
Nu tændes julelys, nisserne vågner op af deres kasser, der koges risengrød og bages småkager. Her får du en madplan med masser af julehygge, men også en lidt vemodig hilsen fra mig hvor jeg fortæller om planerne for bloggen.
Hvad sker der på bloggen i december?
December nærmer sig og det samme gør min forestående flytning. Jeg elsker selvfølgelig julen og alle forberedelserne og jeg er så heldig at jeg får lov til at være en lille del af mange danskeres jul, fordi mine opskrifter bruges i mange andre køkner end mit eget. Det er en kæmpe ære og gave og jeg vil så gerne besvarer tilliden med masser af godt indhold på bloggen.
Men! Alt det jeg gerne vil give må ikke gå ud over helbred og familie og begge dele kræver omsorg og tid i en stresset flytte situation. I år kommer der jo helt lavpraktisk til at gå utroligt meget tid med at putte ting i kasser og give andre ting videre. Det sammenholdt med at der kun er 24 timer i døgnet og syv dage i ugen gør at jeg må skære ned og rette til her på bloggen.
I septemper forsøgte jeg med en pause til at skrive juleopskrifter, men skæbnen ville at den måned blev fyldt med andre udfordringer. Så nu står jeg her og må vælge og mit valg i dette særlige år er at jeg vil gøre mit bedste for at skrive opskrifter til jer, men at jeg ikke vil udgive madplanerne.
Madplanerne er for mig ikke bare en opremsning af opskrifter, det er et lille personligt skriv hver uge som jeg faktisk ligger mange tanker i og gør mig umage med.
Jeg har troligt skrevet madplaner i december hvert år, så der er masser af gamle julemadplaner at gå på inspirationsjagt i hvis man har lyst.
I år bliver det på en anden måde. Jeg satser på at skrive nogle helt korte tema beskrivelser til udvalgte mærkedage i december. Lidt i stil med den jeg her har skrevet til Black Friday. Det har været på tegnebrættet siden jeg skitserede hvad jeg ville med bloggen, men jeg er aldrig helt kommet til at skrive dem. Det håber jeg så på at nå i år og jeg tænker det lykkes, fordi det er en kort tekst og herefter bare at nævne opskrifter. Disse skiftende temaer vil stå øverst på bloggen i stedet for madplanerne.
Nye opskrifter vil forhåbentligt udkomme hver uge og de vil selvfølgelig stå på forsiden af bloggen så der kan du holde øje. Du kan også følge med i nyhedsbrevene hvor jeg som altid vil nævne nye opskrifter og de nye temaer.
Hvad sker der i det nye år?
Efter jul holder jeg blogpause til jeg er på plads på Frederiksberg. Jeg forventer først at være tilbage på bloggen 1 februar.
Tiden fra 1. februar og frem til 1. juni bliver en slags prøve hvor jeg vil fokusere fuld tid på bloggen. Først når vi ved hvad vores yngste datter vil når hun er færdig med efterskolen, vil jeg tage stilling til hvad jeg skal i de år hun går i gymnasiet. Uanset hvor hun vælger at gå i gymnasiet vil jeg nemlig bo med hende og derfor ved jeg endnu ikke hvor i landet jeg kommer til at have base.
Jeg ved endnu ikke på hvilken måde jeg vil bruge den ekstra tid til bloggen, men jeg ved at der trænges en oprydning og tilretning bagved kuliserne i alt det du ikke kan se. Så det er i hvertfald et sted jeg kommer til at ligge rigtigt mange timer. Ellers ligger det lidt åbent om jeg vil kaste mig over opskrifter, en bog eller måske bare Instagram som jeg ikke giver den opmærksomhed jeg burde.
Og til dig der tænker at jeg er mega længe om at flytte vil jeg sige at det forstår jeg godt! Da jeg var ung kunne jeg flytte på en eftermiddag. I denne omgang flytter vi bare fra et kæmpe hus og ind i en lille allerede møbleret lejlighed. Det vil sige at arbejdet består i at skære ned og vælge fra og det tager bare virkelig lang tid, fordi så mange ting skal finde nye hjem.
Hav en dejlig december, et godt nytår og en smuk januar
Da jeg ikke skriver flere af denne slags madplaner før til februar vil jeg gerne ønske dig alt det bedste i den tid der går. Jeg håber du får en hyggelig december uden for meget stress, et festligt nytår og en smuk og frisk januar. Jeg glæder mig allerede nu til at skrive til dig når jeg vender tilbage på fuld kraft.
Ugens madplan:
Ugens madplan er fyldt med julemad og hyggelige forslag. Håber noget af det kan inspirer og få julesmilet frem.
Mandag: Æbleflæsk med mørbradsbøffer

