• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Hverdagsmad i februar

2020-02-02 by Marina Skriv kommentar

Hverdagsmad i februar

Så er det blevet februar og vi kan se frem til vinterferien, der starter på fredag. Begge dele er dejligt for jeg må indrømme at januar i år har været lang og hård og at hverdagen omme på min side af skærmen har været en rutsjebanetur med vilde op og nedture.

Nu står vi så her. I aften er det kyndelmisse og jeg glæder mig allerede til pandekagerne og familiehyggen med masser af stearinlys. Min svigersøn kommer og når vi alle seks kan samles om bordet er det så dejligt. Det er ikke en selvfølge og derfor nyder jeg det ekstra når det sker.

Forhåbenligt bliver din februar dejlig i år. Februar er kort og fyldt med fest og inden vi får set os om er det marts og foråret fløjtes igang. Det er da ret skønt.

Ugens madplan er fyldt med dejlig hverdagsmad til vinterdage og nu hvor det er blevet februar også af den lidt mere hyggelige slags. Der er nemlig to rigtige hyggemåneder i min madkalender. Den ene er november og den anden er februar. I begge måneder synes jeg vi trænger til lidt ekstra hygge og mad af den slags man kan varme sig ved på kolde vinteraftner. Fred fredag tager jeg hensyn til at vinterferien er skudt igang og derfor får du forslag til lækker weekendmad og flere forslag til kage og søde indslag.

Håber der er noget af inspirationen du kan bruge.

Chili Con Carne med tilbehør. Opskrift fra Marinas Mad
Chili Con Carne med noget af det bedste tilbehør i baggrunden. Jeg er særlig vild med fed creme fraise og avokado. Mine børn kan ikke undvære majschips.

MANDAG: CHILI CON CARNE DAG 2

Chili con carne er en af yndlingsretterne i huset ved åen. Vi får det altid to dage i træk (med mindre det er en portion jeg henter i fryseren. Chili con carne fryser nemlig utroligt godt).

Sådan en mandag er det genialt med en rest chili con carne. Alle bliver glade og arbejdsindsatsen er minimal.

Opskrift på
CHILI CON CARNE
-med chokolade og varme krydderier
Asiatisk Lakseburger. Opskrift
Lækker lakseburger med asiatisk salat. Nem og lækker mad med fisk.

TIRSDAG: LAKSEBURGER MED ASIATISK SMAG

Det er ingen hemmelighed at jeg er glad for fiskeburgere og ugens fiske forslag er en af mine yndlings fiskeburgere nemlig den skønne (og nemme!) lakseburger med asiatisk smag. Du kan bage dine egne burgerboller eller vælge at købe nogle gode færdigbagte.

Opskrift på
ASIATISK LAKSEBURGER
-nem, saftig og super lækker
Opskrift på
BURGERBOLLER
-bløde og lækre med min helt egen metode
Opskrift på burgerboller pyntet med sesamfrø
Man kan bruge sesamfrøene til at pynte burgerbollerne.
Opskrift på koteletter i fad fra Marinas mad
Alle elsker koteletter i fad. Min version smager præcis som så dejligt som mormor lavede den men er med lidt flere grøntsager.

ONSDAG: KOTELETTER I FAD MED MASSER AF GRØNTSAGER

Koteletter i fad er simpelthen så hyggelig mad og jeg har faktisk gået og glædet mig hele januar til at sætte denne hyggelige mormor ret på bordet. Min version er med ekstra mange grøntsager fordi det der dem jeg er allermest vild med.

Opskrift på
KOTELETTER I FAD
-med ekstra mange af de skønne grøntsager

TORSDAG: RUGBRØDSDAG

Torsdag er der rugbrødsdag og med ferien for døren holder jeg den i denne uge helt rent og enkelt med rugbrød og nix sider. Ofte er der nemlig utroligt meget der skal fra hånden før man kan få lov at gå på ferie og lige om lidt mangler vi jo ikke forkælelse.

Lasagnesuppe. Opskrift
Lasagnesuppe er en dejlig nem og meget børnevenlig suppe, der virkelig smager af lasagne. Rigtig hyggemad til kolde vinterdage.

FREDAG: LASAGNESUPPE

Fredag starter vinterferien får mange børnefamilier og jeg har valgt at fejre det ved at foreslå den mest børnevenlige suppe jeg kender. Lasagne suppen er selvfølgelig en amerikansk opfindelse og den smager faktisk af lasagne selvom den er meget lettere at lave.

