• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Hverdagsmad i januar

2020-01-12 by Marina Skriv kommentar

Hverdagsmad i januar

Hver januar flyder blade, aviser og blogs over med forslag til sund mad. Her på Marinas Mad er det jo ikke meget anderledes for madplanerne følger den type mad som vi selv vælger at spise i “Huset ved Åen”.

Det er ikke sådan at vi dag for dag spiser det jeg foreslår i madplanen, for vi spiser selvfølgelig, dels den mad jeg fotograferer og dels den mad jeg skriver opskrifter til. Derfor er der kun plads til nogle af de opskrifter som jeg foreslår til jer.

Men pointen er stadigt at vi i januar har lyst til at spise færre søde ting, mere enkel hverdagsmad og flere sprøde grønne vintergrøntsager. Det opfatter jeg som sundere mad.

Alligevel er jeg oftest forsigtig med at bruge begrebet “sund mad” fordi det ikke længere er entydigt. Da jeg var barn var det nemt! Det var bare noget med kalorie fattig mad med mange grøntsager og det var stort set alle enige om. I dag er den enighed væk og det er nærmest blevet en personlig trossag hvad der er sundt og hvad der er usundt. Jeg bryder mig ikke om fanatisme af nogen art og hellere ikke når det kommer til mad.

Jeg tror på at mad gør mange ting for os. Dels er det jo helt enkelt livsvigtigt at få de rigtige næringsstoffer, vitaminer og mineraler. Men hertil kommer alt det andet som måltider giver os. Vi samles om måltidet, mad rummer minder og følelser og der er typer af mad som man ganske enkelt bliver glad af at spise. Alt det er også vigtigt og faktisk en del af vores sundhed.

Det er derfor jeg altid siger at man både skal spise for kroppen og humøret. Så længe man gør det med måde og fornuft tror jeg på at det sundeste vi mennesker kan gøre er at spise den mad der gør os glade. Mad skal helt enkelt smage godt og vi skal rejse os fra måltidet med glæde i kroppen. Dette er måske allervigtigt netop i januar, der i Danmark er så uendelig grå og lys forladt. Derfor har vi simpelthen brug for at måltiderne er hyggelige og glædesgivende. Spis den mad du længes efter og tilgiv dig selv hvis du spiser en enkelt kage, selvom du ellers lever uden i januar.

Og nu til madplanen men mine forslag til den kommende uge. Meget af det har vi allerede selv spist og resten går jeg og længes efter.

MANDAG: PASTA MED KØDSOVS

spaghetti og kødsovs. En opskrift fra Marinas Mad

Der kan være meget hverdagsglæde i at vide at der er nem og børnepopulær mad hjemme i køleskabet. Derfor er det altid et hit når der er en rest kødsovs til overs fra den store portion jeg foreslog at lave søndag.

Opskrift på
KØDSOVS
– min er baseret på min sunde tomatsovs og derfor fyldt med gode grove grøntsager

TIRSDAG: FISKEBURGER MED TORSK, AVOCADO OG REJER

Opskrift på fiskeburger med torsk og rejer

Jeg er så glad for fiskeburgere at jeg har valgt dem som en af mine “sæson opskrifter”. De opskrifter hvor der med tiden vil komme en variation til hver af de danske sæsoner. I denne uge foreslår jeg vinter udgaven der er med avocado og rejer. Det smager helt enkelt godt og hvis du køber dig til burgerbollerne er det også et nemt måltid.

Opskrift på
FISKEBURGER
– med avocado og rejer
Opskrift på
BURGERBOLLER
– Hvis du helst vil bage dem selv

ONSDAG: GRØN FRITTATA

Opskrift på frittata med masser af grøntsager

Årets første nye opskrift er den skønne frittata. Det er simpelthen fantastisk hverdagsmad, fordi arbejdesindsatsen er lille og resultatet så dejligt.

Frittata er årets “sæson opskrift” og det betyder at jeg vil skrive flere forskellige opskrifter som jeg synes passer til de forskellige sæsoner. (Hvem ved måske bliver der ovenikøbet en juleversion. Jeg længes nemlig efter mere hverdagsagtige december opskrifter og har en ide som jeg skal have prøvet af).

Denne første opskrift på frittata er propfyldt med skønne grøntsager der smager grønt. Noget af det jeg selv længes mest efter i januar er nemlig smagen af grønt og den får jeg med denne frittata der er fyldt med porrer (der simpelthen er vidunderlige til at få smagen af grønt frem), squash og frosne ærter.

Opskrift på
FRITTATA
– med porre, squash og ærter

TORSDAG: RUGBRØDS – RESTE MAD

Som sædvanlig foreslår jeg en ugentlig rugbrøds/reste dag. I denne uge er det så heldigt at frittata er fremragende kold og derfor er virkelig dejlig restemad.

FREDAG: HJEMMELAVEDE CHICKEN NUGGETS

Hjemmelavede chicken nuggets

Jeg er som sagt tilhænger af at spise til både helbredet og humøret og der er ingen tvivl om at humøret herhjemme går markant op når der står sprøde hjemmelavede chicken nuggets på menuen. Til checken nuggets server jeg hjemmelavede pomfritter, masser af gnavegrønt og en skøn dip der passer til det hele.

Opskrift på
HJEMMEDELAVEDE CHICKEN NUGGETS
– ekstra sprøde og lækre. Et meget sundere valg end de købte
Opskrift på
OVNBAGTE POMFRITTER
– masser af tips til at få dem sprøde i ovnen
Opskrift på
DIP TIL DET HELE
Sambal Oelek dressing

LØRDAG: FRIKADELLER MED PESTOKARTOFLER OG VINTERSALAT

Frikadeller med tilbehør

Lørdag foreslår jeg en virkelig sprød og lækker perlebygssalat, serveret med frikadeller og pestokartofler. Det er vintersalaten jeg selv vil spise mest af men frikadellerne og de lækre pestokartofler er også gode.