Jeg er vokset op med min mors æbleflæsk i hele æblesæsonen og elsker det. I min nyfortolkning laves æbleflæsken med både bacon og svinemørbrad. Det gør den til et fuldt måltid og en lidt mindre fed ret. Jeg server med rugbrød en gang eller to i december og altid til julefrokoster.
Æbleflæsk med mørbradbøffer
Tirsdag: Brokoli salat i jule version

Tirsdag foreslår jeg min dejlige broccoli salat i juleversionen med appelsin og pistacienødder. Jeg spiser den som fuldt måltid, men den er også dejlig til kylling eller fisk.
Broccolisalat: sund og lækker med krydret vinaigrette
Onsdag: Frikadeller med lynstegt rødkål

Jeg er vild med rødkål i alle mulige versioner og ikke mindst med den skønne lynstegte rødkål som jeg gerne spiser til frikadeller, and, medister eller hamburgerryg. I denne uge bliver det med frikadeller.
Lynstegt rødkål
Frikadeller — klassisk grundopskrift

Torsdag: Rugbrød og rester + røget laksemousse

Som altid forslår jeg rugbrød og rester til torsdag og i denne uge også den dejlige og nemme mousse af røget laks. Endnu et rigtigt godt bud på en opskrift til dine julefrokost.
Røget laksemousse
Fredag: Vi fejre Black Friday med “Chili og Chill“

Fredag er Black Friday, en dag danskerne enten hader eller elsker. Uanset hvordan du har det tænker jeg at du trænger til selvforkælelse og hygge. Derfor har jeg skrevet en lille håndfuld opskrifter af dem jeg selv har brug for sådan en dag.
Jeg har efterhånden arbejdet på mit lille Black Friday tema i nogle år. Omdrejningspunktet er min skønne Chili con carne, der er genial til den travle tilbudsdag, fordi den faktisk er bedst hvis den gøres klar dagen inden. Du kan se hele temaet og alle opskrifterne her:
Mad til Black Friday
Lørdag: Risengrød

Jeg har tradition for at server risengrød alle lørdage i december. Helt enkelt fordi december lørdage er travle og risengrød er nemt og hyggeligt – især når den får lov til at passe sig selv i ovnen. Nu er det jo ikke helt december endnu, men jule travlheden dagen inden første søndag i advent er lige så stor og derfor får du forslaget alligevel.
Risengrød: Nemt og sikkert i ovn
Første søndag i advent



For de fleste danskere er første søndag i advent noget helt særligt. Det er her julen rigtig starter og for rigtigt mange starter den med æbleskiver og gløgg, samt gerne de første rigtige julesmåkager og et dejligt julet måltid om aftenen.
Æbleskiver
Gløgg ekstrakt og hjemmelavet gløgg
Vaniljekranse
Jødekager
Håkonskager: julesmåkager med marcipan


Som årets første adventsmåltid foreslår jeg langtidsstegte andelår – en ohelt ny opskrift på bloggen som du godt kan glæde dig til. Andelårene serveres med brunede kartofler og nem rødkålssalat. Til dessert forslår jeg min mors fine marcipan bagte æbler.
Både and og dessert er nemme opskrifter og det passer jo perfekt en dag hvor fokus skal være på hyggen.
Langtidsstegte andelår med appelsin og julekrydderier
Perfekte brunede kartofler
Rødkålssalat: Nem og enkel med sennepsvinaigrette
Æbler bagt med marcipan: nem juledessert

Hvis du ikke kan vente på Lucia

SÅ mange danskere er allerede gået i gang med at bage de dejlige luciaboller og det kan da også være utroligt svært at vente på de smukke og lækre safran krydrede brød. Derfor får du lige link til opskriften i denne madplan så du kan komme i december humør med de smukke brød der iøvrigt fryser glimrende og er hyggelige at tage op på decemberdage hvor man trænger til lidt forkælelse.
Luciaboller: skønne lussekatter og andre luciabrød til Luciadag

Husk at medlemer af mailinglisten kan udskrive b.la. gavemærker og julepenge (som gavekort).

Og med det ønsker jeg dig for sidste vemodige gang GOD JUL fra Huset ved åen og min smukke have. På billedet min julepyntede lygtepæl et år vi har heldige at få sne.

