• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Varme hveder

Halloween og hverdagsmad

2019-10-27 by Marina 2 kommentarer

Halloween madplan
På torsdag er det Halloween og det er altid en god anledning til at lege lidt med maden.

Jeg har altid været vild med Halloween. Det er en kærlighed jeg fik med mig i rygsækken da jeg rejste hjem fra New York i sin tid og derfor har jeg også holdt Halloween med mine børn og blogget om den gyseligt dejlige fest hvert eneste år i alle de år jeg har blogget, både her og i sin tid på Badut.

Det er ikke så tit at man kan sige om mig at jeg er first mover, men da jeg begyndte med at dele ud af Halloween ideerne var der ikke ret mange andre der gjorde det. Siden er Halloween så vokset sig rigtig stor og jeg synes det er så skønt. Halloween er en anledning til at lege og det vel at mærke på en måde hvor det uperfekte er det allerbedste. Jeg tænker fx at det er den eneste fest hvor det er en fordel at der er støvet og fyldt med døde blomster i vaserne…

I år prøver jeg så noget nyt for jeg har slet ikke givet mig selv lov til at lege med maden i anledning af Halloween. Det har godt nok kriblet lidt i fingrene, fordi jeg har en hel liste med gode ideer, men altså jeg har holdt mig i skindet!

Det har jeg fordi det i år er Mortens aften, der skal have fuldt fokus og de to mærkedage ligger for tæt til at jeg kan nå at gøre begge dele godt nok. Og det er jo det! Jeg har ikke travlt med at dele en hel masse, men jeg er optaget af at gøre det jeg gør godt nok til at I derude har lyst til at bruge mine opskrifter og ideer. I år er det så Mortens aften, der skal have kærlighed og igen bliver det med det jeg kan nå at gøre ordentligt. Forløbigt har jeg lavet en invitation til Mortens aften som du kan printe her. Inden Mortens aften kommer der også matchende bordkort og bordpynt. Desuden har jeg også planlagt at snakke lidt om borddækning til Mortens aften. På madfronten er jeg i gang med opskriften på den helt klassiske danske andesteg. I ved den langtidsstegte med svesker og æbler. Det er dén opskrift flest mennesker har bedt mig om at dele og jeg gør mig umage både med DIY billeder, gode råd og en tidsplan du kan følge og være sikker på at sætte perfekt and på bordet klokken 18! Det er ikke sikkert jeg når andet end anden (!) – og så må det være sådan. Der kommer jo også et efterår næste år og der kan jeg så dele nogle flere forslag til Mortensaftens menuen. I år bliver mir forslag helt klassisk og det er alligevel også det de fleste gerne vil have!

Som du kan høre er der ikke nogen ny opskrift til madplanen i denne uge, men jeg synes alligevel at det er blevet en dejlig madplan med skøn efterårsmad.

MANDAG: KYLLINGELÅR MED CITRON, HVIDLØG OG ROSMARIN

Opskrift på kyllingelår i ovn med citron, hvidløg og rosmarin
Der er sjældent jeg roder så meget når jeg laver denne kyllingeret for der er jo ikke meget at rode med. Her fik det hele lov til at stå fremme så det kunne komme med på madbilledet.

Der er ingen resteret på ugens madplan fordi jeg holdt blogferie i sidste uge. I stedet har jeg valgt at sætte denne meget nemme kyllingeret på madplanen. Arbejdesindsatsen begrænser sig til 5 minutter og bagefter kan du mandagshygge mens duften breder sig i huset. Det er da dejligt og disse kyllingelår er da også helt ærligt en af de retter jeg laver når jeg er tømt for energi som man jo ofte er på en mandag.

Opskrift på
Kyllingelår med citron, hvidløg og rosmarin
– super nemt og populært hos hele familien

TIRSDAG: RESTEDAG

I denne uge bytter vi lidt rundt på tingene fordi Halloween falder på en torsdag. Torsdag er jo ellers min faste rugbrøds-reste dag, men den viger altid for mærkedagene og således også i denne uge.

