MANDAG: SANDWICH MED HAMBURGERRYG

Mandag foreslår jeg en lækker hjemmelavet sandwich med hamburgerryg, sennepsdressing og agurkesalat. Det er en af min mands favorit sandwich og når man har rester af hamburgerryg fra søndag er det også et super nemt måltid at sætte på bordet.
Desuden er det selvfølgelig så genialt med sandwich at de nemt kan tages med ud i haven eller det danske sommerlandskab (måske på den tur ud at plukke hyldeblomster).
Sandwich med hamburgerryg
Sandwichboller med rug
Agurkesalat
Sennepsdressing til sandwich



TIRSDAG: FISKEFAD MED SPRØDE BRØDKRUMMER

Tirsdag foreslår jeg det nemme og super lækre fiskefad med sprøde brødkrummer og masser af grøntsager.
Fiskefad med sprød brødtopping, porre og broccoli
ONSDAG: KYLLINGELÅR MED LIME&CHILI SAMT LÆKRE ASPARGES I WOK

Onsdag foreslår jeg de lækre kyllingelår i lime/chili marinade serveret med de dejlige asparges i nok med sesam, chili og appelsin. Jeg er vild med begge dele og servere med ris er det et skønt måltid.
Kyllingelår marineret med chili, lime og honning
Asparges i wok med sesam, chili og appelsin

TORSDAG: RESTE DAG MED KYLIE KWONG ÆG

Jeg er fuldstændigt pjattet med de asiatiske spejlæg og kan fint spise dem som de eller serveret som Kylie Kwong foreslår det med østerssovs, chili og forårsløg. MUMS! Har man rester af kylling, ris og asparges fra onsdag er det genialt at lave en omgang fried rice (se evt fremgangsmåde i denne opskrift) og så toppe med de lækre spejlæg.
Kylie Kwong æg: Sprøde asiatiske spejlæg
FREDAG: GRÆSKE PITABRØD MED GRÆSKE FRIKADELLER OG TZATZIKI

Fredag er der dømt hygge med det skønne græske måltid bestående af de fantastiske græske fladbrød, ægte græske frikadeller og tzatziki. Hele familien elsker det!
Græske pitabrød – de nemmeste fladbrød
Græske frikadeller: Lækre velkrydrede keftedes
Tzatziki: Den skønne græske dip


LØRDAG: VI GRILLER BLA SQUASH

Jeg elsker at grille grøntsager og nogle gange kan de fint spille hovedrollen. Sidste sommer gjalt det fx når jeg lavede disse grillede squash med sød og spicy glace og et godt drys sesamfrø med chili. Både min mand og jeg var helt tossede med dem og jeg tænker de lige straks skal på vores hjemlige grill igen. Sådan som tingene er hjemme hos os i øjeblikket har vi bare så få måltider sammen allesammen så der er hård konkurence.
Squash grillet med sød og spicy glace
SØNDAG: JEG LAVER EN OMGANG TOMATSOVS OG SPINATLASAGNE

Hjemmelavet tomatsovs med masser af grøntsager er helt uundværlig i mit køkken fordi jeg bruger den i masser af retter. Derfor laver jeg den selvfølgelig også selvom det er sommer. For nyligt talte jeg med en ellers begejstret læser af bloggen og hun sagde det er den bedste opskrift på hele bloggen. Sådan har jeg det også lidt selv, fordi den reddede mig i de år hvor mit liv virkelig var presset helt langt ud over kanten. Alligevel er det ikke rigtigt en opskrift I bruger. Jeg har tænkt på om titlen måske er forkert eller om jeg simpelthen er den eneste der værdsætter at have et sundt alternativ til den færdige tomatsovs i fryseren?
En del af tomatsovsen bruger jeg med det samme til en spinatlasagne (Hvor der er spinat i bechamelsovsen og så ellers tomatsovs i stedet for kødsovs). En anden del af tomatsovsen bliver i morgen til kødsovs til spaghetti.
Hjemmelavet tomatsovs
UGENS SØDE: AMERIKANSKE SNICKERDOODLES

Ugens nye opskrift er de skønne amerikanske snickerdoodles cookies. Det er en opskrift jeg har arbejdet på og testet meget længe og billederne er faktisk nogle uger gamle. Jeg håber sådan at denne ret fantastiske og unikke cookie kan finde vej til danske køkner. I USA er det en småkage man bager med børn og af samme grund en kage amerikanere forbinder med varme og tryghed. I Danmark kender vi ikke Snickerdoodles og det kræver også et lille special indkøb at kunne bage dem. Normalt prøver jeg at undgå den slags men her er der ingen vej udenom og jeg synes småkagen er det værd.
Snickerdoodles

HJEMMELAVET: TRYL MED HYLD

Hjemmelavet hyldeblomstsaft er den smukke danske sommer på flaske og en af de ting jeg simpelthen MÅ lave hvert år. Lige derefter kommer hyldeblomst eddike der smager fantastisk og som jeg bruger i virkelig mange salatdressinger året rundt. Begge opskrifter er mine helt egne og populære hos masser af mennesker.
Hyldeblomstsaft
Hyldeblomsteddike


Hver uge skriver jeg en madplan til ugen der kommer. Jeg tager hensyn til alle danske mærkedage og skoleferier. Desuden tager jeg selvfølgelig hensyn til råvarernes sæson. I det omfang jeg kan forudse det tager jeg også hensyn til vejret og forholdene omkring hverdagsrytmen.
Nederst i madplanen får I ofte små glimt fra min hverdag og/eller arbejdet med bloggen.
Madplanerne udkommer altid søndag klokken 9. I løbet af søndagen udgiver jeg desuden et sæsonaktuelt nyhedsbrev til medlemerne af min mailingliste. Nyhedsbrevet er det der binder bloggen sammen gennem året.
Hvis du vil have disse emails kan du skrive dig op her.
Skriv et svar