• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Inspiration til aftensmad i januar

2020-01-19 by Marina 4 kommentarer

Inspiration til aftensmad i januar

Jeg er januartræt. Noget der sker hver eneste år midt i årets første vintermåned. Kort sagt underdrejet, småsyg og energiforladt, hvilket jeg tror har allermest at gøre med de korte grå januardage.

Faktisk er jeg slet ikke alene om den følelse. Fænomenet er så udbredt at det har sin helt egen mærkedag nemlig “Blue Monday” der ligger den tredie mandag i januar og altså i morgen. Nogle har i ramme alvor sat sig ned og regnet ud at det er den statistisk set tristeste dag på hele året. Mærkeligt nok gør det mig straks i lidt bedre humør, for så sætter jeg mig jo for at gøre det til en god dag. Sådan en dag hvor jeg lige giver mig selv et ekstra skud vitaminer og et særligt kærligt klap på skulderen. Jeg vil også gøre mig umage for at være ekstra venlig ved fremmede jeg møder i morgen for måske kan vi sammen hjælpe hinanden med at gøre det til en lidt bedre dag. Om ikke andet bliver man jo selv i bedre humør af at smile!

Ugen byder desuden på årets første nymåne på fredag og den dag har fra gammel tid også haft et særligt navn nemlig “Nytårsny”. Nytårsny er der mig bekendt ikke mange der fejre, men for mig er det gennem årene blevet til en særlig dag. Det er nemlig den dag jeg nedskriver mine personlige målsætninger for året og jeg har brugt de første uger af januar på at tænke mine ønsker for året igennem og prøve at gøre mine målsætninger så konkrete at jeg faktisk kan handle på dem. I løbet af ugen har jeg planer om at skrive et indlæg om nytårsny til jer.

For at det ikke skal være nok er det lørdag kinesisk nytår og vi går ind i det der hedder “Metal rottens år“. Det lyder faktisk ikke særligt rart, nærmest som noget fra en gyser, men det skulle være noget med held med penge og målrettethed, hvilket vel nok kunne føre til meget godt.

Så det er en januar uge med op og nedture, men allermest med håb, synes jeg, når jeg nu sidder her og mærker efter. Håber også det bliver en god uge for dig. Madplanen har jeg fyldt med mad der højner vinterhumøret for det kan jeg som sagt selv trænge til.

MANDAG: DAUBE

Simremad

Daube er en klassisk fransk gryderet med smørmørt kød og masser af lækre grønsager. Jeg foreslog den som sidste uges søndagsmåltid og da Daube faktisk altid er bedre på dag to foreslår jeg den også altid som rester dagen efter.

Denne mandag er jo som sagt Blue Monday, hvor vi skal gøre lidt ekstra for at højne humøret hvis det ikke skal falde helt ned under januars grå gulvbrædder. For mig er det vældigt gavnligt for humøret når aftensmaden allerede er klaret og jeg i stedet kan komme ud og gå lidt inden det bliver mørkt. Desuden vil jeg foreslå at presse en omgang helt friskpresset appelsinsaft og måske lave en anden humør højner af en frisk drik.

De siger vi bliver hvad vi spiser og det er faktisk ikke helt forkert at man kan spise sig gladere hvis man spiser de rigtige vitaminer og mineraler.

Opskrift på
DAUBE
-den skønne friske gryderet

BLUE MONDAY EKSTRA: JUICE AF BLADSELLERI OG ÆBLE TILSMAGT MED LIME OG INGEFÆR

Juice af bladselleri og æble

Der er ikke meget der højner min januarhumør så godt som helt friskpresset juice. Derfor kastede jeg mig ud i at fotograferer en energi boster til jer på selveste Blue Monday. Opskriften har jeg nu tilføjet her fordi jeg ved der er mange der kikker ind på madplanerne i løbet af ugen.

Opskrift på
JUICE AF BLADSELLERI OG ÆBLE
– med lime og ingefær

TIRSDAG: TORSKEROGN

En lækker mad med frisk torskerogn

Tirsdag har jeg sat en anden humørbasker på madplanen. Forsøg har nemlig vist at D vitamin mindsker risikoen for vinterdepression og et af de bedste steder at få D vitamin er i den skønne torskerogn.

Det er nemt at koge den friske torskerogn og det smager 100 gange bedre end den du hitter på dåse. I ugens nye opskrift viser jeg dig trin for trin og med masser af billeder hvordan du gør.

Bagefter er der lækre rugbrødsmader med smørstegt torskerogn. Sammen så kan man da kun blive i godt humør!

Opskrift på
KOGT TORSKEROGN
– nem trin for trin forklaring og masser af tips

ONSDAG: KARTOFFEL – PORRE SUPPE

Vegetarisk kartoffel porre suppe

Torskerogn er ikke billigt. Kartoffel porre suppe er derimod et virkeligt nemt, lækkert og hyggeligt måltid. Den slags er også godt for januar humøret så onsdag foreslår jeg en dampende skøn skål suppe med hjemmelavede rugbrødscroutoner og purløg.