I stedet foreslår jeg restedag om tirsdagen, fordi det så er så smart at du kan pille kødet fra resterne af kyllingelår fra mandag og vende kødet ind i noget pasta. Tilføj også gerne spinat og parmesan. Et dejligt måltid med minimal indsats.

ONSDAG: FISKEBURGER

Asiatisk Lakseburger. Opskrift
Lækker asiatisk inspireret lakseburger. Nem og lækker mad med fisk.

Onsdag foreslår jeg den virkeligt lækre lakseburger med asiatisk smag. Det er sådan en dejlig fiskeburger, der altid gør lykke i vores familie og som faktisk er meget nemmere at lave end det måske ser ud. Har du tid vil jeg anbefale at bage dine egne burgerboller. Har du ikke tid kan du købe dig til nogle gode af slagsen.

SE OPSKRIFT PÅ
LAKSEBURGER
-med asiatisk smag
SE OPSKRIFT
PÅ SKØNNE BURGERBOLLER
-der kan pyntes fint med sesamfrø hvis du har lyst
Opskrift på burgerboller pyntet med sesamfrø
Man kan bruge sesamfrøene til at pynte burgerbollerne.

TORSDAG: VI FEJRE HALLOWEEN MED GRÆSKARSUPPE

Opskrift på græskarsuppe
Her har den dejlige græskarsuppe fået et fint spindelvæv på toppen i anledning af Halloween.

Som sædvanligt foreslår jeg den skønne græskarsuppe med kokosmælk til fejring af Halloween. Suppen kan pyntes med det fineste spindelvæv på toppen og det er ikke spor svært. Til suppen forslår jeg at bage de lækre knoglebrød. De er også nemme og sjove at lave og de smager skønt. Til knas, pynt og halloween stemning desuden lækre ristede græskarkerner.

Se det er faktisk en ret sund og hyggelig lille Halloween fejring.

SE OPSKRIFT PÅ
GRÆSKARSUPPE
– med nem DIY på spindelvæv, lav dem på hver portion eller på hele suppeskålen
SE OPSKRIFT PÅ
KNOGLEBRØD
-nem DIY
SE OPSKRIFT PÅ
RISTEDE GRÆSKARKERNER
-det er så nemt
Opskrift på ristede græskarkerner
Ristede græskar kerner smager skønt og er nemme at lave
Brød til Halloween. Nem opskrift fra Marinas Mad
Det er let at bage de uhyggelige brød knogler til Halloween og de smager heldigvis godt!

FREDAG: HALLOWEEN PIZZA

Jeg har sat pizza på som ugens fredagshit, allermest fordi jeg på forhånd ved at mange vil vælge at flytte Halloween fejringen til fredag. Her er det simpelthen så nemt, fint og sjovt at lave pizzaer med Halloween tema. Det kan være mumier, heksehuse eller andre uhyggelige skabninger. Inviterer du til fest kan du vælge at bruge færdig pizzadej og så lade børnene om selv at pynte deres pizzaer i Halloween stil. Det er altid et hit.

  • og nej det er ikke fordi jeg ellers anbefaler færdig pizzadej, men den er dejlig nem at håndterer for børn og også praktisk hvis man har nok andet at gøre sådan en fredag med gys og gru. Ingen tager skade af at skyde genvej engang imellem og en børnefest er en virkelig god anledning! Har jeg selv gjort det? Ja og det faktisk flere gange! Gør jeg det på fredage hvor vi ikke holder børnefest? Nej, for det smager jo ikke nær så godt!

LØRDAG: SVINEBØRBRAD MED DUKKAH

Opskrift på svinemørbrad krydret med dukkah
Lækker aftensmad med dukkah krydret svinemørbrad og sund broccoli tabbouleh.

Jeg har næsten altid dukkah i huset og bruger den skønne krydderiblanding til alt muligt. Den er fx dejlig på grøntsager, kylling og fisk. I denne opskrift er det dog en svinemørbrad, der har fået glæde af de dejlige krydderier og det er bare så godt.