Opskrift på
LASAGNESUPPE
-et børnehit
Opskrift på hakkebøffer med svampesovs fra Marinas Mad
Hakkebøffer med dejlig svampesovs. Altid et hit på middagsbordet.

LØRDAG: HAKKEBØFFER MED SVAMPESOVS

Lørdag er der dømt rigtig mormor hygge når jeg foreslår hakkebøffer i svampesovs. Et populært hit som jeg har lært at lave af min mor. I denne omgang foreslår jeg at server hakkebøfferne med ovnbagt kartoffelmos.

Opskrift på
HAKKEBØFFER MED SVAMPESOVS OG BACON
-Ægte hyggemad fra mormors køkken
Opskrift på
OVNBAGT KARTOFFELMOS
-Vi er vilde med det
Opskrift på kartoffelmos i ovn
Ovnbagt kartoffelmos smager helt fantastisk og kan varrieres på mange måder.
Opskrift på helstegt kylling med ahornsirup og søde kartofler
Helstegt kylling med søde kartofler og ahornsirup.

SØNDAG: HELSTEGT KYLLING MED AHORNSIRUP OG SØDE KARTOFLER

Vi er vilde med denne helstegte kylling med søde kartofler og ahornsirup. Virkelig dejlig mad når vinterblæsten suser derude.

Opskrift på
KYLLING MED AHORNSIRUP OG SØDE KARTOFLER
-utrolig lækker kylling

Af kyllingeskroget koger jeg asiatisk kyllingefond som jeg foreslår at bruge til en dejlig nuddelsuppe mandag. Opskriften på nuddelsuppen får du i næste uge.

Opskrift på asiatisk kyllingefond
Opskrift på
KYLLINGEFOND MED ASIATISK SMAG
-utroligt nemt og lækkert

UGENS SØDE

Vinterferien er skudt i gang og derfor får du hele tre gode forslag til hygge.

Opskrift på verdens bedste chokoladekage fra Marinas Mad
Den lækre banankage med chokoladestykker er en af min søns absolutte yndlingskager.
Opskrift på
BANANKAGE MED CHOKOLADESTYKKER
-svampet og megalækker

Først og fremmest forslår jeg min lækre banankage med chokoladestykker som jeg selv glæder mig vildt meget til at bage nu hvor januars kagepause endelig er forbi. Jeg har faktisk haft bananer lagt til side i dagevis og nu er de lige ved at være der!

Bløde brydeboller. Opskrift
Lækre bløde brydeboller. Perfekte til eftermiddagshyggen
Opskrift på
LUFTIGE BOLLER
-min helt egen metode og opskrift

For det andet foreslår jeg mine meget roste og vildt lækre boller til eftermiddagshyggen. De er bagt efter en metode jeg selv har brugt mange år på at udvikle og de er bare så gode.

Opskrift på chokoladescones
De lækre chokolade scones er super nemme og hurtige at bage.
Opskrift på
CHOKOLADESCONES
-utroligt lækre og meget nemme

Det tredie og sidste forslag er de utroligt lækre og meget nemme chokolade scones. Perfekte til forkælelse en morgen eller når det skal gå stærkt en eftermiddag hvor man kommer ind fra kulden. Det er en opskrift jeg i sin tid delte på Badut og som rigtigt mange mennesker har bagt og elsket gennem årene. Hvis du er ny på min blog ville jeg virkeligt anbefale at give dem en chance for de er lidt anderledes end de andre danske opskrifter på chokoladescones.

BAG OM BLOGGEN

Ugens nye opskrift er opskriften på min asiatiske kyllingefond. Det er en opskrift jeg har skrevet på opfordring, dels fra min datter og dels fra de der så den i en story jeg delte på Instagram.

Hønsekødsfonden er en ting jeg laver hele tiden og så skulle man tro det var nemt at skrive en opskrift. Men altså det er det faktisk ikke fordi det er en reste opskrift og jeg derfor mere eller mindre laver kyllingefonden på en ny måde hver gang.

