Til dessert foreslår jeg mandariner i julelage. En lidt anderledes men ret hyggelig juledessert.

Rødkålssalat: Nem og enkel med sennepsvinaigrette

Glaseret ovnbagt hamburgerryg

Juledessert med mandariner

Orangeade af hjemmelavet appelsinsirup

Opskrift på hjemmelavet orangeade. På billedet er der to glas med frisklavet orangeade omgivet af friske appelsiner
Juledessert med mandariner

Søndag: Konfekt hygge og sandwich med hamburgerryg

Opskrift på sandwich med hamburgerryg

Af resterne af hamburgerryggen foreslår jeg at lave lækre sandwich. Så er der masser af hyggetid på denne sidste adventssøndag og det er desuden lige det man har lyst til at spise når man har lavet hyggelig konfekt hele eftermiddagen.

Sandwich med hamburgerryg

Nougatbrud med peanuts

Fransk nougat med nødder og chokolade

Der er endnu ikke så mange konfekt opskrifter på bloggen men jeg er meget glad for de to jeg har delt og især for den virkeligt lækre og lidt anderledes version af et nugatbrud. Nougatbrud med peanuts er lidt anderledes end det øvrige julekonfekt og måske er det netop det der gør at det er disse stykker der altid forsvinder først på vores konfektfade?

Nougatbrud. En lækker juleopskirft på konfekt fra Marinas Mad
Opskrift på frisk nougat med chokolade

Juleaften

Opskrift på langtidsstegt andesteg
Når du langtidssteger anden er du sikker på et perfekt resultatet.
Opskrift på brune kartofler.
Brunede kartofler servers til den klassiske danske julemad. Min opskrift er for nyligt opdateret med omhyggelige DIY fotos som sikre dig de bedste brunede kartofler.
Rødkålssalat til juleaften
Rødkålssalaten til juleaften er særlig festlig. Min familie elsker den og jeg tror aldrig jeg får lov til at tage den af menuen.
rødkål til juleaften

Juleaften skal være helt traditionel og maden lige så dejlig som den plejer selvom meget måske er anderledes i år.

Holder du jul for første gang håber jeg meget at mine meget omhyggelige opskrifter med DIY fotos kan hjælpe dig og sikre at du får skøn og lækker julemad på bordet. Det er slet ikke så vanskeligt som du måske tror.

Menuen er selvfølgelig centeret omkring andestegen. Sådan en langtidsstegt andesteg er virkelig nem at få succes med og min opskrift får så utroligt meget ros fra de der prøver den. Der er helt særlige tricks til sovsen og det sikre at du også får den lavet i god tid og uden stress.

Til andestegen serveres selvfølgelig brunede kartofler, en festlig rødkålssalat og helt klassisk julekrydret rødkål.

Desserten er den dejlige risalamande og her gør min opskrift ekstra meget ud af at få mest mulig skøn smag ud af den dyre vanilje.

Senere er der dans om juletræet uden sang, men sådan skal vi jo til stadighed prøve noget nyt. Men selvom vi ikke må synge så må vi stadigt plyndre juletræet og her har vi altid haft tradition for vaniljekranse i røde bånd og flot pyntede udstikssmåkager. Måske du har lyst til at bage andre eller flere småkager. Længere nede får du alle mine forslag til lækre julesmåkager.

Andesteg med æbler og svesker

Perfekte brunede kartofler

Rødkålssalat med appelsin og kandiserede valnødder

Julerødkål

Risalamande med den bedste smag af vanilje

Opskrift på lækker cremet risalamande fra Marinas Mad
Til jul er risalamande danskernes yndlingsdessert.
Danmarks bedste vaniljekranse her med bånd i så de kan hænges på juletræet
Jeg binder bånd i nogle af vaniljekransene og hænger dem på juletræet. Husk først at hænge dem på om eftermiddagen. Ellers bliver de bløde.
Spiselig pynt til juletræet. Her småkager
“Først skal træet vises, siden skal det spises”. Vi pynter altid vores juletræ med slik og hjemmebagte julekager. Foruden udstikssmåkagerne bruger vi altid vaniljekranse.