Hver uge skriver jeg en madplan til ugen der kommer. Jeg tager hensyn til alle danske mærkedage og skoleferier. Desuden tager jeg selvfølgelig hensyn til råvarernes sæson. I det omfang jeg kan forudse det tager jeg også hensyn til vejret og forholdene omkring hverdagsrytmen.
Nederst i madplanen får I ofte små glimt fra min hverdag og/eller arbejdet med bloggen.
Madplanerne udkommer altid søndag klokken 9. I løbet af søndagen udgiver jeg desuden et sæsonaktuelt nyhedsbrev til medlemerne af min mailingliste. Nyhedsbrevet er det der binder bloggen sammen gennem året.
Tusind tak for din store indsats med alt her på bloggen🤩. Du har bestemt bidraget til mange retter og traditioner hos os 🥰. Julen bliver også med din opskrift på andesteg, som bare er super god.
Pas nu godt på dig selv, der er så mange følelser og minder forbundet med sortering af ting og flytning, så alle de bedste ønsker om ro og dejlige dage i forbindelse med indpakning og flytningen.
Mvh Anette.
Kære Anette
Mange, mange TAK for denne utroligt dejlige og varme hilsnen. Det betyder meget for mig og måske også mere end du tror.
Det er op og ned med følelserne. Nogle dage er jeg glad og tænker det hele nok skal blive godt, andre dage er jeg på nippet af tåre hele tiden. Jeg kan også godt mærke at jeg er stresset, glemmer ting og kan overskue mindre.
Men altså jeg prøver at passe på både mig selv og min familie og jeg stoler fuldstændigt på at det er det rigtige vi gør. Jeg skal jo ikke sidde her alene i det store hus på langt sigt. Så er det bedre at nogle andre får glæde af det.
Endnu engang tak fordi du gav dig tid til at skrive.
Jeg håber du og dine får en dejlig december – med andesteg og det hele.
Mange varme hilsner
Marina
Hej Marina
Rigtig god flytning, selvom det må være lidt vemodigt.
Jeg glæder mig til, at se hvad “dit nye liv” bringer på bloggen😃
I morgen vil vi lave æbleflæsk med mørbradbøffer efter din opskrift. Uhm, det lyder lækkert, og jeg glæder mig allerede til at smage😃
Også god jul til dig og dine😃
Hilsen
Lone
Hej Lone
Undskyld jeg ikke har fået svaret dig før. De sidste dage har været helt tossede og jeg kan godt mærke at min stresstærskel er lav i øjeblikket.
Men hvor blev jeg glad for din søde hilsnen og for at du også har lyst til at følge med fremover. Jeg glæder mig selv til at se i hvilken retning livet nu tager både mig og bloggen. Det har hele tiden været meningen at jeg skulle nå en masse familie opskrifter mens børnene var hjemme og så måske folde noget andet ud senere. Nu får vi se hvad det bliver. Det er en slags eventyr og det glæder jeg mig til.
Håber du blev glad for den moderne udgave af æbleflæsken og rigtig god december til dig
Mange varme hilsner
Marina
Jeg har har ikke fulgt din blog så længe, men hvor er den dog god. Meget inspirerende og godt gennemarbejdede opskrifter. God flytning, god jul, jeg ser frem til du er tilbage i min mailbox igen.
Hej Annette
Hvor er jeg glad for at du har lyst til at følge med her på bloggen og mange tak for de flotte ord om opskrifterne.
Det er faktisk planen at skrive endnu et par nyhedsbreve men altså ikke flere madplaner. Jeg håber meget at nå det. Tiden går så hurtigt at jeg slet ikke kan forstå det og derfor må du også undskylde at jeg ikke fik svaret dig med det sammen.
Mange, mange tak fordi du gav dig tid til at skrive til mig. Det betyder rigtigt meget for mig.
Hav en dejlig tid i december
Marina
Åhh kæreste Marina❤️
Jeg kan så godt følge din tankegang og handling om at flytte langsomt. Der er så meget der skal gennemgåes og passes på.
Jeg kommer til at savne dig ved åen,men jeg glæder mig også til at førte med i dit nye hood. Kan du nu passe extra godt på dig selv.
Jeg sender dig rigtig mang knus,kram og varme tanker herfra
Silla
Kære Silla
Mange, mange TAK for din dejlige kommentar.
Det går lidt op og ned med mig. Nogle gange kan jeg næsten ikke rumme at jeg skal sige farvel til Åen og Vestjylland. Andre gange glæder jeg mig til det nye der skal ske. Jeg prøver at passe på både mig selv og vores yngste og jeg synes også min mand prøver alt det han kan få overskud til. Det skal nok blive fint altsammen. Sorgen skal også bare lige have lov til at være der. Jeg er sådan et menneske der knytter mig meget stærkt til de mennesker jeg høre til og de huse jeg bor i så derfor er det en process jeg skal igennem.
TAK for dig og din varme. Det betyder rigtigt meget for mig
Hav en skøn december
Marina