Opskrift på
KARTOFFEL PORRE SUPPE
– en nem og virkelig lækker hverdagssuppe
Opskrift på
RUGBRØDSCROUTONER
-sundt knas til suppe og salater
Opskrift på lækre sprøde rugbrødscroutoner

TORSDAG: KYLIE KWONG ÆG

Opskrift på Kylie Kwong spejlæg

Jeg bliver helt ærligt så glad når jeg spiser de sprødstegte asiatiske spejlæg. Sådan har jeg haft det længe inden den internationale madverden tog dem til deres hjerter og sådan har jeg det stadigvæk, selvom de nu er blevet smarte og opkaldt efter Kylie Kwong. Vil man gerne have et lidt mere fyldigt måltid kan man supplerer med lidt ris eller nudler.

Opskrift på
KYLIE KWONG SPEJLÆG
-sprødstegte og vanedannende lækre

FREDAG: VI FEJRE NYTÅRSNY MED FLÆSKESTEG

Opskrift på flæskesteg med sprøde svær fra Marinas Mad

I gamle dage markerede man nogle steder nytårsny ved at stå med flæsk i den ene hånd og en mønt i den anden hånd. Man sagde nemlig at det man stod med når nymånens lys ramte en ville man ikke komme til at mangle i det nye år og med flæsk og mønt sikrede man sig mad og penge nok.

Nu fejrer jeg jo efterhånden mange af de gamle mærkedage her på bloggen og i min egen virkelighed og derfor har jeg undersøgt hvad man spiste i gamle dage. Og jeg siger jer: de gamle danskere fejrede tilsyneladende alle vinterenes mærkedage med flæsk eller pandekager. Nogle gange begge dele. Og det er det er jo fint nok, for pandekager og mere lødige udgaver af flæsk smager godt. Men altså vi kan ikke spise det hele tiden hver gang der er noget at fejre. I denne omgang foreslår jeg flæskesteg og så tror jeg faktisk jeg vil ligge hovedet i blød og finde på en mere moderne måde at fejre nytårsny til næste år.

Server flæskestegen januarskønt med en frisk kålsalat, dampede grøntsager og nykogte kartofler. Jeg foreslår denne nemme og lækre hvidkålssalat med rød grape og soyamandler.

Opskrift på
FLÆSKESTEG
-saftig og med sprøde svær
Opskrift på
HVIDKÅLSSALAT
med rød grape og soyamandler
Hvidkålssalat med graåe og mandler
Nem hverdagssalat med kun tre ingredienser. Perfekt vinter salat med masser af knas.

LØRDAG: FLÆSKESTEGSSANDWICH

Opskrift på sandwichflutes med rug

Lørdag er det jo som sagt kinesisk nytår, men jeg har hverken metal rotter eller andre kinesiske lækkerier på menuen, ganske enkelt fordi jeg ikke er nået til at lave en opskrift hvilket hænger ret tæt sammen med at jeg ikke gør noget ud af kinesisk nytår i min virkelighed. Jeg synes bare det er ret sjovt at følge med i hvilket år vi nu går ind i og at tænke på hvor mange af klodens indbyggere der fejre netop denne dag.

I stedet for en kinesisk nytårmenu foreslår jeg helt enkelt sandwich med rester af flæskestegen. Du bruger nogle gode hjemmelavede sandwich boller med rug, en god dressing med sennep og så ellers lidt salat og måske en rest rødkål du har frosset ned fra jul. Mums!

Opskrift på
SANDWICHBOLLER
med rug
Opskrift på
SENNEPSDRESSING
– nem og god til alle sandwich med steg
Dressing med mayonnaise og sennep
Sennepsdressingen er skønt til en flæskestegssandwich

SØNDAG: BOLLER I KARRY

Boller i karry opskrift

Der er vendt op og ned på det hele i denne uge, fordi jeg foreslår at fejre nytårsny med flæskesteg fredag. Derfor får vi en mere hverdagsfornuftig omgang boller i karry søndag.

Opskrift på
BOLLER I KARRY
– et børnehit fra Mormors køkken

Kog rigeligt med ris og gem så du kan lave den skønne indonesiske Nasi Goreng mandag. Som alle versioner af fried rice skal den indonesiske nemlig laves med daggammelt ris ellers bliver det simpelthen ikke godt.

UGENS JANUAR SNACK

Opskrift på soyamandler

Vi skal bruge de nemme og lækre soyamandler til salaten fredag og resten foreslår jeg du spiser som hyggesnack når du bliver lækker sulten.

Opskrift på
SOYAMANDLER
– super nem opskrift på en nem og hyggelig lille snack

BAG OM BLOGGEN: SÅ BLEV DET HELE LIGE VENDT PÅ HOVDET

I december var min mand og jeg på vej til København og fik os (som vi ofte gør på lange bilture) en god snak om det hele. På et tidspunkt spurgte han hvad jeg ville blogge om i januar og jeg snakkede om hverdagsmad og de opskrifter jeg tænkte på at dele. Ud af det blå nævnte han en bestemt opskrift med torskerogn som jeg meget ofte lavede da jeg mødte ham for mere end tyve år siden. Det gør jeg ikke så meget mere for torskerogn er jo blevet anderledes kostbart i mellemtiden.