Kom på forkant: Disse ting kan du lave klar i god tid inden juleaften

Når du har lavet nogle forberedelser går det hele meget hurtigere og hyggeligere på selve juleaften. Foruden de forslag du får her kan du selvfølgelig også lave småkager, konfekt og rødkål inden juleaften.

Gastrik opskrift på hjemmelavet eddikesirup

Gastrik giver god smag til alle vores elskede sovser – også til andesovsen til den klassiske danske andesteg. Derfor vil jeg på det varmeste anbefale dig at lave en portion inden juleaften. Det kan simpelthen gøre forskellen mellem en lidt fad andesovs og en fremragende sovs der får ros fra alle sider.

Gastrik: den rene sovse magi

Hindbæreddike til rødkålssalat

Og når du nu er i gang med at koge gastrik koger du også lige hindbæreddike ved samme lejlighed. Hindbæreddiken er meget smuk og smagfuld. Du bliver afhængig af at have den i dit køkken! Hindbæreddiken kan laves med frosne hindbær og er helt suverænt dejlig til vinterens kålsalater. Jeg bruger den i min rødkålssalat til juleaften men du kan selvfølgelig også bruge den til andre opskrifter på rødkålssalat.

Hjemmelavet hindbæreddike

Opskrift på kandiserede valnødder

Der er kandiserede valnødder i den særlige rødkålssalat og dem kan du roligt lave ekstra af for de er også dejlige på konfektfadet.

Kandiserede valnødder og valnøddekrokant

Julesmåkager

Tre slags julesmåkager: håkonskager, vaniljekranse og jødekager. Tre af de bedste danske julesmåkager
Vaniljekranse, håkonskager, jødekager. Tre af de bedste danske julesmåkager.

Der skal være småkager til juleaften, men husk nu ikke at bage for mange. Min erfaring er at man nyder småkagerne meget bedre gennem december til eftermiddagskaffen og til alle de små hyggestunder. Juleaften er det dejligt med en småkage eller to til kaffen, men man kan ikke spise ret mange for der er jo også konfekt og chokolade og god julemad.

Hvilke skal du så bage? Vælg en eller to af mine nemme opskrifter hvis du er presset på tid. Har du bedre tid spørger jeg alle der er til juleaften hvilken småkage/konfekt de helst vil have. Der er ingen grund til at lave noget som ikke er højt værdsat!

Nemme julesmåkager

En stak sprøde jødekager. Den øverste er der bidt af så man kan se det særlige luftige indre
De klassiske jødekager har en særligt sprød og luftig krumme og den kan du godt få selvom opskriften er nem. Jeg har nemlig arbejdet med min farmors gamle opskrift til fremgangsmåden var nem og smagen perfekt. Alle jeg bager småkager til elsker dem!

Jødekager

Opskrift på de dejligste marcipan specier
Håkonskager er en meget lækkert og nemt alternativ til vaniljekransene. Prøv eventuelt at bage dem med citron vanilje sukker hvis du er glad for citron.

Håkonskager: julesmåkager med marcipan

Opskrift på nemme nøddesmåkager
Hvis det skal være virkeligt nemt kan du bage nøddesmåkager efter min svigermors hemmelige opskrift.

Nøddesmåkager

Småkager med chokoladestykker. Opskrift
Småkager med chokoladestykker er et kæmpe hit hos børn og chokolade elskere. Småkagerne er dejligt nemme at bage. På billedet er dejrullen rullet i almindelig rørsukker, men jeg foretrækker faktisk svensk perlesukker. Det kunne man bare ikke få i almindelig dansk handel da jeg i sin tid fotograferede dem.

Chokosmåkager

Opskrift på småkager med lakrids og tranebær
I julen bliver bliver der bagt utroligt mange af disse lækre sprøde småkager med lakrids og tranebær. Det er lidt sjovt for mig fordi min oprindelige tanke faktisk ikke var at de skulle være en julesmåkage. Nu bager jeg dem også selv i december fordi min familie efterspørger dem. Måske er det lige som med nougatbrudet fordi man trænger til noget lidt friskt og anderledes.

