• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Kyndelmisse og mad til midvinter dage

2021-01-31 by Marina Skriv kommentar

Madplan til kyndelmisse

På tirsdag den 2. februar er det kyndelmisse og så er vi halvvejs gennem vinteren! Vi fejre det med tændte lys, pandekager og vinterblomster.

Mens jeg skriver dette lørdag eftermiddag kommer sneen hvirvlede udenfor mine vinduer, brændeovnen knitre og jeg har lige haft besøg af et egern, der kom hoppende forbi ude på altanen. Det er kort sagt rigtige hyggelige vinter vibes og det passer jo perfekt til kyndelmisse.

Fra oldgammel tid har man tænkt på kyndelmisse som den koldeste tid på hele vinteren og også på dagen som et vendepunkt hvor vi nu lægger den mørkeste del af vinteren bag os og går ind i den lysere del af vinteren. Det med lyset har jo altid været dejligt, men i gamle dage var den del af vinteren faktisk den hårdeste, fordi det var her man for alvor begyndte at mangle mad og brændsel. Det er derfor man skal gå ud og tælle sit foråd på denne dag og kontrollerer at man kun har brugt halvdelen. Ellers kom man simpelthen til at sulte og fryse inden det blev forår for alvor.

Med dette in mente bruger jeg altid kyndelmisse som en anledning til at være taknemmelig for mit moderne liv. Det er en næsten ufattelig gave at have varme og mad nok og også at jeg ikke skal bekymre mig om hvorvidt min nabo sulter. Mange ting kan stadigt forbedres, men helt grundliggende lever vi et meget bedre og tryggere liv i dag og for det er jeg uendeligt taknemmelig.

Til kyndelmisse gør jeg også altid lidt ekstra ud af at fodre fugle (og måske også mine egeren). Man skal huske at den del af vinteren, der ligger forude også er den hårdeste for dyrene. Meget af efterårsfedtet er nu brugt og det bliver stadigt vanskeligere at finde bær, frø og kerner. Det er en del af min øvelse i taknemmelighed at hjælpe en lille smule til at vinteren kan blive mere tålelig.

I ugens madplan fejre vi selvfølgelig kyndelmisse som vi har gjort det fra gammel tid. Det vil sige med flæsk og pandekager. Til resten af ugen har jeg valgt hyggelig vintermad. Med de sidste udmeldinger må vi jo forberede os på at blive længe i hulerne endnu og det kalder altså på mad der giver glæde.

Mandag: Vildtgryde

Opskrift med vildt

Mandag spiser vi resterne af den vildtgryde jeg anbefalede søndag. Det er sådan jeg gør med stort set alle gryderetter. Hygger mig med at lave dem den ene dag og glæder mig over den nemme aftensmad dagen efter. Desuden smager gryderetter næsten altid endnu bedre på dag to.

Vildtpie

Bagt kartoffelmos

Opskrift på ovnbagt kartoffelmos

Tirsdag: Vi fejre kyndelmisse

Opskrift på æbleflæsk med mørbradbøffer

Til kyndelmisse har man altid spist flæsk og pandekager. I vores moderne virkelighed har jeg valgt at flæsken skal være repræsenteret ved min meget dejlige version af æbleflæsk. Det er en æbleflæsk der er inspireret af min mors berømmede, men tilsat mørbradbøffer så det bliver et lidt mere substantielt måltid. Servers med rugbrød.

Til dessert skal der altid serveres en kæmpe stabel pandekager. Det er simpelthen indbegrebet af kyndelmisse hygge og hjemme hos os er vi allerede gået igang med at glæde os.

Kyndelmisse

Æbleflæsk med mørbradbøffer

Pandekager: opskrift med masser af tips til lækre pandekager

Opskrift på lækre dessert pandekager. Masser af tips og tricks fra Marinas Mad

Onsdag: Pasta med laks og grønkål

Pasta med laks. Opskrift

Onsdag foreslår jeg en nem og lækker pastaret med laks og grønkål. De friske majs i opskriften udelader du eller erstatter med nogle fra dåse.

Pasta med laks og grønkål

Torsdag: Porresild

Sildesalat med porre

Jeg har lyst til at forkæle ugens rugbrødsdag med en nem og lækker lille sildesalat og her er min tante Bodils porresild et virkeligt godt bud. De er så nemme at lave, men smager super dejligt og lidt af forår selvom porre selvfølgelig er i højsæson netop nu.

Porresild: nem og lækker sildesalat med porre

Fredag: Lasagnesuppe

Opskrift på lasagnesuppe

Ugens børnevenlig familiefavorit bliver lasagnesuppe der er en af min yngste datters livretter.

Lasagnesuppe

Lørdag: Kylling i rød kokos-karry med kokosris og lynstegt Pak Choi

Et fad med hele kyllingelår i rød karry og kokosmælk

Mandag foreslår jeg en af min mands yndlinge nemlig kyllingelår bagt i kokosmælk med rød karrypasta og krydderier. Det smager sindsygt lækkert og er helt utroligt nemt at lave. Til kyllingen foreslår jeg at serverer kokosis og lynstegte Pak Choi.

Kyllingelår i rød kokos karry

Pak Choi: lynstegt, nemt og lækkert

Kokosris: Cremede ris kogt med kokosmælk

Kokosris med urter og chili
Stegt pak Choi på et fad

Søndag: Hamburgerryg med små kartofler og smørdampede grøntsager

Opskrift på hamburgerryg ovnbagt

Søndag foreslår jeg i denne uge at lave en lækker hamburgerryg i ovnen. Det er så super nemt og smager altid dejligt. Server med en lys sovs, små kartofler og smørdampede grøntsager. Gem hamburgerryg så du har til sandwich med hamburgerryg mandag.