Opskrift på
FRIKADELLER
– altid saftige, smagfulde og skønne
Opskrift på
VINTERSALAT
– med perlebyg og hvidkål
Opskrift på
OVNBAGTE POMMES FRITES
– de bliver rigtigt gode
Opskrift på skøn vintersalat med perlebyg og hvidkål
Skøn vintersalat med perlebyg

SØNDAG: DAUBE

Daube Provencale

Vi slutter ugen af med den skønne franske Daube og jeg vil foreslå at du laver så du har til to dage. Daube smager nemlig næsten endnu bedre dag to. Hvis du vil gøre lidt ekstra ud af måltidet smager det dejligt med det smukke franske forgasse brød ved siden af.

Opskrift på
DAUBE
– skøn fransk simre mad
Opskrift på
FOUGASSE
– det er meget nemt at lave og er så smukt
Lækker madbrød. Opskrift på fransk fougasse
Fougasse er et lækkert madbrød i familie med focaccia. Lige som det er tilfældet med focaccia kan brødet varieres med fyld og krydderier.

UGENS SUNDE SØDE: APPELSINER

appelsiner

Der er røde appelsiner i butikkerne nu og jeg kan slet ikke få nok hverken af de almindelige eller af den smukke rødprikkede variant. Jeg spiser dem som de er, laver juice og fylder dem i salater. Jeg er også vild med at lave mig en smuk tallerken blandede appelsinskiver og så drysse med lidt grøn dukkah.

Og nu vi er ved det med humøret siges det faktisk at alene duften af en appelsin der bliver pillet gør noget godt for humøret. Det er da et sundt sted at starte!

UGENS EKSTRA SØDE: HYLDEBÆRSUPPE

Opskrift på hyldebærsuppe

Vores bedstemødre serverede hyldebærsuppe når vinterforkølelsen truede og det er en vane jeg faktisk godt synes vi kunne genoptage. Hyldebær er nemlig smækfyldt med antioxidanter og rige på A og C vitaminer. Og så er sådan en skål varm hyldebærsuppe jo også bare så hyggelig.

Opskrift på
HYLDEBÆRSUPPE
– og du kan fint bruge den købte saft hvis du ikke har din egen

BAG OM BLOGGEN. JEG LEGER MED GRAFIK

Grafik til januar

Jeg kan overhovedet ikke tegne og derfor køber jeg mig til alle de illustrationer jeg bruger i nyhedsbrevene og de forskellige ting jeg laver til jer i forbindelse med de danske mærkedage.

Herefter leger jeg med illustrationerne i photoshop og selvom jeg stadigt ikke er særligt god til programmet så synes jeg det er helt enormt sjovt. Faktisk har jeg så meget sjov med det, at jeg har lyst til at lave noget nyt hele tiden, men det er også enormt tidskrævende, så jeg må være lidt disciplineret omkring det hvis det også skal blive til opskrifter.

Dertil kommer at jeg indtil videre har købt en hel del private licenser, der selvsagt er billigere end de licenser der tillader at jeg deler. Jeg er nemlig meget, meget omhyggelig med at overholde copyrights reglerne i mine forskellige licenser, for det skylder man de mennesker der arbejder med at lave tingene.

Det betyder at der er nogle ting jeg kun kan lave til mig selv, andre ting jeg kan dele med en begrænset mængde mennesker (= nyhedsbreve) og så endelig noget hvor jeg må dele lige så tosset som jeg vil online og til private prints (som de invitationer I kan skrive ud, men ikke give jer til at sælge af…). Jeg har jo simpelthen ikke råd til at købe fuld licens til det hele, så også der må jeg være lidt disciplineret.

I denne uge købte jeg så en “commercial” licens til alt grafik lavet af en af mine yndlingskunstnere og jeg har det lidt som juleaften er kommet ekstra tidligt (eller meget sent).

Meget af min blogtid denne uge er derfor gået med at lege med grafik og selvom det meste er kasseret igen, så er jeg rigtigt glad for de tre illustrationer jeg viser her. Ja for hvordan tager man lige et madplansbillede der illustrerer skuddag (den 24 februar), nytårsny (24 januar) eller den ekstra dag vi i år får pga skudår? Hvis jeg kan få lavet et billede hvor de passer ind kan det nu være at jeg bruger illustrationerne.

Få årstidsinspiration på Instagram. Klik på et billede og læs med:

Hverdagsmad med æg

Madplaner med bonus:

Hver uge skriver jeg en madplan til ugen der kommer. Jeg tager hensyn til alle danske mærkedage og skoleferier. Desuden tager jeg selvfølgelig hensyn til råvarernes sæson. I det omfang jeg kan forudse det tager jeg også hensyn til vejret og forholdene omkring hverdagsrytmen.

Nederst i madplanen får I ofte små glimt fra min hverdag og/eller arbejdet med bloggen.

Madplanerne udkommer altid søndag klokken 9. I løbet af søndagen udgiver jeg desuden et sæsonaktuelt nyhedsbrev til medlemerne af min mailingliste. Nyhedsbrevet er det der binder bloggen sammen gennem året.

Hvis du vil have disse emails kan du skrive dig op her.

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Madplaner, Vinter madplan Tags: hverdagsmad, Madplan

Previous Post: « Frittata med squash, porre og ærter
Next Post: Torskerogn: sådan koger du frisk torskerogn »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}