Småkager med lakrids og tranebær

Vaniljekranse

Danmarks bedste vaniljekranse serveret på en musselmalet tallerken med gamle julekort og kaffe

Min opskrift på vaniljekranse kræver lidt mere arbejde end de andre småkager. Derfor skal du kun bage dem hvis du har tid og synes det er hyggeligt. Normalt går jeg meget op i at udvikle og skrive nemme opskrifter men med mine vaniljekranse har jeg valgt at være tro mod den opskrift jeg har bagt efter i hen ved 20 år. Den er nemlig kåret som Danmarks bedste vaniljekranse og den slags skal man ikke pille ved.

Vaniljekranse

Glædelig jul

Glædelig jul og rigtigt godt nytår til alle. Vi ses igen 3. januar til et forhåbentligt dejligt 2021.

julehygge

Madplaner med bonus:

Hver uge skriver jeg en madplan til ugen der kommer. Jeg tager hensyn til alle danske mærkedage og skoleferier. Desuden tager jeg selvfølgelig hensyn til råvarernes sæson. I det omfang jeg kan forudse det tager jeg også hensyn til vejret og forholdene omkring hverdagsrytmen.

Nederst i madplanen får I ofte små glimt fra min hverdag og/eller arbejdet med bloggen.

Madplanerne udkommer altid søndag klokken 9. I løbet af søndagen udgiver jeg desuden et sæsonaktuelt nyhedsbrev til medlemerne af min mailingliste. Nyhedsbrevet er det der binder bloggen sammen gennem året.

Hvis du vil have disse emails kan du skrive dig op her.

Appelsin etiketter til udskrift

En slags bonus

Måske har du lagt mærke til at jeg nogle gange laver illustrationer som jeg bruger når jeg fotograferer. Typisk når det er ting hvor det ellers kan være lidt svært at se hvad der er på billedet. Det ofte illustrationer jeg har købt rettigheder til at bruge.

Således også da jeg fotograferede Orangeaden. Da jeg var færdig slog det mig at jeg vel godt kunne dele op til den kapacitetsgrænse min licens tillader. Derfor vil jeg fremover dele med læserne af mailinglisten. Det er den eneste måde jeg har tilstrækkelig kontrol med hvor mange udskrifter der bliver delt. Husk at du altid kun må bruge udskrifterne til privat brug. De må ikke sælges eller indgå i kommerciel sammenhæng, men du må printe til fester og også gerne dele billeder hvor illustrationen indgår fx på facebook eller instagram.

Fremadrettet vil jeg samle alt det ikke julede på én side som du finder her. Kodeordet finder du i nyhedsbrevet og er det samme som du bruger til gavemærkerne mm.

Der vil også fremover med mellemrum komme ting hvor jeg har købt større licenser og kan dele med alle.

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Jul madplan, Madplaner Tags: juleaften, Juleopskrifter, Madplan

Previous Post: « Orangeade af hjemmelavet appelsinsirup
Next Post: Print julepenge som gavekort »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Charlotte Scheffmann skriver

    2020-12-13 kl. 13:30

    Kære Marina
    Nu har jeg lavet dejen til din nemme vanilje småkageopskrift. Den ligger nu i køleskabet.
    Dejen var nem at lave og jeg spændt på hvordan den er at rulle ud. Glæder mig til at bage “dine” småkager og når de er kølet af skal min datter og jeg pynte dem med glasur i flotte farver – bl.a. rød og guld.
    Varm hilsen fra
    Charlotte Scheffmann

    Svar
    • Marina skriver

      2020-12-13 kl. 14:48

      Hej Charlotte

      Hvor lyder det bare hyggeligt. Jeg håber meget du og din datter bliver glade for småkagerne og at I får det hyggeligt med at pynte dem.

      Det glæder mig altid meget når den opskrift som jeg udviklede til mine egne børn bliver brugt i andre køkner. Så hyggeligt.