Glaseret ovnbagt hamburgerryg

Smørdampede grøntsager

smørdampede grøntsager opskrift
Smørdampede grøntsager smager fantastisk og er så nemme at lave. Der er iøvrigt ikke meget smør i så man skal ikke blive forskrækket over navnet. Det er bare sådan det hedder når man damper grøntsager i vand med en smule smør.

Hjemmelavet: ristede sesamfrø

Opskrift på ristede sesamfrø

Jeg er fuldstændigt vild med ristede sesamfrø, der virkeligt også er sunde og giver så meget knas og umami. I denne uge bruger jeg dem fx som et lille drys på de lynstegte Pak Choi.

Ristede sesamfrø med og uden chili

Ugens søde hygge

opskrift på hyldebærsuppe

Alt den dejligt dallende sne giver lyst til hyldebærsuppe. Et dejligt værn mod vinterforkølelse og trist humør. Suppen kan sagtens laves af købt hyldebærsaft hvis du ikke lige har din egen hjemmelavede i fryseren.

Hyldebærsuppe

Snickerdoodles cookies på en amerikansk tallerken

De lange dage hjemme kalder på en lille småkage til eftermiddags hyggen og i denne uge vil jeg foreslå de amerikanske snickerdoodles. Det er meget bløde småkager sådan som amerikanerne elsker dem og en småkage som ofte er den første amerikanske børn bager, lidt ligesom havregrynskagerne er det for mange danske børn.

Snickerdoodles

En snickerdoodle brækket i halve så man kan se den særlige luftige struktur med alle de små lufthuller
I får lige to billeder så du også kan se den lækre og luftige struktur på en ægte Snickerdoodle.

Hverdagsglimt: Tag med og trav

Vinter ved Vandkraftsøen Holstebro

Jeg er rykket ud af mit eget kontor og ind i stuen ovenpå. Det er hyggeligt fordi det er lige ved siden af mandens kontor og iøvrigt med brændeovn i ryggen og udsigt til omkringfarende egern og snedækket magnolia.

På den måde kan jeg høre på min mand der snakker hele dagen men som af og til har et lille bitte øjebliks pause hvor vi så kan sige hej og vende verdenssituationen – eller måske bare situationen på hjemmekontoret.

Det hænder også at jeg får et skub til at gøre noget andet end jeg ellers ville have gjort. I tirsdags var der fx fuldstædigt fantastisk vejr med høj sol og knitrende frost. Alligevel holdt jeg mig til min plan der ikke sagde noget om traveture. Men det var jo kun ind til manden dukkede op, rystede på hovedet og fik skubbet mig ud i sollyset og de 10 km rundt om vandkraftsøen. Det er sådan en fin lille tur som jeg kan starte på lige ud for egen hoveddør. En fantastisk luksus og kæmpe glæde. Jeg går der rigtigt tit og tager sjældent billeder. For sådan er det jo. Det man kender og gør tit får man ikke rigtigt fotograferet fordi man tager det for givet.

Bænk ved vandkraftsøen
Min yndlings bænk – ikke mindst pga den fine form. Her skal jeg altid lige sidde et lille bitte øjeblik og se ud over vandet.
Græs med iskrystaller
Jeg lå også lidt i det frosne græs og fotograferede iskrystaller.
Vintertræer ved Tvis Mølle

Bag om bloggen: Pause forude

Jeg holder i år pause i uge 7. Det er ikke nogen hemmelighed at der er mange ting der rent teknisk har drillet mig på bloggen i lang tid. Således også i denne uge hvor alt har taget mig syv gange så lang tid som nødvendigt. Min mand der er virkelig god til at strømline og effektiviserer alting er ved at blive tosset over at se hvor langsommelig alle processerne er. Der er kort sagt brug for en oprydning og for at jeg får sat mig ind i nogle nye tekniske ting. Sidste år lærte jeg mig selv at arbejde med bloggens hastighed. I år er der nogle andre tekniske ting jeg skal have lært.

Jo større bloggen vokser sig, jo mere er der af den slags arbejde og det er jo hverken det sjoveste eller det mest synlige for jer der læser med. Men altså nødvendigt for at bloggen kan fungerer. Derfor bliver der hverken madplan, opskrifter eller nyhedsbrev i uge 7.

Madplaner med bonus:

Hver uge skriver jeg en madplan til ugen der kommer. Jeg tager hensyn til alle danske mærkedage og skoleferier. Desuden tager jeg selvfølgelig hensyn til råvarernes sæson. I det omfang jeg kan forudse det tager jeg også hensyn til vejret og forholdene omkring hverdagsrytmen.

Nederst i madplanen får I ofte små glimt fra min hverdag og/eller arbejdet med bloggen.

Madplanerne udkommer altid søndag klokken 9. I løbet af søndagen udgiver jeg desuden et sæsonaktuelt nyhedsbrev til medlemerne af min mailingliste. Nyhedsbrevet er det der binder bloggen sammen gennem året.

Hvis du vil have disse emails kan du skrive dig op her.

Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Madplaner, Vinter madplan Tags: kyndelmisse, madplaner

Previous Post: « Pak Choi: lynstegt, nemt og lækkert
Next Post: Kokosris: Cremede ris kogt med kokosmælk »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}