• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Madplaner
  • Varme hveder

Hverdagsmad i januar

2019-01-13 by Marina Skriv kommentar

Pin
Share
Email
Hverdagsmad til januar
I januar spiser vi masser af dejlig hverdagsmad.

Kan I mærke at dagene allerede er begyndt at blive lidt lysere? Jeg nyder det og glæder mig over at min eftermiddags gåtur i øjeblikket foregår i de smukkeste solnedgangsfarver. Det er da simpelthen så fint og lige det skud farver man godt kan trænge til i en grå januar.

Kikker jeg tættere på jorden er der også små forårsmirakler på vej. Både erantis og vintergækker er nemlig allerede på vej og det er fantastisk hvordan sådan en lillebitte blomst kan rumme så meget forårshåb og glæde.

Håber også optimismen og glæden finder dig derude i din januarhverdag.

Ugens madplan er ihvertfald fyldt med lækker vintermad af den slags der er hyggelig at samles om.

MANDAG: PASTA MED KØDSOVS

Kødsovs til spaghetti
Spaghetti med kødsovs er en klassisk børnelivret. Perfekt til ugens første dag.

Som sædvanlig starter vi ugen med at bruge rester fra søndag. Søndag foreslog jeg at lave en stor portion tomatsovs og at lave kødsovs af en del af den. Det betyder at der er ultra let og børnepoulær mad til denne mandag.

Se opskrift på kødsovs til pasta her

TIRSDAG: KARTOFFEL PORRE SUPPE

Vegetarisk kartoffel porre suppe
Kartoffelsuppen kan serveres helt vegetarisk som her.

Ugens nye opskrift er denne skønne kartoffel porre suppe. Kartoffelsuppe med porre er en suppe man kan spise med glæde året rundt men for mig er det simpelthen den ultimative januarsuppe. Suppen er nemlig så dejlig billig, hyggelig at spise og fyldt med gode fibre og vitaminer.

Kartoffel porre suppe kan varieres på så mange måder, men i denne omgang server jeg den helt vegetarisk med knasende lækre rugbrødscroutoner og purløg.

SE OPSKRIFT PÅ KARTOFFEL PORRE SUPPE
SE OPSKRIFT PÅ RUGBRØDSCROUTONER
Rugbrødscroutoner til suppe. Opskrift fra Marinas Mad
Rugbrødscroutoner smager dejligt som topping til kartoffelsuppe med porre.

ONSDAG: FRIKADELLER MED VINTERSALAT

Pestokartofler og frikadeller
Frikadeller med pestokartofler og en lækker vintersalat

Onsdag foreslår jeg at server frikadeller med pestokartofler og en lækker vintersalat med perlebyg. Jeg er personligt helt vild med den slags knasende sprøde og mættende salater, men familien bliver nok gladest for frikadellerne og de lækre ovnbagte pestokartofler.

Det lyder og smager af sommer når jeg skriver pestokartofler men det er i virkeligheden en fin vinterservering fordi kartoflerne simpelthen er vendt med en købt pesto.

SE OPSKRIFT PÅ FRIKADELLER
SE OPSKRIFT PÅ PESTOKARTOFLER
SE OPSKRIFT PÅ VINTERSALAT MED PERLEBYG
Perlebyg salat
En rigtig vinter salat: Mættende, frisk og god som måltidssalat eller tilbehør.

TORSDAG: RUGBRØDS-RESTE DAG

Onsdag foreslog jeg at give den lidt gas og server et rigtigt dejligt vintermåltid. Derfor er det dejligt at torsdag er den dag hvor jeg foreslår at du holder køkkenfri og lader familien om at finde mad i køleskabet. Er de heldige er der rester fra onsdag!

FREDAG: HJEMMELAVEDE BURGERE

Opskrift klassiske amerikanske burgere
Hjemmelavede og helt klassiske burgere er bare altid et fredagshit

Som altid foreslår jeg et rigtigt familiehit til fredagshyggen. I denne uge er det de altid dejlige hjemmelavede burgere. Server med en nem og dejlig burgerdressing, lynsyltede rødløg og hjemmelavede burgerboller.

SE OPSKRIFT PÅ BURGERBOLLER
SE OPSKRIFT PÅ BURGERDRESSING
SE OPSKRIFT PÅ LYNSYLTEDE RØDLØG
Opskrift på dressing til burger
Burgerdressing og lynsyltede rødløg. Begge dele uundværligt tilbehør til klassiske amerikanske burgere.

LØRDAG: TORSKEROGN

Opskrift på kogt torskerogn

Jeg elsker friskkogt torskerogn, men prisen er jo efterhånden sådan at det er lørdagsmad. Server med små kogte kartofler, hjemmelavet remulade og citron. Du må gerne inviterer mig til at komme og spise med…

SE OPSKRIFT PÅ FRISKOGT TORSKEROGN

SØNDAG: DAUBE

Daube Provencale
Daube provencale er en skøn fransk gryderet – perfekt hyggemad med mørt kød og lækre grønsager. Dauben er næsten endnu bedre på dag to.

Den skønne franske Daube er simremad når det er allerbedst og du kan selv vælge om du vil lave gryderetten med okse eller lam. Begge dele er nemlig lige skønne. Man får meget mad ud af sådan et stykke kød og portionen rækker fint til to dage hvilket er heldigt for Daube er næsten endnu bedre på dag to! Derfor er det selvfølgelig rester af dauben jeg vil foreslå mandag.