Jeg skriver tit at det meste af bloggen udvikler sig som jeg havde planlagt det inden jeg begyndte at skrive madbloggen. En ting som faktisk ikke er blevet som forventet er mine reste opskrifter. Jeg laver utroligt meget af den slags mad hvor jeg lige tager resterne fra i går og så gør et eller andet så der bliver middagsmad i dag. Detsværre er det bare ikke særligt nemt at skrive nøjagtige opskrifter på den slags måltider fordi de virkeligt kræver at man smager til og tilpasser. Endnu har jeg ikke fundet den rigtige formel til at skrive reste opskrifter og derfor er det ikke mange i har fået af dem.

Men hønsekødsfond! Det skulle du virkelig unde dig selv at lave.Faktisk er det lige før det er værd at sætte helstegt kylling på madplanen alene med det formål at lave hønsekødsfond!

Du kan helt enkelt ikke købe dig til en der smager lige så godt!

HVERDAGSGLIMT: NÅR MAN FÅR BRÆNDE I ROTTENS ÅR

Jeg har aldrig været glad for rotter. Eller måske mere præcist formuleret jeg hader rotter! Alligevel var jeg sådan set positivt indstillet da jeg hørte at kineserne siger vi i år skal leve i “metal rottens” år. Min overfladiske læsning af de kinesiske årshoroskoper var noget med fremgang, fremdrift og velstand og det lød vel godt nok.

Det er ikke sådan at jeg går ret meget op i det, men jeg har engang været til Kinesisk Nytår i New York og hygger mig lidt med at så mange mennesker verden rundt går op i det. I år gjorde jeg den fejl at læse en mere detaljeret beskrivelse og her viste det sig så at året betyder fremdrift og glæde til alle, undtagen lige mig og min slags. Rotten hader nemlig – af grunde jeg ikke har opklaret – hesten og jeg er åbenbart en hest. For mig og min slags er året på alle leder og kanter forfærdeligt. Faktisk så uheldssvangert at jeg bør gå med en rød snor om maven for at afværge de allerværste ulykker. Det var også et godt råd at gemme mig mellem nogle andre dyr sådan at rotten ikke fik øje på mig.

Dette har vi så gået og grinet meget af i familien og der skal ikke meget modgang til før de andre i familien udbryder at jeg mangler min røde mavesnor.

Således også onsdag da jeg pludselig uden varsel fik leveret fire tårne med brænde. Det var jo sådan set fint nok for dem havde min mand bestilt til levering i næste uge og de kom bare lige uvarslet en uge for tidligt. Det dumme var at for første gang i 10 år ville manden der leverede dem ikke stille dem et fornuftigt sted. Det eneste sted han ville stille dem var så vi hverken kunne komme ind eller ud af ejendommen. Jeg er sikker på at han var en rotte eller at han i hvertfald kunne lure at jeg var en hest og at jeg havde glemt at gemme mig mellem nogle andre dyr.

Min egen mand var selvfølgelig ikke hjemme til at hjælpe mig og derfor var der ikke andet at gøre for mig end at køre brænde non stop i seks timer så jeg kunne få det af vejen og væk. Det er dejligt med brænde, men det er ikke ret sjovt at køre brænde helt selv i regnvejr og mørke.

Det betød så også at I kun fik den ene af de to opskrifter jeg havde planlagt til jer i denne uge. Den halve dag og aften gik jo med at køre brænde og dagen efter var jeg ærligt talt kvæstet og fik hellere ikke skrevet om aftenen som planlagt. Derfor må I vente med opskriften på nudelsuppe til næste uge.

Vinterg%C3%A6kker

Få årstidsinspiration på Instagram. Klik på et billede og læs med:

Madplaner med bonus:

Hver uge skriver jeg en madplan til ugen der kommer. Jeg tager hensyn til alle danske mærkedage og skoleferier. Desuden tager jeg selvfølgelig hensyn til råvarernes sæson. I det omfang jeg kan forudse det tager jeg også hensyn til vejret og forholdene omkring hverdagsrytmen.

Nederst i madplanen får I ofte små glimt fra min hverdag og/eller arbejdet med bloggen.

Madplanerne udkommer altid søndag klokken 9. I løbet af søndagen udgiver jeg desuden et sæsonaktuelt nyhedsbrev til medlemerne af min mailingliste. Nyhedsbrevet er det der binder bloggen sammen gennem året.

Hvis du vil have disse emails kan du skrive dig op her.

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Madplaner, Vinter madplan Tags: Madplan

Previous Post: « Kyllingefond med asiatisk smag
Next Post: Nudelsuppe med kylling og masser af grøntsager »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}