Nu indvendte jeg selvfølgelig at torskerogn vel dårligt kan kaldes hverdagsmad, men han holdt på sit og har næsten ikke talt om anden mad siden. Derfor har jeg lavet og fotograferet den ret han gerne ville have og det smager virkeligt SÅ godt. I kan glæde jer! For ja selvfølgelig får I opskriften, men jeg var lige nød til at dele en opskrift på kogt torskerogn først.

For at det nu ikke skal bliver rent torskerogn på bloggen, vil jeg have lidt afstand mellem de to opskrifter og derfor har jeg flyttet den opskrift på hønsekødsfond som I faktisk ellers skulle have haft i denne uge. Sæsonen for torskerogn er jo kort og hvis det skal nå at give mening skal I have den anden opskrift i februar. I næste uge bruger jeg min blogtid på at skrive om nytårsny så der får I ikke en af de store opskrifter. Hvis det bliver til en opskrift bliver det en nem og hurtig lille en.

Og sådan kan der hurtigt blive vendt op og ned på det hele, men mens jeg sidder her lørdag eftermiddag og skriver på madplanen, kan jeg glæde mig over at min mand kan få hans torskerognsret når han i aften kommer hjem, efter det meste af en uge på farten i andre dele af landet.

Få årstidsinspiration på Instagram. Klik på et billede og læs med:

Madplaner med bonus:

Hver uge skriver jeg en madplan til ugen der kommer. Jeg tager hensyn til alle danske mærkedage og skoleferier. Desuden tager jeg selvfølgelig hensyn til råvarernes sæson. I det omfang jeg kan forudse det tager jeg også hensyn til vejret og forholdene omkring hverdagsrytmen.

Nederst i madplanen får I ofte små glimt fra min hverdag og/eller arbejdet med bloggen.

Madplanerne udkommer altid søndag klokken 9. I løbet af søndagen udgiver jeg desuden et sæsonaktuelt nyhedsbrev til medlemerne af min mailingliste. Nyhedsbrevet er det der binder bloggen sammen gennem året.

Hvis du vil have disse emails kan du skrive dig op her.

Nytårsønske 2020
Hvilke drømme og ønsker har du for 2020? Gør dem konkrete og skriv dem ned!
Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Madplaner, Vinter madplan Tags: Madplan

Previous Post: « Torskerogn: sådan koger du frisk torskerogn
Next Post: Juice af bladselleri, æble, ingefær og lime »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Pernille skriver

    2020-01-19 kl. 9:38

    TAK for lækre opskrifter og næsten endnu mere TAK for begrebet Blue Monday – det hjælper, som du skriver, faktisk rigtig meget at vide man ikke står alene med sin januar-blues:-)

    Svar
    • Marina skriver

      2020-01-19 kl. 9:54

      Kære Pernille

      Jeg havde helt selv glemt begrebet Blue Monday, selvom jeg vistnok skrev om det sidste år. Derfor fik jeg det ikke med i min oversigt over januars mærkedage i nyhedsbrevene og det er da klart en fejl. Det er nemlig godt at vide at man ikke er alene om sin januar blues og endnu mere at man skal byde den trods i morgen! Jeg håber du får en skøn søndag – her skinner solen – og at din mandag bliver starten på en skøn uge.

      Januar hilsner og gode tanker

      Marina

      Svar
  2. Tine skriver

    2020-01-20 kl. 8:06

    Hej Marina.

    Kan du huske Garfild og hans “Jeg hader mandage !” ?

    Mandagene i januar er triste også lidt mere triste end mandagene er resten af året.

    Vi eller i hvert fald jeg mangler hyggen samt især alt lyset fra december.

    Så derfor tænder vi stadigvæk hver aften for lyskæderne og figurerne ude på altanen, så der ikke er så mørkt derude, imens vi er i stuen og jeg har en lille lysende snemand stående på mit skrive, der lyser, når jeg sidder ved det.

    Lige nu har jeg så udsigt via vinduet til en begyndende lyserød himmel, da Solen er ved at så op bag skyerne.

    Skal man så være lidt positiv, så den 16. januar var vi ikke kun nået halvvejs igennem januar med også vinteren, i dag fire uger efter vinterjævndøgn er den lyse del af døgnet allerede tiltaget med i 52 minutter og i morgen er det Den Internationale Krammedag og da vi jo i Danmark plejer at starte fejringen af mærkedagene aftens før, så kan vi jo allerede i aften begynde at kramme dem, vi elsker. 😉

    Så får vi nok også nogle dejlige kram tilbage. 🙂

    Hermed er der i hvert fald sendt et kram i din retning.

    Knus Tine.

    Svar
    • Marina skriver

      2020-01-20 kl. 14:10

      Kære Tine

      Mange, mange TAK for den dejligste varme kommentar. Den gjorde virkelig min Blue Monday bedre og jeg sender straks et kæmpe kram tilbage i håbet om at din mandag også bliver dejlig.

      Jeg har faktisk gået og tænkt på dig og håber sådan at 2020 bliver et godt år for dig.

      Mange kram og gode ønsker for dit 2020

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}