SE OPSKRIFT
PÅ SVINEMØRBRAD MED DUKKAH
– det er en opskrift fra det australske Donna Hay magasin
SE OPSKRIFT PÅ
DUKKAH
– der er tre forskellige slags at vælge imellem. Lav en portion, den holder længe og kan virkeligt pifte alt muligt op.
Opskrift på hjemmelavet dukkah
Hjemmelavet dukkah er en lækker krydderiblanding der kan anvendes til mange lækre retter eller bare som snack eller knasende drys.

SØNDAG: VI FEJRE ALLE HELGENS DAG

Opskrift på hakkebøffer med svampesovs fra Marinas Mad
Hakkebøffer med dejlig svampesovs. Altid et hit på middagsbordet.

Søndag er det alle helgens dag og det er noget andet end Halloween selvom ophavet til de to mærkedage er den samme. Allehelgnes dag falder altid den første søndag i november og er den dag kirkerne laver særlige mindemesser til minde om de kære vi har mistet.

Jeg tænker man godt bruge dagen på at mindes sine mistede kære også selvom man ikke finder vej til kirken. Derfor vil jeg fremover vælge en af de mange retter jeg laver med kærlige tanker.

I år bliver det hakkebøffer med svampesovs som jeg har lært at lave af min mor. Mine forældre elskede at gå på svampejagt og lavede sovsen med tørrede svampe de selv havde plukket. Jeg er ikke så god til at få husket at tørre svampe, men så er det jo heldigt at de kan købes i ethvert større supermarked. Server gerne hakkebøfferne med de ekstra lækre kartofler drysset med lidt støv af tørrede svampe.

Og ja det betyder at der hellere ikke er nogle rester til mandag i næste uge. Madplanerne er åbenbart af lave men det er jo også Halloween hvor alt bliver vendt op og ned.

SE OPSKRIFT PÅ
HAKKEBØFFER MED SVAMPESOVS
-rigtig hyggelig mormormad til november
SE OPSKRIFT PÅ
KARTOFLER MED SVAMPESTØV
-så lækkert også til gæster
Opskrift på kartofler med smag af vilde svampe
Kartofler med svampestøv smager helt fantastisk og er så nemt at lave.

UGENS SØDE: HALLOWEEN GLÆDER

Ugens søde indslag skal naturligvis være Halloween uhyggelig. Hjemme hos os kommer vi ikke uden om de lækre heksefingre der er den helt klassiske halloween småkage. Vil du hellere prøve noget andet vil jeg foreslå de sjove edderkopper som er lavet med dansk slik der kan købes i ethvert supermarked. God fornøjelse.

Halloween småkager: heksefingre
Klamme heksefingre er lette at bage og altid et hit til Halloween.
SE OPSKRIFT PÅ
HEKSEFINGRE
-det er nemt og sjovt og der skal ikke bruges særlige forme
SE OPSKRIFT PÅ
CHOKOLADE EDDERKOPPER
-De lækreste edderkopper jeg kender!
Chokoladeedderkopper opskrift fra Marinas Mad
Her er alle de forskellige edderkopper serveret i en skål med candyfloss. Aldrig har edderkopper smagt så godt

HVERDAGSGLIMT: VAR DER ANDET?

Jeg skriver denne madplan lørdag aften og lige nu er jeg faktisk godt træt og mæt! I to dage har min lille madverden nemlig snurret om andens akse så at sige. Fredag tog jeg DIY billederne og i dag har jeg lavet alt det klassiske tilbehør så det kunne blive fotograferet med anden og herefter spist af familien.

I går kom manden ind af døren lige da anden kom ud af ovnen og da der lige var lidt lys tilbage stak jeg ham fadet med anden i håb om at få et billede. Der stod han så og plafrede med en and efter at have været væk i dagevis… Detsværre stod han der ikke ret længe for han skulle nemlig videre til et møde og havde kun et øjeblik. Så satte jeg anden fra mig og gav ham et kram i stedet!

Og anden har måtte ligge gylden ryg til meget for den er både blevet fotograferet som Mortens And og som juleand og i både hel udgave og parteret. Den har været i hovedrollen og den har været birolle i baggrunden. Og som tak for det hele blev den spist da det sidste billede var knipset. Og jep den smagte stadigt godt! TAK and! Opskriften finder du lige her hvis du også har lyst til at smage!