      Mange varme decemberhilsner og glædelig Luciadag

      Marina

      Svar
  2. Charlotte Rosendahl skriver

    2020-12-18 kl. 0:30

    Hej Marina,
    Det er bare saadan et dejligt concept du skriver om paa din blog og jeg elsker at det er saesonen der er fokus. Jeg er selv vegetar og jeg savner derfor lidt mere groent, men saadan er vi ikke alle saa det er helt fint! Har du nogensinde taenkt paa at lave et kursus hvor du underviser i din dejlige tegnestil? Det ville jeg rigtigt gerne laerer! Jeg bor desvaerre i USA saa det skulle vaere over internettet hvis skulle vaere med.
    Rigtigt Godt Nytaar!
    MvH
    Charlotte

    Svar
    • Marina skriver

      2020-12-18 kl. 10:10

      Kære Charlotte

      Mange, mange tak for din søde julehilsnen. Jeg blev så glad fordi du gav dig tid til at skrive og fordi det jeg deler inspirerer dig.

      Jeg er fuldstændigt klar over at bloggen mangler grønne retter. Det føler jeg også selv, men det næsten halve år bliver fokus det samme som nu. Herefter kommer der måske et skifte.

      Jeg gennemtestet alle mine opskrifter og vi spiser alt den mad jeg laver. Det betyder at jeg helst laver mad som mine medspisende er vilde med for eller bliver det noget bøvl.

      I vores familie har vi altid spist meget forskelligt, men nu er jeg stort set alene med mine to yngste der er inkarnerede kødspisere. Derfor bliver fokus sådan frem til efter sommerferien. Her skal den yngste på efterskole og jeg vil formodentligt bruge mere tid med min mand i København. Min mand er mest til lette retter med fisk og grøntsager så hvis alt går efter planen kan jeg begynde at teste og dele dem der.

      Men altså hvis dette år har lært os noget så må det være at man aldrig kan forudse hvad der vil ske ❤️

      Jeg håber du har det godt i USA. Dette år har i særdeleshed været udfordrende for amerikanerne og jeg tænker ofte på alle jeg kender i det land jeg elsker så meget.

      Med hensyn til tegningerne så er det detsværre ikke mig selv der er kunster. Mine piger er begge to meget dygtige og det er jeg ikke. Som det altid vil fremgå når jeg deler ting til udskrivning så køber jeg licencer der giver mig lov til at købe og viderebearbejde grafik som andre har lavet. Når det er grafik der indgår i billedserier er det nogle gange mine piger og nogle gange noget jeg har købt.

      Alligevel er jeg jo virkelig glad for at du kan lide stilen. Tak ❤️

      Rigtig god jul og igen mange tak fordi du skrev.

      Mange december hilsner fra

      Marina

      Svar
      • Charlotte Rosendahl skriver

        2020-12-19 kl. 23:52

        Hej Marina,
        Det forstaar jeg godt! Mine boern der nu er teenager er meget koedfikseret og var meget bedre til groensager da de var boern. Godt at de kan lide at lave mad saa det hjaelper med den del. Dine boern er soerme gode til at tegne – hvor koeber du din grafik?
        Ha’ et rigtigt go’ Jul og super Nytaar og mange tak for svaret!
        Kaerlig hilsen Charlotte

        Svar
        • Marina skriver

          2020-12-20 kl. 13:35

          Hej igen Charlotte

          Ja mine to piger er dygtige. Min søn kan slet ikke tegne, men er god til så mage andre ting. Jeg køber grafik mange forskellige steder og arbejder herefter med det i Photoshop. Hvis du vil købe noget til privat brug er det nemmeste sted etsy der har et stort udvalg. De sælger ikke licencer til brug på hjemmesider osv men hvis det er til dig selv kan du køber virkeligt meget fint der for ikke ret mange penge. Det bliver først dyrt når det skal kunne deles med mange.

          Måske jeg en dag skulle udvide juletemaet gradvis med vegetarretter. Har du nogle gode forslag ud over den sædvanlige nøddepostaj?

          Hav en dejlig jul

          Mange varme decemberhilsner

          Marina

          Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}