SE OPSKRIFT PÅ DAUBE HER

UGENS BRØD

Opskrift på hjemmelavede burgerboller
Hjemmelavede burgerboller smager bare 100 gange bedre end de købte.

Fredag skal der bruges burgerboller til de hjemmelavede burgere. Resten af ugen er det ikke nødvendigt med brød, men selvfølgelig er det altid lækkert med lidt grovboller eller et grydebrød.

SE OPSKRIFT PÅ BURGERBOLLER

UGENS SUNDE FORKÆLELSE: KNÆKBRØD

I januar spiser vi ikke desserter eller kager. Det er ikke fordi vi er helsefanatiske, men ovenpå december er der simpelthen brug for en måned hvor vi får vænnet os af med at spise helt så meget sukker. Til gengæld spiser vi masser af lækker frugt, drikker friskpresset saft med ingefær, nyder frosne vindruer og laver lækkert knasende knækbrød. Jeg når ikke at få opskriften klar til jer i år, men jeg går og eksperimenter med et lækkert knækbrød som jeg håber at dele opskriften på næste år.

HVERDAGSGLIMT/BAG OM BLOGGEN: PLANLÆGNING

Planlægning af Marinas Mad 2019
Sidst jeg planlagde opskrifter lavede jeg denne trin process hver opskrift skal igennem. Denne gang har jeg lavet mere overskuelige skemaer hvor det står så jeg kan overskue hvor langt jeg er med hver opskrift. Jeg brugte post it til at flytte rundt i kalenderen indtil jeg var tilfreds med strukturen.

I denne uge har jeg simpelthen sat mig ned og planlagt alle de opskrifter jeg vil udgive resten af året. Sådan gjorde jeg på forsøgsplan sidste efterår og jeg synes det har været en kæmpe hjælp. Den gang planlagde jeg så kun for nogle måneder, mens jeg denne gang har planlagt hele året. Det er sikkert og vist at planen ikke kommer til at holde helt. Det gjorde den heller ikke i efteråret, men den er god at holde sig til og giver mig ro, fordi jeg ved hvilke opskrifter jeg skal fokusere på at få testet ekstra grundigt af i mit eget køkken. Der er stadigt steder hvor jeg bare har skrevet “påskedessert” eller “vegetarret” men i det store og hele har jeg valgt de retter jeg vil lave opskrifter til i år. Som altid er den største udfordring at vælge fra, for hvor er der bare meget jeg gerne vil dele med jer. Men altså jeg må jo begrænse mig til det mulige! Og som jeg tidligere har skrevet har jeg et travlt halvår foran mig.

Når det er en hjælp for mig at have opskrifterne planlagt er det ikke mindst fordi jeg normalt laver mad lidt på slump og rigtigt meget efter konstant tilsmagning. Sådan har jeg fx lavet kartoffelsuppe hele mit liv og det tog faktisk et par forsøg før jeg ramte den opskrift på kartoffel porre suppe som jeg deler i denne uge. Det er jo noget med at ramme en væskemængde der nogenlunde passer med forskellige typer af kartofler og sådan noget tilpasser jeg jo normalt bare løbende i mit køkken, mens det i en opskrift gerne må være så præcist som muligt.

Madplaner med bonus: Siden bloggens start har jeg hver uge skrevet en madplan til den kommende uge. I begyndelsen havde jeg stort set ingen opskrifter at fylde i dem, men efterhånden kan jeg skrive dem så jeg optimere antallet af opskrifter jeg allerede har skrevet til jer. Det er mit håb at levere komplette madplaner fra bloggens tre års fødselsdag og det ønske har i høj grad påvirket min planlægning af årets opskrifter.

Pin
Share
Email

Skrevet i: Madplaner, Vinter madplan Tags: hverdagsmad, Madplan, vinter

Previous Post: « Kartoffel porre suppe: nem og klassisk opskrift
Next Post: Dukkah: krydderiblanding med nødder og krydderier »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Varme hveder til store bededag

Opskrift på varme hveder

Min opskrift på skønne hveder er med omhyggelige DIY fotos og masser af gode tips

Sæson for ramsløg

Opskrift på ramsløgspesto

Min opskrift på ramsløgspesto er med hasselnødder og får meget ros for at have en afbalanceret og dejlig smag.

Opskrift på ramsløgssmør

Ramsløgssmør er fantastisk til brød, til grillmad og til at stege forårsgrøntsager. Få den nemme opskrift her

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på lasagnesuppe

Min opskrift på lasagnesuppe er nu opdateret med meget omhyggelige DIY billeder og en lidt mere børnevenlig beskrivelse. Tanken er at min datter og andre børn selv skal kunne lave suppen.

Opskrift på gammeldags frikadeller

Min populære opskrift på gammeldags frikadeller er gennem redigeret med masser af DIY billeder. Få alle mine tips og tricks.

Min bedste opskrift på hjemmelavede pommes frites

Min populære opskrift på super lækre, sprøde ovn pomfritter har fået DIY billeder og lidt flere tricks.

Glasur til småkager

Min populære opskrift på glasur til småkager er opdateret med DIY billeder og masser af gode små tips.

Opskrift på gastrik

Gastrik er den rene sovsmagi og dejligt nemt at lave selv. Få alle mine tips i den nemme opskrift der har fået lidt mere tekst og et nyt billede.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2019. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.