Normalt går jeg jo meget op i at fotograferer på det rigtige tidspunkt af året, så lyset er rigtigt og jeg selv er i den rigtige stemning. Lige med anden kan det bare ikke lykkes. To år i træk har jeg tænkt I skulle have den opskrift (for der er mange der spørger efter den) og to år i træk har jeg opdaget at dagene simpelthen ikke er lange nok i december. Så nu blev det jul i oktober i det regnvåde hus ved åen!

Halloween i Tivoli
Sidste år var jeg i Tivoli til Halloween hvor jeg bla hilste venligt på denne græskarmand.

HAPPY HALLOWEEN TIL ALLE

Træ med græskar lygter i Tivoli

Madplaner med bonus:

Hver uge skriver jeg en madplan til ugen der kommer. Jeg tager hensyn til alle danske mærkedage og skoleferier. Desuden tager jeg selvfølgelig hensyn til råvarernes sæson. I det omfang jeg kan forudse det tager jeg også hensyn til vejret og forholdene omkring hverdagsrytmen.

Nederst i madplanen får I ofte små glimt fra min hverdag og/eller arbejdet med bloggen.

Madplanerne udkommer altid søndag klokken 9. I løbet af søndagen udgiver jeg desuden et sæsonaktuelt nyhedsbrev til medlemerne af min mailingliste. Nyhedsbrevet er det der binder bloggen sammen gennem året.

Hvis du vil have disse emails kan du skrive dig op her.

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Efterårs madplan, Madplaner Tags: Halloween, Madplan

Previous Post: « Invitation til Mortensaften – lige til at printe
Next Post: Bordkort til Mortens Aften »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Ingeborg skriver

    2019-10-27 kl. 18:26

    Kære Marina

    Sikke en dejlig madplan og indlæg, der emmer af efterår!
    Har set frem til det:-)

    Sød historie om anden og de mange roller, som den har spillet.

    Dejlige og stemningsfulde Halloween-billeder! Var inde og se deres Halloween-udstilling i sidste uge, og det var super flot og nærmest mere magisk end deres juleudstilling. Kan forestille mig, at det er ekstra eventyrligt for børn at opleve 🙂

    Mvh. Ingeborg

    Svar
    • Marina skriver

      2019-10-27 kl. 19:28

      Kære Ingeborg

      TAK for din dejlige kommentar ❤️

      Og ja den gjorde det rigtigt godt den and. I dag fik den faktisk endnu en rolle for der blev den nemlig til dejlig restemad med nudler og ingefær. Dog ikke fotograferet ?

      Halloween er så smukt i Tivoli og faktisk på højde med New York synes jeg. De gør det bare eminent fint derinde både til jul og Halloween og ja faktisk hele året. Forlystelserne må de faktisk godt beholde for sig selv, men stemningen, blomsterne og oppyntningen er dejlig.

      Hav det skønneste efterår ❤️?

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Forårs frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Jordbærlemonade

Jordbær lemonade

Sommerens bedste lemonade er nok jordbær lemonade. Opskriften har fået lidt nye billeder fra min søns studenter tid

RABARBERCRUMBLE

Opskrift på rabarbercrumble

Det her er min svigerindes opskrift og det er helt enkelt den bedste rabarber crumble jeg kender. Opskriften har fået lidt nye billeder og DIY billeder

Rabarberkompot

Opskrift på rabarberkompot

Gammeldags rabarberkompot. Nem og super populær opskrift på den bedste rabarberkompot med vanilje.

Lammegryde

Opskrift på lammegryde

Lammegryden med ærter og kartofler er en af mine egne yndlings opskrifter. Det er også en af de første jeg delte på bloggen. Opskriften har fået nye billeder, nye DIY billeder og nye tips. Kort sagt samme gode opskrift men totalt gennemskrevet.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

ÆRTESUPPE

Ærtesuppe opskrift. På billedet kan man se den flotte grøne farve

Min populære opskrift på nem ærtesuppe har fået DIY billeder.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}